Matias blev pacet mod gymnasiet
- men tog sit 'livs bedste valg'
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
En faldende andel unge kommer ud med et svendebrev i hånden - og Matias var lige ved at misse sit. Ekspert påpeger, at folkeskolen er rettet mod gymnasiet.
Det var tæt på, at 22-årige Matias Dan Olsen fra Særslev valgte at gå på gymnasiet.
For selvom han i slutningen af folkeskolen var godt skoletræt og havde planer om at blive anlægsgartner, oplevede han, at lærere og vejleder sendte ham mod 'det eneste rigtige'; gymnasiet.
“Der er det stigma om, at det er de dumme. Det er alle dem, der ikke egner sig til at tage en gymnasial uddannelse.”
- På grund af mine karakterer mente de, at det var spild at tage en erhvervsuddannelse, fortæller Matias Dan Olsen.
Og så begyndte han pludselig at blive i tvivl om det, han ellers følte sig så sikker på.
- Man hører en masse gode ting om gymnasiet, alt det sammenhold, de får, en masse, man kan gå videre med efter en gymnasieuddannelse. Det gjorde at man blev mega meget i tvivl.
FAKTA: Færre faglærte
- Ud af de unge, som dimitterede fra en ungdomsuddannelse på Fyn i 2016, fik 43,5 procent et svendebrev.
- I 2021 var det tal faldet til 38,5 procent på trods af massivt fokus på at få flere til at tage en erhvervsuddannelse.
Kilde: Tal fra Danmarks Statistik
Folkeskolen peger én vej
Det er ikke kun Matias' vejledning, der pegede mod gymnasiet. Hele folkeskolen er grundlæggende rettet mere mod det boglige - og dermed de gymnasielle uddannelser - end mod erhvervsuddannelserne.
Det fortæller Anne Sofie Madsen, der er områdechef indenfor ungdomsuddannelser på Danmarks Evalueringsinstitut.
- Vi har en udskoling i dag, der er præget af uddannelsesparathedsvurdering, karakterer, præstation og fokus på prøver og eksamener, påpeger hun.
Sløjd, madkundskab og andre praktiske fag fylder så lidt i folkeskolen, at der ikke for alvor er mulighed for at udfolde sig praktisk - og dermed opdage håndværket, fortæller Anne Sofie Madsen.
Politiker: Vi skal sætte ind
Mai Mercado, der er undervisningsordfører i Konservative, vil nu have politikerne på banen.
- Vi bliver jo nødt til at sikre, at det bliver attraktivt at være på en erhvervsskole, for vi har brug for de unge, siger Mai Mercado.
Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd står Danmark nemlig til at mangle 99.000 faglærte i 2030. Derfor mener hun, at der skal sættes ind, så folkeskolen ikke kun er så bogligt rettet, som den er nu.
“Det er det bedste valg, jeg nogensinde har taget. Jeg er så glad for det.”
- Helt ærligt, så har vi jo rigtig mange unge, som har hovedet skruet godt på. Men de bliver skoletrætte, fordi vi har en enormt boglig folkeskole, og dem taber vi i dag, fortæller hun og fortsætter:
- Det ender med at vi har for mange, som ikke har en uddannelse. Dem kunne vi i højere grad godt få ind. For vi har brug for dem, siger Mai Mercado.
Vi har også brug for kloge hoveder
Matias Dan Olsen endte med at sige nej tak til gymnasiet og i stedet blive anlægsgartner. Men han er ærgerlig over, at der ikke er flere, der får øjnene op for erhvervsuddannelserne.
- Der er det stigma om, at det er de dumme. Det er alle dem, der ikke egner sig til at tage en gymnasial uddannelse. Det er så ærgerligt, for vi har også brug for kloge hoveder herinde, siger han.
Trods massivt fokus: Andelen af unge med erhvervsuddannelse falder
I flere år har politikere og organisationer ellers forsøgt at få flere unge til at tage en erhvervsuddannelse for at undgå mangel på faglærte.
Den 1. marts er der frist for ansøgningen til ungdomsuddannelser, og derfor skal elever i 9. og 10. klasse beslutte sig for, om de skal søge ind på en gymnasial uddannelse, HF eller en erhvervsuddannelse.
Men selvom der de seneste mange år har været stort politisk fokus på at få flere unge til at vælge en ungdomsuddannelse, viser tal fra Danmarks Statistik, at andelen af fynske unge, der færdiggør en erhvervsuddannelse, falder.
Og det kan få store konsekvenser for fremtiden, at der bliver uddannet færre faglærte. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd forudser, at Danmark kommer til at mangle 99.000 faglærte i 2030. Et problem for både virksomheder og det danske samfund, mener Dansk Industri på Fyn.
- Hvis vi laver en fremskrivning til eksempelvis om ti år, så er der rigtig mange, der er gået på pension, og de bliver ikke erstattet af nye faglærte. Vi skal huske, at pengene til at drive vores velfærdssamfund kommer fra private virksomheder. Og hvis omsætningen og væksten ikke er der, så er der ikke plads til at drive velfærdssamfundet, siger direktør i Dansk Industri på Fyn, Poul Strandmark.
Sværere at finde lærlinge
På Rynkeby Maskinfabrik sydvest for Kerteminde mærker virksomheden allerede, at det er blevet sværere at finde de rigtige lærlinge. Feltet af unge, der læser til industriteknikere, som virksomheden mangler, er blevet mindre, og det gør, at der er større rift om de unge og deres kommende svendebrev.
- Der bliver færre at vælge imellem. Vi skal bruge lærlinge med et vist matematikniveau, så vi bruger en del kræfter på at finde nye medarbejdere. Det er ikke bare et tagselvbord, som det var engang, siger Magnus Juul Nordstrøm, som er fællestillidsrepræsentant og med til at ansætte nye lærlinge.
En af de lærlinge, der er på maskinfabrikken, er Anna Kathrine Schrøder. Hun er 37 år og tidligere maler. Efter en skulderskade valgte hun at skifte branche, og nu er hun en af de yngste i lære som industritekniker på Rynkeby Maskinfabrik. Der er nemlig ikke ret mange fynske unge, som drømmer om en titel som industritekniker.
- Jeg kan godt mærke på produktionen, at jeg er eftertragtet, og da jeg hørte, at der var mangel på industriteknikere, talte det også for at vælge uddannelsen, siger Anna Kathrine Schrøder.
Stort politisk fokus
Den faldende andel af unge med et svendebrev sker på trods af flere års politisk fokus på netop erhvervsuddannelser. I 2014 lavede regeringen med Socialdemokratiet i spidsen en ny erhvervsskolereform, som skulle få flere til at søge ind på en erhvervsfaglig uddannelse.
- Vi vil skabe et mere attraktivt miljø, og det skal være mere overskueligt for de unge at søge ind, sagde Helle Thorning Schmidt, som var statsminister i 2014, på et pressemøde fra Aalborg.
Og i 2018 fortalte den borgerlige statsminister, Lars Løkke Rasmussen, at regeringen ville afsætte to milliarder kroner til erhvervsuddannelser over fire år for at styrke vejen fra folkeskole til erhvervsskole.
- Det er en solid økonomisk indsprøjtning. Næsten halvanden milliard kroner skal gå til at øge kvaliteten på erhvervsskolerne til bedre kvalitet i undervisningen, sagde Lars Løkke Rasmussen på et pressemøde fra Morsø Landbrugsskole.
Ved Danmarks Evalueringsinstitut EVA har de i flere år fulgt udviklingen på erhvervsskolerne. Men på trods af det store fokus er det ikke en udvikling, man bare lige vender, siger områdechefen for ungdomsuddannelser på EVA.
Hvorfor er udviklingen ikke vendt?
- Det er et langt sejt træk. Man skal holde sig for øje, at vi gerne vil vende udviklingen for de helt unge i 9. og 10. klasse, som vi gerne vil have til at vælge en erhvervsuddannelse. Men man kan jo ikke vælge noget, man ikke kender til. Derfor tror jeg, at man måske også skal satse på de lidt ældre unge op til 25 år, som er mere modne, siger Anne Sophie Madsen, områdechef ved EVA.
Usikker fremtid
På Rynkeby Maskinfabrik har de i længere tid oplevet, at det har været svært at finde lærlinge nok. Og de frygter, at problemet bare bliver endnu større i fremtiden.
- Det bliver en hård vej, det er klart. Der skal laves en masse arbejde, og det skal nok gå. Men det er ikke en dans på roser, siger Magnus Juul Nordstrøm fra Rynkeby Maskinfabrik.
Om tre år er Anna Kathrine Schrøder færdig i lære. Men selvom hun er helt sikker i sit uddannelsesvalg, kan hun også frygte, at der er udsigt til et hårdt arbejdsliv, når antallet af kommende kollegaer falder.
- Der kommer et stort pres på, og vi skal nok løbe hurtigere. Det kan man godt frygte lidt for. Så derfor kunne det være dejligt, hvis der kom flere hænder til sådan et fantastisk arbejde, som det er, siger Anna Kathrine Schrøder.
Han forventer ikke, at det nødvendigvis er det rigtige valg for alle, men han håber, at flere vil få øjnene op for det som en reel mulighed. For tvivlen om gymnasiet er for længst væk.
- Det er det bedste valg, jeg nogensinde har taget. Jeg er så glad for det.
Hærværk på juletræ vækker vrede: - Det er noget svineri
kopieret!
Juleaftensdag vågnede beboerne i Ringe op til et trist syn.
Det er 12 meter høje juletræ ved kirkepladsen i det centrale Ringe lå væltet og splintret.
Meget tyder på, at der er snak om hærværk - Det mener en af de forbigående dagen derpå.
- Jeg synes, det er noget svineri. Det er hærværk af groveste karakter, siger pensionisten Flemming Nielsen.
I 2017 og 2018 var det store juletræ også udsat for hærværk. Denne gang tyder det dog på, at træet har været udsat fyrværkeri eller sprængstof.
Ifølge Flemming Nielsen kunne overvågning løse problemet med den gentagne hærværk.
- Der burde sidde kameraer rundt omkring ved pladsen, men det er der åbenbart ikke, siger Flemming Nielsen.
Person fundet livløs i havn
kopieret!
Klokken 11.54 juledag ringede en forbipasserende 112 fra havnen i Faaborg. I havnebassinet lå en person, som siden skulle vise sig at være afgået ved døden.
- En borger havde fundet en livløs person i vandet. Der er tale om en mand. Mere kan jeg ikke oplyse på nuværende tidspunkt, da de pårørende ikke er underrettet, fortæller vagtchef Bjarne Tykgaard til Ritzau.
Endnu er det for tidligt for politiet at sige noget om baggrunden for, at manden er endt i havnebassinet. Ifølge Bjarne Tykgaard undersøges sagen som en drukneulykke.
Indsatslederen på stedet fortæller til fyens.dk, at manden ifølge beredskabets oplysninger angiveligt har ligget i vandet i nogle timer.
Kan du forudse, hvad der sker i 2025? Tip en 13'er og vind kæmpe gavekurv
kopieret!
Vinder Viktor Axelsen Denmark Open, bliver det nye supersygehus udskudt endnu en gang, og vender forsiden tilbage på tv2fyn.dk?
Hvis du kan spå om året 2025, kan du vinde en gavekurv til en værdi af 500 kroner.
Du skal have kigget i spåkuglen og indtastet dine svar, inden kongens første nytårstale begynder den 31. december.
Vinderen findes, når året 2025 går på hæld.
Regler og betingelser:
Husk at udfyld både mail og telefonnummer, så vi kan komme i kontakt med vinderen. Ved deltagelse accepterer du samtidig, at vi må kontakte dig. Vinderen vil blive kontaktet direkte og skal være indstillet på, at præmieoverrækkelsen filmes til web og tv. Flest korrekte svar vinder. Er der lige mange korrekte svar, findes vinderen ved lodtrækning. Seneste besvarelse gælder.
Juleindbrud får Fyn til at skille sig markant ud
kopieret!
Mindst 24 steder har indbrudstyvene slået til på Fyn juleaften.
Det oplyser Fyns Politis vagtchef til B.T.
B.T. har kontaktet samtlige politikredse i landet, og Fyn er uden sammenligning det område, tyvene har haft mest juletravlt. I de øvrige landsdele har der været anmeldt mellem to og fire indbrud.
- Vi har haft 24 anmeldelser om indbrud, og det er mere end på en normal dag, men ret forventet for en juleaften, siger Bjarne Tykgaard, der er vagtchef hos Fyns Politi, til B.T.
Tallet kan nå at stige endnu i takt med, at fynboerne vender hjem fra jul
På dødslejet lovpriste Jim Lyngvilds svigerfar deres kærlighed: - Morten og jeg er hinandens åndedrag
kopieret!
Dette er historien om en stille jyde fra Holstebro, og en vildbasse fra Albertslund, der gik i spagat på første date for at imponere.
Til det allerførste møde var Jim pænt nysgerrig, for han havde altid forestillet sig, at han skulle være sammen med en stor, lys viking.
Og ham der den søde Morten med den gode stemme i telefonen havde ikke noget billede på sin profil.
Da Jim så Morten, fik han noget af en overraskelse.
Første date
Det er præcist 24 år siden i disse dage. Jim og Morten havde mødt hinanden på dating.dk og haft mange, lange og gode telefonsamtaler. Og nu skulle det ske - de skulle mødes for første gang.
- Han så ikke ud, som jeg havde troet. Og det var enormt svært i starten, for jeg havde den her forestilling om en blond viking, og der stod Morten, som var mørk. Så i begyndelsen måtte jeg lukke øjnene og bare lytte til hans stemme for at finde roen fra telefonsamtalerne. Men i dag er jeg enormt glad for, at jeg ikke bare faldt for udseendet, men for hele mennesket, fortæller Jim.
På den første aften satte Jim - efter den første overraskelse - alle sejl til for at gøre indtryk på den stilfærdige købmand fra Holstebro: Han lavede både steg med sovs og gik i spagat for at imponere.
Missionen lykkedes, for parret har været sammen lige siden. I alle 24 år. Fra deres vikingeborg på Sydfyn lever og arbejder de sammen side om side. Det fungerer nærmest overdrevent godt, for deres forskelligheder er en gave.
Dig og mig
I serien Dig og mig fortæller fynske par deres kærlighedshistorie. Hvordan de mødte hinanden, hvad de faldt for, hvad de bliver mest irriterede over og om, hvordan de bare ikke kan undvære hinanden.
Afsnit 1: Jim Lyngvild og Morten Paulsen. "Vi er hinandens åndedrag"
Jim Lyngvild og Morten Paulsen fandt hinanden på dating.dk for 24 år siden. Første date bød på både store overraskelser om Mortens udseende og på spagat fra Jim. Parret har været sammen lige siden.
Afsnit 2: Lasse Helner og Mathilde Bondo. "Mathilde kan være røvirriterende"
Fyn er fin. Den sang har Lasse og Mathilde sunget i evigheder. Deres kærlighed er ligeså fin, den har holdt i 49 år. Selvom de begge kan være vanvittigt irriterende.
Afsnit 3: Rasmus Lyberth og Annette Bogø Lyberth. "Jeg har haft lyst til at slå ham ihjel, men har aldrig overvejet at forlade ham."
Det var kærlighed ved første blik, da den grønlandske sanger og kunstner Rasmus Lyberth i 1991 fik øje på en smuk kvinde og straks inviterede hende ud. Danske Annette Bogø, som hun hed, sagde ja til at gå i byen med ham samme aften, og de har været sammen lige siden.
Vilde Jim og rolige Morten
Det kræver ikke mange sekunder i selskab med Jim og Morten at afkode rollefordelingen mellem de to. Jim taler højt, gestikulerer i vildskab og får konstant nye idéer, mens Morten smiler blidt og taler lavmælt med få ord.
Netop den dynamik er afgørende for, at parret har så stærkt et ægteskab:
- Morten giver mig en tryghed, som jeg ikke kan undvære, siger Jim, som suppleres af Morten: Jeg er den rolige og tålmodige, og jeg har brug for Jims vildskab og energi.
Ved hinandens hjælp løber de langt. For Da Jim engang sagde til Morten, at han havde oplevelsen af at løbe en maraton med deres projekter, svarede Morten roligt: Husk på at jeg løber den ved siden af dig, og samler alt det op, som du taber.
Kærlighedsforbillede
Da Mortens mor var syg, passede Mortens far hende til det sidste med stor ømhed og omsorg. Derfor er det Morten far, der står som det lysende forbillede for både Jim og Morten.
- Få dage inden han døde, sagde han noget af det smukkeste til os. Vi sad i køkkenet hos ham og snakkede, og han kom ud i sin slåbrok, kunne næsten ikke gå, og sagde: Jeg bliver så lykkelig, når jeg hører jer to være så glade sammen. Nu kan jeg lukke mine øjne med ro. Det var det største, vi kunne give ham og det største, han kunne give os.
Mildt vejr giver gode forhold til en gåtur
kopieret!
Ligger julemaden tungt i maven i dag, og har du lyst til en tur på gåben? Så er vejret heldigvis ikke imod dig i dag.
Juledag byder på tørvejr men et gråt skydække dagen igennem. Temperaturerne vil ligge mellem fem og ti grader på hele øen.
I morgentimerne vil der flere steder være tåget, men allerede tidligt på formiddagen vil den være lettet.
Ifølge DMI tyder det på, at vi kommer til at gå gennem december måned uden en eneste dag med snedække.
Julens alkoholvaner frygtes af hver fjerde
kopieret!
Snaps, øl, vin er fast inventar på manges juleborde til sæsonens festligheder. Men alkoholen kommer med en bagside for mange. Faktisk frygter mere end hver fjerde at alkoholen kommer til at ødelægge stemningen.
Samtidig svarer seks procent, at de har oplevet at sige nej til at holde juleaften med et familiemedlem eller ven på grund af vedkommendes alkoholforbrug. Tre procent af de adspurgte har været nervøse for, at deres eget forbrug kunne ødelægge stemningen, skriver TV 2 på baggrund af Alkohol & Samfund.
Hos Alkolinjen modtager rådgivere opkald alle årets dage fra personer, der selv har problemer med alkohol, eller deres pårørende. Juleaften er ingen undtagelse.
Vilde tal for konsultationer - Læge forklarer det med psykisk ustabile unge
kopieret!
I ni måneder har Region Syddanmark undersøgt 107 lægeklinikker for et unormalt højt antal konsultationer.
På baggrund af en aktindsigt til TV 2 Fyn afslører regionen nu de første resultater.
Regionen er nået til bunds i seks navngivne lægeklinikker af de 107 sager, og afvigelserne er til at tage og føle på. En af klinikkerne er beliggende i Odense.
Tre af klinikkerne har på nogle diagnoser foretaget så mange konsultationer, at de ligger på et niveau, der er henholdsvis 1357 procent, 1538 procent og 1985 procent højere end gennemsnittet af deres kollegaer.
I den lave ende er forskellen 116 procent, 144 procent og 402 procent.
Odense-læger får unge med mistrivsel
De seks sager er færdigbehandlet, fordi lægeklinikkerne har afgivet høringssvar, der overbeviser regionen om, at der er en god forklaring på afvigelserne.
En klinik i Odense havde sidste år 402 procent flere patienter til til udredning, behandling og opfølgning på psykiske lidelser end gennemsnittet af deres kollegaer. Klinikken har behandlet 1340 patienter. Honoraret pr. 1. oktober 2023 var på 233 kroner pr. psykometrisk test.
I høringssvaret forklarede lægerne, at de har mange patienter på 20-29 år, der i udpræget grad rammes af mistrivsel. Desuden er de plejehjemslæger, hvor ydelsen kædes sammen med udredning for demens og medicinudskrivning.
Regionen lægger dog ikke skjul på, at der er en forventning om, at klinikken nærmer sig en tilstand, der ligner gennemsnittet.
Mange sygebesøg på bosteder
En læge i Sydjylland har i 2023 haft 1985 procent flere sundhedstjek på et botilbud end regionsgennemsnittet.
Det drejer sig om 20 patienter - halvdelen af bostedets beboere. Ydelsestaksten var på 1500 kroner pr. patient pr. 1. oktober 2023, men dertil kommer tidsforbrugstillæg og evt. kørselsgodtgørelse.
Bostedets beboere er autister, og det er personalet, der har bedt lægen om at komme.
Regionen mener, at antallet af konsultationer er for højt, men har accepteret forklaringen.
En lægeklinik i Trekantområdet i har 120 udviklingshæmmede på to bosteder som patienter. Konsultationsraten 1538 procent over regionsgennemsnittet. Taksten er den samme som i sagen fra Trekantområdet.
Også i den sag forventer regionen, at antallet af konsultationer nedbringes.
For langt til skadestuen
En lægeklinik i det sønderjydske har haft mange konsultationer, der handler om mindre førstegangsbrud og ledskred. I alt drejer det sig om 50 patienter sidste år.
Det er 1357 procent mere end gennemsnittet i regionen. Taksten var sidste år på 214 kroner
Lægerne forklaring er, at der er 62 kilometer til nærmeste skadestue, og mange borgere derfor vælger at køre til lægen.
Den forklaring har regionen accepteret, men også bedt lægerne om at gøre noget ved det.
Vandladning og prostata
En klinik i det sydllige Jylland udfylder lægehuset 144 procent flere skemaer end gennemsnittet for prostata og vandladning til brug hos sygehusets urologer.
Foklaringen er, at lægerne har mange mandlige patienter over 50 år, men også her forventer regionen at se et fald i ydelsen.
Det samme gør sig gældende i en klinik i Vestjylland, hvor et stigende antal ældre patienter har fået brugen af kliniske skemaer til urologiske lidelser til at stige med 116 procent
Regionen forventer først at være færdig med undersøgelsen af de resterende lægeklinikker i det nye år.
Ydelsestaksten var på 156 kroner.
107 læger skal forklare unormale ydelser efter tv-afsløring
40 borgere reagerede på indhold om uregelmæssig afregning i Alles Lægehus. Nu skal 107 lægeklinikker i Region Syddanmark redegøre for deres ydelsesmønster.
107 lægeklinikker i Region Syddanmark skal redegøre for et unormalt ydelsesmønster.
Det sker som led i en undersøgelse, som Region Syddanmark har sat i søen efter DR-programmet Kontant om Alles Lægehus i februar måned. Her reagerede 40 borgere med tip og spørgsmål om uregelmæssigheder.
På den baggrund iværksatte Region Syddanmark en undersøgelse af alle lægeklinikker i regionen.
107 af disse klinikker er blevet bedt om at redegøre for et ydelsesforbrug i 2023, der blandt andet adskiller sig fra gennemsnittet i regionen. Klinikkerne skal redegøre for en eller flere ydelser, der er faldet regionen i øjnene.
Undersøgelsen er endnu ikke afsluttet, og det er derfor for tidligt at spå om, hvor mange sager, der vil gå videre til behandling i det samarbejdsudvalg, som lægerne i almen praksis har nedsat sammen med regionen og ankeinstansen Landssamarbejdsudvalget.
Tre sager om efterbetaling
Af de 40 sager, som borgerne henvendte sig med, har kun tre sager ført til efterbetaling hos de pågældende læger, og beløbet er så beskedent som 564 kroner.
Sagerne drejer sig om afregning for konsultation, telefonkonsultation og psykometrisk test.
Af de 40 sager var 12 sager vedrørende klinikker, der samarbejder med Alles Lægehus, viser en aktindsigt, som TV 2 Fyn har fået hos Region Syddanmark.
Regionen har lukket 14 af de 40 sager, fordi borgerne ikke vendte tilbage med yderligere oplysninger til regionens undersøgelse.
I 10 sager konkluderede regionen, at der var afregnet retmæssigt, i ni sager drejede henvendelserne sig om generelle spørgsmål. To sager fra unavngivne borgere er ikke afsluttet, og to andre sager er fortsat verserende.
TV 2 Fyn kunne for nyligt afsløre, at læge Jette Aaen til september skal i retten i en tilståelsessag omkring svindel for 4,2 millioner kroner i sit eget lægehus i Svendborg, der lukkede i 2022.
Hun er i dag ansat i Alles Lægehus.
Teenager fragtede bombe for rockersøn
kopieret!
En 16-årig dreng blev tidligere på måneden anholdt, da han var ved at fragte en rørbombe fra Køge til Slagelse.
Ifølge Ekstrabladet, som har set sigtelserne, kom bomben fra Odense.
Den skiftede hænder flere gange undervejs, og var blandt andet omkring en 20-årig søn til en tidligere Hells Angels-rocker. Han arrangerede overdragelsen til teenageren.
Bomben skulle angiveligt have været bragt til sprængning ved en unavngiven butik i København.
Social dumping - det er farligt at hedde Piotr eller Jarosław på fynske byggepladser
For tredje år i træk kan Arbejdstilsynet konstatere, at danske arbejdsgivere får flere påtaler, advarsler og påbud end firmaer fra Polen, Rumænien og andre østlande, der hjælper til på danske byggepladser.
Det viser en aktindsigt, som TV 2 Fyn har fået. Aktindsigten omfatter 357 danske og udenlandske firmaer. 72 procent inden for bygge- og anlægsbranchen.
Flest danske dumper
Selv om det samlede antal af advarsler, påbud og henstillinger er faldet de seneste år, bliver der grebet ind mod 33 procent af de danske firmaer for social dumping, mens det kun sker i 18 procent af de udenlandske firmaer, der kontrolleres.
De kontrollerede danske firmaer har ansat udenlandsk arbejdskraft i større eller mindre omfang.
Arbejdstilsynet kontrollerer, om firmaerne overholder arbejdsmiljøloven og sikkerheden for de ansatte.
Aktindsigten indeholder også en oversigt over de razziaer, der er udført på fynske byggearbejdspladser mod social dumping i årets løb i et fælles samarbejde mellem Arbejdstilsynet, politi og skat.
Banko hver anden gang på Fyn
På Fyn har der været noget at komme efter i halvdelen af aktionerne i år, oplyser Arbejdstilsynet.
Alle tilfælde inden for byggebranchen.
I langt de fleste tilfælde er der tale om manglende sikkerhed på stilladser, der ikke er skærmet ordentligt af med gelænder eller står på usikker grund.
Strakspåbud på tidligere politistation
Det har bl.a. været årsag til strakspåbud i forbindelse med ombygningen af den tidligere politistation i Assens.
Det danske firma med polske ansatte, der stod for ombygningen, er nu under konkurs.
Andre steder, hvor Arbejdstilsynet har grebet ind med strakspåbud, var mod et lettisk firma under byggeriet af et privatejet dansk luksussommerhus i Hasmark ved Bogense, et dansk ejet firmas etablering af loft-ventilationsrør i et forenings-mødested i Odense med blandt andet polske ansatte og et stort udlejningsbyggeri Agedrup med lettiske ansatte.
Bag byggeriet stod et københavnsk projektfirma.
Af de 500 firmaer, der er kontrolleret i år, er der 20 firmaer, der ikke er registreret med arbejdstilladelse i RUT-registret.