30. mar. 2022 kl. 17:34
Fyn
Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix

Mere end 14 dages ventetid i borgerservice gør, at flere kan miste adgangen til deres netbank

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Lange ventetider hos borgerservice i flere fynske kommuner presser medarbejdere og borgere. Skiftet fra NemID til MitID volder problemer blandt mange.

Det er ikke altid nemt med NemID og det samme gælder skiftet fra NemID til MitID.

Borgerservice er presset i flere fynske kommuner på grund af skiftet fra NemID til MitID.

Med ventetider på 14 dage og derover har borgere svært ved at få den hjælp, de har behov for inden for tidsfristen på typisk 30 dage.

“Vi løber lige så hurtigt, som vi kan”

— Charlotte Damgaard, leder af borgerservice, Kerteminde Kommune.

Hvis man ikke når at skifte inden for fristen, risikerer man at miste adgangen til sin netbank.

- Der er flere, der har brug for hjælp end man havde forudset, fortæller Dorthe Temberg, der er borgerservicechef i Nordfyns kommune.

Skiftet til MitID skaber lange ventetider

Der har været lange ventetider fra starten af året, hvor bankerne skruede op for konverteringen af NemID til MitID

Hos borgerservice i Nordfyns Kommune, er der ingen ledige tider de næste tre uger.

- Vi udstikker hele tiden nye tider, men tiderne bliver revet væk, siger borgerservicechefen.

I Kerteminde er der ingen ledige tider hos borgerservice de næste 14 dage.

- Der er rigtig mange borgere, som har brug for vores hjælp. Mange flere end der plejer at være, siger Charlotte Damgaard, der er leder af borgerservice i Kerteminde Kommune.

Læs også: Bekymret forstander:
  • Hvem vil sende sin 15-årige datter på en efterskole med sådan én institution i baghaven?
Gå tilbage Del
30. mar. 2022 kl. 13:07

Bekymret forstander:
  • Hvem vil sende sin 15-årige datter på en efterskole med sådan én institution i baghaven?

Billeshave Efterskole ved Strib har udsigt til at få en delvist lukket institution for socialt udfordrede børn og unge som nærmeste nabo.

En delvist lukket døgninstitution for børn og unge med kriminel adfærd, misbrug eller andre adfærdsvanskeligheder. 

Sådan et sted har Region Syddanmark på tegnebrættet, og adressen står til at blive i eksisterende bygninger på Billeshavevej 49 nær Strib.

Men dén placering møder kritik fra forstanderen på den nærliggende Billeshave Efterskole, Jens Hauge Henningsen.

- Vi er bange for, at forældre til kommende elever vil vælge Billeshave Efterskole fra. Hvem vil sende sin 15-årige datter på en efterskole med sådan en institution i baghaven? Den slags bekymring vil jeg godt kunne sætte mig ind i, siger Jens Hauge Henningsen.

“Man har nogle tomme bygninger, så dér placerer man den her gruppe belastede unge”

— Jens Hauge Henningsen, Forstander, Billeshave Efterskole

Onsdag er en orientering om institutionen på programmet i regionens Psykiatri- og Socialudvalg. Af dagsordenen fremgår det, at det socialpædagogiske bosted skal rumme otte børn og unge mellem 12 og 17 år, der er “udfordret ofte på flere parametre, og som kan have flere anbringelser bag sig”.

- Jeg frygter, at man har valgt placeringen efter de forhåndenværende søms princip: Man har nogle tomme bygninger, så dér placerer man den her gruppe belastede unge uden at skele til efterskoleleverne 120 meter derfra, siger Jens Hauge Henningsen.

Mangel på tilbud til socialt udfordrede unge

At den nye institution skal være “delvist lukket” betyder, at det socialpædagogiske personale for eksempel må låse yderdøre og vinduer, når det er nødvendigt.

Den type døgninstitutionen er der endnu ikke i Region Syddanmark, men behovet er stigende, forklarer Susanne Peyk, der er centerchef hos Socialcenter Lillebælt.

- Det drejer sig om et tilbud til unge, som kommunerne ikke kan rumme i deres nuværende døgntilbud eller hos plejefamilier. De har store adfærdsmæssige og sociale problemer eller psykiatriske diagnoser.

Hun kalder placeringen i bygningerne på Billeshavevej for oplagt af flere årsager.

- Bygningerne står tomme nu, men indtil for godt et år siden blev de brugt som døgninstitution for børn. Og før 2006 var det hér Egely lå, den lukkede døgninstitution for unge, der er dømt for kriminalitet.

Ventes igang til august 2023

Pladserne etableres i bygningerne på Billeshavevej 49, Middelfart, der indtil februar 2021 blev anvendt til socialområdets døgntilbud Børnehusene Middelfart. 

Byggeriet forventes ibrugtaget i august 2023.

De samlede anlægsudgifter er kalkuleret til 13,5 mio. kr.

Projektet forelægges Psykiatri-og Socialudvalget den 30. marts 2022 og skal herefter godkendes i :

• Udvalget for byggeri, indkøb og grøn omstilling den 4. april 2022

• Forretningsudvalget den 6. april 2022

• Regionsrådet den 25. april 2022.

Den planlagte delvist lukkede døgninstitution skal  til sidst godkendes den 6. maj 2022 i Socialdirektørforum, som udgøres af socialdirektørerne i de 22 syddanske kommuner.


Region: Ingen grund til bekymring

Det betrygger dog ikke Jens Hauge Henningsen, der er bekymret for udsigten til, at de belastede unge kommer til at kunne færdes i samme område som efterskoleeleverne.

Men skal der ikke være plads til den slags institutioner?

- Jo, selvfølgelig skal de her unge hjælpes. Det skal bare ske på den rigtige placering. Det kunne være en landejendom med langt til naboer, men i hvert fald ikke klos op ad en efterskole med 130 børn, siger forstanderen.

“De vil som udgangspunkt ikke kunne færdes alene uden en medarbejder”

— Susanne Peyk, Centerchef, Socialcenter Lillebælt

Hos Region Syddanmark er man dog ikke bekymret for, at den nye døgninstitution vil skabe problemer i lokalområdet. Susanne Peyk understreger, at den socialpædagogiske bemanding altid vil tælle mindst tre medarbejdere på arbejde til de otte unge.

- Jeg mener ikke, der er grund til bekymring. De hér unge har brug for en meget struktureret hverdag med en høj grad af mandsopdækning. De vil som udgangspunkt ikke kunne færdes alene uden en medarbejder, siger hun.

Hører ikke hjemme i vores baghave

På Billeshave Efterskole undrer Jens Hauge Henningsen sig over, at skolen ikke er blevet bedre informeret om den kommende institution i nabobygningerne. Han forventer heller ikke, at hans kritik kommer til at kunne rykke ved placeringen.

- Jeg er med på, at det lyder som samme problematik som med vindmøller: Vi vil gerne have dem, men bare ikke i vores egen baghave. Og jeg tror da heller ikke på, at vi får noget at skulle have sagt.

Ifølge Susanne Peyk vil regionen dog gerne i dialog med efterskolen.

Men hvordan vil I gøre efterskolen tryg ved den nye nabo?

- Hvis der er behov for det, kommer vi gerne ud og fortæller om den nye døgninstitution. Men der er endnu ikke lagt en plan for, hvornår. Det bliver formegentlig først efter, at projektet er endeligt besluttet.

Samme melding kommer fra Faaborg-Midtfyn Kommune.

- Det er et stort problem. Vi har længere ventetid end 14 dage, og det skaber en stor utryghed hos vores borgere, siger David Laustsen, der er afdelingsleder af borgerservice i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Her har borgerservice modtaget over 2.000 opkald mere i januar og februar end normalt på hovednummeret. Stigningen skyldes primært opgaven med MitID.

Nye tiltag for at løse opgaven

De tre kommuner har indført nye tiltag for at kunne følge med den store efterspørgsel på hjælp til skiftet til MitID.

- Vi har ansat vikarer, som arbejder på fuldtid, og vi har udvidet vores åbningstider. Vi er måske nødt til at holde lørdagsåbent for at løse problemet, siger David Laustsen fra Faaborg-Midtfyn Kommune.

Læs også: Romkuglekongen fra Nørre Aaby har ikke længere Danmarks bedste romkugler
Gå tilbage Del
29. mar. 2022 kl. 19:55
Fyn

Romkuglekongen fra Nørre Aaby har ikke længere Danmarks bedste romkugler

Privatfoto

Den forsvarende danmarksmester i romkugle fra Nørre Aaby måtte tirsdag overdrage prisen til Seest Bageri ved Kolding til romkuglekonkurrencen i Herning.

I 2018 blev Nørre Aaby Bageri, der i dag hedder Bak's Bakery & Deli, vinder af den fornemme pris for Danmarks bedste romkugler. 

Tirsdag eftermiddag måtte det vestfynske bageri overdrage prisen til Seest bageri ved Kolding til konkurrencen på fødevaremessen Foodexpo i Herning. 

Men det har ikke taget modet fra bageriet.

- Stemningen er ganske fin. Vi ville gerne have vundet, men vi vidste, at det var et stærkt felt, siger Sebastian Bjørn Bak Mathiassen, der er logistikchef i bageriet - og søn af bagermester Carsten Bjørn Bak Mathiassen, på vej hjem mod Fyn.

Seest Bageri blev nummer tre ved samme konkurrence i 2018.

Nye kunder

Det første år efter sejren i 2018 steg overskuddet med 4.000 procent og Bak's Bakery & Deli sælger i dag deres romkugler hos omkring 250 forhandlere. På en god dag kan bageriet producere 40.000 styks og har udviddet med store maskiner frem for håndtrillede kugler.

“Romkugler er blevet hypet helt vildt de sidste par år, og det er ikke længere bare et restprodukt”

— Sebastian Bjørn Bak Mathiassen, logistikchef, Bak's Bakery & Deli

Og efter fire års massiv succes, forventer han ikke, at alle bageriets trofaste kunder strømmer til Seest for at få fingrene i afløseren.

- Jeg håber, at han kommer til at ride på samme succesbølge, som vi gjorde, men med et nyt kundeklientel. Det kommer an på, hvad han vil lægge i det, for vi satsede alt på det, siger Sebastian Bjørn Bak Mathiassen.

Det glæder bagersønnen, at kagen har fået så meget opmærksomhed.

- Romkugler er blevet hypet helt vildt de sidste par år. Det er ikke længere bare et restprodukt. Så selvom vi ikke vandt, så er det ikke skidt for os, at der bliver endnu mere opmærksomhed på branchen, siger han.

Flemming Ellegaard
Der kan laves op til 40.000 romkugler om dagen på maskinerne i Bak's Bakery & Deli.

Den prisvindende kage

Til tirsdagens konkurrence i Herning havde Bak's Bakery & Deli medbragt en helt ny version af romkuglen, som i stedet var lavet på whisky. 

- Vi har forsøgt at nytænke romkuglen, og vores romkugle fra 2018 har ikke tabt, for den var ikke med i dag, siger Sebastian Bjørn Bak Mathiassen.

For knap tre år siden fik bageriet lavet ny emballage og plakater i forbindelse med navneskiftet. 

- Der forberedte vi os på, at vi på et tidspunkt ikke længere ville være Danmarks bedste, så vi har de seneste par år brandet os på at have prisvindende romkugler, fortæller Sebastian Bjørn Bak Mathiassen.

Derfor frygter han heller ikke, at alle kunderne forlader bageriet til fordel for den nye vinder.

- Dem, der køber romkuglerne nu, er nogen, der har fået dem mange gange før. De køber dem, fordi de kan lide dem, så jeg er ikke så nervøs, siger han.

- Og jeg har kæmpe respekt for det, han står over for nu, for vi ved hvor meget arbejde, der bliver lagt i det.

Kerteminde Kommune har ligeledes ansat en ekstra medarbejder.

- Vi gør alt hvad vi kan, for at få gjort det smartere. Det er næsten dagligt, at vi snakker om, hvad vi kan gøre for at udstede flere tider, siger Charlotte Damgaard.

I Nordfyns Kommune har flere medarbejdere fået længere vagter.

- Vi har medarbejdere, der hjælper til med problemet i de sene eftermiddagstimer samt lørdag og søndag, siger Dorthe Temberg

Konkakt banken

Hvis borgere har svært ved at nå fristen for skiftet til MitID, opfordrer Kerteminde og Faaborg-Midtfyn til, at man kontakter sin bank, for de skal sørge for udsættelse af fristen til at få MitID.

- Det er vi nødt til at sige til folk. Vi løber lige så hurtigt, som vi kan. Vi skruer hele tiden på parametrene for at få nogle flere tider udstillet, siger Charlotte Damgaard.

Det kan være en god idé at holde øje med ledige tider i borgerservice løbende, oplyser ældresagen.

Man kan også booke tider i andre kommuner, end den man bor i.

23. dec. 2024 kl. 9:22
Tophistorie
Frederik Kibsgaard

Arbejdsulykke: 20-årig omkom da loft styrtede ned

LYT
Del
Link
kopieret!

Der er tale om en 20-årig mand fra Østfyn, der fredag omkom i en arbejdsulykke på en ejendom nær Svendborg fredag. Det fortæller Fyns Politi til TV 2 Fyn.

-  I forbindelse med et nedrivningsarbejde styrter et loft sammen ned over den 20-årige mand. Det er sket i forbindelse med en indvendig renovering i en bygning, lyder det fra Fyns Politi.

Politiet oplyser samtidig, at det efterforsker sagen fortsat for at klarlægge, hvordan ulykken kunne ske.

Arbejdstilsynet oplyser, at det er på stedet og efterforsker ulykken mandag.

De pårørende er underrettet.

Arbejdsulykken sker knap en måned efter, at tre personer mistede livet i en arbejdsulykke ved Flemløse Biogas, hvor taget på en silo kollapsede.

23. dec. 2024 kl. 11:19
Tophistorie
Fyn

Sammenlignede fostre med kødpålæg: - Nu vil hun i Folketinget

LYT
Del
Link
kopieret!

Når hun åbner munden eller sætter sig til tasterne, kommer der ofte en reaktion. Tit mange.

- Jeg er rimelig svesken på disken.

23-årige Sofie Mosgaard har sammenlignet kødpålæg og fostre som en joke i debatten om abortgrænsen herhjemme.

Kaldt sit eget parti for et ’kujonparti’, når det gjaldt koranloven. Stået på en scene og sagt: "Staten skal ud af min tissekone".

Nu er hun ét af de mulige navne i spil til at tage over, når begge de to fynske Venstre-folketingsmedlemmer snart vinker farvel til Christiansborg.

- Jeg blev opstillet i oktober, og nu ser det realistisk ud, hvilket er fuldstændig vanvittigt.

”Jeg skulle have været SF’er“

Den 23-årige Venstre-kvinde bliver ikke den nye Erling Bonnesen(V), lyder det. Men de ‘står grundlæggende på de samme ting’.

- At gøre Danmark mere liberalt, at livet på landet skal være mindre bureaukratisk, og det skal kunne lade sig gøre at være landmand i Danmark, siger Sofie Mosgaard (V).

Men hun vil også gerne trække partiet i en ny retning.

- Jeg kunne godt tænke mig, at flere som mig kom til at stemme på Venstre.

Bonnesen og Lilleholt på vej ud

I november meddelte det mangeårige medlem Erling Bonnesen, at han ikke genopstiller ved næste valg.

Den 16. december meldte den tidligere fynske minister Lars Chr. Lilleholt så ud, at han går efter borgmesterposten i Odense til kommunalvalget i efteråret - og heller ikke genopstiller til Folketinget.

De to politikere fik ved seneste valg i alt til sammen 11.500 personlige stemmer fra fynboerne.

Med andre ord er der mange stemmer at fiske i for nye og mindre kendte ansigter hos Venstre, som stiller op ved det folketingsvalg, der skal afholdes senest i 2026.

Hun beskriver sig selv som et på mange måder ’statistisk mirakel’.

- For jeg er en ung kvinde, der bor i en storby og har en lang, udadgående uddannelse. Jeg skulle jo have været SF’er i det lys, men det er jeg ikke, siger Sofie Mosgaard.

For woke til at være blå?

Når man spørger Sofie Mosgaard, hvad andre ville sige om hende, hvis de skulle bagtale hende - så lyder første svar, at hun “snakker helt vildt meget”.

Men så fremhæver hun et punkt, hvor hun skiller sig ud politisk. At hun har været “lidt på klingen” med både Venstre og med højrefløjen generelt, når det gælder LGBT-politik og ligestilling.

- Så jeg tror, der ville være noget om “hende der progressive Sofie - woke et eller andet”.

Er du i virkeligheden for woke til at være blå?

- Nej. Hvis du tager et udsnit af danskerne, så tror jeg ikke, jeg har vilde holdninger hverken på ligestillingsfronten eller på LGBT-politik. Så det er et kæmpe selvmål fra højrefløjen, at jeg står og ligner sådan en mærkelig fugl, siger Sofie Mosgaard.

Hun mener, det er “dybt godnat”, hvis vælgere kan se sig selv i al den blå politik, men bliver skræmt væk, eksempelvis hvis man er ung kvinde eller tilhører en minoritet og “ikke føler sig omfavnet af højrefløjen”.

Står Venstre rigtigt på det her område i dag?

- Det synes jeg grundlæggende, vi gør. Der er klart nogle ting, der skal kigges på, og det er jo, fordi vi skal have flere med. Man kan jo ikke bare komme ind og smide en bombe ind i lokalet og sige: “Så var der bare “free nips” til hele landsorganisationen”. Det kommer jo ikke til at ske. Det skal heller ikke ske. Det er jo en langsom forandring.

Blå bog - Sofie Mosgaard

23 år gammel.

Vandt Danmarksmesterskaberne i debat i 2024.

Kommer fra Fanø. Bor i dag i Odense.

Opstillet som folketingskandidat for Venstre i Odense Syd-kredsen i Fyns Storkreds.

Har været aktiv i Venstres Ungdom siden 2021, blandt andet som ligestillingsordfører.

Uddannet i statskundskab og journalistik.

Ude med riven - og balancegang

Når Sofie Moesgaard skriver opslag på sociale medier, kan det dele vandene. For eksempel da hun flettede en joke om kødpålæg ind i et indlæg i abortdebatten.

- Jeg synes, jeg var morsom. Jeg synes stadig, det er morsomt.

Men hun erkender også, at det kan være en svær balancegang, når man gerne vil gøre politik mere “farverigt”.

- Min intention var at slå lidt på de konservative idealer, men jeg havde jo så gjort en kvinde, som havde mistet et barn, ked af det. Og den skal man jo så sidde med. Var det det værd for hende?

Tror du, du kan kommunikere lige så bramfrit, som du gør i dag, hvis du kommer i Folketinget?

- Jeg tror ikke, jeg kan sige, at: “Staten skal ud af min tissekone”. Det tror jeg ikke, man skal sige fra Folketingets talerstol.

Her finder du hele TV 2 Fyns interview med Sofie Mosgaard. Snup en kop kaffe eller en småkage - og se med:

23. dec. 2024 kl. 6:00
Tophistorie

Julen står for døren - her er den store ønskeseddel i OB

LYT
Del
Link
kopieret!

Et nyt år står for døren, og i OB er der udsigt til et spændende 2025. Klubben har kurs mod Superligaen, men for at blive klar til et liv i landets bedste række igen, er der mange ting, som klubben skal forbedre.

Konkurrenterne i Superligaen løber stærkt, og som Troels Bech tidligere har udtalt til TV 2 Fyn, er det dyrt på mange fronter at være i 1. division.

Derfor er der udsigt til et travlt 2025 for OB's ledelse i form af både bestyrelsesformand Niels Thorborg, sportsdirektør Troels Bech og træner Søren Krogh, der skal arbejde på flere fronter på at gøre klubben stærkere til fremtiden.

TV 2 Fyn bringer her en liste over de fem vigtigste opgaver i OB i 2025, og det handler både om gøremål på og uden for banen.

OB's dosmerseddel

Forstærkning af truppen

Størstedelen af den nuværende OB-trup var med til at rykke ud af Superligaen, og derfor kræver det forstærkninger, hvis klubben skal stå bedre rustet til livet i den bedste række.

Aktuelt har syv spillere kontraktudløb til sommer, og sportsdirektør Troels Bech skal vurdere, hvem af disse man kan og skal forlænge aftalen med. Hertil skal der sandsynligvis nye spillere til klubben udefra, og det er et godt bud, at OB er på udkig efter en central midtbanespillere, en kantspiller, en venstre back og en midtstopper.

En strategi for fremtiden

OB er godt i gang med et stort identitetsprojekt, der skal klarlægge klubbens identitet og kerne. Men sideløbende arbejder sportsdirektør Troels Bech på en strategi for klubbens fremtid.

Hvad skal kendetegne OB i fremtiden? Hvad er klubbens målsætning? Og hvordan vil OB være konkurrencedygtig om tre, fem og 10 år? Det er nogle af de spørgsmål, omverden venter svar på, og som bør blive besvaret i en ny klubstrategi.

Den aktuelle strategi har slutdato i 2026. Det er lige om lidt.

En tydelig spillestil

De sidste mange år har OB's hold været kendetegnet af fraværet af en tydelig spillestil.

Det har været svært for omverden at blive klog på OB's måde at spille på, og i 2025 bør OB bruge tiden i 1. division på at udvikle en mere klar og tydelig spillestil, der samtidig passer til akademiets måde at gøre tingene på. De mest succesfulde fodboldhold er kendetegnet af et tydeligt spilkoncept.

En plan for stadion

OB's hjemmebane er på mange måder forældet og slidt.

Javel, der er blevet gjort noget ved selve græstæppet og omklædningsrummet, men tilskuerfaciliteterne efterlader meget tilbage at ønske.

Senest i 2028 skal OB have et moderniseret stadion med overdækkede tribuner og lukkede hjørner, men selvom det har været et tema i mange år, har OB endnu ikke meldt en plan for fremtiden ud til offentligheden. Det bør komme i 2025.

Stærkere akademi og kvindeafdeling

Der er nok at gøre med at gøre klubbens førstehold i herreafdelingen stærkt nok, men der er også mange spørgsmålstegn, når det gælder akademi og kvindeafdeling.

OB's akademi har i årevis overpræsteret resultatmæssigt i forhold til budgetter, men skal man følge med tiden, kræver det et forbedret akademi og endnu flere dygtige unge spillere fra egen ungdomsafdeling.

Hertil er der også mange spørgsmålstegn ved OB's kvindehold, der går under navnet OBQ. Fremtiden er lige så usikker som økonomien, og lige nu ved ingen, hvad ambitionerne for fremtidens OBQ er.

I begyndelsen af december mødte TV 2 Fyn OB’s sportsdirektør Troels Bech til en snak om blandt andet sin turbulente første tid i OB. Se hele interviewet herunder.

23. dec. 2024 kl. 10:47
Niels Ahlmann Olesen/Berlingske/Ritzau Scanpix

Rekordfå juleindbrud de sidste 10 år - kun stigning ét sted

LYT
Del
Link
kopieret!

Det bliver tryggere at forlade sit hjem i juledagene år efter år.

Med andre ord blev der i 2023 begået 362 indbrud mellem den 23.-31. december.

Men sammenligner man med 2013, altså ti år tidligere, var antallet oppe på 1.776. Det svarer til et fald på 80 procent fra 2013-2023. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Zoomer man ind og udelukkende kigger på udviklingen fra 2022-2023, var Region Syddanmark dog den eneste region, der oplevede en stigning i antallet af indbrud. Her oplevede man 95 indbrud i 2023.

Historisk set er den 24. december dagen med flest indbrud, når man kigger på tværs af juledagene. Og sidste år var ingen undtagelse.

På landsplan anmeldte 107 hjem et indbrud denne dag.

23. dec. 2024 kl. 9:09
Henning Bagger / Ritzau Scanpix

DSB forventer 40.000 rejsende mandag

LYT
Del
Link
kopieret!

Hos DSB forventer man, at mandag bliver julens travleste rejsedag med omkring 40.000 rejser.

Den travleste strækning op til juleaften er mellem København og Aarhus efterfulgt af strækningen København–Odense og København–Fredericia.

Sidste år var fredag 22. december ifølge DSB den travleste rejsedag mellem landsdelene med mere end 35.000 rejsende. Juleaften lå i 2023 om søndagen.

Hvis man i år rejser med tog 23. december, vil man opleve, at DSB sammen med Banedanmark har sendt særlige juleguider til udvalgte stationer. De skal sørge for, at passagerne kommer godt frem og tilbage.

23. dec. 2024 kl. 9:00
Fyn

47-årig Nicki P skal igen køre på højeste niveau

LYT
Del
Link
kopieret!

Der er ikke mange sportsudøvere på højeste niveau, der kan prale af at kunne følge med i en alder af 47 år gammel.

Men det kan speedwaykøreren Nicki Pedersen.

Fynboen, som har udlevet sin drengedrøm i 36 år, hvoraf 25 som professionel, fortsætter på højeste niveau i 2025 efter at have sagt ja til et tilbud i den bedste række i Polen.

- Nu er der kommet en kontrakt i den store liga igen, og det er der ingen tvivl om, at det er det fedeste.

- Det er den største liga i hele verden, vi kører i, så jeg skal tilbage og levere på et dejligt, fornuftigt niveau, og jeg glæder mig helt vildt til at få succes med min nye klub, siger han til TV 2 Sport, der besøger ham værkstedet på Fyn.

Nicki Pedersen rykkede ellers ned i den forgangne sæson fra den bedste række i Polen.

Voldsomt styrt fik ham til at tænke

Hvis vi skuer tilbage til sommeren 2022, var Nicki Pedersen ude for en situation, hvor de fleste ville tænkte: ”Nok er nok”. Her var han involveret i et voldsomt styrt.

- Jeg lå på maven og havde brækket mit bækken, hvor min lårbensknogle sad inde i bækkenet. Det gjorde så ondt. Jeg har aldrig prøvet noget lignende, forklarer speedwaykøreren og smiler.

Altså Nicki Pedersen tænkte sig da også om, da han lå på det polske hospital. Dog en lidt anden form for tanker.

- Dér lå jeg allerede og tænkte, hvor længe der var fra juni til marts måned. Der kunne jeg godt nå at blive klar igen. Så man er lidt en tosset motorsportsmand en gang imellem, siger han.

Hvorfor ikke stoppe?

Man kan nok godt skrive under på, at Nicki Pedersen går ind under kategorien ’en tosset motorsportsmand’, men alligevel. 47 år gammel og ingen tanker om pension? Det virker ja, tosset.

- Jeg stopper den dag, kroppen ikke kan mere, og når jeg ikke brænder for det eller vil løbe de ture, der skal til. Jeg tror, at den kommer lige pludselig. Nu er den ikke kommet endnu, så jeg er allerede begyndt at komme i form igen til den nye sæson.

- En drengedrøm er gået i opfyldelse for mig, og man skal huske at nyde det så længe, at man kan, konstaterer han.

Nicki Pedersen forklarer videre, at han allerede nu er begyndt at komme i form, da det ikke skal være kiloene, der skal gøre, at han ikke kan følge med i 2025-sæsonen.

23. dec. 2024 kl. 8:30

DMI afliver den hvide jul - er 100 procent umuligt

LYT
Del
Link
kopieret!

Man skal ikke længere gøre sig forhåbninger om hvid jul, for det er "100 procent umuligt" i år, lyder det fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

Vagthavende meteorolog Jesper Eriksen forklarer, at kriteriet for hvid jul er, at mindst 90 procent af landet har mindst én centimeter sne.

- Det kommer absolut ikke til at ske. Det er 100 procent umuligt denne her jul, siger Jesper Eriksen.

Desuden er der kun udsigt til, at vejret bliver varmere.

- Der er varmere luft på vej. I løbet af juleaftensdag kommer der en varmefront ind. Så det bliver lidt varmere end i dag, og i dag er der jo heller ikke sne på vinduet, siger Jesper Eriksen.

23. dec. 2024 kl. 7:30
"Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix"

Minister vil have hygge og pølsevogne optaget på kulturarvsliste

LYT
Del
Link
kopieret!

Hvad er det danske bidrag til verdensarven udover Jelling-stenene, Roskilde Domkirke og Kronborg Slot?

Ifølge kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) er det også højskoler, cykelkultur, pølsevogne og hygge.

Derfor opfordrer nu danskerne til at indstille deres bedste bud på særlige danske traditioner, skikke eller håndværk.

Buddene vil Jakob Engel-Schmidt tage med til Unesco for at få de bedste optaget på listen over kulturarv.

- Italienerne har operaen, argentinerne har tangoen, og finnerne har fået saunakulturen på Unescos liste, siger han.

Rigsfællesskabet mellem Danmark, Færøerne og Grønland er i forvejen repræsenteret med 11 steder på listen over den materielle verdensarv.

23. dec. 2024 kl. 6:28
Local Eyes

Beboere måtte evakueres under brand i butik - årsag efterforskes

LYT
Del
Link
kopieret!

Natten til mandag har politi og brandvæsen været til stede ved en brand på Skibhusvej i Odense. Der er tale om en brand i en butik i en etageejendom. Røgudviklingen betød at beboerne i opgangen måtte evakueres, mens slukningen stod på.

Til TV 2 siger Fyns Politi, at branden efterforskes som mistænkelig og at man ikke ved, hvordan den startede. lyder det.

Fyns Politi siger til TV 2 Fyn, at beboerne allerede over midnat kunne vende tilbage til deres bolig og at branden nu er sendt videre til efterforskning. Her skal der foretages undersøgelser for at fastslå brandårsagen.

23. dec. 2024 kl. 5:00

Sådan bliver vejret lillejuleaftensdag

LYT
Del
Link
kopieret!

Lillejuleaftensdag byder mest på skyet himmel med regn eller byger til følge.

Temperaturen vil befinde sig omkring de fem grader med en jævn til hård vind fra nord og nordvest, der ved kysterne kan blæse op til stedvis kuling.

Solen kan finde på at kigge frem, men det er ikke et syn, man skal forvente holder ved.

I løbet af aftenen forventes det, at det igen klarer op, og at temperaturerne når ned mellem to og tre grader.

22. dec. 2024 kl. 19:36

GOG sejrer i de døende minutter

LYT
Del
Link
kopieret!

Det holdt hårdt for Herreligaens tophold GOG, der dog til sidst trak det længste strå og vandt 36-35 på udebane over TTH Holstebro søndag aften.

Værterne leverede ellers en god figur og spillede kampen igennem op med fynboerne.

Ved 35-35 var det TTH, der i det sidste halve minut havde bolden, men Thomas Damgaard brændte på et gennembrud, og i stedet gik det galt i den anden ende.

En velspillende Frederik Tilsted, der scorede ti mål i kampen, trak et straffekast til GOG, som holdkammerat Tobias Grøndahl efter tid scorede på og sikrede de to point.

Fulgtes ad hele kampen

Sejren betyder, at GOG med 29 point holder jul på duksepladsen i Herreligaen. Aalborg Håndbold har samme pointantal, men tabte det indbyrdes møde til fynboerne tidligere i efteråret.

TTH ligger på niendepladsen et enkelt point fra top-8, der giver adgang til slutspillet.

Kampen igennem havde de to hold søndag aften fulgtes ad, og afstanden var aldrig på mere end et par scoringer.

Dermed var der lagt op til en dramatisk afgørelse, og her skiftede momentum flere gange hænder.

Små fem minutter før tid gjorde værternes venstre fløj Magnus Bramming det til 34-32 med sin tiende scoring på ti forsøg i opgøret, men GOG fightede sig tilbage.

Fynboernes venstre back Frederik Tilsted var kampen igennem et vigtigt våben offensivt, og med under to minutter tilbage gjorde han det til 34-34.

Med 30 sekunder tilbage havde TTH bolden, men værterne kiksede, og i stedet viste topholdet kynisme i den anden ende.

Ida Klausen

Christina gør en stor forskel for udsatte familier i julen: - Det giver et kick

LYT
Del
Link
kopieret!

I Faaborg hjælper foreningen Faaborg Restvarer de mennesker, der har brug for en hjælpende hånd.

Søndag stod de klar med 60 julekurve, hvor der er alt til et godt julemåltid.

Faaborg Restvarer er en forening, stiftet med dét formål at hjælpe socialt udsatte og økonomisk dårligt stillede personer via donationer af madvarer, tøj med mere.

Stifteren af foreningen hedder Christina Kjølby, og i videoen ovenover fortæller hun, hvorfor det giver hende et “kick” at uddele julekurve.

22. dec. 2024 kl. 17:49
Sine-Maria Holt Fabricius

Venstre vil gennemgå sikkerheden i Odenses gågader

LYT
Del
Link
kopieret!

Lørdag lød det fra konservatives rådmand Søren Windell, at han gerne ser, at man får lukket gågaden i Odense endnu mere af. Blandt andet på grund af tragedien i Tyskland, hvor flere blev dræbt på et julemarked.

Men faktisk besluttede byrådet i Odense allerede tilbage i 2018 at sikre bymidten bedre for eksempel ved store events, hvor mange mennesker er samlet.

Det fortæller Mark Grossmann (V), der dengang stillede forslaget, og han er klar på at vurdere sikkerheden igen.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her