Minkfedt kostede lille piges liv: Chauffør opdagede ingenting
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
I 2018 mistede en pige på halvandet år livet på Storebæltsbroen, som var glat af minkfedtet. Lastbilchaufføren, der fragtede minkfedt, opdagede aldrig, at han havde spildt det.
Den lastbilchauffør, der fragtede minkfedt over Storebælt 21. november 2018, opdagede ikke, at han spildte det minkfedt, som var medvirkende til, at en halvanden år gammel pige mistede sit liv.
Det kom frem under et retsmøde ved Retten i Svendborg mandag, hvor den 34-årige lastbilchauffør er tiltalt for blandt andet uagtsomt manddrab.
Retssag minut for minut: Etårig pige død på Storebælt efter uheld med minkfedt
17. november sidste år mistede en halvanden år gammel pige livet på Storebæltsbroen, da en chauffør tabte minkfoder. Chaufføren og endnu en bilist er tiltalt for uagtsomt manddrab.
Du kan følge retssagen fra Retten i Svendborg her. Begge tiltalte nægter sig skyldige.
Retssag efter dødsulykke på Storebæltsbroen
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
- Hvis jeg havde set det mindste af det (minkfedt, red.), så var jeg aldrig nogensinde kørt videre, forklarede lastbilchaufføren, der nægter sig skyldig.
Minkfedt er et restprodukt fra pelsning af mink.
Sagen kort
Den 17. november 2018 spilder en lastbil minkfedt på Storebæltsbroens lavbro i retning mod Fyn. I den forbindelse bliver vejen så glat, at flere bilister kører galt. I forbindelse med episoden mister en pige på halvandet år sit liv; hendes far brækker ryggen. Derudover kommer flere andre personer til skade.
I retten kom det frem, at han lavede en middelhård opbremsning med sin lastbil. Ifølge anklageren i sagen var det skyld i, at minkfedt røg ud af lastbilens container og endte på vejbanen.
Men det opdagede chaufføren ikke, forklarede han i retten. Derfor kørte han fra stedet.
Ifølge anklager Pernille Moesborg fra Tungvognscenter Syd er det "hensynsløst" og mangel på "agtpågivenhed". Derfor er chaufføren tiltalt efter straffelovens paragraf 249 punkt to om uagtsomt manddrab samt for overtrædelse af straffelovens paragraf 252 for have forvoldt fare for nogens liv og førlighed. Begge dele efter skærpende omstændigheder. Straframmen er op til otte års fængsel.
Bragede ind i bil med barn
Sagens anden tiltalte er en mandlig bilist, der kørte på Storebæltsbroen efter minkfedtet var spildt. Han forklarede i retten, at han var opmærksom på, at vejen var glat.
- Jeg troede, det var is, forklarede den tiltalte i retten.
“Det var glat som brun sæbe”
Ifølge tiltalte var det helt umuligt at undgå bilen med den lille pige, der holdt næsten stille.
- Jeg ville ikke ramme rabatten eller bilen foran. Jeg prøvede at undgå at ramme nogen, forklarede han.
Han er også tiltalt for uagtsomt manddrab samt for at have have forvoldt fare for nogens liv og førlighed.
Også han nægter sig skyldig.
Barske billeder
Under sagens fremlæggelse blev der vist optagelser fra episoden. Billederne kan ifølge anklager bedst beskrives som "barske billeder".
Minkfoder på Storebæltsbroen kostede lille pige livet
Halvanden år gammel pige mistede livet og faderen brækkede ryggen, da lastbil undlod at rydde op efter tabt minkfoder. Chaufføren og endnu en bilist tiltalt for uagtsomt manddrab.
En lastbilschauffør, der i november måned sidste år tabte et læs minkfedt på Storebæltsbroen, er blevet tiltalt for uagtsomt manddrab efter straffeloven.
Minkfedt, der består af fiskerester, løb ud på vejbanen på Vestbroen, da lastbilen foretog en pludselig opbremsning for at undgå påkørslen af en forankørende bil med trailer.
Vejbanen blev spejlglat, og de efterfølgende sammenstød på broen kostede en halvanden år gammel pige livet, mens hendes far brækkede ryggen.
Også en anden bilist, der var impliceret i uheldet, er tiltalt for uagtsomt manddrab og for overtrædelse af færdselsloven.
Han tilpassede ikke sin fart efter forholdene, selv om der var opsat en tavle på vejbanen, der gjorde opærksom på "glat føre" og "tabt gods", mener anklagemyndigheden.
Han kørte efterfølgende op i bilen med far og datter, der blev skubbet ind i endnu en bil på broen.
Ialt fire andre biler gled rundt i minkfedtet og fik materiel skade.
Lastbilschaufføren fortsatte sin kørsel efter han havde tabt minkfoderet og blev først stoppet af politiet på Vestfyn.
Han burde ikke have kørt videre uden at sikre sig, at det tabte fiskeaffald ikke var til fare for trafikken, mener anklagemyndigheden.
Lastbilens container med de i alt 13 ton minkfedt var desuden ikke konstrueret og egnet til formålet, bemærker anklagemyndigheden i anklageskriftet.
Sagen behandles ved retten i Svendborg på mandag og løber over to retsdage.
I forbindelse med ulykken var Storebæltsbroen lukket i syv timer, men det tog næsten et døgn at få gjort vejbanerne mod Fyn helt farbare igen.
Optagelserne viser, hvordan lastbilen taber minkfedt, da den laver en opbremsning på lavbroen i vestgående retning.
- Det er en meget tragisk sag, men samtidigt er det en meget speciel sag, da den ene tiltalte (lastbilchaufføren, red.) er tiltalt for uagtsomt manddrab og uagtsom legemsbeskadigelse, som er foregået på et tidspunkt, hvor han slet ikke har været på stedet, forklarer Pernille Moesborg til TV 2/Fyn.
Også bilistens forsvarer Henrik Garlik kalder sagen tragisk.
- Det er på mange måder en meget ulykkelig sag med dødelig udgang, siger han.
Ifølge forsvarsadvokaten kan andre ende i en lignende situation.
- Det er sådan en situation, som vi alle sammen kan komme ud for, når vi kører bil. Min klient forklarer, at han kommer kørende, og at han ikke kan styre sin bil og derved ryger han op i de biler, som allerede er kørt galt og som står på kryds og tværs på vejbanen, fortæller forsvarsadvokaten.
Glat som brun sæbe
Den tiltalteles forklaring bliver bakket op af flere vidner, som ved mandagens retsmøde afgav deres forklaringer. Et vidne endte selv i autoværnet som følge af minkfedtet.
- Det var glat som brun sæbe, forklarede hun i Retten i Svendborg.
Over 500 trafikuheld på Storebæltsbroen:
- Et lillebitte færdselsuheld kan få fatale konsekvenser
Siden Storebæltsbroen åbnede i 1998, har den været fuldstændig lukket ti gange som følge af færdselsuheld. Køretøjer og personer har i forbindelse med uheld været centimeter fra at ryge i havet.
- Et lillebitte færdselsuheld ude på broen kan få fatale konsekvenser.
Sådan fortæller Erik Mather, der er vicepolitiinspektør ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Og der sker masser af uheld på de i alt mere end 13 kilometer bro over bæltet, der adskiller Fyn og Sjælland.
506 gange har der været færdselsuheld på Storebæltsbroen, siden den blev indviet i juni 1998. Ti gange har broen været helt lukket som konsekvens af uheld og ulykker.
Ifølge vicepolitiinspektøren har det i flere tilfælde været tæt på at ende helt galt.
- For en del år siden var der et tivoli-vogntog, der ramlede sammen med nogle lastbiler og brød i brand. Der var det virkelig tæt på. Da politiet kom derud, lå en af de tilskadekomne med kroppen ud under autoværnet, altså halvvejs ud over broen. Det er noget af det værste, jeg kan huske, siger Erik Mather.
Han peger på, at det giver særlige udfordringer, når uheldet er ude på broen. Derfor så han gerne, at bilisterne havde en lidt bedre trafikmoral og var bedre til at køre efter reglerne.
For går det galt på broen, kan det gå helt galt, advarer Erik Mather.
- Det er særligt problematisk, når uheldet sker på broen, hvor et lillebitte færdselsuheld kan få fatale konsekvenser. Der skal ikke så meget fantasi til at forestille sig en voldsom påkørsel, og så ryger man altså ud over autoværnet. Og der er ret langt ned, siger vicepolitiinspektør Erik Mather.
Kraftig stigning i trafikken
Trafikken på Storebæltsbroen er steget voldsomt siden åbningen i 1998. Antallet af køretøjer, der årligt passerer broen, er fra 2014 til 2018 steget med tæt på 1,7 millioner, så der sidste år i alt passerede mere end 13 millioner biler, motorcykler, lastbiler og busser.
Den heftige trafik har også medført i gennemsnit to færdselsuheld om måneden på broen.
- Det skyldes typisk uopmærksomhed. På sådan en dag med solskin nyder man den fine udsigt og det sejlskib, der ligger nede på vandet. Og så får man ikke lige fokuseret på det, som det egentlig gælder om, altså at køre bil. Og så er det ofte kombineret med for høj hastighed, siger vicepolitiinspektøren.
Politiet laver næsten ugentligt fartkontroller på Storebæltsbroen – og altid resulterer kontrollerne i et massivt antal fartbøder til bilisterne på broen.
- Hver gang vi har været der i en tre-fire timer, så er der 2-300 hundrede, der har fået taget et billede, fordi de kører for stærkt, konstaterer Erik Mather.
Pige dræbt i ulykke - retssag startede mandag
Mandag formiddag startede retssagen mod to personer, der i november sidste år var involveret i et større uheld på Storebæltsbroen, der kostede en pige på halvandet år livet. Uheldet skyldtes ifølge anklagerne blandt andet, at bilisten ikke kørte efter forholdene.
Den ene af de to tiltalte er en lastbilchauffør, der tabte et læs minkfedt på Storebæltsbroen. Chaufføren er blevet tiltalt for uagtsomt manddrab efter straffeloven.
Minkfedt, der består af fiskerester, løb ud på vejbanen på Vestbroen, da lastbilen foretog en pludselig opbremsning for at undgå påkørslen af en forankørende bil med trailer. Vejbanen blev spejlglat, og de efterfølgende sammenstød på broen kostede altså en halvanden år gammel pige livet, mens hendes far brækkede ryggen.
Også en anden bilist, der var impliceret i uheldet, er tiltalt for uagtsomt manddrab og for overtrædelse af færdselsloven. Han tilpassede ikke sin fart efter forholdene, selv om der var opsat en tavle på vejbanen, der gjorde opmærksom på "glat føre" og "tabt gods", mener anklagemyndigheden.
Han kørte efterfølgende op i bilen med far og datter, der blev skubbet ind i endnu en bil på broen. I alt fire andre biler gled rundt i minkfedtet og fik materiel skade.
Lastbilchaufføren fortsatte sin kørsel efter han havde tabt minkfoderet og blev først stoppet af politiet på Vestfyn.
Begge de to tiltalte nægter sig skyldige.
Det kvindelige vidnes uheld fremgår også af videooptagelserne fra broen. Videoen viser, hvordan bilen er svær at styre. Den ender derfor med at banke ind i det ene autoværn og glider på tværs af kørebanen, mens det slår gnister.
- Man kunne ikke se minkfedtet, understreger hun.
Ifølge politiets rapporter fordelte minkfedtet sig over 50-70 meter af lavbroen i vestgående retning.
Der blev fundet rester efter minkfedtet op til fem kilometer fra ulykkesstedet.
Retten ventes at fælde dom i sagen mandag den 2. september.
Rettelse
Vil du undgå juleindbrud - sådan snyder du tyvene
kopieret!
Gider du heller ikke have ubudne gæster, når du besøger familien i juledagene, så er der gode råd at hente.
Nabohjælp, som Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden står bag, oplyser i en pressemeddelelse, at juletiden er højsæson for indbrud, fordi mørket udenfor gør det nemmere at skjule sig.
Det mest effektive råd fra Nabohjælp er, at man sammen med naboerne aftaler, at man skiftes til at gå nogle runder om aftenen for at skabe synlighed. Indbrudstyve er nemlig ikke så glade for at blive opdaget, lyder det.
Derudover er det en god idé at fortælle naboen, hvis man er væk, så de kan holde øje og sætte sensorlys op, der kan afskrække ubudne gæster.
Se billederne - vintersolhverv blev fejret med ildshow og en iskold dukkert
kopieret!
Vinterbadeklubben Bogense Vikingelaug fik tidligere på årets 20.000 kroner af Nordfyns Kommune i forbindelse med årets vintersolhvervsarrangement.
Det løb lørdag af stablen ved søbadet i Bogense, og her kunne man prøve sig af med i vildmarksbade, isbade og sauna, eller man kunne lune sig med en grillpølse, kage og lidt at drikke.
Åbningstalen stod borgmester Mette Landtved-Holm (V) for, mens arrangementet blev afsluttet med ildshow.
Du kan få lidt af stemningen i videoen ovenover.
Biskop vil frede alle fynske kirker - sådan vil han gøre det
kopieret!
Alle fynboer skal kunne gå til julegudstjeneste i den kirke, hvor de kommer fra. Og det samme med de store dage i livet: dåb, konfirmation, bryllup og til sidst begravelse.
Det mener biskop over Fyens Stift, Mads Davidsen, som ikke ønsker at lukke kirker nogen steder på Fyn. Også selvom det er en udfordring, ikke bare på Fyn, men i hele landet, at få fyldt kirkerne op. Især på landet.
Han har også en idé til, hvordan det kan lade sig gøre at undgå lukning af fynske kirker.
Krav på at komme hjem
Mads Davidsen vil indføre “højtidskirker”, hvor kirken kun er åbent ved særlige lejligheder. Det er især relevant på landet, hvor der er langt færre mennesker i hvert sogn end i byerne.
Som for eksempel på Langeland, hvor der er 20 middelalderkirker, som ikke alle er lige velbesøgte til gudstjeneste.
- Hvis man flytter i ældrebolig i Rudkøbing og oprindelig kommer fra Hov, skal man kunne blive begravet i Hov. Kirken skal være det tilbud, hvor man kan blive døbt, konfirmeret og begravet - og hvor der er enkelte gudstjenester til højtider som jul og påske, siger Mads Davidsen.
Mange slags gudstjenester
Desuden er gudstjenester blevet et vidt begreb med plads til et lokalt præg. Det kan være med børnegudstjeneste, stillegudstjeneste eller som et sted på Fyn, hvor organisten i en periode manglede, og lokale spillemænd tog over.
For Mads Davidsen er mulighederne elastiske, blot der er respekt for kirkerummet.
- Det er et sted med en vis alvor, hvor mennesker har haft store oplevelser. De er blevet gift, har døbt og konfirmeret deres børn og begravet deres kære. Det skal vi tage alvorligt.
Musik og foredrag i massevis
Dels kan kirkerummet bruges til meget andet end gudstjenester. Foredrag og musik for eksempel.
- Folkekirken er faktisk en af Danmarks største koncertudbydere med et væld af koncerter, ikke mindst her i juletiden. Der gøres også et stort stykke folkeoplysning med de mange foredrag året rundt, siger Mads Davidsen.
En person omkommet i arbejdsulykke
kopieret!
Fredag formiddag klokken 11 er en mand omkommet i en arbejdsulykke på Heldagergårdsvej 1 i Svendborg.
Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn.
Vagtchef Christoffer Jacobsen fortæller, at politiet stadig er ved at efterforske sagen, og at ordensmagten har været på adressen ad flere omgange siden ulykken.
De pårørende er underrettet.
Det er endnu småt med oplysninger om, hvad der er sket. TV 2 Fyn har været i kontakt med Kim Kromann Jørgensen, som ejer gården, men han ønsker ikke at udtale sig om sagen.
Arbejdsulykken sker knap en måned efter, at tre personer mistede livet i forbindelse med en arbejdsulykke ved Flemløse Biogas, hvor taget på en silo kollapsede.
Drama i Rema - kunder kom købmand til undsætning under klammeri med tyv
kopieret!
Det udviklede sig lidt mere dramatisk end håbet, da købmanden i Rema 1000 på Frisengårdsvej i Nyborg, Jakob Rehfeldt, lørdag rettede henvendelse til en kunde, der ifølge købmanden "ikke lige havde fået betalt for sine varer".
Jakob Rehfeldt fortæller til TV 2 Fyn, at han genkendte en mand, der tidligere var taget i at stjæle fra butikken, og da købmanden rettede henvendelse til manden, begyndte han at skubbe til Jakob.
Købmanden understreger, at skubberiet ikke udviklede sig til en decideret slåskamp, mens det skyldes til dels også, at der var to årvågne kunder, som hjalp til med at holde den formodede tyv tilbage.
Efterfølgende valgte Jakob Rehfeldt at lave et opslag på butikkens Facebookprofil, hvor han oplyste eventuelle kunder, der måtte have været i butikken, om “den ubehagelige oplevelse”, ligesom han efterlyste de to kunder, der trådte til for at hjælpe ham.
Vil ikke opfordrer andre til at hjælpe
Og efterlysningen bar frugt. Der gik nemlig ikke mange timer, før de to personer gav sig til kende, og søndag formiddag kunne Jakob Rehfeldt sige dem tak for hjælpen i butikken.
- Jeg nåede ikke at tale med dem efter episoden, så jeg ville sikre mig, at de havde det godt og sige tak for hjælpen, siger han og uddyber:
- Jeg sætter stor pris på det, de gjorde, men det er ikke noget, jeg forventer eller opfordrer andre kunder til at gøre, hvis de står i en lignende situation.
Jakob Rehfeldt roser i samme ombæring politiet for hurtigt at komme til butikken, efter han havde trykket på overfaldsalarmen.
Købmanden understreger samtidig, at der ikke var andet personale involveret i episoden, og at de medarbejdere, der var på arbejde, er blevet vejledt i, hvordan de kan få hjælp, hvis de har behov for det.
Kunstværker for tusindvis af skattekroner vækker debat - er det lavet i børnehaven?
kopieret!
Kunst har altid skabt debat, og udsmykningen i Nyborg Sundhedshus, der netop er offentliggjort, er ingen undtagelse.
Når man træder ind i det nye sundhedshus, så mødes man af kunst, der tager udgangspunkt i, at Nyborg Kommune er en kystkommune, fremgår det af et facebookopslag på kommunens hjemmeside.
Der er tale om et såkaldt integreret kunstprojekt, hvor kunsten er integreret i selve bygningen. Det er derfor ikke kun de kunstværker eller lamper, der hænger rundt omkring, men også udsmykning i form af maling, paneler, møbler og andet inventar.
Men tager man et kig på reaktionerne under opslaget, så lader det ikke til, at nyborgenserne falder på halen over den kunstneriske udsmykning.
Nogle er forargede over, at kommunen har brugt 700.000 kroner af skatteborgernes penge på udsmykningen, mens andre tilsyneladende mener, at kunsten kunne være lavet i en børnehave.
Hilser debatten velkommen
Blandt de 60 kommentarer, der er kommet, siden opslaget blev lagt op fredag aften, finder man også nogle, der kan lide, hvad de ser.
Formanden for Sundheds- og forebyggelsesudvalget i Nyborg Kommune, Jan Reimer Christiansen (V), hilser debatten velkommen, men håber, at kunsten vil vokse på folk.
- Jeg tænker, at det er lige meget, hvad man laver, så vil der væren nogen, der kan lide stilen, og andre der ikke kan. Der er ytringsfrihed i Danmark, så folk må have den holdning, de har, men jeg håber, de ændrer holdning, når de ser det med egne øjne, siger han til TV 2 Fyn.
Finansieringen af værkerne er - udover penge fra kommunen - kommet på plads via et tilskud på 500.000 kroner fra Statens Kunstfond.
Og selvom der er nogen, der give udtryk for, at de penge kunne være brugt bedre andre steder - eller at børnehaven kunne have gjort det billigere - så er Jan Reimer Christiansen meget tilfreds med det, han ser:
- Jeg synes, det er bundet godt sammen. Jeg ved godt, det kan dele vandene, og det er også okay. Men da jeg så det første gang, tænkte jeg “wow”. Jeg synes, det er flot og passer godt ind i sundhedshuset.
Jan Reimer Christiansen understreger, at ingen politikere har været involveret i processen med at udvikle kunstværkerne, og at kunstnerne bag har fået frie hænder.
Vejdirektoratet forventer jævn juletrafik søndag
kopieret!
Vejdirektoratet forventer, at søndag bliver en rejsedag med jævn trafik på de danske veje.
Det oplyser Mark Sigvardt, vagthavende i Vejdirektoratets trafikcenter.
Mandag ventes til gengæld at blive den helt store rejsedag på vejene med mest trafik fra klokken 11 til 14.
- Vi regner ikke med, at i dag bliver den helt store juletrafikdag. Det bliver først i morgen.
- I dag kalder vi en "grøn dag", men lillejuleaften forventer vi, at der kan være stærk trafik særligt fra øst mod vest og omvendt mellem klokken 11 og 14, oplyser Mark Sigvardt.
Han tilføjer, at de største hjemrejsedage bliver juledag og særligt 2. juledag fra vest mod øst.
DSB forventer julens travleste dag
kopieret!
Søndag bliver julens travleste dag for DSB. Det fortæller DSB's informationschef, Tony Bispeskov, til TV 2.
Men selvom rekordmange julerejsende skal med toget i år, er der stadig afgange at få i dag såvel som de næste dage, lyder det.
- Togene kører, som de skal. Og sammen med Banedanmark vil vi selvfølgelig gøre, hvad vi kan for, at det også er tilfældet i morgen, siger Tony Biskeskov.
Han tilføjer, at DSB løbende holder øje med, om togafgange bliver fyldt op, og i de tilfælde kan tilføje ekstra togvogne.
Gymnasie indfører kortere skoledage
kopieret!
Der skal være bedre balance mellem skole og fritid. Det mener eleverne på Mulernes Legatskole i Odense, og det har ledelsen på gymnasiet valgt at lytte til.
Derfor er mødetiden efter sommerferien ændret fra klokken 8 til klokken 9, mens skoledagen slutter klokken 14.30. Det fremgår af gymnasiets hjemmeside, hvor de også skriver, at det gerne skulle mindre pres på eleverne, uden at det sker på bekostning af pensum.
Eleverne har dog mulighed for at møde ind tidligere og blive længere, da der er indført såkaldt flexundervisning. Her kan man få hjælp og rådgivning af lærerne, hvis man har burg for hjælp eller ekstra faglige udfordringer.
Dødsfald og misbrug af skattekroner: - Vi er ligeglade, så længe det ikke koster for meget
kopieret!
Så længe, de ikke koster for meget, så accepterer vi som samfund, at udsatte mennesker ikke får det bedre på de bosteder, vi placerer dem på.
Sådan lyder den dystre analyse fra en af dem, der selv har været med til at lave den lovgivning, der skal sikre tilsynet med landets bosteder.
Knud Aarup er tidligere mangeårig kommunal leder og direktør i socialstyrelsen, og han har fulgt med i TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidendes afdækning af omsorgssvigt og kritisabelt forbrug af skattekroner på tre fynske bosteder.
- Det er virkelig skræmmende læsning. Det handler mere om ansvarsforflygtigelse end om de unge og voksne, som er udsat for de her vilkår på anbringelsessteder eller krisecentre. Så det får mig til at tænke: "Åh nej. Igen igen."
Ikke værdigt
Knud Aarup var selv med til at lave loven om sociale tilsyn i 2014. Ambitionen dengang var, at tilsynene skulle opdage og sætte en stopper for landets værste bosteder.
Men den ambition er fejlet. Stort. Det erkender Knud Aarup selv.
Det er der mange grunde til, mener han. Den primære er, at vi som samfund kort og godt har givet op på tanken om, at udsatte mennesker borgerne kan få det bedre på landets bosteder.
- Der er lidt en samfundsmæssig kynisme der går ud på, at vi accepterer det, hvis bare de her mennesker ikke ødelægger for meget for den store, brede middelklasse, siger han.
For det virker, i følge Knud Aarup, som om man politisk har besluttet, at udgifterne på det specialiserede område må koste 50 milliarder kroner om året - og ikke en krone mere.
Til gengæld har politikerne og samfundet givet op på ideen om, at de penge og den indsats rent faktisk skal hjælpe de børn og voksne med handicap og socialt udsathed, der bor på landets bosteder.
- Man har ligesom accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af. At det er et acceptabelt spild i samfundet. Et menneskeligt spild, siger Knud Aarup, og tilføjer:
- Det er ikke et velfærdssamfund værdigt.
Serien om de fynske bostedsbosser:
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har siden sommer afdækket kritisable forhold på tre fynske bosteder.
På Opholdsstedet Den Lille Gård døde en 18-årig kvindelig beboer i juli af en overdosis. Da socialtilsynet 10 dage senere kom på besøg, var det en pedel, som havde opsyn med selvmordstruede unge. Bostedet havde forinden fået fem påbud af socialtilsynet og var under skærpet tilsyn. Blandt andet kritiserede tilsynet stedet for manglende faglighed og direktørens høje løn på 1,1 millioner kroner i 2022. Direktør Peter Stausgaard valgte at lukke stedet efter beboerens død.
På bostedet Mellemstoppet kunne en af de tidligere beboere til TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan hun ikke fik den rette hjælp. Mellemstoppet havde samtidig et meget højt overskud i 2023 på over seks millioner kroner, som ekspert kaldte "rigtig, rigtig usædvanligt".
Krisecentret TimeOut Fyn blev lukket i slutningen af 2023, efter direktøren indgik en kontrakt med sin søns vagtfirma, der kunne beløbe sig til op mod 162 millioner kroner. Efterfølgende kunne TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan kvinder oplevede at blive udsat for social kontrol. Direktør Morten Lohmann Lauritzen og hans søn tjente samtidig millionlønninger og kørte i dyre luksusbiler. Efter lukningen af krisecentret startede de pornokonceptet Mansion Voyeur, hvor de ansatte aldrig fik løn. Selskabet er i dag gået konkurs.
I september kunne det nye Top Safe Krisecenter slå dørene op på TimeOut Fyns tidligere adresse - dog med samme bestyrelsesformand, samme daglige leder og flere at de samme ansatte. Beslutningen har mødt stor politisk modvind. Det er ejendomsinvestor Kurt Vindeløv, der er direktør i selskabet.
19 bosteder lukket på fire år
Siden august har TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende beskrevet kritisable forhold på de tre fynske bosteder Den Lille Gård, TimeOut Fyn og Mellemstoppet.
Alle tre steder er tidligere beboere stået frem og fortalt om omsorgssvigt og manglede hjælp – mens bostederne har haft store overskud og udbetalt høje lønninger til ledelsen.
Nye tal peger på, at de tre fynske bosteder langt fra er de eneste steder, hvor der er problemer. I forrige uge kunne Fagbladet FOA afsløre, at 19 private botilbud på godt fire år er blevet tvunget til at lukke, fordi de har fået inddraget deres godkendelse.
Begrundelsen er typisk 'alvorlige bekymringer' for borgernes trivsel og udvikling, viser Fagbladet FOAs gennemgang af sagerne. Samtidig har flere af ejerne tjent styrtende med penge, skriver fagbladet.
Statsministeren skal gribe ind
Sagerne og tallene fra FOA overrasker ikke Knud Aarup. For det ville kræve politisk slagkraft at ændre grundlæggende på området. En slagkraft, som Socialministeriet ifølge ham slet ikke har.
- Socialministeriet er i bund og grund et svagt ministerium. En god socialminister er historisk set en minister, der ikke vil for meget, og som får lukket problemerne ned.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har i flere måneder forgæves forsøgt at få et interview med socialminister Sophie Hæstorp Andersen i forbindelse med afdækningen for at få svar på, hvad ministeren vil gøre for at forhindre lignende sager i fremtiden.
Den seneste besked fra ministeriet er, at vi muligvis kan få et interview i det nye år.
Men i følge Knud Aarup skal en helt anden minister træde i karakter, hvis der effektivt skal sættes ind overfor de omstridte bosteder.
- Hvis området skulle ændres, ville det kræve, at det var statsminister Mette Frederiksen, der selv sætter sig for at få ændret på det her og selv sætter sig for enden af forhandlingsbordet.
Knud Aarup: Derfor ser vi skandalesagerne om bosteder
Kommunerne har ikke den nødvendige faglighed til at vurdere, hvilken hjælp og hvilket bosted, udsatte borgere har brug for.
Knud Aarup: Da vi lavede loven om de sociale tilsyn, troede vi stadig på, at der var en vis grundfaglighed tilbage i kommunerne. Den mangler alvorligt.KL og kommunerne modarbejder et stærkt social tilsyn
Knud Aarup: KL og kommunerne har forsøgt at at modarbejde at de sociale tilsyn blev tilstrækkeligt stærke, fordi de enkelte kommuner vil ikke ses over skulderen. Det er en misforstået opfattelse af, hvad kommunalt selvsyre er. At der skal ikke komme nogen udefra og bestemme.Politikerne og samfundet har givet op på at den hjælp, udsatte borgere får, gør en forskel
Knud Aarup: - Det er som om vi som samfund har accepteret, at mennesker med særlige behov, uanset om de har en funktionsnedsættelse, er psykisk syge eller har sociale problemer, så må det koste 50 milliarder. Man har accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af.
Om sit eget ansvar som tidligere direktør i socialstyrelsen og medvirkende til at udforme lovgivningen om de sociale tilsyn siger Knud Aarup:
- Vi troede dengang, at når vi så 10 år frem, så ville vi se tilbage og sige at denne her lov var der, vi for alvor forbedrede indsatsen og løftede bunden (af de dårligste bosteder, red.). Det er vi ikke lykkedes med. Det er jeg ret træt af.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har foreholdt kritikken for KL. I et skriftligt svar skriver formand for Socialudvalget, Ulrik Wilbek:
"Det billede, Knud Aarup tegner, genkender vi simpelthen ikke – så den kritik må stå for hans egen regning.
Vi og kommunerne er dybt bekymrede over de sager, der kommer frem. Og det understreger først og fremmest, at der er behov for både at styrke fagligheden og ledelsen på de tilbud, vi visiterer til, og sikre de rette kompetencer i sagsbehandlingen. Samtidig kalder det også på, at lovgiverne skaber rammer, som gør det sværere at etablere tilbud for egen vindings skyld"
Han tilføjer, at 98 procent af tilsyn på landets bosteder ikke giver anledning til bemærkninger, og at KL ønsker et mere "fokuseret" tilsyn.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har desuden foreholdt kritikken for Social- og Boligministeriet.
Socialminister Sophie Hæstorp Andersen har ikke haft mulighed for at stille op.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her