Mindre madspild: Overskudsmad bliver til påskefrokost for udsatte
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Netto har inviteret socialt udsatte på Kirkens Korshærs varmestuer til landets største påskefrokost.
Sammen med Kirkens Korshær, fødevareBanken og en række af landets bedste kokke inviterer Netto op imod 500 ensomme, hjemløse mennesker og fattige børnefamilier til påskefrokost. Maden er lavet af overskudsmad fra Netto-butikker, som vil overskride sidste salgsdato p påskens lukkedage.
Fødevarerne bliver kørt ud til varmestuer og væresteder for socialt udsatte i København, Aalborg, Aarhus, Herning, Fredericia, Sønderborg, Odense, Svendborg og Helsingør, hvor den langfredag bliver forvandlet til en stor påskefrokost af kyndige hænder.
Netto indfører posepant på Fyn
Fremover får du en krone, når du afleverer dine nettoposer i butikken. Netto indfører posepant på deres plastikposer. I første omgang som forsøgsordning på Fyn.
Netto indfører pant på plastikposerne på Fyn. Det skal være med til at få plastik væk fra naturen.
Giv 50 øre ekstra for din pose og få 1 krone tilbage, når du afleverer den retur.
Supermarkedskæden Netto indfører en ordning med pant på plastikposer. Det er første gang i Danmark.
Panten indføres i første omgang i samtlige Netto-butikker på Fyn fra den 16. april på alle specielt designede poser. Det oplyser Dansk Supermarked i en pressemeddelelse.
- Ambitionen er at indføre pant på alle poser i Danmark, men vi tør ikke trykke på den store knap, før vi har gjort os nogle erfaringer med det, siger Michael Løve, der er direktør for Netto International.
Indledningsvist skal kunderne altså betale en pant på 50 øre for hver købt pose. Hvis den brugte pose afleveres i Netto, får kunden en krone retur. Forskellen betales af Netto.
Efter en periode på fire måneder skal forsøget med plastikpant evalueres og kan herefter udbredes til resten af landet, siger Michael Løve.
Ingen plastik i naturen
Supermarkedkæden vil gøre sit for få plastikken væk fra naturen. Og de er gået sammen med miljøorganisationen WWF Verdensnaturfonden om det.
Sammen vil parterne søsætte en række initiativer, der blandt andet skal fjerne unødvendig plastik i koncernens egne produkter og emballage, sikre at mest mulig plastik genanvendes, ligesom parterne vil introducere nye og mere bæredygtige plastikprodukter.
Pant på plastikposerne er altså første skridt i partnerskabet mellem WWF Verdensnaturfonden og Dansk Supermarked Group.
- Plastemballage spiller en vigtig rolle for holdbarhed på fødevarer og i forhold til at begrænse madspild. Men plasten skal håndteres rigtigt og må ikke ende i naturen. Sammen med WWF vil vi udfase al engangsplastik i vores varer, genanvende al plast til varetransport og gøre emballagen på vores egne varemærker 100% genanvendelig, siger Per Bank, der er administrerende direktør i Dansk Supermarked Group
Mulige penge til overs
Hvis de to parter skulle få lidt penge til overs fra pantinddrivelsen fra poserne, så kommer det til at gå til WWF Verdensnaturfondens arbejde for at begrænse plastikspild på verdensplan. Det skriver de i en pressemeddelelse.
Påskefrokosterne arrangeres i fællesskab mellem lokale varmestuer og væresteder og dygtige kokke, blandt andet Søren Gericke, assisterende køkkenchef Morten Krogsholm fra Michelin-restauranten Kokkeriet og tv-kokken Gorm Wisweh. Med andre ord forvandles det potentielle madspild til reelle måltider for nogle af de mest sårbare i vores samfund.
Påsken handler i høj grad om fællesskab og mad
- Påsken er, både mange menneskers familieliv og i kirken, indbegrebet af fællesskabet omkring måltidet. Det er her, inkluderende fællesskab bliver indstiftet over et stykke simpelt brød og et glas vin. Realiteten er også, at højtiderne, hvor mange andre samles til spisning med familie og venner, er hårde for de ensomme, hjemløse mennesker og fattige børnefamilier, der mangler netværk. Derfor er vi glade for, at Netto bakker op om at støtte de svageste i samfundet, siger Helle Christiansen, chef for Kirkens Korshær.
Rema, Netto eller historisk bygning?
I Vestergade ligger en gammel bygning, som både politikere og ejeren vil rive ned for at bygge boliger, p-kælder og supermarked. Men det er en glidebane, mener kritiker.
Det er ejeren af ejendommen Vestergade 96, der vil rive den gamle ejendom ned for at bygge nyt med dagligvarebutik, boliger og parkeringskælder.
Men den gamle bygning er en del af Odenses historiske centrum, og derfor kræver en nedrivning byrådets tilladelse og en ny lokalplan.
By- og Kulturforvaltningen anbefaler, at By- og Kulturudvalget godkender planerne, så nedrivningen kan begynde, og det nye byggeri kan opføres.
Den pågældende bygning er vurderet til karakteren seks på en skala fra et til ni, hvor et ettal betyder meget bevaringsværdig.
Seks er altså en karakter i den lave ende.
Kulturarvschef hos Odense Bys Museer er dog langt fra begejstret for den plan.
- Det er jeg rigtig ærgerlig over. Bygningen kunne godt bevares og restaureres nænsomt, fortæller Jens Toftgaard.
Hvis sagen godkendes, så frygter Jens Toftgaard, at den kommer til at danne præcedens, så andre ejere også vil ansøge om at få revet gamle bygninger ned.
By- og Kulturforvaltningen anbefaler nedrivningen, fordi det vil skabe mere liv i den ende af byen.
Bygning skal passe ind hensynsfuldt
Forvaltningen har dog også nogle krav til den nye bygning:
Forudsætningen for en nedrivning vil dog være, at en ny bebyggelse bidrager positivt til oplevelsen af gaderummet. Det betyder blandt andet, at:
· Bygningen skal indpasses hensynsfuldt i gadeforløbet med respekt for de kulturhistoriske værdier.
· Nybyggeriet kan opføres med en nutidig formgivning, men skal indordne sig i forhold til den bevaringsværdige bygningsmasses detaljering og proportioner. Dette kan blandt andet være ved murdetaljer omkring vinduer og døre, samt ved vandrette markeringer i facaden. Det kan for eksempel være ved en markering af stueetagen med en anden detaljering, eller ved skift i farve og overflade.
· Den håndværksmæssige kvalitet skal modsvare kvaliteten af de øvrige bevaringsværdige ejendomme i gadeforløbet.
· Facaderne skal udformes, så de tilpasses de gængse facadelængder i gadebilledet - så oplevelsen af en lang, ensformig facade undgås.
Fra By- og Kulturforvaltningens indstilling til dagsordenen den 28. oktober.
Maden, som ikke bliver spist eller anvendt til påskefrokosten, vil blive brugt i andre måltider i Kirkens Korshærs varmestuer eller fordelt til andre mindre aktører, der hjælper socialt udsatte i perioden efter påske.
- Hos Netto mener vi, at mad skal spises. Vi har en klar ambition om at mindske vores madspild med 50 procent inden 2030. Derfor giver det god mening at afholde påskefrokosterne sammen med Kirkens Korshær. Vores friske overskudsvarer går til socialt udsatte, som også har behov for et måltid mad i påsken. Vi er glade for, at Kirkens Korshær og de mange kokke støtter op om projektet, siger Brian Seemann, Nettos landedirektør.