30. mar. 2018 kl. 11:08
Fyn
Google

Mindre madspild: Overskudsmad bliver til påskefrokost for udsatte

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Netto har inviteret socialt udsatte på Kirkens Korshærs varmestuer til landets største påskefrokost.

Sammen med Kirkens Korshær, fødevareBanken og en række af landets bedste kokke inviterer Netto op imod 500 ensomme, hjemløse mennesker og fattige børnefamilier til påskefrokost. Maden er lavet af overskudsmad fra Netto-butikker, som vil overskride sidste salgsdato p påskens lukkedage.   

Fødevarerne bliver kørt ud til varmestuer og væresteder for socialt udsatte i København, Aalborg, Aarhus, Herning, Fredericia, Sønderborg, Odense, Svendborg og Helsingør, hvor den langfredag bliver forvandlet til en stor påskefrokost af kyndige hænder. 

Læs også: Netto indfører posepant på Fyn
Gå tilbage Del
22. mar. 2018 kl. 13:01
Fyn

Netto indfører posepant på Fyn

Fremover får du en krone, når du afleverer dine nettoposer i butikken. Netto indfører posepant på deres plastikposer. I første omgang som forsøgsordning på Fyn.

TV2
/

Netto indfører pant på plastikposerne på Fyn. Det skal være med til at få plastik væk fra naturen.

Giv 50 øre ekstra for din pose og få 1 krone tilbage, når du afleverer den retur.

Supermarkedskæden Netto indfører en ordning med pant på plastikposer. Det er første gang i Danmark.

Panten indføres i første omgang i samtlige Netto-butikker på Fyn fra den 16. april på alle specielt designede poser. Det oplyser Dansk Supermarked i en pressemeddelelse.

- Ambitionen er at indføre pant på alle poser i Danmark, men vi tør ikke trykke på den store knap, før vi har gjort os nogle erfaringer med det, siger Michael Løve, der er direktør for Netto International.

Indledningsvist skal kunderne altså betale en pant på 50 øre for hver købt pose. Hvis den brugte pose afleveres i Netto, får kunden en krone retur. Forskellen betales af Netto.

Efter en periode på fire måneder skal forsøget med plastikpant evalueres og kan herefter udbredes til resten af landet, siger Michael Løve.

Ingen plastik i naturen

Supermarkedkæden vil gøre sit for få plastikken væk fra naturen. Og de er gået sammen med miljøorganisationen WWF Verdensnaturfonden om det.

Sammen vil parterne søsætte en række initiativer, der blandt andet skal fjerne unødvendig plastik i koncernens egne produkter og emballage, sikre at mest mulig plastik genanvendes, ligesom parterne vil introducere nye og mere bæredygtige plastikprodukter.

Pant på plastikposerne er altså første skridt i partnerskabet mellem WWF Verdensnaturfonden og Dansk Supermarked Group.

- Plastemballage spiller en vigtig rolle for holdbarhed på fødevarer og i forhold til at begrænse madspild. Men plasten skal håndteres rigtigt og må ikke ende i naturen. Sammen med WWF vil vi udfase al engangsplastik i vores varer, genanvende al plast til varetransport og gøre emballagen på vores egne varemærker 100% genanvendelig, siger Per Bank, der er administrerende direktør i Dansk Supermarked Group

Mulige penge til overs

Hvis de to parter skulle få lidt penge til overs fra pantinddrivelsen fra poserne, så kommer det til at gå til WWF Verdensnaturfondens arbejde for at begrænse plastikspild på verdensplan. Det skriver de i en pressemeddelelse.

Påskefrokosterne arrangeres i fællesskab mellem lokale varmestuer og væresteder og dygtige kokke, blandt andet Søren Gericke, assisterende køkkenchef Morten Krogsholm fra Michelin-restauranten Kokkeriet og tv-kokken Gorm Wisweh. Med andre ord forvandles det potentielle madspild til reelle måltider for nogle af de mest sårbare i vores samfund.

Påsken handler i høj grad om fællesskab og mad

- Påsken er, både mange menneskers familieliv og i kirken, indbegrebet af fællesskabet omkring måltidet. Det er her, inkluderende fællesskab bliver indstiftet over et stykke simpelt brød og et glas vin. Realiteten er også, at højtiderne, hvor mange andre samles til spisning med familie og venner, er hårde for de ensomme, hjemløse mennesker og fattige børnefamilier, der mangler netværk. Derfor er vi glade for, at Netto bakker op om at støtte de svageste i samfundet, siger Helle Christiansen, chef for Kirkens Korshær. 

Læs også: Rema, Netto eller historisk bygning?
Gå tilbage Del
26. okt. 2014 kl. 13:45
Opdateret: 26. okt. 2014 kl. 14:46

Rema, Netto eller historisk bygning?

/

I Vestergade ligger en gammel bygning, som både politikere og ejeren vil rive ned for at bygge boliger, p-kælder og supermarked. Men det er en glidebane, mener kritiker.

Vestergade forfra. Forhusene på ejendommen er opført omkring 1840 og i 1928 kom der en facadeændring.
Vestergade forfra. Forhusene på ejendommen er opført omkring 1840 og i 1928 kom der en facadeændring.

Det er ejeren af ejendommen Vestergade 96, der vil rive den gamle ejendom ned for at bygge nyt med dagligvarebutik, boliger og parkeringskælder.

Men den gamle bygning er en del af Odenses historiske centrum, og derfor kræver en nedrivning byrådets tilladelse og en ny lokalplan.

By- og Kulturforvaltningen anbefaler, at By- og Kulturudvalget godkender planerne, så nedrivningen kan begynde, og det nye byggeri kan opføres.

Den pågældende bygning er vurderet til karakteren seks på en skala fra et til ni, hvor et ettal betyder meget bevaringsværdig.

Seks er altså en karakter i den lave ende.

Kulturarvschef hos Odense Bys Museer er dog langt fra begejstret for den plan.

- Det er jeg rigtig ærgerlig over. Bygningen kunne godt bevares og restaureres nænsomt, fortæller Jens Toftgaard.

Hvis sagen godkendes, så frygter Jens Toftgaard, at den kommer til at danne præcedens, så andre ejere også vil ansøge om at få revet gamle bygninger ned.

By- og Kulturforvaltningen anbefaler nedrivningen, fordi det vil skabe mere liv i den ende af byen.

Bygning skal passe ind hensynsfuldt

Forvaltningen har dog også nogle krav til den nye bygning:

Forudsætningen for en nedrivning vil dog være, at en ny bebyggelse bidrager positivt til oplevelsen af gaderummet. Det betyder blandt andet, at:

· Bygningen skal indpasses hensynsfuldt i gadeforløbet med respekt for de kulturhistoriske værdier.

· Nybyggeriet kan opføres med en nutidig formgivning, men skal indordne sig i forhold til den bevaringsværdige bygningsmasses detaljering og proportioner. Dette kan blandt andet være ved murdetaljer omkring vinduer og døre, samt ved vandrette markeringer i facaden. Det kan for eksempel være ved en markering af stueetagen med en anden detaljering, eller ved skift i farve og overflade.

· Den håndværksmæssige kvalitet skal modsvare kvaliteten af de øvrige bevaringsværdige ejendomme i gadeforløbet.

· Facaderne skal udformes, så de tilpasses de gængse facadelængder i gadebilledet - så oplevelsen af en lang, ensformig facade undgås.

Fra By- og Kulturforvaltningens indstilling til dagsordenen den 28. oktober.

Læs indstillingen her på dagsordenen

Maden, som ikke bliver spist eller anvendt til påskefrokosten, vil blive brugt i andre måltider i Kirkens Korshærs varmestuer eller fordelt til andre mindre aktører, der hjælper socialt udsatte i perioden efter påske.

- Hos Netto mener vi, at mad skal spises. Vi har en klar ambition om at mindske vores madspild med 50 procent inden 2030. Derfor giver det god mening at afholde påskefrokosterne sammen med Kirkens Korshær. Vores friske overskudsvarer går til socialt udsatte, som også har behov for et måltid mad i påsken. Vi er glade for, at Kirkens Korshær og de mange kokke støtter op om projektet, siger Brian Seemann, Nettos landedirektør.

4. jan. 2025 kl. 8:49
Tophistorie
Morten Juhl/Ritzau Scanpix

Peter Brandes er død

LYT
Del
Link
kopieret!

Den danske multikunstner Peter Brandes er lørdag morgen død, 80 år gammel. Det oplyser hans nære ven Aksel Evin Olesen på vegne af familien til Ritzau.

Peter Brandes blev født i Assens på Fyn i 1944, gik på Marie Jørgensens Skole i Odense, Mulernes Legatskole og Odense Katedralskole.

Den verdenskendte kunstner har boet og arbejdet i Paris siden 1972, og Peter Brandes er særligt kendt som kirkekunster og har udsmykket både Roskilde Domkirke og Aarhus Domkirke.

Han står også bag Sevilla-krukken, som han skabte i forbindelse med verdensudstillingen i Sevilla i 1992. Den står i dag som et væsentligt vartegn ved Clay i Middelfart.

Steen Egelund Nielsen / Privatfoto

Havn tæt på at blive oversvømmet

LYT
Del
Link
kopieret!

I den sydlige del af Lillebælt er der blevet skubbet så meget vand ind, at vandstanden lørdag formiddag står omkring en meter over dagligt vande ved flere havne.

Det gør sig blandt andet gældende ved Faaborg Havn, hvor vandstanden er 99 centimeter over normalen.

Af den årsag ligger vandet nu og skvulper ved havnekanten.

Vandstanden er imidlertid nedadgående resten af dagen, så det forventes ikke at give problemer.

4. jan. 2025 kl. 10:08
Liselotte Kahns / Privatfoto

Undrede du dig også over denne lysende plet på himlen? Her er forklaringen

LYT
Del
Link
kopieret!

TV 2 Vejret har modtaget flere billeder fra undrende danskere fredag aften og natten til lørdag. Hele omdrejningspunktet er en lysende plet lige ved siden af Månen.

- Hvad er det, der er over månen? Det har jeg aldrig set før, spørger TV 2 Vejrets læser Kent Bering Coort.

Ved første øjekast kunne det ligne en meget klar stjerne, men faktisk er der tale om noget helt andet. Det er nemlig planeten Venus, der sammen med Månen lyst flot op på den danske vinterhimmel.

I anden halvdel af januar vil mange af planeterne være synlige på samme tid. Eksempelvis i perioden 16. til 20. januar, hvor Saturn og Venus står lige ved siden af hinanden.

4. jan. 2025 kl. 9:27
Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Flere husstande ramt af strømafbrydelse

LYT
Del
Link
kopieret!

Vores Elnet er ramt af driftsforstyrrelse, der påvirker strømforsyningen til flere husstande på det østlige Fyn.

Det fremgår af virksomheden hjemmeside, hvor de oplyser, at der er tale om en “uvarslet afbrydelse”.

Det oplyses ikke, hvor mange husstande, der er påvirket af strømafbrydelsen, men Vores Elnet har markeret et større geografisk område med en rød cirkel, som værende påvirket af strømafbrydelsen.

Strømafbrydelsen er registreret omkring klokken 08.30 og forventes afsluttet 10.32.

TV 2 Fyn arbejder på at få en kommentar fra Vores Elnet.

4. jan. 2025 kl. 8:12
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Axelsen modtager fornem hæder efter stort år med OL-triumf

LYT
Del
Link
kopieret!

Viktor Axelsen modtager prisen B.T. Guld. Det skriver mediet på sin hjemmeside. I 2024 vandt Axelsen blandt andet guld ved OL i Paris.

Det er Danmarks 40 største atleter, der stemmer om prisen, efter at B.T.'s læsere har nomineret ti sportspræstationer fra året.

Ud over Axelsen var banecyklingens firekilometerhold, sejleren Anne-Marie Rindom, kajakroeren Mads Brandt Pedersen, håndboldherrerne, cykelrytterne Mads Pedersen, Jonas Vingegaard og Julie Leth samt håndboldspillerne Mikkel Hansen og Mathias Gidsel nomineret.

Normalt uddeles prisen i forbindelse med DR's store prisuddeling i Herning, men denne gang har B.T. valgt at gå i en anden retning ved at offentliggøre det på sin egen platform.

4. jan. 2025 kl. 6:00

Vintervejret fortsætter i weekenden

LYT
Del
Link
kopieret!

Igen i dag er der vintervejr på programmet. Morgenen starter med frostgrader på hele øen, og i løbet af dagen kan vi få spredte snebyger.

Det betyder samtidig risiko for glatte veje hele døgnet, med temperaturer der kun kommer op på en enkelt plusgrad de fleste steder.

Vejret bliver skiftende med skydække og kig til solen. Det skulle altså være til at finde tidsrum med dejligt vejr til en gåtur.

4. jan. 2025 kl. 6:00

Ballade om højt luksusbyggeri med havudsigt - socialdemokrat provokeret over Anker Boye-rolle

LYT
Del
Link
kopieret!

To gange har Nyborgs Teknik- og Miljøudvalg sagt nej til et syv-etagers byggeri i strandkanten.

Men nu er et overvældende flertal i byrådet tilsyneladende vendt på en tallerken - blandt andet efter et besøg af Anker Boye sidste år.

På mandag skal udvalget se på projektet igen.

75 lejligheder - nu kun i seks etagers højde, men fortsat få meter fra vandkanten i det område, der hedder Sølyst i Nyborg, kan snart være en realitet.

Provokeret af Anker Boye

Men byggeriet har slået dybe skår i Sociademokratiet, og SF og Konservative er direkte modstandere af projektet, der vil blive højere end det nye udsigtstårn ved Nyborg Slot.

Socialdemokraten Vibeke Ejlertsen er helt uforstående overfor kollegaernes kursskifte.

- Og jeg synes, det er provokerende, at man inviterer Anker Boye til at skulle overbevise byrådspolitikerne i Nyborg om, at det er fornuftigt at gennemføre et stort byggeprojekt på grunden. I samme kvartér ligger et område, som kommunens egen forvaltning har omtalt som særligt bevaringsværdigt. Og så er jeg også forundret over, at man pludselig ikke ser noget problem i at bygge på en grund, hvor der er risiko for oversvømmelse, siger Vibeke Ejlersen.

Anker som privatperson

Anker Boye oplyser til TV 2 Fyn, at han var til stede som privatperson under en rundvisning på grunden i Nyborg, fordi han var inviteret til at skabe dialog, og ikke som repræsentant for Bøg Madsen.

Ifølge TV 2 Fyns oplysninger fra en deltager ved rundvisningen fortalte Anker Boye blandt andet om erfaringer med at byudvikle Odense.

Anker Boye er i dag formand og direktør i ejendomsselskaber i Gartnerbyen i Odense, Komplementarselskabet Køge Kyst og bestyrelsesmedlem i Udviklingsselskabet for Billige Boliger.

Historien om Sølyst

Den gamle Sølyst-bygning, der i 1826 blev opført som lystejendom og i 1891 brugt som plejehjem for “mindre bemidlede damer af de dannede samfundsklasser”, er vurderet som bevaringsværdig og tinglyst mod nedrivning.

Det eksisterende Sølyst

I dag er bygningen nedrivningsmoden og kondemneret efter mange års misrøgt - senest af kinesiske ejere, der i 2021 solgte ejendommen til Bøg Madsen Ejendomme for 15 millioner kroner.

Lokalplanen og tinglysningen muliggør ikke nedrivning og massivt boligbyggeri på den meget attraktivt beliggende grund.

Derfor har politikerne i Nyborg hidtil trukket håndbremsen over for diverse projekter, der ser en god forretning i at bebygge området med attraktive lejligheder.

Nyt liv til luksusprojekt

Senest i juni måned sidste år blev der sagt nej til Bøg Madsens planer om 75 lejligheder med tilhørende p-pladser, men nu har investeringsselskabet skåret en etage af højden og åbnet byggeriet med en offentlig promenade og adgang til stranden.

Det har omvendt to tredjedele af Socialdemokratiets gruppe - og også Venstre støtter nu projektet.

Selv om både regeringen og KL i disse dage advarer mod byggeri lige ud til kysten, føler flertallet sig betrygget af en kystsikring mod vandstigning op til 2,55 meter.

Hos modstanderne er det heller ikke så meget kystsikringen, der er skydeskive for kritikken.

- Det er ikonisk bygning af en kulturarv, vi skal passe på. Man kunne sagtens bygge noget i mindre skala, men så hænger økonomien ikke sammen i projektet. For kystsikring er jo dyr. Og det er nok også derfor, man skal bygge helt op i 21 meters højde, der er højere end det nye vagttårn på Nyborg Slot, siger Michael Gertsen, konservativ og 1. viceborgmester.

Michael Gertsen, 1. viceborgmester, Nyborg Byråd, Konseervative.

Ikonisk bygning

SF’s byrådsmedlem Suzette Frovin understreger, at Bøg Madsen Ejendomme har købt en grund velvidende, at Sølyst er bevaringsværdig og ikke kan rives ned.

- Den primære opgave må være at bevare en historisk bygning midt i Nyborg By, siger Suzette Frovin.

Suzette Frovin, byrådsmedlem for SF i Nyborg Byråd.

Østfyns Museer har tidligere givet udtryk for, at bygningen bør bevares, fordi den har kulturhistorisk værdi, og det synspunkt har man fortsat, siger direktør for Østfyns Museer, Mette Ladegaard Thøgersen.

Nina Bøg Madsen, direktør i Bøg Madsen Ejendomme oplyser følgende i et skriftligt svar til TV 2 Fyn.

- Vi har indsendt et nyt og tilrettet projekt til behandling i Teknik- og Miljøudvalget vedrørende Sølyst-grunden. Projektet er ambitiøst og vil betyde en investering på et trecifret millionbeløb. Det er et projekt, der blandt andet skal hjælpe kommunen med at indfri et ønske om at tiltrække flere borgere. Med det tilrettede projekt har vi samtidig lyttet til de bemærkninger, der har været, og blandt andet reduceret højden på byggeriet og med projektet følger tillige en omfattende kystsikring, der sikrer mod såkaldte 10.000-års hændelser samt et rekreativt område ned mod vandet. Alle dele er fuldt finansieret af projektet.

3. jan. 2025 kl. 22:20

Lægekoncern ramt af cyberangreb

LYT
Del
Link
kopieret!

Lægekoncernen Alles Lægehus vil fredag give besked til patienter, der er blevet ofre for det cyberangreb, som ramte lægekoncernen 9. december.

Det oplyser Alles Lægehus til DR Nyheder.

Lægekoncernen oplyste i en pressemeddelelse 30. december, at det kriminelle angreb har omfattet persondata fra patienter og medarbejdere, og at man fortsat undersøger omfanget.

Alles Lægehus har 130.000 patienter landet over, men det er endnu ukendt, hvor mange af disse der er ramt.

På Fyn har Alles Lægehus afdelinger i Faaborg og Gelsted.

Vinterberedskabet kører på højtryk

LYT
Del
Link
kopieret!

Fredagen blev starten på en række af dage med temperaturer under frysepunktet og sne.

I Faaborg-Midtfyn Kommune gør de deres for at holde vejene sikre og farbare, men Carsten Nøhr, som er leder af Park, Vej og Natur i Kommunen, opfordrer alligevel til at køre forsigtigt og i god tid.

- Der er jo mange kilometer veje vi skal holde, så tag dig god tid når du skal ud og køre. Hellere komme ti minutter for sent, siger han.

3. jan. 2025 kl. 20:56
Morten Albek

Så meget dyrere bliver det at eje en diesel- eller benzinbil

LYT
Del
Link
kopieret!

Da vi hoppede ind i 2025, tog udgifterne til benzin- og dieselbiler ligeså et hop op.

Det er med andre ord blevet markant dyrere at tanke sin bil, især hvis du til daglig pendler i en dieselbil.

På grund af nye afgifter tager prisen på en liter diesel et ordentligt ryk op med 65 øre per liter. Den årlige såkaldte udligningsafgift på dieselbiler er dog samtidig sat ned.

Derfor rammer de nye højere afgifter på diesel især dem, der kører langt og tanker meget.

Værst for pendlere

Ifølge FDM vil man faktisk spare lidt penge i det samlede regnskab som dieselbilist, hvis man kun kører 10.000 kilometer om året.

Men kører man mindst 15.000 kilometer om året, hvilket de fleste dieselbilister gør, så bliver det dyrere.

Og kører man 20.000 kilometer om året i en dieselbil, vil det betyde en stigning i udgifter på 975 kroner.

Når man op på 30.000 kilometer, så fordobles beløbet til en ekstra udgift på næsten 2.000 kroner.

For benzinbiler ser regnestykket lidt anderledes ud. Der er ikke modregning i en fast afgift, så der rammer stigningen rent med 23 øre ekstra per liter.

Det vil sige, at hvis du kører 20.000 kilometer i en benzinbil, giver det en ekstraregning på 293 kroner.

Det frustrerer Kennet Herskind, der kører i en benzinbil.

- Det er vanvittigt, som benzinpriserne allerede er steget, fortæller han frustreret til TV 2 Fyn.

Mulig marginal gevinst til elbilister

Kører du i elbil, skal du ikke frygte stigende afgifter. Tværtimod.

I Danmark vil man nemlig opleve et marginalt fald i afgiften på elektricitet.

Dog er det kun elbilister, der lader op uden abonnement, som kan se frem til en besparelse.

Men selv for disse elbilister er besparelsen minimal.

For kører man 10.000 kilometer, lyder besparelsen på 79 kroner. Det skriver FDM.

3. jan. 2025 kl. 20:11

Danskerne får billigere boliglån

LYT
Del
Link
kopieret!

Renterne på bankernes boliglån er faldet støt i løbet af 2024. Det viser Mybankers rentestatistik, som opgør de renter, som bankkunder får tilbudt gennem Mybankers platform.

Den gennemsnitlige tilbudte rente på et boliglån i banken var på lige under 4,5 procent i december 2024. Det var 2,1 procentpoint lavere end et år tidligere.

Også den gennemsnitlige tilbudte rente på et andelsboliglån var lavere ved udgangen af 2024 end et år tidligere.

Ifølge Mybanker faldt gennemsnittet af de tilbudte renter på et andelsboliglån hver eneste måned i løbet af 2024. I december lå gennemsnittet på 4,3 procent, hvilket var ét procentpoint lavere end et år tidligere.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her