Fynsk koldkrigsekspert: Putin vil have Nato væk fra Ruslands grænser
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Natten til torsdag gik russerne indover grænsen til Ukraine, og dermed startede en invasion af nabolandet. En fynsk museumsleder forklarer, at det kan handle om at holde Nato på afstand.
Da russerne klokken fire natten til torsdag gik indover Ukraines grænser var det en kulmination på flere ugers optakt med rygter om soldater ved grænserne, og møder mellem verdensledere og Putin.
Dermed endte det, som Vestens ledere har talt imod, men en direkte invasion af Ruslands naboland.
Putin-kritisk forfatter om angrebet i Ukraine: - Jeg er i choktilstand
Hele morgenen har Bjarne Kim Pedersen forsøgt at være "så online, som han kan", men han har intet hørt fra sine ukrainske venner i blandt andet Kiev-området.
På Fyn sidder forfatter Bjarne Kim Pedersen og holder et vågent øje med situationen i Ukraine.
Han har rejst i mange år rejst i Østeuropa heriblandt Ukraine og i Rusland som politisk aktiv.
Her har han på sine rejser stiftet flere venskaber med ukrainere blandt andet bosat i hovedstaden Kiev.
“Det er Europa 2022, for fanden. Det er så surrealistisk”
Hele morgenen har Bjarne Kim Pedersen forsøgt at være "så online, som han kan", men han har intet hørt fra sine ukrainske bekendtskaber.
- Jeg er i choktilstand. Det er forfærdeligt, fordi der er jo en vis sandsynlighed for, at de dør, siger Bjarne Kim Pedersen.
- Det er dem, som man kender, der er på flugt.
- Det er så surrealistisk
Rusland har natten til torsdag angrebet Ukraine efter længere tids spændinger. Her har landet indledt en militær operation, og det har medført en invasion fra syd og nord samt luftangreb på blandt andet lufthavne i Ukraine.
Russiske tropper meldes nu også tæt på den ukrainske hovedstad, Kiev, skriver TV 2.
- Det kan løbe mig koldt ned ad ryggen, hvis Vladimir Putin (Ruslands præsident red.) forsøger at tage Kiev, siger Bjarne Kim Pedersen og fortsætter:
- Det er Europa 2022, for fanden. Det er så surrealistisk. Jeg er choktilstand, også når vi ser den herlige by Kiev som skal smadres eller udefrakommende skal bestemme over den. Det er ikke til at holde ud.
Fra tidlig morgen har der været meldinger om brag og eksplosioner i flere ukrainske byer.
Bjarne Kim Pedersen frygter, at den russiske præsident i sidste ende planlægger at erobre hele Ukraine og foretage et magtskifte i landet for at indsætte en af sine egne.
- Dybest set så tror jeg, at Putin er bange for folket i gaderne. Han er farlig, siger han.
Ukraine går i hjertet
For ifølge den fynske forfatter er Ukraine et land som "går i hjertet på en". Ukrainerne er et imødekommende folkefærd, fortæller han og uddyber:
- De er tilpas anarkistiske. De er ikke så strømlinet som os danskere, og det er dejligt befriende. Mine kone og jeg er taget derned flere gange, hvor jeg har skrevet digte om det og delt det på Twitter.
Selvom forfatteren bor på Fyn, så har han i mange år været politisk aktiv i udlandet, hvor han ofte samarbejder med systemkritikere og undergrundsbevægelser.
Han har også skrevet digtsamlinger og bøger om blandt andet Ukraine og Rusland.
Han bruger sine profiler på de sociale medier såsom Twitter til at lave kritiske opslag om Rusland og præsidenten Vladimir Putin.
I 2019 blev forfatterens Twitter-konto lukket ned den varsel eller begrundelse. Dengang mistænkte Bjarne Kim Pedersen nedlukningen som et tegn på politisk censur fra Rusland.
Tre år senere er han stadig af samme overbevisning om den politiske censur og ikke mindst sin holdning om Vladimir Putin. Han kan bare ikke bevise det.
- Vi er mange der er nødt til at sige fra. Når man først sætter sig op på et tog, så er det svært at springe af. Men når man har siddet og talt med ukrainere ved fronten, som jeg har, så kan man ikke bare sådan krybe under rateren, siger han.
Museumsleder ved koldkrigsmuset Langelandsfortet Peer Henrik Hansen mener, at det handler om, at Putin vil holde Nato på afstand fra sine grænser.
- Der er ingen tvivl om, at han har en drøm om at sikre landende rundt om sig. Ukraine er for usikker en spiller. Ukraine kigger imod Nato, og Rusland har ingen interesse i, at have Nato lige op ad egne grænser.
Lederne vil beholde status quo
Peer Henrik Hansen vurderer, at det grundlag, hvorpå Ruslands Putin og Hvideruslands Lukasjenko har deres magt er det vigtigste for, at de kan beholde den magt. Men hvis de vil beholde den, så kræver det, at borgerne køber ind på de værdier, og det er ikke altid tilfældet.
- I Hviderusland og i Rusland har der været nogle oppositioner, som har ønsket en forandring, demokratisering og gennemskuelighed og opgør med korruption. Det har hverken Putin eller Lukasjenko interesse i, fordi deres magtbase er skabt på netop de ting.
De ting kan man ikke beholde, såfremt man bliver medlem af Nato eller arbejder for tæt sammen med dem, som Ukraine har gjort. Det er også derfor et af kravene fra Vlademir Putin til vesten var en udelukkelse af, at Ukraine nogensinde kunne blive medlem af Nato. Det krav ville vesten ikke efterkomme.
Fynsk formand forlader sin post i protest over Putins angreb
Efter Putins angreb på Ukraine kan formanden for Dansk-Russisk Forening Fyn ikke længere stå inden for arbejdet med at skabe bedre relationer mellem fynboer og russere.
Rusland har natten til torsdag angrebet Ukraine efter længere tids spændinger, og det har torsdag morgen fået formanden for Dansk-Russisk Forening Fyn til at forlade sin post i protest.
Kim Frederichsen har meldt sig ud af foreningen, der arbejder for et kulturelt, humanitært og mellemfolkeligt samarbejde med Rusland.
- Det skyldes udelukkende, at Rusland har angrebet, siger Kim Frederichsen til TV 2 Fyn.
Vil genskabe Zar-Rusland
I 20 år har han arbejdet for at forbedre forholdene mellem danskere og russere, men det giver ikke længere mening, når den russiske præsident, Vladimir Putin, giver tilladelse til at angribe et europæisk naboland.
- Ved at angribe Ukraine fjerner Putin hele grundlaget for det. Det kan jeg ikke stå inde for, siger Kim Frederichsen.
Den nu tidligere formand for den fynske lokalafdeling frygter, at Vladimir Putin er i gang med at genskabe Zar-Rusland. Han frygter, at den tidligere sovjetrepublik Moldova, der ligesom Ukraine heller ikke er medlem af Nato, bliver det næste.
“Jeg har dyb afsky for den russiske regering, når den siger, at Ukraine ikke har ret til at eksistere som land”
- Jeg har dyb afsky for den russiske regering, når den siger, at Ukraine ikke har ret til at eksistere som land. Det er en fuldskala-invasion af Ukraine, han har gang i, siger Kim Frederichsen.
Næstformand: Svært ved at se meningen
Næstformand Frauke Søholm, der også bor i Odense, vil også overveje sin fremtid i den upolitiske forening, der har til formål at udveksle kultur mellem landene.
- Jeg er simpelthen så rystet over, hvad Putin har fundet på, siger Frauke Søholm.
“Jeg har svært ved at se meningen med mit virke i foreningen. Jeg synes, det er så forfærdeligt, og jeg overvejer, hvordan jeg bedst kan vise min afsky”
- Jeg har svært ved at se meningen med mit virke i foreningen. Jeg synes, det er så forfærdeligt, og jeg overvejer, hvordan jeg bedst kan vise min afsky, fortsætter hun.
Hun vil ikke udelukke, at det i sidste ende kan ende med, at foreningen nedlægges, men den tilbageværende bestyrelse vil drøfte foreningens fremtid på et møde.
Eksplosioner i store dele af Ukraine
Fra tidlig torsdag morgen blev der meldt om brag og eksplosioner ved en lang række byer. Det gælder blandt andet Kiev, Kharkiv, Kramatorsk, Odessa, Berdyansk og Mariupol.
Da Sovjetunionen blev opløst i 1991, blev både Ukraine og Rusland selvstændige lande.
Rusland annekterede den ukrainske Krim-halvø i 2014, hvilket også medførte sanktioner mod verdens største land. Vesten har allerede tidligere på ugen udmeldt yderligere og mere vidtgående sanktioner.
Det er det som Rusland agerer på nu, fordi borgerne ikke køber ind på de værdier, som deres magt bunder i, og det kan blive et problem.
- Hvis du har en befolkning, der går imod det, så svinder dine muligheder for at agere magtfuld ind, siger Peer Henrik Hansen.
