Manglen på arbejdskraft i dansk industri når nye højder
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
42 procent af virksomhederne i industrien melder om mangel på arbejdskraft.
Manglen på arbejdskraft i industrien i Danmark nåede i januar det højeste niveau nogensinde.
Det viser Danmarks Statistiks konjunkturbarometer for januar. Barometeret er baseret på svar fra virksomheder.
I januar meldte 42 procent af virksomhederne i industrien om mangel på hænder. Det er en stigning fra 38 procent i slutningen af 2021.
Manglen er mest udtalt i maskinindustrien samt på virksomheder inden for fødevarer, drikkevarer og tobak. Her mangler mere end 60 procent af virksomhederne arbejdskraft.
I byggebranchen er det 46 procent af virksomhederne. Det er lidt lavere end rekordniveauet i efteråret.
Aftale på vej
Regeringen præsenterede fredag i sidste uge en politisk aftale, der skal være med til at sikre flere hænder på arbejdsmarkedet. På Fyn fik aftalen dog en blandet modtagelse.
- Den store mangel i det, der ligger nu, er, at beløbet for udenlandsk arbejdskraft ikke er sat ned, så vi kan tiltrække flere. Vi har et behov for at trække udlændinge ind, for der er ikke nok ledige i Danmark. Og det har man ikke løst med den pakke, der ligger nu, sagde Fynsk Erhvervs formand Henrik Neelmeyer lørdag til TV 2 Fyn
De tiltag, der er enighed om, er at sænke dagpengesatsen for nyuddannede og give folkepensionister lov at arbejde ved siden af uden at blive modregnet i ydelserne.
Der er lagt op til at sænke beløbsgrænsen for arbejdskraft uden for EU fra 448.000 kroner om året til 375.000 kroner i to år. Det betyder, at det er den årsløn en arbejdsgiver som minimum skal tilbyde for at hente arbejdskraft uden for EU.
Stor regning i lydfilssag afvises af læger
Region Syddanmark mener PLO Syddanmark skal betale for Patienterstatningens genbehandling af 50 klagesager. Det kan ikke komme tale, siger organisationen.
En regning på 450.000 kroner står uden villig aftager.
Det gør den, efter Patienterstatningen har genbehandlet en række patientklagesager, der vedrører lægevagten i Region Syddanmark.
Fra 2014 til 2021 var det fast praksis, at PLO Syddanmark, der driver lægevagten, slørede lydfiler af samtaler mellem patienter og vagtlæger, inden filerne blev udleveret i for eksempel klagesager. Men efter Patienterstatningen sidste år blev opmærksom på sløringen, valgte man at tage i alt 50 sager op til genbehandling.
Og selvom udgifterne til genbehandlingen i første omgang er opkrævet hos Region Syddanmark, så mener regionen, at det er lægernes organisation, PLO Syddanmark, der bør betale.
Det fortæller Bo Libergren (V), der er formand for Udvalget for det nære sundhedsvæsen.
- Det er, fordi det er PLO, der ensidigt har besluttet at sløre de her filer, og når de påfører os en udgift, så synes jeg, det er helt passende, at dem der bestiller musikken også betaler regningen, siger han.
- Jeg synes, det er urimeligt, hvis det er skattekroner, der skal betale den regning. Moralsk kan der ikke være tvivl om, at det er PLO Syddanmarks ansvar.
Selvom den moralske forpligtelse ifølge udvalgsformanden ligger hos PLO Syddanmark, så ligger den lovgivningsmæssige forpligtelse i første omgang hos regionen. Det gør den, fordi patienternes potentielle skade er sket i det regionale sundhedsvæsen. Men man vil altså forsøge at gøre kravet gældende over for PLO Syddanmark.
Sløring af lydfiler hos Lægevagten
Lægevagten i Region Syddanmark er den eneste af de fem regioner, der forvrænger lyden.
Lægevagten modtager i omegnen af 2.000 opkald om dagen svarende til omkring 700.000 om året.
I 2014 begyndte man at sløre nogle af de vagtlægeopkald, der blev sendt til myndigheder og patienter. Og siden 2016 indtil i år er alle lydfiler, der er blevet sendt ud, sløret.
Myndighederne stiller nu krav om at vagtlægerne stopper med at sløre lydfilerne, der sendes til Patienterstatningen og Styrelsen for Patientklager.
PLO fortsætter dog med at sløre lydfiler, hvis en patient beder om at få sin optagelse tilsendt.
Sløringen af de optagede telefonsamtaler begyndte i 2014 som konsekvens af en sag fra Glamsbjerg, hvor en 36-årige kvinde omkom.
Kvinden ringede ind til vagtlægen med smerter, trykken for brystet og summen i kroppen. Vagtlægen rådede hende til at tage to panodiler, da han mente, der var tale om en virus, men en time efter var hun død.
Fyens Stiftstidende skrev efterfølgende om dødsfaldet, og TV 2 afspillede en lydfil af samtalen mellem kvinden og vagtlægen. Ifølge PLO Syddanmark havde det personlige konsekvenser for vagtlægen, ligesom op mod 40 læger forlod vagtlægeordningen.
Derfor valgte man efterfølgende at sløre lydfilerne.
Øget risiko
De 50 sager, som Patienterstatningen nu har behandlet for anden gang strækker sig fra 4. maj 2016 til 26. marts 2021.
At sagerne er blevet behandlet igen har ikke ført til, at afvisninger er ændret til anerkendelser eller til forhøjet erstatning i sager, hvor klageren har fået medhold. Alligevel mener Patienterstatningen, at sløringen kunne have skabt problemer. I et notat til om sagen skriver man:
"Det er arbejdsgruppens vurdering, at det var vanskeligt at høre potentielt afgørende detaljer på flere af de scramblede lydfiler, såsom vejrtrækningsproblemer. Dette har øget risikoen for urigtige afgørelser på patientens bekostning, men heldigvis er det ikke sket i de sager. Patienterstatningen har gennemgået."
I alt 104 sager blev gennemgået, hvoraf 50 blev genbehandlet. De øvrige 54 sager blev ikke genbehandlet. Seks af sagerne lå før før praksis med at sløre filer begyndte. I 21 sager kunne man ikke få udleveret originale lydfiler, da de slettes efter fem år.
De øvrige sager blev ikke behandlet igen, enten fordi der allerede var indhentet originale lydfiler, eller at der var tilkendt maksimal erstatning.
- Kan ikke komme på tale
Region Syddanmarks plan om at sende regningen på 450.000 kroner videre til PLO Syddanmark lader dog ikke til at kunne forløbe helt gnidningsfrit.
I hvert fald er organisationen ikke indstillet på at betale regningen.
- Det kan slet ikke komme på tale (at betale regningen red.). Det har hele tiden været kendt af regionen, at vi har arbejdet med slørede lydfiler, og det har vi gjort i alle årene. Vi retter også ind og ændrer det, da de henvender sig, efter det blev en sag i medierne, siger Birgitte Ries Møller, der er formand i PLO Syddanmark.
- Det er Patienterstatningen selv, der har taget sagerne op, og det har ikke ført til nogen ændringer, så det burde stå for Patienterstatningens egen regning.
Region Syddanmark skriver i en pressemeddelelse, at man gentagne gange har anmodet lægevagten om at ophøre praksis med at sløre lydfiler. Det overrasker dog PLO-formanden.
- Jeg savner simpelthen dokumentation for, at regionen har henvendt sig. Der har ikke været en eneste klage undervejs, siger Birgitte Ries Møller.
Praksissen blev ændret, efter Patienterstatningen og Styrelsen for Patientklager i marts sidste år henvendte sig til Region Syddanmark for at gøre det klart, at der skal udleveres uslørede lydfiler i klagesager. Men selvom man er stoppet med at sløre optagelser mener Birgitte Ries Møller stadig, at sløring ville have berettigelse.
- Det handler om, at vi vil beskytte lægen i forhold til udsendelser i medier. Vi har for nyligt også klaget over en DR-udsendelse, hvor det indgik længere lydklip med en læge. Vi mener, at lægen skal have det rum at arbejde i, så vi mener stadig, det skal være lovligt at sløre lægens stemme.
- Vi mener godt, at man kan arbejde med slørede lydfiler i sådan nogle sager, og Patienterstatningen har jo nærmest selv bevist det ved at behandle et stort antal sager, uden at det har ført til en eneste ændring.
Patientforening: En dårlig politik
Patientforeningen mener ligesom Region Syddanmark, at det bør være PLO Syddanmark, der står for at betale de 450.000 kroner. Det fortæller formand Niels Jørgen Langkilde.
- Når optagelserne er slørede, så kan der lettere være misforståelser. Det er en dårlig politik at tage størst hensyn til personalet. Det skal være patienterne, der er i centrum, siger han.
Han mener ikke, det ændrer noget, at de 50 sager endte med samme udfald efter genbehandlingen.
- Det er glædeligt, at der ikke er sket nogle fejl. Men at sløre stemmer kan give misforståelser. Jeg er selv hørehæmmet, så jeg ved også, at når lydkvaliteten er ringere, så sker der misforståelser, siger han.
Derfor er han også af den overbevisning, at PLO Syddanmark bør betale regningen.
- Det bør være PLO, der betaler. Hvis ikke de vil, må retten afgøre det. Pilen peger mod dem, siger han.
Regeringen vil dog lægge den del af aftalen ud til afstemning, da der ikke for nuværende er flertal for den. Det skyldes, at Dansk Folkeparti står uden for aftalen.
Tiltagene kan efter planen tidligst træde i kraft i oktober.
Men selv hvis beløbsgrænsen bliver sænket til 375.000 kroner, er det ikke nok, mener Tom Pelle Jensen, der er direktør på Hotel Svendborg og næstformand i Horesta Syddanmark.
- Den skal meget længere ned. For de mennesker, vi bruger i vores branche - og der taler jeg som Horesta-mand - om det er på en sushibar, hotel, køkken eller rengøring, så er det jo ikke de højest lønnede. Der skal man helt ned til 250.000 til 300.000, sagde han lørdag.
Begrænser produktion
Ifølge vicedirektør i Dansk Industri (DI) Steen Nielsen er manglen på arbejdskraft med til at bremse produktionen hos mange virksomheder.
- Vi står i en situation, som vi ikke tidligere har prøvet, med så udbredt en mangel på medarbejdere i alle brancher.
- Manglen på medarbejdere begrænser produktionen og forhindrer virksomhederne i at tage nye ordrer ind. Dermed går vi glip af værdifuld vækst i Danmark, siger han i en skriftlig kommentar.
Fynsk Erhverv: Reformpakke tilfører ikke arbejdskraft nu og her
Fredag aften fik den socialdemokratiske regering opbakning til en reformpakke, der skal skaffe mere arbejdskraft på et tidspunkt, hvor mange virksomheder mangler det.
Begejstringen for fredag aftens reformpakke, der skal skaffe flere hænder til ledige stillinger på blandt andet Fyn, er til at få øje på hos Fynsk Erhverv.
Her er direktør Jytte Reinholdts reaktion positiv - og så alligevel ikke.
- Mit fokus på reformpakken ligger på, hvad der kan tilføre arbejdskraft nu og her. Og det er ikke meget, siger Jytte Reinholdt.
Hun ærgrer sig over, at det ikke lykkedes at hente en bred aftale for beløbsgrænsen for at hente arbejdskraft uden for EU.
- Hvis ikke folketinget løfter dets ansvar, når ledigheden er så lav, så bliver vi nødt til at kigge ud over grænserne, siger Jytte Reinholdt.
Folketingssalen skal stemme
Beløbsgrænsen dækker over, hvor meget man som minimum skal tjene for som borger fra et land uden for EU at kunne få arbejdstilladelse i Danmark.
Beløbsgrænsen er nu på 448.000 kroner. Regeringen lægger op til at sænke den til 375.000 kroner i en periode på to år.
Regeringen har dog ikke flertal for den del i aftalen. Dansk Folkeparti siger nej, og derfor håber regeringen, at flere af de borgerlige partier, som ellers står uden for aftalen, vil stemme for forslaget i Folketingssalen.
De Konservative, Venstre, Nye Borgerlige og Liberal Alliance kan ifølge Ritzau "ikke leve" med aftalen, og står derfor også uden for aftalen.
Her siger De Konservatives finansordfører, Rasmus Jarlov til Ritzau, at aftalen er uambitiøs og at den ikke bidrager tilstrækkeligt til at løse problemerne med manglende arbejdskraft.
Regeringen hentede således reformen (se faktaboks underneden), der bærer navnet "Danmark kan mere I", hjem med opbakning De Radikale, SF, DF og Kristendemokraterne.
Gode muligheder for seniorerne
Jytte Reinholdt er til gengæld positiv overfor de muligheder reformen giver for, at få flere seniorer ud på det fynske arbejdsmarked.
- Nettotilgangen til arbejdsmarkedet skal fastholdes gennem de ældre. Der er brug for vores seniorer på hele arbejdsmarkedet, slår hun fast, og tilføjer, at det drejer sig om at finde det rette match.
Også erhvervsorganisationerne er over en bred kam tilfredse med de øgede muligheder for, at seniorer får mulighed for, at tage job uden at blive modregnet i folkepensionens grundbeløb og tillæg.
Jytte Reinholdt havde desuden gerne set, at der blev indført at højere beskæftigelsesfradrag med det samme. Det ligger ikke i aftalen, hvor det fremgår, at skatten på arbejde vil blive sænket, men først i 2025. Her er der afsat 1,2 milliarder kroner årligt til at øge beskæftigelsesfradraget.
Fakta: Sådan skal reformen skaffe hænder til ledige stillinger
Reformpakken bærer navnet "Danmark kan mere I". Formålet med den er kort sagt at skaffe mere arbejdskraft på et tidspunkt, hvor mange virksomheder mangler det.
Aftalen vil ifølge Finansministeriet øge beskæftigelsen med 12.000 personer.
Vejen dertil er brolagt med en række initiativer. Læs hovedpunkterne her:
- Der justeres blandt andet på dagpengesatserne, så den bliver lidt højere i tre måneder, efter man er blevet ledig. Nye ledige kan få op til 23.000 kroner i dagpenge om måneden i den første tid.
- Dagpengesatsen sænkes for nyuddannede. Efter tre måneder sænkes satsen for nyuddannede til 9514 kroner per måned for ikke-forsørgere under 30 år. For ikke-forsørgere, der er fyldt 30 år, sænkes den til 12.018 kroner om måneden.
- Skatten på arbejde sænkes, da der afsættes 1,2 milliarder kroner årligt fra 2025 til at øge beskæftigelsesfradraget.
- Udbetaling af pension skal ikke længere reguleres på baggrund af ens partners arbejde. Det betyder, at folkepension, førtids- og seniorpension ikke længere vil blive nedsat på grund af en ægtefælles eller samlevers arbejdsindkomst.
- Folkepensionister bliver ikke modregnet i egen pension, hvis man stadig er i arbejde.
- Fradraget for fagforeningskontingenter forhøjes fra 6000 kroner til 7000 kroner årligt.
- I dag skal en arbejdsgiver tilbyde en årsløn på mindst 448.000 kroner for at hente arbejdskraft uden for EU.
Regeringen lægger op til at sænke beløbsgrænsen fra 448.000 kroner til 375.000 kroner i en afgrænset periode på to år. En sænkelse skal gøre det nemmere at tiltrække international arbejdskraft.
Regeringen vil lægge den del ud til afstemning, da der ikke for nuværende er flertal for aftalen. Det skyldes, at Dansk Folkeparti står uden for aftalen. - Elafgiften vil blive sænket med 14 øre fra 2022 og med 17 øre fra 2030.
- De tre fonde EKF - Danmarks Eksportkredit, Vækstfonden og Den Grønne Investeringsfond - samles i én "superfond": Danmarks Eksport- og Investeringsfond.
Den får seks milliarder kroner til at hjælpe med at holde virksomheder i Danmark og skabe arbejdspladser. - Der oprettes tre nye klimaerhvervsskoler, ligesom der skal investeres i kvaliteten på uddannelsesområdet.
- Der nedsættes en ekspertgruppe, som skal finde ud af, hvordan man kan trimme erhvervsstøtten - som årligt lyder på omkring 42 milliarder kroner - for mindst 3,5 milliarder kroner.
Saneringen skal finansiere investeringer i uddannelse og grøn omstilling.
Kilde: Finansministeriet/Ritzau
Las Olsen, der er cheføkonom i Danske Bank, mener, at væksten i år kunne være højere, hvis der var mere arbejdskraft.
- Det er hårdt for mange virksomheder, men det er ikke i sig selv en dårlig ting, at økonomien kører helt ud til kanten af det mulige.
- Det trækker folk på kanten af arbejdsmarkedet ind, og det tvinger virksomhederne til at tænke nyt og få mere ud af arbejdskraften. Det er den måde, vi på længere sigt kan øge velstanden.
Det er dog ikke helt risikofrit, lyder det fra cheføkonomen.
- Risikoen er bare, at presset udløser en overophedning af økonomien, som lægger grunden til den næste krise, siger han i en skriftlig kommentar.
Julens alkoholvaner frygtes af hver fjerde
kopieret!
Snaps, øl, vin er fast inventar på manges juleborde til sæsonens festligheder. Men alkoholen kommer med en bagside for mange. Faktisk frygter mere end hver fjerde at alkoholen kommer til at ødelægge stemningen.
Samtidig svarer seks procent, at de har oplevet at sige nej til at holde juleaften med et familiemedlem eller ven på grund af vedkommendes alkoholforbrug. Tre procent af de adspurgte har været nervøse for, at deres eget forbrug kunne ødelægge stemningen, skriver TV 2 på baggrund af Alkohol & Samfund.
Hos Alkolinjen modtager rådgivere opkald alle årets dage fra personer, der selv har problemer med alkohol, eller deres pårørende. Juleaften er ingen undtagelse.
Vilde tal for konsultationer - Læge forklarer det med psykisk ustabile unge
kopieret!
I ni måneder har Region Syddanmark undersøgt 107 lægeklinikker for et unormalt højt antal konsultationer.
På baggrund af en aktindsigt til TV 2 Fyn afslører regionen nu de første resultater.
Regionen er nået til bunds i seks navngivne lægeklinikker af de 107 sager, og afvigelserne er til at tage og føle på. En af klinikkerne er beliggende i Odense.
Tre af klinikkerne har på nogle diagnoser foretaget så mange konsultationer, at de ligger på et niveau, der er henholdsvis 1357 procent, 1538 procent og 1985 procent højere end gennemsnittet af deres kollegaer.
I den lave ende er forskellen 116 procent, 144 procent og 402 procent.
Odense-læger får unge med mistrivsel
De seks sager er færdigbehandlet, fordi lægeklinikkerne har afgivet høringssvar, der overbeviser regionen om, at der er en god forklaring på afvigelserne.
En klinik i Odense havde sidste år 402 procent flere patienter til til udredning, behandling og opfølgning på psykiske lidelser end gennemsnittet af deres kollegaer. Klinikken har behandlet 1340 patienter. Honoraret pr. 1. oktober 2023 var på 233 kroner pr. psykometrisk test.
I høringssvaret forklarede lægerne, at de har mange patienter på 20-29 år, der i udpræget grad rammes af mistrivsel. Desuden er de plejehjemslæger, hvor ydelsen kædes sammen med udredning for demens og medicinudskrivning.
Regionen lægger dog ikke skjul på, at der er en forventning om, at klinikken nærmer sig en tilstand, der ligner gennemsnittet.
Mange sygebesøg på bosteder
En læge i Sydjylland har i 2023 haft 1985 procent flere sundhedstjek på et botilbud end regionsgennemsnittet.
Det drejer sig om 20 patienter - halvdelen af bostedets beboere. Ydelsestaksten var på 1500 kroner pr. patient pr. 1. oktober 2023, men dertil kommer tidsforbrugstillæg og evt. kørselsgodtgørelse.
Bostedets beboere er autister, og det er personalet, der har bedt lægen om at komme.
Regionen mener, at antallet af konsultationer er for højt, men har accepteret forklaringen.
En lægeklinik i Trekantområdet i har 120 udviklingshæmmede på to bosteder som patienter. Konsultationsraten 1538 procent over regionsgennemsnittet. Taksten er den samme som i sagen fra Trekantområdet.
Også i den sag forventer regionen, at antallet af konsultationer nedbringes.
For langt til skadestuen
En lægeklinik i det sønderjydske har haft mange konsultationer, der handler om mindre førstegangsbrud og ledskred. I alt drejer det sig om 50 patienter sidste år.
Det er 1357 procent mere end gennemsnittet i regionen. Taksten var sidste år på 214 kroner
Lægerne forklaring er, at der er 62 kilometer til nærmeste skadestue, og mange borgere derfor vælger at køre til lægen.
Den forklaring har regionen accepteret, men også bedt lægerne om at gøre noget ved det.
Vandladning og prostata
En klinik i det sydllige Jylland udfylder lægehuset 144 procent flere skemaer end gennemsnittet for prostata og vandladning til brug hos sygehusets urologer.
Foklaringen er, at lægerne har mange mandlige patienter over 50 år, men også her forventer regionen at se et fald i ydelsen.
Det samme gør sig gældende i en klinik i Vestjylland, hvor et stigende antal ældre patienter har fået brugen af kliniske skemaer til urologiske lidelser til at stige med 116 procent
Regionen forventer først at være færdig med undersøgelsen af de resterende lægeklinikker i det nye år.
Ydelsestaksten var på 156 kroner.
107 læger skal forklare unormale ydelser efter tv-afsløring
40 borgere reagerede på indhold om uregelmæssig afregning i Alles Lægehus. Nu skal 107 lægeklinikker i Region Syddanmark redegøre for deres ydelsesmønster.
107 lægeklinikker i Region Syddanmark skal redegøre for et unormalt ydelsesmønster.
Det sker som led i en undersøgelse, som Region Syddanmark har sat i søen efter DR-programmet Kontant om Alles Lægehus i februar måned. Her reagerede 40 borgere med tip og spørgsmål om uregelmæssigheder.
På den baggrund iværksatte Region Syddanmark en undersøgelse af alle lægeklinikker i regionen.
107 af disse klinikker er blevet bedt om at redegøre for et ydelsesforbrug i 2023, der blandt andet adskiller sig fra gennemsnittet i regionen. Klinikkerne skal redegøre for en eller flere ydelser, der er faldet regionen i øjnene.
Undersøgelsen er endnu ikke afsluttet, og det er derfor for tidligt at spå om, hvor mange sager, der vil gå videre til behandling i det samarbejdsudvalg, som lægerne i almen praksis har nedsat sammen med regionen og ankeinstansen Landssamarbejdsudvalget.
Tre sager om efterbetaling
Af de 40 sager, som borgerne henvendte sig med, har kun tre sager ført til efterbetaling hos de pågældende læger, og beløbet er så beskedent som 564 kroner.
Sagerne drejer sig om afregning for konsultation, telefonkonsultation og psykometrisk test.
Af de 40 sager var 12 sager vedrørende klinikker, der samarbejder med Alles Lægehus, viser en aktindsigt, som TV 2 Fyn har fået hos Region Syddanmark.
Regionen har lukket 14 af de 40 sager, fordi borgerne ikke vendte tilbage med yderligere oplysninger til regionens undersøgelse.
I 10 sager konkluderede regionen, at der var afregnet retmæssigt, i ni sager drejede henvendelserne sig om generelle spørgsmål. To sager fra unavngivne borgere er ikke afsluttet, og to andre sager er fortsat verserende.
TV 2 Fyn kunne for nyligt afsløre, at læge Jette Aaen til september skal i retten i en tilståelsessag omkring svindel for 4,2 millioner kroner i sit eget lægehus i Svendborg, der lukkede i 2022.
Hun er i dag ansat i Alles Lægehus.
Teenager fragtede bombe for rockersøn
kopieret!
En 16-årig dreng blev tidligere på måneden anholdt, da han var ved at fragte en rørbombe fra Køge til Slagelse.
Ifølge Ekstrabladet, som har set sigtelserne, kom bomben fra Odense.
Den skiftede hænder flere gange undervejs, og var blandt andet omkring en 20-årig søn til en tidligere Hells Angels-rocker. Han arrangerede overdragelsen til teenageren.
Bomben skulle angiveligt have været bragt til sprængning ved en unavngiven butik i København.
Social dumping - det er farligt at hedde Piotr eller Jarosław på fynske byggepladser
For tredje år i træk kan Arbejdstilsynet konstatere, at danske arbejdsgivere får flere påtaler, advarsler og påbud end firmaer fra Polen, Rumænien og andre østlande, der hjælper til på danske byggepladser.
Det viser en aktindsigt, som TV 2 Fyn har fået. Aktindsigten omfatter 357 danske og udenlandske firmaer. 72 procent inden for bygge- og anlægsbranchen.
Flest danske dumper
Selv om det samlede antal af advarsler, påbud og henstillinger er faldet de seneste år, bliver der grebet ind mod 33 procent af de danske firmaer for social dumping, mens det kun sker i 18 procent af de udenlandske firmaer, der kontrolleres.
De kontrollerede danske firmaer har ansat udenlandsk arbejdskraft i større eller mindre omfang.
Arbejdstilsynet kontrollerer, om firmaerne overholder arbejdsmiljøloven og sikkerheden for de ansatte.
Aktindsigten indeholder også en oversigt over de razziaer, der er udført på fynske byggearbejdspladser mod social dumping i årets løb i et fælles samarbejde mellem Arbejdstilsynet, politi og skat.
Banko hver anden gang på Fyn
På Fyn har der været noget at komme efter i halvdelen af aktionerne i år, oplyser Arbejdstilsynet.
Alle tilfælde inden for byggebranchen.
I langt de fleste tilfælde er der tale om manglende sikkerhed på stilladser, der ikke er skærmet ordentligt af med gelænder eller står på usikker grund.
Strakspåbud på tidligere politistation
Det har bl.a. været årsag til strakspåbud i forbindelse med ombygningen af den tidligere politistation i Assens.
Det danske firma med polske ansatte, der stod for ombygningen, er nu under konkurs.
Andre steder, hvor Arbejdstilsynet har grebet ind med strakspåbud, var mod et lettisk firma under byggeriet af et privatejet dansk luksussommerhus i Hasmark ved Bogense, et dansk ejet firmas etablering af loft-ventilationsrør i et forenings-mødested i Odense med blandt andet polske ansatte og et stort udlejningsbyggeri Agedrup med lettiske ansatte.
Bag byggeriet stod et københavnsk projektfirma.
Af de 500 firmaer, der er kontrolleret i år, er der 20 firmaer, der ikke er registreret med arbejdstilladelse i RUT-registret.
Hver fjerde bryder med gammel juletradition
kopieret!
Mere end hver fjerde regner ikke med at tage en dans om juletræet juleaften, viser en rundspørge foretaget af Epinion for DR. Kun to procent af de adspurgte fejrer slet ikke jul.
- Vores juletraditioner har forandret sig. Det er blevet meget mere fleksibelt. Familier er anderledes – det er dine og mine – og nogle gange er det kun voksenjul, og nogle gange tager vi på skiferie, og skulle vi ikke også prøve at holde jul i New York, siger Kirstine Helboe Johansen, forsker i ritualer ved Aarhus Universitet, til DR.
Dansen om juletræet er ellers, ifølge DR, næsten lige så gammel som selve traditionen med at tage et grantræ indendørs juleaften.
Skaderamt klub skifter gammel kending ind
kopieret!
Emil La Cour måtte i oktober 2023 indstille karrieren efter to års kamp mod en kronisk og livstruende betændelsestilstand i tyktarmen, som han blev ramt af i efteråret 2021. Men fra januar vil han igen være at finde i truppen hos GOG.
Det meddeler klubben, da man har valgt at tage ham ind, for at hjælpe klubben, som på det seneste har været skaderamt.
- Vi er blevet ramt af skader, og for at være på den sikre side, har vi valgt at styrke os på positionen. Vi er utroligt glade for at byde Emil La Cour velkommen tilbage i GOG. Han er en ægte GOG-dreng, der kender kulturen og klubben indefra, og vi er rigtig glade for, at vi kunne få kabalen til at gå op, siger GOG's direktør Kasper Jørgensen.
- Føles fantastisk
Det er ikke kun GOG-direktøren der glæder sig til et samarbejde. Også hovedpersonen, der har spillet hele sin ungdom i klubben, ser frem til at trække i den gule trøje.
- Det føles fantastisk at skulle tilbage. Jeg har spillet i Faaborg det sidste halve år, jeg er i fin fysisk form, og alt føles godt. Jeg glæder mig virkelig meget til alt det, der venter – både på og udenfor banen. Jeg er jo en rigtig GOG-dreng, siger Emil La Cour.
Forrige år dedikerede Mathias Gidsel DM-triumfen til netop Emil La Cour, og sidste år kom han selv med på podiet. Han har altså været en stor del af klubben, trods sit alvorlige sygdomsforløb, som midlertidigt satte et punktum for elitesporten.
- Julen kom tidligt i år for mig, og det er jeg dybt taknemmelig for. Jeg har savnet det hele helt vildt – på alle leder og kanter. Jeg har været nede for at se et par kampe som tilskuer, men det er bare ikke det samme som at være en del af holdet, siger han.
Udlovede dusør - nu er Caspers rottweiler fundet død
kopieret!
Mandag den 16. december forsvandt rottweileren Luna, efter den havde været lukket ud i Caspers have på Kilenvej mellem Lakkendrup og Oure.
Casper og familien har siden ledt efter hunden, og sågar udlovet en dusør på 10.000 kroner til den, som kunne bringe familien sammen med den savnede hund.
Luna er nu fundet, men desværre ikke levende. En jæger havde set den i kanten af en mark.
Det er efter alt at dømme ikke et vådeskud som tog livet fra hunden. Nu skal det undersøges ved obduktion ved dyrelægen, hvad dødsårsagen var.
Kriminelle har fundet nye veje til at snyde dig i julen
kopieret!
På ti år er antallet af indbrud i julen faldet med 80 procent, viser tal fra Danmarks Statistik. Mens antallet af anmeldte indbrud i juledagene lå på 1.776 i 2013, blev der sidste år blot anmeldt 362 indbrud.
Ifølge Rigspolitiet ligger niveauet i år på samme lave niveau om end en smule højere. Politiet har indtil videre fået omkring 20 anmeldelser mere end i 2023 på samme tidspunkt, siger Christian Berthelsen, kommunikationsmedarbejder i Rigspolitiet, til TV 2.
Under corona-pandemien faldt antallet af indbrud drastisk, og det er samme lave niveau vi endnu oplever. Det skylds blandt andet at de kriminelle i højere grad begår digitale forbrydelser.
Efter massive overtrædelser af kontrakter for Nyt OUH - fagboss vil bruge den store hammer
kopieret!
De fynske bygningsarbejdere er godt og grundigt trætte af løndumping og dårlige arbejdsforhold på Nyt OUH.
Formanden for 3F's bygningsarbejdere i Odense, Torben Knudsen, vil have meget mere konsekvens. Og han er dybt frustreret.
Opsangen fra formanden kommer efter TV 2 Fyns oplysninger om massive overtrædelser af de kontrakter, som underleverandører selv har skrevet under på, at ville overholde.
Men som TV 2 Fyn har oplyst, viser en aktindsigt, at BDO har fundet både kritiske og yderst kritiske forhold i flere firmaer.
Det drejer sig blandt andet om underbetaling, skatteforhold og rod i lønsedler og timeafregning.
3F-formand Torben Knudsen mener, at firmaerne slipper for let.
- Jeg hæfter mig ved, at der ikke er givet nogle bøder, selv om firmaerne overtræder regler og overenskomster. Det er ikke godt nok, siger han.
Torben Knudsen er også dybt frustreret over, at fagforeningen skal kæmpe med Region Syddanmark for at få lov til at udføre kontrol på arbejdspladsen.
- Vi må ikke mere få adgang til de login- og logud-filer, der findes ved hovedporten. Det er et redskab, vi bruger til at tjekke om arbejdssedler stemmer med den tid, de ansatte reelt har været på byggepladsen. Nu mener regionen, at GDPR-reglerne bliver overtrådt, siger Torben Knudsen.
Striden har betydet, at både 3F og regionen har hyret advokater, der er kommet frem til forskellige konklussioner.
Sagen har været forbi 3Fs forbundssæde, der har hyret juraprofessor Jens Kristiansen, der lige som 3F mener, at Nyt OUH roligt kan fortsætte med at udlevere oplysningerne uden at komme i konflikt med GDPR-reglerne.
Torben Knudsen mener, at regionspolitikerne er alt for fraværende i debatten om problemerne på Nyt OUH.
Socialdemokraten Karsten Uno Petersen er formand for Udvalget for byggeri, indkøb og grøn omstilling, og han mener, at regionen har svært ved at agere anderledes.
- Vi har vedtaget nogle spilleregler, som firmaerne skal rette sig efter. Hvis ikke, de gør det, bliver sagerne taget op af byggeledelsen, siger Karsten Uno Petersen.
Han understreger, at politikerne og byggeledelsen allerede har besluttet at følge byggeriet endnu tættere.
- Vi har desuden bedt om, at kontrollen skærpes. Det sker blandt andet på baggrund af sagen med Tekno Fire. Og så har vi jo jævntligt møder med 3F. Og her taler vi da sammen i en rimelig fri tone, siger Karsten Uno Petersen.
Underbetaling og kontanter i hånden: Nye sager vælter ud af skabet på fynsk milliardbyggeri
kopieret!
Flere udenlandske firmaer underbetaler deres medarbejdere, når de arbejder på Nyt OUH. Og der er også usikkerhed om deres skattebetaling til den danske statskasse.
Det afslører 18 nye kontrolrapporter, som revisionsfirmaet BDO har gennemført på byggepladsen i år. Rapporter, som TV 2 Fyn har fået aktindsigt i.
I to ud af tre kontroller har BDO givet påtaler til firmaerne.
Det anerkendte revisionsfirma kalder situationen i nogle af sagerne for "kritisk" og yderst kritisk".
Men alligevel får firmaernes opførsel ingen økonomiske konsekvenser.
Fik løn i kontanter
Nyt OUH oplyser til TV 2 Fyn, at ingen af de kontrollerede firmaer har skullet betale dagbøder for overtrædelserne.
Det gælder blandt andet medarbejderne i et polsk og et tjekkisk liftfirma, som BDO kontrollerede i oktober måned.
I både det polske og tjekkiske firmaer passede timesedlerne ikke med ind- og udtjekningsdata på arbejdspladsen.
Firmaernes medarbejdere arbejdede mere end timerne på deres lønseddel, og de arbejdede også på dage, hvor de burde have fri. Desuden manglede en række obligatoriske tillæg, som medarbejderne skal have efter dansk overenskomst.
I øvrigt fik medarbejderne i det polske firma udbetalt lønnen kontant.
Nyt OUH: 78 kontroller mod social dumping uden bøder
Fem gange fra 2020 til 2022 har virksomheder på Nyt OUH haft truslen om store økonomiske bøder hængende over hovedet, fordi de enten ikke kunne dokumentere, at de overholdt danske løn- og arbejdsvilkår eller skatteforhold, eller fordi de rent faktisk overtrådte arbejdsklausulerne i de kontrakter, de har skrevet under på.
Det viser en aktindsigt, som TV 2 Fyn har gennemført.
Aktindsigten omfatter 34 kontroller – enten skrivebordskontroller eller pladskontroller omfattende 76 firmaer gennemført af Bureau Veritas.
I 17 tilfælde – altså i 22 procent af tilfældene - er virksomhederne blevet mødt med påkrav om yderligere dokumentation og i fem tilfælde har Veritas truet med dagbøder, fordi firmaerne enten ikke kunne fremskaffe den nødvendige dokumentation inden for de givne frister eller ikke havde bragt forholdene i orden, nemlig at følge danske overenskomster og lovgivning.
TV2 Fyn har haft adgang til to af de fem tilfælde, hvor der først er givet et såkaldt påkrav om at få den nødvendige dokumentation fremsendt til Bureau Veritas, og da dette ikke skete, et dagbodsvarsel om bøder på henholdsvis 522.000 kroner og 1,1 millioner kroner pr. dag, indtil forholdene blev bragt i orden.
Tilfældene er fra 2021 og omfatter i det ene tilfælde en underleverandør, der har arbejdet på byggeriet af behandlings- og sengeafsnit, den såkaldte vidensakse – hovedbygningen - og tre klynger, hvor hospitalsafdelingerne skal holde til.
Efter den første skrivebordskontrol og indkaldelse af dokumentation manglede Bureau Veritas fortsat lønsedler, pensionsoplysninger, feriepenge- og indkomst-oplysninger fra 7 ud af 12 medarbejdere.
Man kunne desuden konstatere, at 7 ud af 12 medarbejdere først fra registreret hos Skat fem måneder efter deres ansættelse, og at de heller ikke var registreret i CPR.
I et andet tilfælde – et uanmeldt byggepladsbesøg - manglende Veritas efter indkaldelse af dokumentation fortsat oplysninger om feriepenge, søgne- helligdagsbetaling, lønsedler og indbetaling til Skat.
I begge tilfælde er sagerne endt uden sanktioner, og det gælder i øvrigt i alle de 17 tilfælde, hvor, der er givet påkrav om dokumentation – herunder også fem tilfælde, hvor der er truet med dagbøder, oplyser jurist Karin Martinsen, chefjurist i økonomi-, og bygningsafdelingen i Region Syddanmark.
Bureau Veritas er nu afløst af revisionsfirmaet BDO.
Veritas havde kontrakt på kontrolopgaven frem til den forventede åbning af Nyt OUH sidste år, men da byggeriet trak ud, blev opgaven sendt i udbud og gik til BDO.
I juli rapporterede BDO til Nyt OUH’s projektledelse om at holde øje med to rumænske firmaers medarbejderes skatteforhold.
Firmaerne arbejdede for den italienske underleverandør Coiiver Group.
BDOs rapport afdækkede samtidig, at en en underleverandør til Coiver Group, et italiensk firma, underbetalte sine ansatte.
I flere af de sager, TV 2 Fyn har set sager betales der ikke der ikke for overarbejde eller natarbejde. I et enkelt tilfælde overholdes regler om hviletid ikke.
Kritisk og yderst kritisk
I det tidlige forår slog BDO ned på en rumænsk underleverandør. Firmaets medarbejdere gik til en løn under overenskomsten, og BDO kalder sagen kritisk.
Timesedlerne passede ikke med den tid, medarbejderne arbejdede i virkeligheden.
I kontrolrapporten opfodrer BDO byggeledelsen til øjeblikkelig handling.
I februar stødte BDO på underbetaling af en lang række medarbejdere hos en italiensk underleverandør, Medarbejderne arbejdede mere, end de fik løn for. Der var også rod i deres skatteforhold, og de blev ikke beskattet af fri bolig.
BDO kalder opdagelserne for yderst kritisk.
En portugisisk underleverandør har haft besøg af BDO to gange i 2023. I januar havde firmaet rod i medarbejdernes skatte- og pensionsindbetaling og manglede dokumentation for overførsel af lønnen. Desuden var lønudbetalingerne forsinket 1-2 uger.
Det samme forhold gør sig gældende i december, hvor BDO igen var på besøg.
Albanerne
De seneste uger har striden om 270 albaneres lønudbetaling fyldt meget i medierne.
DR, 3F og hovedentreprenøren på Nyt OUH, Itinera har været rygende uenige om, hvorvidt medarbejderne hos Tekno Fire afleverer en tredjedel af lønnen, når de kommer til Albanien.
BDO var på kontrolbesøg hos Tekno Fire i sidste måned, og var på daværende tidspunkt bekendt med sagen om returkommission.
Men BDO’s besøg slår fast, at medarbejderne ud fra kontrollen ikke er dårligere stillet end medarbejdere på dansk overenskomst.
Topboss forlader skuden på udskældt supersygehus
Totalentreprenøren OHPT, der står for byggeriet af Nyt OUH i Odense, skal have ny leder. I hvert fald har Aroldo Tegon efter syv år i spidsen valgt at sige farvel.
Det fremgår af et opslag på hans Linkedin-profil. Det fremgår ikke af opslaget, om han er blevet fyret, eller om han selv har sagt op.
Nyheden kommer mindre end en måned efter, at det stod klart, at Nyt OUH bliver 735 millioner dyrere end først antaget efter en forhandlingsaftale med den italienske totalentreprenør Odense Hospital Project Team (OHPT). Og at patienter først kan rykke ind i slutningen af 2027.
Karsten Uno Petersen, der er formand for Udvalget for byggeri, indkøb og grøn omstilling, han mener, at regionen har svært ved at agere anderledes.
- Vi har vedtaget nogle spilleregler, som firmaerne skal rette sig efter. Hvis ikke, de gør det, bliver sagerne taget op af byggeledelsen, siger Karsten Uno Petersen.
Efter massive overtrædelser af kontrakter for Nyt OUH - fagboss vil bruge den store hammer
De fynske bygningsarbejdere er godt og grundigt trætte af løndumping og dårlige arbejdsforhold på Nyt OUH.
Formanden for 3F's bygningsarbejdere i Odense, Torben Knudsen, vil have meget mere konsekvens. Og han er dybt frustreret.
Opsangen fra formanden kommer efter TV 2 Fyns oplysninger om massive overtrædelser af de kontrakter, som underleverandører selv har skrevet under på, at ville overholde.
Men som TV 2 Fyn har oplyst, viser en aktindsigt, at BDO har fundet både kritiske og yderst kritiske forhold i flere firmaer.
Det drejer sig blandt andet om underbetaling, skatteforhold og rod i lønsedler og timeafregning.
3F-formand Torben Knudsen mener, at firmaerne slipper for let.
- Jeg hæfter mig ved, at der ikke er givet nogle bøder, selv om firmaerne overtræder regler og overenskomster. Det er ikke godt nok, siger han.
Torben Knudsen er også dybt frustreret over, at fagforeningen skal kæmpe med Region Syddanmark for at få lov til at udføre kontrol på arbejdspladsen.
- Vi må ikke mere få adgang til de login- og logud-filer, der findes ved hovedporten. Det er et redskab, vi bruger til at tjekke om arbejdssedler stemmer med den tid, de ansatte reelt har været på byggepladsen. Nu mener regionen, at GDPR-reglerne bliver overtrådt, siger Torben Knudsen.
Striden har betydet, at både 3F og regionen har hyret advokater, der er kommet frem til forskellige konklussioner.
Sagen har været forbi 3Fs forbundssæde, der har hyret juraprofessor Jens Kristiansen, der lige som 3F mener, at Nyt OUH roligt kan fortsætte med at udlevere oplysningerne uden at komme i konflikt med GDPR-reglerne.
Torben Knudsen mener, at regionspolitikerne er alt for fraværende i debatten om problemerne på Nyt OUH.
Socialdemokraten Karsten Uno Petersen er formand for Udvalget for byggeri, indkøb og grøn omstilling, og han mener, at regionen har svært ved at agere anderledes.
- Vi har vedtaget nogle spilleregler, som firmaerne skal rette sig efter. Hvis ikke, de gør det, bliver sagerne taget op af byggeledelsen, siger Karsten Uno Petersen.
Han understreger, at politikerne og byggeledelsen allerede har besluttet at følge byggeriet endnu tættere.
- Vi har desuden bedt om, at kontrollen skærpes. Det sker blandt andet på baggrund af sagen med Tekno Fire. Og så har vi jo jævntligt møder med 3F. Og her taler vi da sammen i en rimelig fri tone, siger Karsten Uno Petersen.
Han understreger, at politikerne og byggeledelsen allerede har besluttet at følge byggeriet endnu tættere.