Mille Kieler Jensen kåret som Årets Fynske Fund
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Det unge ishockeytalent var med til kvalifikationsturneringen, der sikrede ishockeykvinderne en historisk OL-billet.
19-årige Mille Kieler Jensen, er kåret som Årets Fund 2021 ved sportslørdag.
Det 19-årige ishockeytalent, der netop er udråbt som Årets Fynske Fund, kommer dermed i fornemt selskab blandt elitesportsfolk som Viktor Axelsen, Katrine Veje og Lasse Normann Hansen, som tidligere i deres karrierer har vundet samme pris.
Viktor Axelsen kåret til Årets Fynske Sportsnavn
Viktor Axelsen er netop blevet kåret som Årets Fynske Sportsnavn.
Viktor Axelsen er blevet kåret som Årets Fynske Sportsnavn.
Det er tredje gang i karrieren, at den odenseanske badmintonspiller vinder prisen, som Årets Fynske Sportsnavn. Han vandt senest prisen i 2016 og 2017.
Viktor Axelsen startede karrieren i Odense badmintonklub som 6-årig og siden da, har der været fart på for badmintontalentet. I 2010 blev den dengang 16-årige badmintonspiller kåret som Årets Fund, efter han vandt U19 ungdomsverdensmesterskaberne, som den første spiller uden for Asien.
Den 28-årige badmintonspiller, der er nummer et på verdensranglisten, vandt i 2021 syv individuelle titler, heriblandt titlen som olympisk guldvinder, samt vinder af Indonesia Open.
Prisen som Årets Fynske Sportsnavn kan ’kun’ vindes af den samme person tre gange. Dermed bliver prisen som årets fynske sportsnavn 2021 altså den sidste af slagsen for Viktor Axelsen. Her gør han speedwaykører Nicki Pedersen ved selskab, som vandt prisen i 2003, 2007 og 2008.
Viktor Axelsen spiller i disse dage German Open, og kunne derfor ikke være til stede til prisoverrækkelsen. I en video takker han for prisen der betyder meget for ham ovenpå et vildt år.
Hør takketalen fra Viktor Axelsens mor
Det unge ishockeytalent er til daglig førsteholdsmålmand i Odense Ishockey Klub, der afsluttede sidste sæson på tredjepladsen i kvindeligaen.
- Mille er et vigtigt omdrejningspunkt for kvindeholdet i Odense og jeg vil sige, at Mille har de egenskaber der skal til for at være blandt de 2-3 bedste målmænd i landet, siger René Baltzer Madsen, cheftræner for kvinderne i Odense Ishockey Klub.
Mille Kieler Jensen kom til Odense Ishockey Klub i 2013, hvor hun siden, med undtagelse af 2019/2020 sæsonen, har tørnet ud for den odenseanske klub. Mille Kieler Jensen var med i truppen, da kvindernes ishockeylandshold i november sikrede sig en historisk OL-billet.