Frederik Harhoff har været dommer ved Den internationale Straffedomstol i Haag. Han er professor emeritus på Syddansk Universitet og har været med til at skrive bogen "Folkeret" fra 2017. Han ved i kraft af både arbejdet med bogen og sit tidligere arbejde ved domstolene en masse om, hvad folkeretten betyder for staters ansvar, rettigheder og territorium og om folkerettens regler vedrørende krig, konflikt og menneskerettigheder.  

Der kan også blive brug for domstolen i Haag i forbindelse med den krig Rusland har erklæret mod Ukraine, mener Frederik Harhoff:

- De militære styrker er gode til at overtræde krigens regler, det er en velkendt virkelighed, men det betyder ikke, at reglerne ikke er gode og motiverende for soldaterne, der dermed ved, at de kan blive retsforfulgt og straffet.

- Bliver de krigsretlige regler overtrådt kan gerningsmændene nemlig blive retsforfulgt i deres eget land eller ved de nationale domstolene. Vi har nemlig blandt andet den internationale straffedomstol, ICC, der også kan forfølge individer. Der er 124 lande, der har ratificeret (formelt har tilsluttet sig den internationale aftale, red.) den her statut for en international krigsforbryderdomstol, uddyber professoren. 

Rusland har dog ikke tiltrådt aftalen, men det har Ukraine netop gjort. Derfor kan krigsforbrydelser på ukrainsk territorium nu retsforfølges ved den internationale domstol i Haag.

Herunder svarer Frederik Harhoff på dine spørgsmål om krigen og konflikten i Ukraine.

Nels fra Jyllinge spørger:
Hvordan kan Rusland få soldater fra fremmede lande til at hjælpe i krigen mod Ukraine, når pro-ukrainske lande ikke må sende styrker ?

Svar: De lande, der sender styrker til Rusland for at deltage i kampen mod Ukraine – hvis det kommer til at ske (hvad jeg dog tvivler på!) – risikerer selv at blive deltagere og parter i den væbnede konflikt med den virkning, at Ukrainske styrker så kan rette angreb mod de pågældende lande – på deres territorium. Det svarer til, at Rusland lovligt kunne angribe os, hvis vi sendte danske soldater til Ukraine.

Men det har Ukraine ikke kapacitet til, så hvis andre lande indsætter deres styrker mod Ukraine, bliver de formentlig omfattet af de selvsamme sanktioner, der i øjeblikket er indført mod Rusland.

Bjarne fra Odense N spørger: Hvad sker der, hvis Putin "vinder" krigen? Siger vi så bare pyt i Europa, og lader livet gå videre som om intet er hændt?

Svar: Nej – krigen er nu blevet så voldsom og ødelæggende, at vi ikke længere bare kan sige pyt! For det første vil jeg tro, at den ukrainske befolkning ikke uden videre lader sig kue og accepterer en russisk ”sejr” i krigen; dertil er befolkningen alt for nationalt sindet – de vil kæmpe til sidste bloddråbe, og vi må derfor forestille os, at der efter en russisk militær og politisk overtagelse af Ukraine vil følge en lang og hæslig borgerkrig/partisankrig.
For det andet vil de økonomiske og politiske sanktioner, der allerede nu er indført mod Rusland, enten blive udvidet eller i hvert fald fortsætte, hvilket vil gøre det svært for Rusland at fastholde sit jerngreb om Ukraine.
Endelig vil der for det tredje komme et retsopgør, hvor de øverste ansvarlige for krigsforbrydelserne og forbrydelserne mod menneskeheden (især de forsætlige angreb mod civile og civile bygninger, samt afskæring af humanitær nødhjælp) vil blive tiltalt og retsforfulgt hvis de pågældende (inkl. Putin selv!) viser sig uden for russisk territorium - enten ved ICC eller et til lejligheden oprettet særligt tribunal, der også kan pådømme aggressionsforbrydelsen. Jeg er overbevist om, at der før eller siden kommer et retsopgør, men det kommer nok til at tage tid. Ofrene glemmer aldrig deres lidelser.

Bjørn fra Munkebo spørger:
Hvis Ukraine må købe våben - hvorfor så ikke give dem en blankocheck, så de kan købe det udstyr de mangler?

Svar: Det gør vi allerede; USA har doneret store beløb til Ukraines forsvar samt S300-luftforsvarsraketter. Danmark har sendt våben (Panserværnsraketter og Stinger-missiler) til Ukraine. En række andre lande har også doneret både våben og penge til Ukraine. Alt andet lige er det hurtigere og meget mere effektivt at donere våben direkte til Ukraine frem for at skulle vente på, at pengene bliver overført og Ukraine først skal ud og købe våben – det tager tid!

Jørgen fra Kastup spørger: 
Hvorfor skyder Ukraine ikke ind i Rusland? De må da have masser af våben fra det gamle Rusland.

Svar: Situationen er beklageligvis, at Ukraines våbenlager er begrænset, og de ukrainske styrker vil derfor ikke bruge de våben, de har tilbage, til at skyde ind i Rusland – fremfor at koncentrere sig om at skyde på de russiske styrker, der lige nu befinder sig i Ukraine.

David fra Ferritslev spørger:
Hvorfor bliver Ruslands angrebskrig opfattet mere forfærdelig og urimelig end Vestens ulovlige og angrebskrig i Irak? Har det at gøre med hudfarve, religion?

Svar: Vestens krige mod Irak, Libyen, Afghanistan og Kosovo blev bestemt også både anset som og kritiseret for at være forfærdelige og urimelige, men disse krige havde dog i det mindste en lille flig af retfærdiggørelse i den forstand, at der var en vis rimelig begrundelse for interventionerne – typisk for at standse et voldsomt overgreb mod civilbefolkningen (Libyen og Kosovo) eller som svar på ulovlige angreb (Irak og Afghanistan). Man kan med rette kritisere disse krige, men der var dog i det mindste én eller anden rimelig grad af folkeretlig begrundelse for interventionerne.

Det er imidlertid ikke tilfældet i Ruslands angreb mod Ukraine. Angrebet mod Ukraine var i total, lodret og ubestridelig modsætning til grundreglen i FNPagten (art. 2, stk. 4) om forbud mod anvendelse af væbnet magt mod en anden stat. At Ukraine skulle have udøvet ”folkedrab” mod russerne i Donbas-regionen er grundløst, og selvom russerne dér måske blev chikaneret af ukrainerne, kan dette på ingen måde retfærdiggøre en total krig mod hele Ukraine – med omfattende ødelæggelser af civile mål og infrastruktur og forsætlige angreb mod civile overalt i landet.

Bitten fra Nyborg spørger: 

Svar: Vi ved med sikkerhed, at mange, måske de fleste, af de oplysninger, vi får fra både Ukraine og Rusland, er misvisende. Enten fordi de er bevidste forfalskninger og fordrejninger, eller fordi de er indsamlet og videregivet i en usikker informationskæde af folk, der typisk ikke har haft fuld indsigt i begivenhederne, og som måske kun har videregivet oplysninger, der stammer fra andre. Derfor må man altid tage de oplysninger, vi får fra krigszoner, med et gran salt

Ulla fra København spørger: 
Har Ukraines præsident lovet befolkningen at blive medlem af EU og Nato? Han taler hele tiden om, hvorfor vi ikke hjælper?

Svar: Volodymur Zelensky, Ukraines præsident, kan ikke ”love” befolkningen, at melde Ukraine ind i EU eller Nato, for det kan først ske efter forudgående forhandlinger med henholdsvis EU og Nato, hvorunder betingelserne for Ukraines medlemskab bliver fastlagt. Han har sikkert givet befolkningen et politisk løfte om at ville søge at indlede forhandlinger med EU og Nato, men det har jeg ingen viden om.

Mette fra Hobro spørger:
Kan Rusland invadere ethvert land, som ikke er en del af Nato uden indblanding fra Vesten? De små nationer er jo dødsdømte alene.

Svar: Nej, intet land har lov til at invadere andre lande uanset om, det er i Vesten eller Østen, og uanset landets tilhørsforhold til for eksempel Nato. Og selvfølgelig har andre lande - tredjelande - ret til at kritisere det angribende land, uanset om de er medlemmer af Nato eller EU. De små nationer er nødt til at forlade sig på, at de er beskyttet efter folkeretten i den internationale verdensorden.

Povl fra Faaborg spørger: 
Efter et stykke tid sløjfer Vesten vel restriktionerne, og har man så ikke accepteret russernes invasion?

Svar: Nej. Vesten har ikke accepteret Ruslands invasion af Ukraine, lige så lidt som Vesten har accepteret Ruslands annektering af Krim-halvøen i 2014. Sanktionerne fra dengang er i øvrigt aldrig ophævet og derfor fortsat gældende.

Pia fra Ribe spørger:
Det er som om, at Putin uhindret kan fortsætte med at udslette Ukraine. Er der ikke flere skud i bøssen med hensyn til sanktioner mod Rusland?

Svar: Der er stadig mange både multilaterale og bilaterale sanktioner, der endnu kan vedtages mod Rusland. Man skal imidlertid gøre sig klart, at det tager tid – ofte lang tid – før sanktionerne bliver fuldt mærkbare i Rusland. Det ser imidlertid ud til, at Putin endnu ikke er særlig berørt af de sanktioner, der faktisk er begyndt at virke, hvilket kan skyldes, at hans formål med at tage kontrol over Ukraine er vigtigere for ham end ulemperne fra sanktionerne.

Jens fra Kalundborg spørger: 
Er våben fra Europa kommet frem til de kæmpende ukrainere?

Svar: Jeg har ingen viden om, hvorvidt de danske våben er kommet frem til de kæmpende ukrainere. Jeg ved til gengæld, at panserværnsraketterne er nået frem til Ukraine, men om de er kommet ind i landet og fordelt til de ukrainske styrker, kan jeg hverken be- eller afkræfte. Stinger-missilerne er ,så vidt jeg er orienteret, endnu undervejs.

Søger du svar på et spørgsmål om krigen i Ukraine, kan du skrive til os i formularen herunder:

Ida Lehm Madsen har altid haft lyst til at blive en del af Forsvaret.

Da hun oplevede Ruslands invasion af Ukraine, var den 29-årige fynbo ikke længere i tvivl. 

Hun vil være hjemmeværnskvinde. 

- Nu har jeg haft lyst til det så længe, så nu kan jeg ikke vente længere, siger Ida Lehm Madsen fra Fraugde.

Den 29-årige fynbo er netop nyuddannet marinebiolog. Men da krigen udbrød i februar, sendte hun med det samme en ansøgning til Hjemmeværnet afsted.

- Jeg er ret inspireret af ukrainerne og deres civile forsvar. Det er prisværdigt at se, og jeg synes, at Danmark skal have samme engagement i tilfælde af. at vi skulle blive udsat for en invasion, siger Ida Lehm Madsen. 

Ida Lehm Madsen tog også på egen hånd til Polen for at levere nødhjælp til ukrainske flygtninge. Her så hun krigen i det østeuropæiske naboland på helt tæt hold. 

- Jeg har mange bekendte i Ukraine, og jeg kunne mærke, at jeg personligt er meget involveret i den krise, der foregår lige nu, uddyber hun. 

Camouflage-grøn hitter

Krigen i Ukraine har øget interessen for at være en del af Hjemmeværnet. 

Siden der kom krig i Europa har Hjemmeværnet oplevet stigende antal ansøgere. 

Chefen for Hjemmeværnsdistrikt Fyn fortæller, at søgningen til det fynske distrikt er op til seks gange højere, end den plejer at være, siden krigen brød ud. 

Behovet for at hjælpe eller gøre en forskel er en af forklaringerne, mener den fynske hjemmeværnschef: 

- Nogen vælger at samle tøj ind, nogen vælger at tage busser ned til grænsen og andre tager flygtninge ind i sit hjem, fortæller Ulrik Arensbach, der er chef for Hjemmeværnsdistrikt Fyn.

- Her er der nogen der vælger at sige, at jeg stiller op for Danmark. Man føler måske, at der er meget uro med situationen i Ukraine lige nu, siger han.

Naturligt at hjælpe

Siden barnsben har det været naturligt for Ida Lehm Madsen at hjælpe andre mennesker. 

Hun er vokset op med sin far, som er politibetjent, og hendes mor som sygeplejerske.

- Det er ikke et valg, jeg tager. Jeg føler mig faktisk til en vis grad forpligtet til det, siger hun og fortsætter:

- For mig er det vigtigt at føle, at jeg giver et bidrag til det danske forsvar. Det falder mig som en naturlig ting at skulle være ved frontlinjen, hvis der skulle ske noget med Danmark.

Søndag var hun til samtale hos den lokale underafdeling for at blive vurderet, om hun er egnet til at blive en del af Hjemmeværnet.

Hun håber på at kunne blive en del af hærhjemmeværnet og dermed en del af den aktive kampstyrke, fortæller hun.

- Jeg tror, at det er vigtigt, man føler sig klar til det. Man kan ikke vælge det til, hvis det først sker (krig, red.), så man skal ligesom have valgt det til inden. Og det er det, som jeg gør nu.