Krig i Ukraine: Sådan rammes din privatøkonomi
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Benzinpriser, pensionsopsparinger og el-priserne er påvirket af Ruslands invasion af Ukraine, lyder det fra fynsk investeringschef.
Ruslands angreb på Ukraine torsdag morgen kan også mærkes på Europas økonomi.
Det gælder også herhjemme i den almindelige danskers pengepung.
- I første omgang påvirker det mest folks pensionsopsparing eller generelle opsparing, fordi aktierne er faldet, siger Nordfyns Banks investeringschef Steffen Nicolaisen til TV 2 Fyn.
Fynsk koldkrigsekspert: Putin vil have Nato væk fra Ruslands grænser
Natten til torsdag gik russerne indover grænsen til Ukraine, og dermed startede en invasion af nabolandet. En fynsk museumsleder forklarer, at det kan handle om at holde Nato på afstand.
Da russerne klokken fire natten til torsdag gik indover Ukraines grænser var det en kulmination på flere ugers optakt med rygter om soldater ved grænserne, og møder mellem verdensledere og Putin.
Dermed endte det, som Vestens ledere har talt imod, men en direkte invasion af Ruslands naboland.
Museumsleder ved koldkrigsmuset Langelandsfortet Peer Henrik Hansen mener, at det handler om, at Putin vil holde Nato på afstand fra sine grænser.
- Der er ingen tvivl om, at han har en drøm om at sikre landende rundt om sig. Ukraine er for usikker en spiller. Ukraine kigger imod Nato, og Rusland har ingen interesse i, at have Nato lige op ad egne grænser.
Lederne vil beholde status quo
Peer Henrik Hansen vurderer, at det grundlag, hvorpå Ruslands Putin og Hvideruslands Lukasjenko har deres magt er det vigtigste for, at de kan beholde den magt. Men hvis de vil beholde den, så kræver det, at borgerne køber ind på de værdier, og det er ikke altid tilfældet.
- I Hviderusland og i Rusland har der været nogle oppositioner, som har ønsket en forandring, demokratisering og gennemskuelighed og opgør med korruption. Det har hverken Putin eller Lukasjenko interesse i, fordi deres magtbase er skabt på netop de ting.
De ting kan man ikke beholde, såfremt man bliver medlem af Nato eller arbejder for tæt sammen med dem, som Ukraine har gjort. Det er også derfor et af kravene fra Vlademir Putin til vesten var en udelukkelse af, at Ukraine nogensinde kunne blive medlem af Nato. Det krav ville vesten ikke efterkomme.
Det er det som Rusland agerer på nu, fordi borgerne ikke køber ind på de værdier, som deres magt bunder i, og det kan blive et problem.
- Hvis du har en befolkning, der går imod det, så svinder dine muligheder for at agere magtfuld ind, siger Peer Henrik Hansen.
For nyheden om, at der er i krig i Europa, fik finansmarkederne til at reagere. Heriblandt de danske aktier som styrtdykkede efter det russiske angreb.
Flere danskeres pensionsopsparinger er nemlig investeret i aktiemarkedet, og de faldende aktiekurser kan altså få betydning for ens privatøkonomi.
Aktiemarkedets styrtdyk torsdag kalder investeringschefen for en "flugt til sikkerhed". Det vil sige, at aktierne og renterne falder på markedet, mens oliepriserne så stiger.
“Det kan på lang sigt være en god mulighed at købe aktier nu, fordi de netop er faldet tilbage”
- Mine forventninger er også, at vi skal se usikkerheder, der varer i hvert fald en måned endnu, siger Steffen Nicolaisen.
Nogle danske aktier tog også en mindre stigning eksempelvis en dansk aktie som det grønne energiselskab Ørsted, der steg 15 procent i værdi.
Benzinpriser og el-priser stiger
Et andet sted, hvor økonomien bliver påvirket af invasionen af Ukraine, er opvarmningen i danskernes huse, hvis man fyrer med gas eller el.
Den almindelige dansker vil typisk mærke det ved, at deres energipriser stiger.
- Her kan vi se, at det som man kan true med fra Vestens side er at sanktionere al russisk eksport af olie og gas.
Hvis Vesten kommer i denne situation, så vil det også kunne ses på benzinpriserne på landets tankstationer. De vil fortsætte med at stige med en til to kroner, som de har gjort her den seneste tid, forklarer han og fortsætter:
- Men en ting, som vi har i Danmark, er, at langt størstedelen af vores benzinpriser er afgifter. Selvom vi ser store prisstigninger på råolie, så vil den prisstigning ikke blive så stor i Danmark. Selve råolien betyder altså ikke meget for benzinpriserne.
Ukrainer i Odense: - Min datter i Kiev er forskrækket over Putin
Sovjetfødte Iryna Andersen, der bor og arbejder i Odense, synes, det er ubehageligt, at Rusland har anerkendt to udbryderregioner. Hun frygter for sin familie i Kiev.
- Det er forfærdeligt det, der foregår i Ukraine.
Det fortæller sovjetfødte Iryna Andersen, der har boet i Danmark i syv år og er gift med en odenseaner.
- Jeg har min datter og mit barnebarn i Kiev. De er forskrækkede efter det, der skete i aftes. De har det godt. Der er ingen bomber, men jeg er bange for at tænke på, hvad der sker i mit land, fortæller hun.
Putin anerkender udbryderregioner
47-årige Iryna Andersen bor i Odense, hvor hun arbejder som frisør. Hun har - ligesom resten af verden - holdt nøje øje med, hvad Ruslands præsident, Vladimir Putin, har af planer i nabolandet Ukraine.
“Jeg har min datter og mit barnebarn i Kiev. De er forskrækkede”
Mandag aften valgte Rusland at anerkende udbryderregionerne Donetsk og Luhansk i Østukraine som uafhængige.
Det har ført til kraftige reaktioner fra USA, Storbritannien og EU, heriblandt statsminister Mette Frederiksen.
Angriber Rusland?
Ifølge Vesten er det “ulovligt” og “uacceptabelt”, hvis Rusland sender soldater til de to regioner, der samlet betegnes Donbas.
“Det er ubehageligt, hvad der sker i Donbas, men jeg tror ikke, Putin kommer”
- Det er ubehageligt, hvad der sker i Donbas, men jeg tror ikke, Putin kommer (til Kiev, red.). Vi håber bare, at der ikke sker noget, siger Iryna Andersen.
Hun er født i Kiev, som dengang i 1970’erne var en del af Sovjetunionen, hvor både Rusland og Ukraine fungerede som selvstyrende republikker styret fra Moskva.
Opvokset med russisk kultur og fjernsyn
I hendes verden er russere og ukrainere broderfolk. Iryna Andersen er vokset op med russisk kultur og taler både ukrainsk og russisk. Hun ser stadig russisk fjernsyn.
- Når jeg taler med min familie og mine venner i Ukraine, kan de ikke tro, at der kommer til at ske noget. Vi er i familie os fra Ukraine og Rusland. De tror ikke på, at der sker noget alvorligt, siger Iryna Andersen.
Vesten er dog i gang med at fremlægge en række forslag til sanktioner mod Rusland i forlængelse af det, der skete mandag aften.
Rejser på ferie i Ukraine om nogle uger
Til trods herfor forventes det stadig i Ukraine, at Rusland ingen planer har om at invadere hele Ukraine.
- Jeg vil gerne på ferie i marts. Hvis jeg kan flyve derover til den tid, og tingene er som nu, tager jeg afsted, siger Iryna Andersen.
Hun og hendes mand havde besøg af hendes 27-årige datter og barnebarnet i Odense til jul. Også hendes mor var på besøg, og hun er stadig i Danmark, men har planer om at rejse hjem til Ukraine senere på ugen.
- Vi tænker ikke, der kommer krig, siger Iryna Andersen.
Da Sovjetunionen blev opløst i 1991, blev både Ukraine og Rusland selvstændige lande.
Rusland annekterede den ukrainske Krim-halvø i 2014, hvilket også medførte sanktioner mod verdens største land. Det er endnu uvist, hvilke planer Vladimir Putin har i Donbas, og om de to udbryderregioner skal annekteres af Rusland.
Investér i aktier nu
Ifølge investeringschefen er det vigtigt at holde fast i sine aktier, når kriser som denne sker i Europa. Der er nemlig ofte tale om en midlertidig effekt.
Uroen på aktiemarkedet i sådanne situationer vil vare i cirka en måned, men derefter vil man ofte se, at markederne i løbet af seks til 12 måneder vil indhente faldet, der er sket, i sådan en konfliktsituation, fortæller han.
- Så hvis man har det (aktier red.) i dag, så ville jeg ikke gå ind og sælge dem.
Han mener sågar, at der kan være en fordel i at investere i aktiemarkedet netop nu, fordi aktiekursen er faldet.
I korte træk: Hvad er en aktie?
- En aktie er en lille ejerandel i et selskab. Når du køber en aktie, så ejer du en given procentsats af en virksomhed.
- Kursen på en aktie er aktiens værdi på et givent tidspunkt, og den kan både stige og falde.
- Markedsværdien af et selskabs aktier fastsættes ud fra kursen på aktierne ganget med antallet af aktier.
- Du tjener på din aktie, hvis kursen stiger, og du sælger den til en højere pris, end du købte den for - eller hvis en del af selskabets overskud bliver udbetalt til aktionærerne.
Kilde: Sydinvest
- Det kan på lang sigt være en god mulighed at købe aktier nu, fordi de netop er faldet tilbage. Selvfølgelig med respekt for at det er katastrofalt menneskeligt, det som sker, i Ukraine, siger han fortsætter:
- Men det vil sjældent påvirke økonomien på den lange bane. Derfor kan det faktisk være en god idé at købe på aktier, selvom det virker mærkeligt.
Vil du undgå juleindbrud - sådan snyder du tyvene
kopieret!
Gider du heller ikke have ubudne gæster, når du besøger familien i juledagene, så er der gode råd at hente.
Nabohjælp, som Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden står bag, oplyser i en pressemeddelelse, at juletiden er højsæson for indbrud, fordi mørket udenfor gør det nemmere at skjule sig.
Det mest effektive råd fra Nabohjælp er, at man sammen med naboerne aftaler, at man skiftes til at gå nogle runder om aftenen for at skabe synlighed. Indbrudstyve er nemlig ikke så glade for at blive opdaget, lyder det.
Derudover er det en god idé at fortælle naboen, hvis man er væk, så de kan holde øje og sætte sensorlys op, der kan afskrække ubudne gæster.
Se billederne - vintersolhverv blev fejret med ildshow og en iskold dukkert
kopieret!
Vinterbadeklubben Bogense Vikingelaug fik tidligere på årets 20.000 kroner af Nordfyns Kommune i forbindelse med årets vintersolhvervsarrangement.
Det løb lørdag af stablen ved søbadet i Bogense, og her kunne man prøve sig af med i vildmarksbade, isbade og sauna, eller man kunne lune sig med en grillpølse, kage og lidt at drikke.
Åbningstalen stod borgmester Mette Landtved-Holm (V) for, mens arrangementet blev afsluttet med ildshow.
Du kan få lidt af stemningen i videoen ovenover.
Biskop vil frede alle fynske kirker - sådan vil han gøre det
kopieret!
Alle fynboer skal kunne gå til julegudstjeneste i den kirke, hvor de kommer fra. Og det samme med de store dage i livet: dåb, konfirmation, bryllup og til sidst begravelse.
Det mener biskop over Fyens Stift, Mads Davidsen, som ikke ønsker at lukke kirker nogen steder på Fyn. Også selvom det er en udfordring, ikke bare på Fyn, men i hele landet, at få fyldt kirkerne op. Især på landet.
Han har også en idé til, hvordan det kan lade sig gøre at undgå lukning af fynske kirker.
Krav på at komme hjem
Mads Davidsen vil indføre “højtidskirker”, hvor kirken kun er åbent ved særlige lejligheder. Det er især relevant på landet, hvor der er langt færre mennesker i hvert sogn end i byerne.
Som for eksempel på Langeland, hvor der er 20 middelalderkirker, som ikke alle er lige velbesøgte til gudstjeneste.
- Hvis man flytter i ældrebolig i Rudkøbing og oprindelig kommer fra Hov, skal man kunne blive begravet i Hov. Kirken skal være det tilbud, hvor man kan blive døbt, konfirmeret og begravet - og hvor der er enkelte gudstjenester til højtider som jul og påske, siger Mads Davidsen.
Mange slags gudstjenester
Desuden er gudstjenester blevet et vidt begreb med plads til et lokalt præg. Det kan være med børnegudstjeneste, stillegudstjeneste eller som et sted på Fyn, hvor organisten i en periode manglede, og lokale spillemænd tog over.
For Mads Davidsen er mulighederne elastiske, blot der er respekt for kirkerummet.
- Det er et sted med en vis alvor, hvor mennesker har haft store oplevelser. De er blevet gift, har døbt og konfirmeret deres børn og begravet deres kære. Det skal vi tage alvorligt.
Musik og foredrag i massevis
Dels kan kirkerummet bruges til meget andet end gudstjenester. Foredrag og musik for eksempel.
- Folkekirken er faktisk en af Danmarks største koncertudbydere med et væld af koncerter, ikke mindst her i juletiden. Der gøres også et stort stykke folkeoplysning med de mange foredrag året rundt, siger Mads Davidsen.
En person omkommet i arbejdsulykke
kopieret!
Fredag formiddag klokken 11 er en mand omkommet i en arbejdsulykke på Heldagergårdsvej 1 i Svendborg.
Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn.
Vagtchef Christoffer Jacobsen fortæller, at politiet stadig er ved at efterforske sagen, og at ordensmagten har været på adressen ad flere omgange siden ulykken.
De pårørende er underrettet.
Det er endnu småt med oplysninger om, hvad der er sket. TV 2 Fyn har været i kontakt med Kim Kromann Jørgensen, som ejer gården, men han ønsker ikke at udtale sig om sagen.
Arbejdsulykken sker knap en måned efter, at tre personer mistede livet i forbindelse med en arbejdsulykke ved Flemløse Biogas, hvor taget på en silo kollapsede.
Drama i Rema - kunder kom købmand til undsætning under klammeri med tyv
kopieret!
Det udviklede sig lidt mere dramatisk end håbet, da købmanden i Rema 1000 på Frisengårdsvej i Nyborg, Jakob Rehfeldt, lørdag rettede henvendelse til en kunde, der ifølge købmanden "ikke lige havde fået betalt for sine varer".
Jakob Rehfeldt fortæller til TV 2 Fyn, at han genkendte en mand, der tidligere var taget i at stjæle fra butikken, og da købmanden rettede henvendelse til manden, begyndte han at skubbe til Jakob.
Købmanden understreger, at skubberiet ikke udviklede sig til en decideret slåskamp, mens det skyldes til dels også, at der var to årvågne kunder, som hjalp til med at holde den formodede tyv tilbage.
Efterfølgende valgte Jakob Rehfeldt at lave et opslag på butikkens Facebookprofil, hvor han oplyste eventuelle kunder, der måtte have været i butikken, om “den ubehagelige oplevelse”, ligesom han efterlyste de to kunder, der trådte til for at hjælpe ham.
Vil ikke opfordrer andre til at hjælpe
Og efterlysningen bar frugt. Der gik nemlig ikke mange timer, før de to personer gav sig til kende, og søndag formiddag kunne Jakob Rehfeldt sige dem tak for hjælpen i butikken.
- Jeg nåede ikke at tale med dem efter episoden, så jeg ville sikre mig, at de havde det godt og sige tak for hjælpen, siger han og uddyber:
- Jeg sætter stor pris på det, de gjorde, men det er ikke noget, jeg forventer eller opfordrer andre kunder til at gøre, hvis de står i en lignende situation.
Jakob Rehfeldt roser i samme ombæring politiet for hurtigt at komme til butikken, efter han havde trykket på overfaldsalarmen.
Købmanden understreger samtidig, at der ikke var andet personale involveret i episoden, og at de medarbejdere, der var på arbejde, er blevet vejledt i, hvordan de kan få hjælp, hvis de har behov for det.
Kunstværker for tusindvis af skattekroner vækker debat - er det lavet i børnehaven?
kopieret!
Kunst har altid skabt debat, og udsmykningen i Nyborg Sundhedshus, der netop er offentliggjort, er ingen undtagelse.
Når man træder ind i det nye sundhedshus, så mødes man af kunst, der tager udgangspunkt i, at Nyborg Kommune er en kystkommune, fremgår det af et facebookopslag på kommunens hjemmeside.
Der er tale om et såkaldt integreret kunstprojekt, hvor kunsten er integreret i selve bygningen. Det er derfor ikke kun de kunstværker eller lamper, der hænger rundt omkring, men også udsmykning i form af maling, paneler, møbler og andet inventar.
Men tager man et kig på reaktionerne under opslaget, så lader det ikke til, at nyborgenserne falder på halen over den kunstneriske udsmykning.
Nogle er forargede over, at kommunen har brugt 700.000 kroner af skatteborgernes penge på udsmykningen, mens andre tilsyneladende mener, at kunsten kunne være lavet i en børnehave.
Hilser debatten velkommen
Blandt de 60 kommentarer, der er kommet, siden opslaget blev lagt op fredag aften, finder man også nogle, der kan lide, hvad de ser.
Formanden for Sundheds- og forebyggelsesudvalget i Nyborg Kommune, Jan Reimer Christiansen (V), hilser debatten velkommen, men håber, at kunsten vil vokse på folk.
- Jeg tænker, at det er lige meget, hvad man laver, så vil der væren nogen, der kan lide stilen, og andre der ikke kan. Der er ytringsfrihed i Danmark, så folk må have den holdning, de har, men jeg håber, de ændrer holdning, når de ser det med egne øjne, siger han til TV 2 Fyn.
Finansieringen af værkerne er - udover penge fra kommunen - kommet på plads via et tilskud på 500.000 kroner fra Statens Kunstfond.
Og selvom der er nogen, der give udtryk for, at de penge kunne være brugt bedre andre steder - eller at børnehaven kunne have gjort det billigere - så er Jan Reimer Christiansen meget tilfreds med det, han ser:
- Jeg synes, det er bundet godt sammen. Jeg ved godt, det kan dele vandene, og det er også okay. Men da jeg så det første gang, tænkte jeg “wow”. Jeg synes, det er flot og passer godt ind i sundhedshuset.
Jan Reimer Christiansen understreger, at ingen politikere har været involveret i processen med at udvikle kunstværkerne, og at kunstnerne bag har fået frie hænder.
Vejdirektoratet forventer jævn juletrafik søndag
kopieret!
Vejdirektoratet forventer, at søndag bliver en rejsedag med jævn trafik på de danske veje.
Det oplyser Mark Sigvardt, vagthavende i Vejdirektoratets trafikcenter.
Mandag ventes til gengæld at blive den helt store rejsedag på vejene med mest trafik fra klokken 11 til 14.
- Vi regner ikke med, at i dag bliver den helt store juletrafikdag. Det bliver først i morgen.
- I dag kalder vi en "grøn dag", men lillejuleaften forventer vi, at der kan være stærk trafik særligt fra øst mod vest og omvendt mellem klokken 11 og 14, oplyser Mark Sigvardt.
Han tilføjer, at de største hjemrejsedage bliver juledag og særligt 2. juledag fra vest mod øst.
DSB forventer julens travleste dag
kopieret!
Søndag bliver julens travleste dag for DSB. Det fortæller DSB's informationschef, Tony Bispeskov, til TV 2.
Men selvom rekordmange julerejsende skal med toget i år, er der stadig afgange at få i dag såvel som de næste dage, lyder det.
- Togene kører, som de skal. Og sammen med Banedanmark vil vi selvfølgelig gøre, hvad vi kan for, at det også er tilfældet i morgen, siger Tony Biskeskov.
Han tilføjer, at DSB løbende holder øje med, om togafgange bliver fyldt op, og i de tilfælde kan tilføje ekstra togvogne.
Gymnasie indfører kortere skoledage
kopieret!
Der skal være bedre balance mellem skole og fritid. Det mener eleverne på Mulernes Legatskole i Odense, og det har ledelsen på gymnasiet valgt at lytte til.
Derfor er mødetiden efter sommerferien ændret fra klokken 8 til klokken 9, mens skoledagen slutter klokken 14.30. Det fremgår af gymnasiets hjemmeside, hvor de også skriver, at det gerne skulle mindre pres på eleverne, uden at det sker på bekostning af pensum.
Eleverne har dog mulighed for at møde ind tidligere og blive længere, da der er indført såkaldt flexundervisning. Her kan man få hjælp og rådgivning af lærerne, hvis man har burg for hjælp eller ekstra faglige udfordringer.
Dødsfald og misbrug af skattekroner: - Vi er ligeglade, så længe det ikke koster for meget
kopieret!
Så længe, de ikke koster for meget, så accepterer vi som samfund, at udsatte mennesker ikke får det bedre på de bosteder, vi placerer dem på.
Sådan lyder den dystre analyse fra en af dem, der selv har været med til at lave den lovgivning, der skal sikre tilsynet med landets bosteder.
Knud Aarup er tidligere mangeårig kommunal leder og direktør i socialstyrelsen, og han har fulgt med i TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidendes afdækning af omsorgssvigt og kritisabelt forbrug af skattekroner på tre fynske bosteder.
- Det er virkelig skræmmende læsning. Det handler mere om ansvarsforflygtigelse end om de unge og voksne, som er udsat for de her vilkår på anbringelsessteder eller krisecentre. Så det får mig til at tænke: "Åh nej. Igen igen."
Ikke værdigt
Knud Aarup var selv med til at lave loven om sociale tilsyn i 2014. Ambitionen dengang var, at tilsynene skulle opdage og sætte en stopper for landets værste bosteder.
Men den ambition er fejlet. Stort. Det erkender Knud Aarup selv.
Det er der mange grunde til, mener han. Den primære er, at vi som samfund kort og godt har givet op på tanken om, at udsatte mennesker borgerne kan få det bedre på landets bosteder.
- Der er lidt en samfundsmæssig kynisme der går ud på, at vi accepterer det, hvis bare de her mennesker ikke ødelægger for meget for den store, brede middelklasse, siger han.
For det virker, i følge Knud Aarup, som om man politisk har besluttet, at udgifterne på det specialiserede område må koste 50 milliarder kroner om året - og ikke en krone mere.
Til gengæld har politikerne og samfundet givet op på ideen om, at de penge og den indsats rent faktisk skal hjælpe de børn og voksne med handicap og socialt udsathed, der bor på landets bosteder.
- Man har ligesom accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af. At det er et acceptabelt spild i samfundet. Et menneskeligt spild, siger Knud Aarup, og tilføjer:
- Det er ikke et velfærdssamfund værdigt.
Serien om de fynske bostedsbosser:
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har siden sommer afdækket kritisable forhold på tre fynske bosteder.
På Opholdsstedet Den Lille Gård døde en 18-årig kvindelig beboer i juli af en overdosis. Da socialtilsynet 10 dage senere kom på besøg, var det en pedel, som havde opsyn med selvmordstruede unge. Bostedet havde forinden fået fem påbud af socialtilsynet og var under skærpet tilsyn. Blandt andet kritiserede tilsynet stedet for manglende faglighed og direktørens høje løn på 1,1 millioner kroner i 2022. Direktør Peter Stausgaard valgte at lukke stedet efter beboerens død.
På bostedet Mellemstoppet kunne en af de tidligere beboere til TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan hun ikke fik den rette hjælp. Mellemstoppet havde samtidig et meget højt overskud i 2023 på over seks millioner kroner, som ekspert kaldte "rigtig, rigtig usædvanligt".
Krisecentret TimeOut Fyn blev lukket i slutningen af 2023, efter direktøren indgik en kontrakt med sin søns vagtfirma, der kunne beløbe sig til op mod 162 millioner kroner. Efterfølgende kunne TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan kvinder oplevede at blive udsat for social kontrol. Direktør Morten Lohmann Lauritzen og hans søn tjente samtidig millionlønninger og kørte i dyre luksusbiler. Efter lukningen af krisecentret startede de pornokonceptet Mansion Voyeur, hvor de ansatte aldrig fik løn. Selskabet er i dag gået konkurs.
I september kunne det nye Top Safe Krisecenter slå dørene op på TimeOut Fyns tidligere adresse - dog med samme bestyrelsesformand, samme daglige leder og flere at de samme ansatte. Beslutningen har mødt stor politisk modvind. Det er ejendomsinvestor Kurt Vindeløv, der er direktør i selskabet.
19 bosteder lukket på fire år
Siden august har TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende beskrevet kritisable forhold på de tre fynske bosteder Den Lille Gård, TimeOut Fyn og Mellemstoppet.
Alle tre steder er tidligere beboere stået frem og fortalt om omsorgssvigt og manglede hjælp – mens bostederne har haft store overskud og udbetalt høje lønninger til ledelsen.
Nye tal peger på, at de tre fynske bosteder langt fra er de eneste steder, hvor der er problemer. I forrige uge kunne Fagbladet FOA afsløre, at 19 private botilbud på godt fire år er blevet tvunget til at lukke, fordi de har fået inddraget deres godkendelse.
Begrundelsen er typisk 'alvorlige bekymringer' for borgernes trivsel og udvikling, viser Fagbladet FOAs gennemgang af sagerne. Samtidig har flere af ejerne tjent styrtende med penge, skriver fagbladet.
Statsministeren skal gribe ind
Sagerne og tallene fra FOA overrasker ikke Knud Aarup. For det ville kræve politisk slagkraft at ændre grundlæggende på området. En slagkraft, som Socialministeriet ifølge ham slet ikke har.
- Socialministeriet er i bund og grund et svagt ministerium. En god socialminister er historisk set en minister, der ikke vil for meget, og som får lukket problemerne ned.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har i flere måneder forgæves forsøgt at få et interview med socialminister Sophie Hæstorp Andersen i forbindelse med afdækningen for at få svar på, hvad ministeren vil gøre for at forhindre lignende sager i fremtiden.
Den seneste besked fra ministeriet er, at vi muligvis kan få et interview i det nye år.
Men i følge Knud Aarup skal en helt anden minister træde i karakter, hvis der effektivt skal sættes ind overfor de omstridte bosteder.
- Hvis området skulle ændres, ville det kræve, at det var statsminister Mette Frederiksen, der selv sætter sig for at få ændret på det her og selv sætter sig for enden af forhandlingsbordet.
Knud Aarup: Derfor ser vi skandalesagerne om bosteder
Kommunerne har ikke den nødvendige faglighed til at vurdere, hvilken hjælp og hvilket bosted, udsatte borgere har brug for.
Knud Aarup: Da vi lavede loven om de sociale tilsyn, troede vi stadig på, at der var en vis grundfaglighed tilbage i kommunerne. Den mangler alvorligt.KL og kommunerne modarbejder et stærkt social tilsyn
Knud Aarup: KL og kommunerne har forsøgt at at modarbejde at de sociale tilsyn blev tilstrækkeligt stærke, fordi de enkelte kommuner vil ikke ses over skulderen. Det er en misforstået opfattelse af, hvad kommunalt selvsyre er. At der skal ikke komme nogen udefra og bestemme.Politikerne og samfundet har givet op på at den hjælp, udsatte borgere får, gør en forskel
Knud Aarup: - Det er som om vi som samfund har accepteret, at mennesker med særlige behov, uanset om de har en funktionsnedsættelse, er psykisk syge eller har sociale problemer, så må det koste 50 milliarder. Man har accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af.
Om sit eget ansvar som tidligere direktør i socialstyrelsen og medvirkende til at udforme lovgivningen om de sociale tilsyn siger Knud Aarup:
- Vi troede dengang, at når vi så 10 år frem, så ville vi se tilbage og sige at denne her lov var der, vi for alvor forbedrede indsatsen og løftede bunden (af de dårligste bosteder, red.). Det er vi ikke lykkedes med. Det er jeg ret træt af.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har foreholdt kritikken for KL. I et skriftligt svar skriver formand for Socialudvalget, Ulrik Wilbek:
"Det billede, Knud Aarup tegner, genkender vi simpelthen ikke – så den kritik må stå for hans egen regning.
Vi og kommunerne er dybt bekymrede over de sager, der kommer frem. Og det understreger først og fremmest, at der er behov for både at styrke fagligheden og ledelsen på de tilbud, vi visiterer til, og sikre de rette kompetencer i sagsbehandlingen. Samtidig kalder det også på, at lovgiverne skaber rammer, som gør det sværere at etablere tilbud for egen vindings skyld"
Han tilføjer, at 98 procent af tilsyn på landets bosteder ikke giver anledning til bemærkninger, og at KL ønsker et mere "fokuseret" tilsyn.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har desuden foreholdt kritikken for Social- og Boligministeriet.
Socialminister Sophie Hæstorp Andersen har ikke haft mulighed for at stille op.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her