Millioner på vej til Fyn: Fyn skal være robotteknologiens hovedstad
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Fyn skal være Danmarks erhvervsfyrtårn for robot- og droneteknologien. Derfor bevilliger Erhvervsministeriet et trecifret millionbeløb til udvalgte projekter.
Robot- og droneteknologien er allerede nu under stor udvikling på Fyn. Men den udvikling skal accelerere, og Fyn skal ses som Danmarks hovedstad for robotteknologi.
Derfor bevilliger Erhvervsministeriet 108 millioner kroner, som skal fordeles mellem flere fynske projekter under et såkaldt erhvervsfyrtårn. Pengene kommer fra førstedelen af en pulje på en halv milliard kroner, som er blevet fordelt mellem projekter i hele landet.
Førerløse færger kan være fremtiden i fynsk farvand
En gang ud i fremtiden vil du kunne bestille en førerløs øhavstaxa. Det er den maritime drone-virksomhed DanaDynamics, som er i gang med at udvikle det nødvendige system.
Forestil dig, at du har brug for at blive sejlet fra Skarø til Svendborg og Højestene-færgen har kastet anker for natten.
Du griber derfor din mobiltelefon, åbner en app og bestiller en søgående taxa. Men det er ikke et, hvilket som helst fartøj, der vil samle dig op. Det er en robotfærge, et autonomt fartøj, et førerløst skib. Kært barn, mange navne.
Det beskrevne scenarie kan blive virkelighed om nogle år. Det er i hvert fald en del af ambitionerne i et projekt som blandt andre involverer Svendborg Kommune, den sydfynske maritime uddannelsesinstitution Simac og den lokale, maritime drone-virksomhed DanaDynamics.
Forleden kunne man således se testfartøjet Thurø førerløst - eller autonomt - til ære for blandt andre Søfartsstyrelsen tøffe afsted mellem Skarø og Svendborg uden, der var en menneskehånd på roret.
- Vi har også en ambition om autonome øhavs-taxaer her i det sydfynske, så man kan få forbedret infrastrukturen, og kan stå på havnen i Svendborg med sin app, og rekvirere et førerløst fartøj og blive sejlet til Skarø, siger Lasse Skriver Møller, som er direktør og partner i DanaDynamics.
Vil nedbringer antallet af ulykker
Men den autonome landvinding drejer sig også om sikkerhed, fortæller Martin Stockholm, som ligeledes er direktør og partner i DanaDynamics:
- Når vi udvikler autonomien, så er det fordi vi gerne vil være med til at nedbringe de ulykker, der sker til søs.
- Og det system, vi leverer, er et værktøj, som dem, der er om bord, kan gøre brug af, siger Martin Stockholm.
Systemet er så småt ved at være klar til at blive installeret i erhvervsfartøjer, og M/F Højestene, som sejler mellem Skarø, Drejø og Svendborg, vil formentlig blive den første, danske passagerfærge, som vil blive udstyret med robot-systemet. Det vil nok ske til næste år.
- Målet med autonomien er i sidste ende at få lavet førerløse skibe, men det er en lang rejse ud i fremtiden. Der er en masse tekniske udfordringer, der skal løses, og så er der en masse lovgivning, forklarer Lasse Skriver Møller.
Han tilføjer, at skærer man ambitionerne ind til benet, er DanaDynamics mission, at tage de første skridt og få udviklet systemet.
- Så kan vi få det om bord i nogle skibe, få det testet og vi kan begynde at arbejde med det. Og så vil det fungere som en autonom assistent i første omgang. Det vil sige et system, som hjælper skibsføreren med at holde udkig, så man kan få mere sikker sejlads, siger Lasse Skriver Møller.
Robotten bag roret
På sigt vil systemet kunne overtage arbejdsopgaver, så skibsføreren kan foretage andre opgaver under sejladsen.
- Vi har også en ambition om, at man for eksempel skal have autonome øhavstaxaer, så man kan få forbedret infrastrukturen.
I øjeblikket arbejdes der med at "træne" systemet med blandt andet genkendelse af objekter.
- Det er fuldstændig som man kender fra førerløse biler. Der er bare den forskel, at der findes utrolig meget billedmateriale fra landjorden af alle mulige trafiksituationer, biler og lyskryds, og det gør der bare ikke til søs, siger Lasse Skriver Møller og tilføjer:
- Så der ligger et kæmpe arbejde i at indsamle billeder.
Billederne skal kobles sammen med data om blandt andet vanddybder og data fra radar.
Oprindeligt var det en maritim drone, der skulle bruges til at foretage ubemandet søopmåling, som var baggrunden for DanaDynamics iværksættereventyr.
Teknologien bag dronen, der blev søsat i 2019, har ført til videreudviklingen af den nye teknologi, der er blevet præsenteret i Svendborgsund.
Fakta
DanaDynamics er stiftet af Lasse Skriver Møller og Martin Stockholm, som fra sommeren 2018 til udgangen af 2019 har været en del af iværksætterbasen Maritim Start Up Hub i Svendborg.
Netop Maritim Startup Hub er specielt designet til at videreudvikle maritim vækst. Hubben hører under MARLOG, og er en del af projektet ShareFifty5, som tilbyder hjælp til vækst og udvikling inden for IT og den maritime branche.
MARLOG (Maritime & Logistics Innovation Denmark), er Danmarks officielle klyngesekretariat for det maritime og logistik, som støtter udviklingen hos små og mellemstore virksomheder indenfor det maritime og logistik. MARLOG arbejder for Danmark som et bæredygtigt og innovativt førende kraftcenter for det maritime erhverv og logistik.
På Fyn drejer det sig blandt andet om udvikling af robotter og droner, som skal printe bygninger i cement, støbe vindmølletårne og fragte blodprøver med droneambulancer. Men også udvikling af ny teknologi til ø-færger i Sydfynske Øhav, som i langt højere grad skal være selvsejlende.
- Udpegningen er en blåstempling af det store arbejde, der er lagt i at transformere Fyn til et globalt robotmekka og af det store potentiale, der fortsat findes. Bevillingen betyder, at vi nu puljer kræfterne i et bredt fællesfynsk konsortium, hvor vi vil styrke vækst og udvikling på tværs af hele Fyn inden for robotter og spirende væksterhverv som droner og maritim højteknologi, siger Kenneth Muhs, formand for Business Region Fyn, der er en del af Erhvervshus Fyn i en pressemeddelelse.
Ifølge Kenneth Muhs er ambitionen, at Fyn skal være et internationalt kraftcenter for fremtidens højteknologiske brancher og nye job, virksomheder og arbejdskraft til hele Fyn.
Knudepunkt for robotteknologi
En del af beløbet går til udviklingen af teknologi til autonome færger. Her skal Svendborg, Ærø og Faaborg-Midtfyn og Sydfynske Øhav danne rammen om et nyt testområde for grøn og selvsejlende skibsfart.
Den nye teknologi skal blandt andet bruges som en hjælp i den daglige færgedrift. Målet er, at man vil udvikle de løsninger, der kan gøre, at færgerne bliver ligesom det, vi kender fra biler i dag. At de hjælper os med at parkere, og at de advarer os, når der ikke er afstand foran.
“Det har været en drøm længe, og nu kan man sige, at den drøm bliver til en realitet.”
På færgerne skal teknologien være med til at justere energiforbrug, forholde sig til vind og vejr og navigere i et mere og mere pakket Sydfynske Øhav. En af testfærgerne bliver færgen Højestene, som sejler mellem Svendborg, Skarø og Drejø.
Og der er brug for teknologien, mener havnechefen på Svendborg Havn, som derfor hilser pengene meget velkommen.
- Det er dejligt, og det er en kærkommen tradition, vi har her på Sydfyn for at arbejde med selvsejlende færgedrift og udvikling og teknologi. Det vil have stor betydning for vores færgedrift i fremtiden, at der bliver sat midler af til det, siger havnechef Christian Steffensen.
Gevinst for hele Sydfyn
At der nu er et stort millionbeløb på vej til de sydfynske kommuner, er ikke bare en stor gevinst for robotteknologien. Det er også en stor anerkendelse for den maritime udvikling, der længe har været undervejs på Sydfyn.
- Det betyder rigtig meget. Det, vi gerne vil skabe, er et dansk knudepunkt for testning og udvikling af højteknologi til fremtidens kystnære søfart. Det har været en drøm længe, og nu kan man sige, at den drøm bliver til en realitet med de her penge, siger Svendborgs borgmester, Bo Hansen.
A.P. Møller investerer kæmpe millionbeløb i fynsk robotfirma
A.P. Møller Holding skyder 335 millioner i odenseansk robotvirksomhed. Målet er at udbrede servicerobotter til resten af verden.
Blue Ocean Robotics i Odense specialiserer sig indenfor såkaldte servicerobotter, og nu skal en investering på 335 millioner kroner fra A.P. Møller Holding sætte gang i udrulningen af deres servicerobotter til hele verden.
Robotfirmaets mobile servicerobotsortiment tæller blandt andet robotter, der kan hjælpe med desinficering, flytning og rehabilitering af patienter. Robotterne bliver ofte brugt af hospitaler, lufthavne og produktionsvirksomheder.
A.P. Møller Holding glæder sig over at kunne bidrage til den fynske virksomheds forretningseventyr, fortæller Jan Nielsen, investeringchef i A.P. Møller Holding, i en pressemeddelelse
- Blue Ocean Robotics har udviklet flere robotløsninger til, hvordan man kan automatisere og effektivisere kritiske såvel som rutinemæssige opgaver bl.a. i sundhedssystemer. Vi glæder os til at følge og støtte virksomheden, der er på en interessant vækstrejse
Blue Ocean Robotics' direktør, Claus Risager, glæder sig også over den økonomiske indsprøjtning.
- A.P. Møller Holding giver os endnu flere muskler til at konsolidere og udbygge markedsandelen for alle vores robotter.
Det er endnu usikkert, hvor mange nye fynske arbejdspladser den nye investering vil give, siger Claus Risager til TV2 Fyn
- Vi har endnu ikke det præcise tal på, hvor mange ekstra arbejdspladser der kommer, men det er klart, at det får en vis betydning. Hele hovedkontoret og størstedelen af medarbejderne er i Odense. Investeringen går ikke kun til mandskab, men der kommer en del flere mennesker til.
Personligt er dette samarbejde også en glæde for Claus Risager.
- Det betyder så meget for mig personligt. Jeg startede min karriere på Lindøværftet, og jeg har været igennem A.P Møllers lederuddannelse.
- Det er en enorm glæde for mig, at det er min virksomhed, som de har valgt.
Med den nye titel som robotteknologiens hovedstad bliver der sat ekstra turbo på udviklingen af hidtil usete robotter, droner og avanceret teknologi frem mod 2030.
Fynsk robotrevolution
Andre fynske projekter, der også kan se frem til at modtage penge, er HCA Airport og produktionen af kæmpe konstruktioner på Odense Havn.
Fra Erhvervsministeriets side er ambitionen, at lufthavnen i Beldringe skal være en af Europas førende dronelufthavne, hvor der blandt andet bliver fokuseret på menneskedrevne droner. Og på Odense Havn skal der etableres verdens største center for robotter, som skal hjælpe med at bygge platforme til blandt andet vindmøller.
- Det er fantastisk, at vi nu sammen med partnerne i NextGen Robotics kan sætte lys i det fynske fyrtårn. Som anerkendt forskningsinstitution kan SDU i samarbejde med virksomhederne være med til at skabe flere og mere sikre arbejdspladser i tunge industrier som energisektoren og byggebranchen, mens vi også skaber nybrud på droneområdet og udvikler teknologi til autonom skibsfart, siger dekan på Det Tekniske Fakultet Henrik Bindslev.
Bevillingen skal benyttes inden midten af 2023.
Fynske fyrtårne
1. På Odense Havn vil Syddansk Universitet og partnere skabe verdens første center for robotbaseret produktion af megakonstruktioner, til offshore, huse og broer.
2. UAS Denmark Testcenter og HCA Airport udvides med højteknologiske testfaciliteter og vil skabe Europas mest attraktive testhub for avanceret droneteknologi.
3. Svendborg, Faaborg-Midtfyn og Ærø vil skabe et dansk testmekka for udviklingen af intelligente teknologier til fremtidens autonome Ø-færger.
4. Robotternes Hus vil skabe et internationalt udstillingsvindue for Danmark som robotnation.
Kilde: Erhvervshus Fyn
Biskop vil frede alle fynske kirker - sådan vil han gøre det
kopieret!
Alle fynboer skal kunne gå til julegudstjeneste i den kirke, hvor de kommer fra. Og det samme med de store dage i livet: dåb, konfirmation, bryllup og til sidst begravelse.
Det mener biskop over Fyens Stift, Mads Davidsen, som ikke ønsker at lukke kirker nogen steder på Fyn. Også selvom det er en udfordring, ikke bare på Fyn, men i hele landet, at få fyldt kirkerne op. Især på landet.
Han har også en idé til, hvordan det kan lade sig gøre at undgå lukning af fynske kirker.
Krav på at komme hjem
Mads Davidsen vil indføre “højtidskirker”, hvor kirken kun er åbent ved særlige lejligheder. Det er især relevant på landet, hvor der er langt færre mennesker i hvert sogn end i byerne.
Som for eksempel på Langeland, hvor der er 20 middelalderkirker, som ikke alle er lige velbesøgte til gudstjeneste.
- Hvis man flytter i ældrebolig i Rudkøbing og oprindelig kommer fra Hov, skal man kunne blive begravet i Hov. Kirken skal være det tilbud, hvor man kan blive døbt, konfirmeret og begravet - og hvor der er enkelte gudstjenester til højtider som jul og påske, siger Mads Davidsen.
Mange slags gudstjenester
Desuden er gudstjenester blevet et vidt begreb med plads til et lokalt præg. Det kan være med børnegudstjeneste, stillegudstjeneste eller som et sted på Fyn, hvor organisten i en periode manglede, og lokale spillemænd tog over.
For Mads Davidsen er mulighederne elastiske, blot der er respekt for kirkerummet.
- Det er et sted med en vis alvor, hvor mennesker har haft store oplevelser. De er blevet gift, har døbt og konfirmeret deres børn og begravet deres kære. Det skal vi tage alvorligt.
Musik og foredrag i massevis
Dels kan kirkerummet bruges til meget andet end gudstjenester. Foredrag og musik for eksempel.
- Folkekirken er faktisk en af Danmarks største koncertudbydere med et væld af koncerter, ikke mindst her i juletiden. Der gøres også et stort stykke folkeoplysning med de mange foredrag året rundt, siger Mads Davidsen.
En person omkommet i arbejdsulykke
kopieret!
Fredag formiddag klokken 11 er en mand omkommet i en arbejdsulykke på Heldagergårdsvej 1 i Svendborg.
Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn.
Vagtchef Christoffer Jacobsen fortæller, at politiet stadig er ved at efterforske sagen, og at ordensmagten har været på adressen ad flere omgange siden ulykken.
De pårørende er underrettet.
Det er endnu småt med oplysninger om, hvad der er sket. TV 2 Fyn har været i kontakt med Kim Kromann Jørgensen, som ejer gården, men han ønsker ikke at udtale sig om sagen.
Arbejdsulykken sker knap en måned efter, at tre personer mistede livet i forbindelse med en arbejdsulykke ved Flemløse Biogas, hvor taget på en silo kollapsede.
Drama i Rema - kunder kom købmand til undsætning under klammeri med tyv
kopieret!
Det udviklede sig lidt mere dramatisk end håbet, da købmanden i Rema 1000 på Frisengårdsvej i Nyborg, Jakob Rehfeldt, lørdag rettede henvendelse til en kunde, der ifølge købmanden "ikke lige havde fået betalt for sine varer".
Jakob Rehfeldt fortæller til TV 2 Fyn, at han genkendte en mand, der tidligere var taget i at stjæle fra butikken, og da købmanden rettede henvendelse til manden, begyndte han at skubbe til Jakob.
Købmanden understreger, at skubberiet ikke udviklede sig til en decideret slåskamp, mens det skyldes til dels også, at der var to årvågne kunder, som hjalp til med at holde den formodede tyv tilbage.
Efterfølgende valgte Jakob Rehfeldt at lave et opslag på butikkens Facebookprofil, hvor han oplyste eventuelle kunder, der måtte have været i butikken, om “den ubehagelige oplevelse”, ligesom han efterlyste de to kunder, der trådte til for at hjælpe ham.
Vil ikke opfordrer andre til at hjælpe
Og efterlysningen bar frugt. Der gik nemlig ikke mange timer, før de to personer gav sig til kende, og søndag formiddag kunne Jakob Rehfeldt sige dem tak for hjælpen i butikken.
- Jeg nåede ikke at tale med dem efter episoden, så jeg ville sikre mig, at de havde det godt og sige tak for hjælpen, siger han og uddyber:
- Jeg sætter stor pris på det, de gjorde, men det er ikke noget, jeg forventer eller opfordrer andre kunder til at gøre, hvis de står i en lignende situation.
Jakob Rehfeldt roser i samme ombæring politiet for hurtigt at komme til butikken, efter han havde trykket på overfaldsalarmen.
Købmanden understreger samtidig, at der ikke var andet personale involveret i episoden, og at de medarbejdere, der var på arbejde, er blevet vejledt i, hvordan de kan få hjælp, hvis de har behov for det.
Kunstværker for skattekroner vækker debat - er det lavet i børnehaven?
kopieret!
Kunst har altid skabt debat, og udsmykningen i Nyborg Sundhedshus, der netop er offentliggjort, er ingen undtagelse.
Når man træder ind i det nye sundhedshus, så mødes man af kunst, der tager udgangspunkt i, at Nyborg Kommune er en kystkommune, fremgår det af et facebookopslag på kommunens hjemmeside.
Der er tale om et såkaldt integreret kunstprojekt, hvor kunsten er integreret i selve bygningen. Det er derfor ikke kun de kunstværker eller lamper, der hænger rundt omkring, men også udsmykning i form af maling, paneler, møbler og andet inventar.
Men tager man et kig på reaktionerne under opslaget, så lader det ikke til, at nyborgenserne falder på halen over den kunstneriske udsmykning.
Nogle er forargede over, at kommunen har brugt 700.000 kroner af skatteborgernes penge på udsmykningen, mens andre tilsyneladende mener, at kunsten kunne være lavet i en børnehave.
Hilser debatten velkommen
Blandt de 60 kommentarer, der er kommet, siden opslaget blev lagt op fredag aften, finder man også nogle, der kan lide, hvad de ser.
Formanden for Sundheds- og forebyggelsesudvalget i Nyborg Kommune, Jan Reimer Christiansen (V), hilser debatten velkommen, men håber, at kunsten vil vokse på folk.
- Jeg tænker, at det er lige meget, hvad man laver, så vil der væren nogen, der kan lide stilen, og andre der ikke kan. Der er ytringsfrihed i Danmark, så folk må have den holdning, de har, men jeg håber, de ændrer holdning, når de ser det med egne øjne, siger han til TV 2 Fyn.
Finansieringen af værkerne er - udover penge fra kommunen - kommet på plads via et tilskud på 500.000 kroner fra Statens Kunstfond.
Og selvom der er nogen, der give udtryk for, at de penge kunne være brugt bedre andre steder - eller at børnehaven kunne have gjort det billigere - så er Jan Reimer Christiansen meget tilfreds med det, han ser:
- Jeg synes, det er bundet godt sammen. Jeg ved godt, det kan dele vandene, og det er også okay. Men da jeg så det første gang, tænkte jeg “wow”. Jeg synes, det er flot og passer godt ind i sundhedshuset.
Jan Reimer Christiansen understreger, at ingen politikere har været involveret i processen med at udvikle kunstværkerne, og at kunstnerne bag har fået frie hænder.
Vejdirektoratet forventer jævn juletrafik søndag
kopieret!
Vejdirektoratet forventer, at søndag bliver en rejsedag med jævn trafik på de danske veje.
Det oplyser Mark Sigvardt, vagthavende i Vejdirektoratets trafikcenter.
Mandag ventes til gengæld at blive den helt store rejsedag på vejene med mest trafik fra klokken 11 til 14.
- Vi regner ikke med, at i dag bliver den helt store juletrafikdag. Det bliver først i morgen.
- I dag kalder vi en "grøn dag", men lillejuleaften forventer vi, at der kan være stærk trafik særligt fra øst mod vest og omvendt mellem klokken 11 og 14, oplyser Mark Sigvardt.
Han tilføjer, at de største hjemrejsedage bliver juledag og særligt 2. juledag fra vest mod øst.
DSB forventer julens travleste dag
kopieret!
Søndag bliver julens travleste dag for DSB. Det fortæller DSB's informationschef, Tony Bispeskov, til TV 2.
Men selvom rekordmange julerejsende skal med toget i år, er der stadig afgange at få i dag såvel som de næste dage, lyder det.
- Togene kører, som de skal. Og sammen med Banedanmark vil vi selvfølgelig gøre, hvad vi kan for, at det også er tilfældet i morgen, siger Tony Biskeskov.
Han tilføjer, at DSB løbende holder øje med, om togafgange bliver fyldt op, og i de tilfælde kan tilføje ekstra togvogne.
Gymnasie indfører kortere skoledage
kopieret!
Der skal være bedre balance mellem skole og fritid. Det mener eleverne på Mulernes Legatskole i Odense, og det har ledelsen på gymnasiet valgt at lytte til.
Derfor er mødetiden efter sommerferien ændret fra klokken 8 til klokken 9, mens skoledagen slutter klokken 14.30. Det fremgår af gymnasiets hjemmeside, hvor de også skriver, at det gerne skulle mindre pres på eleverne, uden at det sker på bekostning af pensum.
Eleverne har dog mulighed for at møde ind tidligere og blive længere, da der er indført såkaldt flexundervisning. Her kan man få hjælp og rådgivning af lærerne, hvis man har burg for hjælp eller ekstra faglige udfordringer.
Dødsfald og misbrug af skattekroner: - Vi er ligeglade, så længe det ikke koster for meget
kopieret!
Så længe, de ikke koster for meget, så accepterer vi som samfund, at udsatte mennesker ikke får det bedre på de bosteder, vi placerer dem på.
Sådan lyder den dystre analyse fra en af dem, der selv har været med til at lave den lovgivning, der skal sikre tilsynet med landets bosteder.
Knud Aarup er tidligere mangeårig kommunal leder og direktør i socialstyrelsen, og han har fulgt med i TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidendes afdækning af omsorgssvigt og kritisabelt forbrug af skattekroner på tre fynske bosteder.
- Det er virkelig skræmmende læsning. Det handler mere om ansvarsforflygtigelse end om de unge og voksne, som er udsat for de her vilkår på anbringelsessteder eller krisecentre. Så det får mig til at tænke: "Åh nej. Igen igen."
Ikke værdigt
Knud Aarup var selv med til at lave loven om sociale tilsyn i 2014. Ambitionen dengang var, at tilsynene skulle opdage og sætte en stopper for landets værste bosteder.
Men den ambition er fejlet. Stort. Det erkender Knud Aarup selv.
Det er der mange grunde til, mener han. Den primære er, at vi som samfund kort og godt har givet op på tanken om, at udsatte mennesker borgerne kan få det bedre på landets bosteder.
- Der er lidt en samfundsmæssig kynisme der går ud på, at vi accepterer det, hvis bare de her mennesker ikke ødelægger for meget for den store, brede middelklasse, siger han.
For det virker, i følge Knud Aarup, som om man politisk har besluttet, at udgifterne på det specialiserede område må koste 50 milliarder kroner om året - og ikke en krone mere.
Til gengæld har politikerne og samfundet givet op på ideen om, at de penge og den indsats rent faktisk skal hjælpe de børn og voksne med handicap og socialt udsathed, der bor på landets bosteder.
- Man har ligesom accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af. At det er et acceptabelt spild i samfundet. Et menneskeligt spild, siger Knud Aarup, og tilføjer:
- Det er ikke et velfærdssamfund værdigt.
Serien om de fynske bostedsbosser:
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har siden sommer afdækket kritisable forhold på tre fynske bosteder.
På Opholdsstedet Den Lille Gård døde en 18-årig kvindelig beboer i juli af en overdosis. Da socialtilsynet 10 dage senere kom på besøg, var det en pedel, som havde opsyn med selvmordstruede unge. Bostedet havde forinden fået fem påbud af socialtilsynet og var under skærpet tilsyn. Blandt andet kritiserede tilsynet stedet for manglende faglighed og direktørens høje løn på 1,1 millioner kroner i 2022. Direktør Peter Stausgaard valgte at lukke stedet efter beboerens død.
På bostedet Mellemstoppet kunne en af de tidligere beboere til TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan hun ikke fik den rette hjælp. Mellemstoppet havde samtidig et meget højt overskud i 2023 på over seks millioner kroner, som ekspert kaldte "rigtig, rigtig usædvanligt".
Krisecentret TimeOut Fyn blev lukket i slutningen af 2023, efter direktøren indgik en kontrakt med sin søns vagtfirma, der kunne beløbe sig til op mod 162 millioner kroner. Efterfølgende kunne TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan kvinder oplevede at blive udsat for social kontrol. Direktør Morten Lohmann Lauritzen og hans søn tjente samtidig millionlønninger og kørte i dyre luksusbiler. Efter lukningen af krisecentret startede de pornokonceptet Mansion Voyeur, hvor de ansatte aldrig fik løn. Selskabet er i dag gået konkurs.
I september kunne det nye Top Safe Krisecenter slå dørene op på TimeOut Fyns tidligere adresse - dog med samme bestyrelsesformand, samme daglige leder og flere at de samme ansatte. Beslutningen har mødt stor politisk modvind. Det er ejendomsinvestor Kurt Vindeløv, der er direktør i selskabet.
19 bosteder lukket på fire år
Siden august har TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende beskrevet kritisable forhold på de tre fynske bosteder Den Lille Gård, TimeOut Fyn og Mellemstoppet.
Alle tre steder er tidligere beboere stået frem og fortalt om omsorgssvigt og manglede hjælp – mens bostederne har haft store overskud og udbetalt høje lønninger til ledelsen.
Nye tal peger på, at de tre fynske bosteder langt fra er de eneste steder, hvor der er problemer. I forrige uge kunne Fagbladet FOA afsløre, at 19 private botilbud på godt fire år er blevet tvunget til at lukke, fordi de har fået inddraget deres godkendelse.
Begrundelsen er typisk 'alvorlige bekymringer' for borgernes trivsel og udvikling, viser Fagbladet FOAs gennemgang af sagerne. Samtidig har flere af ejerne tjent styrtende med penge, skriver fagbladet.
Statsministeren skal gribe ind
Sagerne og tallene fra FOA overrasker ikke Knud Aarup. For det ville kræve politisk slagkraft at ændre grundlæggende på området. En slagkraft, som Socialministeriet ifølge ham slet ikke har.
- Socialministeriet er i bund og grund et svagt ministerium. En god socialminister er historisk set en minister, der ikke vil for meget, og som får lukket problemerne ned.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har i flere måneder forgæves forsøgt at få et interview med socialminister Sophie Hæstorp Andersen i forbindelse med afdækningen for at få svar på, hvad ministeren vil gøre for at forhindre lignende sager i fremtiden.
Den seneste besked fra ministeriet er, at vi muligvis kan få et interview i det nye år.
Men i følge Knud Aarup skal en helt anden minister træde i karakter, hvis der effektivt skal sættes ind overfor de omstridte bosteder.
- Hvis området skulle ændres, ville det kræve, at det var statsminister Mette Frederiksen, der selv sætter sig for at få ændret på det her og selv sætter sig for enden af forhandlingsbordet.
Knud Aarup: Derfor ser vi skandalesagerne om bosteder
Kommunerne har ikke den nødvendige faglighed til at vurdere, hvilken hjælp og hvilket bosted, udsatte borgere har brug for.
Knud Aarup: Da vi lavede loven om de sociale tilsyn, troede vi stadig på, at der var en vis grundfaglighed tilbage i kommunerne. Den mangler alvorligt.KL og kommunerne modarbejder et stærkt social tilsyn
Knud Aarup: KL og kommunerne har forsøgt at at modarbejde at de sociale tilsyn blev tilstrækkeligt stærke, fordi de enkelte kommuner vil ikke ses over skulderen. Det er en misforstået opfattelse af, hvad kommunalt selvsyre er. At der skal ikke komme nogen udefra og bestemme.Politikerne og samfundet har givet op på at den hjælp, udsatte borgere får, gør en forskel
Knud Aarup: - Det er som om vi som samfund har accepteret, at mennesker med særlige behov, uanset om de har en funktionsnedsættelse, er psykisk syge eller har sociale problemer, så må det koste 50 milliarder. Man har accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af.
Om sit eget ansvar som tidligere direktør i socialstyrelsen og medvirkende til at udforme lovgivningen om de sociale tilsyn siger Knud Aarup:
- Vi troede dengang, at når vi så 10 år frem, så ville vi se tilbage og sige at denne her lov var der, vi for alvor forbedrede indsatsen og løftede bunden (af de dårligste bosteder, red.). Det er vi ikke lykkedes med. Det er jeg ret træt af.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har foreholdt kritikken for KL. I et skriftligt svar skriver formand for Socialudvalget, Ulrik Wilbek:
"Det billede, Knud Aarup tegner, genkender vi simpelthen ikke – så den kritik må stå for hans egen regning.
Vi og kommunerne er dybt bekymrede over de sager, der kommer frem. Og det understreger først og fremmest, at der er behov for både at styrke fagligheden og ledelsen på de tilbud, vi visiterer til, og sikre de rette kompetencer i sagsbehandlingen. Samtidig kalder det også på, at lovgiverne skaber rammer, som gør det sværere at etablere tilbud for egen vindings skyld"
Han tilføjer, at 98 procent af tilsyn på landets bosteder ikke giver anledning til bemærkninger, og at KL ønsker et mere "fokuseret" tilsyn.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har desuden foreholdt kritikken for Social- og Boligministeriet.
Socialminister Sophie Hæstorp Andersen har ikke haft mulighed for at stille op.
Søndag byder på mulighed for både sne og sol
kopieret!
Det ustadige vejr fortsætter frem mod jul med en blanding af byger og flere fronter.
Søndag er ingen undtagelse, og det bliver en dag med lidt sol og spredte byger.
Temperaturen lander et sted mellem fire og seks graders varme med en let til frisk sydvestlig vind. Ved kysterne kan man vinden blæse op til hård vind.
De lave temperaturer gør, at det ikke kan udelukkes, at der kommer en byge forbi med noget hvidt i form af sne eller slud.
Den mulighed bliver ikke mindre som aftenen skrider frem og temperaturerne daler.
Aryan skabte fodboldfest for flere hundrede piger
kopieret!
Hundredevis af unge piger får lørdag rørt benene i Odense idrætshal.
Her har et stort fodboldpigestævne været i gang hele dagen. Stævnet er kun for pigehold, og over 500 piger har valgt at bruge de sidste dage inden jul på at få rørt bentøjet.
Bag stævnet står Aryan Abdel Rahman fra B1909's ungdomsafdeling. Han mener, der mangler flere stævner til piger.
Derfor har han sammen med sin søster søsat Domina Cup, som gerne skulle inspirere endnu flere piger til at spille fodbold.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her