Norsk by har stor succes: Nu skal Fyn gøre kunsten efter
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
I Bergen har de stor succes med den medieby, som også kommer til Odense. De deler ud af deres gode erfaringer.
I Bergen i Norge har de stor succes med den medieby, som Odense skal forsøge at gøre kunsten efter inden 2021.
“Vi skal være verdens største inden for al type medieproduktion”
Media City Bergen huser både den norske TV 2, flere aviser, regional-tv og et universitet i et hus. De har stor succes med projektet, og for alle parter er der én meget vigtig hovedregel.
- Vi taler sammen, og vi skaber de gode løsninger sammen, siger Hårvard Tveit, der er iværksætter ved Everviz, som er en del af mediehuset.
Medier går sammen: Odense skal være Danmarks mest attraktive medieby
De største medievirksomheder på Fyn og Syddansk Universitet har i dag etableret Media City Odense med Odense Kommune som tæt samarbejdspartner
Ved et stiftende møde på Kvægtorvet i TV 2s hovedkontor har Odenses største medievirksomheder og Syddansk Universitet fredag indgået et samarbejde. Odense Kommune deltager som samarbejdspartner.
“Som by har Odense de helt rigtige forudsætninger for at skabe et unikt medieknudepunkt i Danmark”
Sammen etablerer de Media City Odense, der har til formål at skabe en national førerposition for Odense inden for medier og medieteknologi.
Bag initiativet står Jysk Fynske Medier, TV 2 Danmark, TV 2/Fyn og Syddansk Universitet med Odense Kommune som samarbejdspartner. Parterne har lavet en aftale om at give projektet Media City Odense økonomisk og strategisk support gennem de kommende år.
Et af de første skridt efter fredagens etablering bliver at ansætte en direktør for Media City Odense, som skal tiltræde inden udgangen af 2020.
Bergen og Hamborg som inspirationskilde
Det nyindgåede samarbejde er inspireret af lignende mediesamarbejder i Bergen og Hamborg. Især den succesfulde medieklynge i Bergen, der hyppigt får besøg af medievirksomheder fra hele Europa, har lagt grundstenene for samarbejdet.
Både TV 2 Danmark og TV 2/Fyn har været blandt de besøgende i Bergen. Og byen har mange fællestræk med Odense. Bergen er nemlig hovedsæde for en landsdækkende tv-station - TV 2 Norge - og hjemsted for to aviser, regional-tv og et universitet.
En anden inspiration har været den odenseanske robotklynge, hvor et strategisk samarbejde mellem private virksomheder, Odense Kommune og Syddansk Universitet har gjort Odense til Danmarks største og vigtigste hjemsted for robotindustri.
- Som by har Odense de helt rigtige forudsætninger for at skabe et unikt medieknudepunkt i Danmark. Vi har veletablerede, seriøse medier, en topklasse uddannelsesinstitution, globale techvirksomheder og en central placering midt i landet. Det er optimale forhold for at tiltrække dygtige folk og gøre Odense endnu stærkere som medieby, og det står kommunen naturligvis bag, siger Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juel (S) i en pressemeddelelse.
- Media City Odense er et ualmindeligt interessant samarbejde, og vi håber igen – i kraft af vores uddannelser inden for medievidenskab, journalistik og teknik samt forskning i blandt andet kunstig intelligens – at kunne medvirke i et projekt, der kan skabe markante resultater, siger Jens Ringsmose, der er dekan for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet.
Rekrutteringsmulighederne forbedres
Medievirksomhederne bag samarbejdet håber desuden, at etableringen af Media City Odense vil gøre det mere attraktivt for kompetent arbejdskraft at rette deres jobsøgning mod Fyn.
- Vi oplever allerede nu udfordringer med at tiltrække stærke, digitale kompetencer, og de udfordringer bliver større fremover. Vi tror og håber, at Media City Odense-samarbejdet og yderligere fokus på uddannelse kan gøre det endnu mere interessant for medarbejdere med digitale kompetencer at tage job i Odense, siger administrerende direktør for Jysk Fynsk Medier Jesper Rosener.
“Der opstår nye energier, muligheder og synergier, når man arbejder tæt på hinanden”
TV 2s administrerende direktør Anne Engdal Stig Christensen glæder sig over, at Odenses medievirksomheder, universitetet og kommunen alle er gået sammen for at sætte et højt ambitionsniveuau for byens medieudvikling.
- Med hovedkontor i Odense har vi stor gavn af et velfungerende medielandskab i byen. Hos medieklyngerne i Bergen og Hamborg er det lykkedes at skabe vækst og dynamik, når kræfterne samles, og vi håber, at Media City Odense kan gøre det samme, siger Anne Engdal Stig Christensen.
- På den korte bane kan vi få bedre mulighed for at rekruttere kompetencer, der er svære at nå – eksempelvis inden for data og digital udvikling – og i næste fase håber vi at bidrage til, at der opstår selvstændige succesfulde projekter og for eksempel startup-virksomheder, som vi på den lange bane også kan få gavn af, siger hun.
Samarbejde giver ny energi
TV 2/Fyn er den mindste af virksomhederne blandt stifterne, men med direktør Esben Seerup og den nuværende bestyrelsesformand Peter Zinck i spidsen, har stationen været med til at drive idéen om Media City Odense frem. TV 2/Fyns ledelse og bestyrelse har også besøgt Bergen og har derfor med egne øjne set, hvad et klyngesamarbejde kan.
- Der opstår nye energier, muligheder og synergier, når man arbejder tæt på hinanden, og den slags kan ikke forudsiges fra et centralt placeret skrivebord eller planlægges via Excel-ark. Blandt virksomheder opleves det ofte, at man holder på hemmeligheder over for hinanden, men man glemmer, at når man åbner sig for samarbejde, får man også ting tilbage, siger TV 2/Fyn-formand Peter Zinck, der til daglig er forretningsudvikler og indehaver af Herman Zinck Holding ApS.
Også Odenses største reklamebureau Nørgård Mikkelsen er engageret i arbejdet med Media City Odense. Herfra glæder bestyrelsesformand Erik Laumand sig over, at byens selvtillid og selvforståelse er kommet så langt, at Odense nu sætter gang i et strategisk mediesamarbejde.
- Alle virksomheder i mediebranchen – uanset størrelse – skal udvikle deres kompetencer inden for eksempelvis data, tech og kommunikation, hvor de ikke altid kan være på hjemmebane. Det er en voldsom opgave for den enkelte virksomhed, og det er et stort perspektiv i Media City Odense, at vi får mulighed for at udvikle og sikre de nødvendige kompetencer i fællesskab, siger Erik Laumand.
Media City Bergen
- Etableret for tre år siden
- Huser X antal medier - blandt andet Norges TV 2, flere aviser og et universitet
- Over 1200 medarbejdere i hele huset
De små bliver større
Mediehuset blev etableret for tre år siden og består af både store og små virksomheder. Det er vigtigt, at de små medier og virksomheder får en hjælpende hånd ind i samarbejdet. Det er nemlig også en fordel for de store virksomheder.
- For hvert eneste nye selskab, der kommer på plads, jo større bliver vi alle. Vi sætter systemet sammen, så vi kan tilbyde en større løsning, siger Petter Ole Jakobsen, der er direktør i Vizrt.
Vizrt startede også som en af de små spillere, men er i dag en af verdens største medieteknologiske virksomheder med over 650 ansatte. For dem har samarbejdet også et klart mål.
- Vi skal være verdens største. Ikke kun inden for TV-grafik, men inden for al type medieproduktion, siger Petter Ole Jakobsen.
Odense skal gøre kunsten efter
Fredag blev der indgået en aftale mellem Odenses største medievirksomheder og Syddansk Universitet.
De vil sammen etablere Media City Odense, der har til formål at skabe en national førerposition for Odense inden for medier og medieteknologi.
- Hos medieklyngerne i Bergen er det lykkedes at skabe vækst og dynamik, når kræfterne samles, og vi håber, at Media City Odense kan gøre det samme, siger Anne Engdal Stig Christensen, der er TV 2s administrerende direktør.
Corona-sparerunde: Stort mediehus skal fyre op til 100 ansatte
Jysk Fynske Medier forventer at nedlægge cirka 100 stillinger. Coronakrisen har ramt hårdt.
Jysk Fynske Medier, der blandt andet står bag Fyens Stiftstidende, skal igennem en sparerunde og regner med en besparelse, der svarer til 100 medarbejdere.
Det skriver fagbladet Journalisten.
Det er den anden store sparerunde, Jysk Fynske Medier er igennem på kort tid. I efteråret 2019 blev cirka 150 stillinger nedlagt.
Værre end ventet
Medarbejderne var forberedt på, at der ville komme en sparerunde. Men at den skulle blive så slem, som det er tilfældet, var ikke ventet, før coronakrisen ramte Danmark.
Mediehuset er nemlig hårdt ramt økonomisk af epidemien.
- Det viser sig, at der er et fald i annonceindtægterne, som man vurderer vil beløbe sig til 60 millioner kroner årligt fremover. De beregninger bygger på virkningerne af finanskrisen og det fald, der kom derefter.
- Rosener (Jesper Rosener, direktør i Jysk Fynske Medier, red.) kalder det et trappetrin, man går ned på, og det trappetrin vinder vi ikke tilbage, siger Per Schultz-Knudsen, tillidsmand i mediehuset, til Journalisten.
De håber også at skabe flere arbejdspladser og gøre det mere attraktivt for kompetent arbejdskraft at rette deres jobsøgning mod Fyn.
Ligesom det er gjort i Bergen, der har over 1200 mennesker igennem deres mediehus dagligt.
Norges mest attraktive journalistuddannelse
220 af dem er journaliststuderende, og de går på landets mest populære journalistuddannelse med ti ansøgere per studieplads.
Og det er der måske en grund til.
- Vi kan se, at det første kuld af journaliststuderende, som vi sender ud i år, alle sammen har job, når de er færdige, siger Per Leif Ole Larsen, institutleder på medieuddannelsen på Bergens Universitet.
Det er endnu uvist, om mediebyen i Odense skal huse en journalistuddannelse på samme måde som i Bergen. Generelt er der mange ting, der skal på plads. Men direktøren for mediebyen i Bergen har alligevel et godt råd til danskerne.
- De skal bidrage og være tålmodige. De skal tænke på opbygningen af klyngen, som er meget større end dem selv, siger Anne Jacobsen, direktør for Media City Bergen.
Følg med live: Novo Nordisk præsenterer fabrikken i Odense
kopieret!
Det præcise omfang af Novo Nordisks byggeri har været uvist indtil i dag, hvor Novo Nordisk endelig afslører planerne med den nye produktions-facilitet.
Følg med live her på siden, når virksomheden holder doorstep fra klokken 10.45 på byggepladsen.
Novo Nordisks topchef Lars Fruergaard gæster byggepladsen, og vil stille op til nogle få spørgsmål fra de fremmødte medier.
Doorstep med Novo Nordisk
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Nu løfter Novo Nordisk sløret - skyder 8,5 milliarder i gigant-fabrik
kopieret!
Vi har længe kendt til Novo Nordisk-indtoget i Odense, men det præcise omfang har været uvist indtil i dag, hvor Novo Nordisk endelig afslører planerne med den nye produktions-facilitet.
Det sker i forbindelse med at Novo Nordisks topchef Lars Fruergaard gæster byggepladsen.
1.000 mennesker skal bygge fabrikken, og mange arbejder allerede på stedet, som ifølge Novo Nordisk kommer til at give fast arbejde til 400 mennesker samt en god portion eksterne arbejdere.
Hele projektet kommer til at beløbe sig til 8,5 milliarder kroner, oplyser Novo Nordisk i en pressemeddelelse.
Investeringen markerer første gang i dette århundrede, at Novo Nordisk bryder jorden i Danmark ved etablering af et helt nyt produktionssted.
Enormt mange kvadratmeter
Novo Nordisk vil bygge en topmoderne produktionsfacilitet i Odense, som skal klargøre medicin til sjældne sygdomme - blandt andet den sjældne blodsygdom hæmofili. Samtidig skal der opføres et lager på over 40.000 kvadratmeter.
- Produktionsanlægget er baseret på avanceret teknologi og innovativt udstyr for at sikre den højeste kvalitet til patienter over hele verden. Samtidig vil denne investering hjælpe med at imødekomme den voksende globale efterspørgsel efter vores medicin, siger Henrik Wulff, koncerndirektør med ansvar for produktion, kvalitet og IT i Novo Nordisk.
Allerede 1. september 2023 kunne TV 2 Fyn som det første medie afsløre Novo Nordisks planer for Odense.
Novo Nordisk planlægger gigantisk byggeri i Odense
Novo Nordisk, der er landets største virksomhed, har fremskredne planer om at etablere produktion i Tietgenbyen i Odense. Det bekræfter Novo Nordisk over for TV 2 Fyn.
Den globale medicinalkoncern med hovedsæde i Bagsværd og produktion i Kalundborg er på vej til Odense.
- Aftalen er ikke endelig, og vi afventer resultatet af forskellige undersøgelser. Dét sagt, så er vi meget tilfredse med denne mulighed for at udvide vores produktion i Odense, da der i dag er flere og flere mennesker, der har brug for vores medicin, end vi kan hjælpe, siger Kristina Lee, der er funktionschef for faciliteter og relaterede services hos Novo Nordisk.
Ifølge TV 2 Fyn oplysninger er der tale om et byggeri i milliardklassen og et markant antal nye arbejdspladser.
To politiske udvalg i Odense Kommune har i denne uge godkendt, at kommuneplanen kan ændres, og at der kan indledes en VVM-undersøgelse for en farmaceutisk virksomhed.
Navnet på selskabet bliver ikke nævnt i dagsordenerne.
Novo Nordisk, som har en markedsværdi på svimlende 2.500 milliarder kroner, har afgørende betydning for dansk økonomi. Både bruttonationalproduktet og overskuddet på betalingsbalancen ville være betydeligt mindre uden Novo Nordisk.
Medicinalvirksomhedens vækst skyldes i høj grad international succes med slankemidlet Wegovy og diabetesmedicinen Ozempic.
Glad for muligheden i Odense
Virksomheden, der er mere værdifuld end Samsung, Coca Cola og McDonald's, kan få kæmpe betydning for Odense.
I denne uge har By- og Kulturudvalget indledt en proces, der skal tilpasse kommuneplanen og senere en lokalplan, så en stor virksomhed kan etablere sig på 84 hektar - svarende til hele 118 fodboldbaner - i den nordlige del af Tietgenbyen.
Novo Nordisks ønsker til byggeriet både i forhold til omfang og højde kan ikke lade sig gøre med den nuværende kommuneplan.
Udvalget godkendte onsdag, at der indledes en proces henimod nye planer, så virksomheden kan opføre det, den ønsker på arealet.
Planarbejde i gang
Samtidig har Klima- og Miljøudvalget igangsat forarbejdet til en VVM-redegørelse, som skal klarlægge konsekvenserne for naturen og lokalmiljøet af virksomhedens planer.
De 84 hektar, der er placeret mellem Østre Ringvej, Niels Bohrs Allé og erhvervsområdet Tietgenbyen mod syd, ejes af Odense Kommune og udgør næsten en tredjedel af hele Tietgenbyens areal på 270 hektar.
I dag er der landbrugsproduktion på arealet, men der er også både fredskov og to mindre søer, der er omfattet af Naturbeskyttelseslovens paragraf 3 i området.
Ifølge et debatoplæg til en miljøkonsekvensrapport for Tietgenbyen Nord, som Klima- og Miljøudvalget behandlede tirsdag, hedder det, at ”der vil være tale om hjælpeprocesser til virksomhedens egentlige farmaceutiske produktion, der foregår på andre lokaliteter”.
Og videre står der: ”Det ligger på nuværende tidspunkt ikke fast, hvilke processer der vil blive placeret på området, men mulige aktiviteter indebærer samling af produkter, pakkeri af produkter, plastproduktion til produkter og lignende.”
Ifølge oplægget bliver der altså ikke tale om egentlig produktion af farmaceutiske produkter, men produktionsbygningerne forventes at være i drift døgnet rundt hele året.
Klima- og Miljøudvalget godkendte igangsætning af en VVM-redegørelse om konsekvenserne for naturen og miljøet i området.
Det er virksomheden selv, der har anmodet kommunen om at få gennemført en frivillig VVM-undersøgelse.
Af dagsordenen fremgår det også, at et afslag på igangsætning af en VVM-redegørelse kunne få den konsekvens, at virksomheden skrinlagde sine planer.
Stor arbejdsplads
- Helt generelt møder vi desværre en række udfordringer, når vi ser på muligheder for at udvide i Danmark. Det gælder f.eks. udfordringer med at sikre nok kvalificeret arbejdskraft og den nødvendige infrastruktur, siger Kristina Lee.
Allerede i sidste måned søgte Novo Nordisk efter en projektleder, der har erfaringer med planlægning og udførelse af infrastruktur og byggeprojekter.
Ifølge opslaget får projektlederen sin primære arbejdsplads i Odense.
Det fremgår dog ikke af jobopslaget, om det har forbindelse med Novo Nordisk planer i Tietgenbyen.
- Det er udfordringer, som vi ser muligheder for at løse i Odense, ligesom nærheden til vores nuværende danske produktionslokationer på Sjælland, som der i givet fald vil være et tæt samarbejde med, tæller på plussiden. Det er samtidig vigtigt for os, at vi får skabt en bæredygtig løsning, der forbedrer naturkvaliteten og biodiversiteten i området, hvilket er i tråd med vores miljøstrategi, siger Kristina Lee.
Ifølge virksomhedens planer vil produktionen i Tietgenbyen kunne begynde om fem år i den nordlige del af projektområdet. Men først om 15 år vil området være helt færdigbygget.
Samme dag kunne virksomheden fortælle, at der både ville blive brug for faglærte og ufaglærte arbejdere.
Dengang var det dog også planen, at der ville blive brug for “nogle tusinde medarbejdere”, lød det. Et tal der med dagens meddelelse er blevet reduceret til 400 stillinger.
Novo bekræfter: Tusinder af arbejdspladser kan være på vej
- Det er nogle tusinde arbejdspladser, der er tale om, afslørede Kristina Lee, der er funktionschef for faciliteter og relaterede services hos Novo Nordisk, da hun torsdag eftermiddag talte med TV 2 Fyn om de fremskredne planer for at åbne en produktion i Odense.
Adspurgt, om jobopslag fra Novo Nordisk, som er dukket op for nyligt, har med Odense at gøre, svarer hun:
- Det kunne sagtens være, det vil jeg slet ikke afvise. Vi ved, at rekruttering tager tid.
Hun kan endnu ikke oplyse hvilken form for produktion der skal ligge på Fyn.
Hun kan dog afsløre, at der vil blive arbejde for underleverandører at lave i Odense. Blandt andet rengøring og kantine forestår firmaet ikke selv.
Klar i 2027
Byggeriet er allerede i gang, og virksomheden forventer, at man kan tage fabrikken i brug i 2027.
- Vi er stolte af at bygge videre på vores arv i Danmark og ser frem til at begynde denne rejse i Odense, en attraktiv by med et dynamisk lokalsamfund og en talentfuld arbejdsstyrke, siger koncerndirektør Henrik Wulff.
Fabrikken i Odense skal bygges med respekt for den omkringliggende natur, hedder det i pressemeddelelsen. Derfor plantes over 4.000 nye træer, og landskabet omkring fabrikken kommer til at byde på søer, skove og offentlige pladser.
Bygningerne udstyres også med solceller, som skal være med til at producere den strøm fabrikken skal bruge.
Gigantisk virksomhed
Novo Nordisk er de seneste år stormet frem med medicinen Wegovy mod overvægt og Ozempic mod diabetes. I 2023 eksporterede virksomheden for 118 milliarder kroner, hvilket udgjorde 12,4 procent af den samlede danske vareeksport.
Virksomheden beskæftiger på verdensplan 72.000 mennesker, heraf 29.000 i Danmark. De er også til stede i 80 lande og markedsfører produkter i 170 lande i hele verden.
I 2023 betalte Novo Nordisk 14,7 milliarder kroner i virksomhedsskat, mens medarbejderne bidrog med 7,7 milliarder i skat til statskassen.
Politiaktion midt i Odense - politifolk set med skjold
kopieret!
Der er både politi og beredskab til stede i Odense centrum mandag morgen. Der er ifølge vagtchef hos Fyns Politi, Steen Nyland i gang i en politiforretning på Hotel Odeon, som han på nuværende tidspunkt ikke kan give flere oplysninger om.
- Vi er inde på Hotel Odeon, mere kan jeg ikke sige lige nu, lyder det.
Fyns Politi siger til TV 2, at det ikke er en situation, der "udgør en fare for offentligheden". Politiet håber snart at være færdige med arbejdet, lyder det.
Ifølge TV 2 Fyns reporter er der netop gået ambulancefolk ind. Politifolk er ligeledes set gående i samlet flok med skjolde ned ad en gang, kan det ses udefra.
Odense Letbane kører i den forbindelse ikke på strækningen Kongensgade og Østerbæksvej - der indsættes erstatningsbusser, lyder det fra selskabet.
TV 2 Fyn holder øje med situationen.
1200 dyr er dumpet i æsker i løbet af året
kopieret!
1192 kæledyr er i årets løb blevet dumpet af deres ejere og overladt til deres egne skæbne. Det skriver Dyrenes Beskyttelse i en pressemeddelelse.
På Fyn er tallet 152 efterladte dyr i 2024.
Dyrene efterlades i alt fra skotøjsæsker til tasker og transportbure. Særligt dyreunger er i stor risiko, når de efterlades på den måde, siger internatchef Karina Fisker.
- Sult, tørst eller kulde er en virkelig grusom måde at dø på, og det gør dumping til en dybt uansvarlig handling.
- Vi siger det igen og igen, men hvis man ikke længere kan tage sig af sit kæledyr, så er dumping ikke løsningen, siger hun.
Det er især katte og killinger, der fylder i statistikken over dumpede dyr.
Gigantisk fabrik kaldes "lille" i Novo-skala
kopieret!
Selvom fabrik og lager for 8,5 milliarder kroner lyder af meget, så hører det faktisk til i den lille kategori for Novo Nordisk ifølge analytiker for TV 2 Business Jens Nymark.
Det siger han til TV 2 på dagen hvor Novo Nordisk har udsendt pressemeddelelse om virksomhedens investering i en ny fabrik i Odense, som skal bygges af 1.000 mennesker og beskæftige 400 mennesker fast, når fabrikken står færdig i 2027.
De 400 arbejdspladser er markant færre, end hvad Novo selv meldte ud i TV 2 Fyn sidste år. Her lød det, at fabrikken ville give “nogle tusinde arbejdspladser”.
Novo bekræfter: Tusinder af arbejdspladser kan være på vej
- Det er nogle tusinde arbejdspladser, der er tale om, afslørede Kristina Lee, der er funktionschef for faciliteter og relaterede services hos Novo Nordisk, da hun torsdag eftermiddag talte med TV 2 Fyn om de fremskredne planer for at åbne en produktion i Odense.
Adspurgt, om jobopslag fra Novo Nordisk, som er dukket op for nyligt, har med Odense at gøre, svarer hun:
- Det kunne sagtens være, det vil jeg slet ikke afvise. Vi ved, at rekruttering tager tid.
Hun kan endnu ikke oplyse hvilken form for produktion der skal ligge på Fyn.
Hun kan dog afsløre, at der vil blive arbejde for underleverandører at lave i Odense. Blandt andet rengøring og kantine forestår firmaet ikke selv.
Men ifølge Jens Nymark stopper det ikke her.
- Når man kender ledelsens tankegang, er der al grund til at tro på, at mange flere milliarder bliver sendt mod Fyn de kommende år, og at Novo Nordisk vil skabe Danmarks fjerde ’Novo-by’ efter Kalundborg, Hillerød og området omkring hovedkontoret i Bagsværd.
Den fynske investering kommer i kølvandet på flere milliardinvesteringer i det danske marked de senere år. Alene i 2023 investerede Novo Nordisk 90 milliarder kroner i primært produktionsfaciliteter flere steder på Sjælland.
I øjeblikket beskæftiger Novo Nordisk over 5.000 mennesker i Danmark blandt andet i Kalundborg, Hillerød og Bagsværd.
Novo Nordisk i tal
Novo Nordisks eksport udgjorde i 2023 12,4 procent af den samlede danske vareeksport. Eksporten var på samlet 118 milliarder kroner.
Virksomheden betalte i 2023 i alt 14,7 milliarder kroner i selskabsskat. I 2022 var tallet 9,2 milliarder.
Shampoo, kanelgifler og deodorant - julehjælper i chok over fattige børns ønsker
kopieret!
Pernille Danielsson står i første række som vidne til et Danmark, der angiveligt er ved at knække over i rig og fattig.
- Det er familier, der oprigtigt mangler mad i hverdagen. De bliver glade for, at der står en shampoo i badeværelset, fordi det måske ikke er det, de kan prioritere hver gang, siger Pernille Danielsson.
Hun har tilbudt privat julehjælp de sidste 12 år. Og de økonomiske problemer er tydelige i børnenes ønskesedler.
- De ønsker sig shampoo, kanelgifler, deodorant og fredagsslik. Ting, som mange andre børn måske tager for givet.
Men særligt én familie gjorde stærkt indtryk på Pernille Danielsson i år.
De er dem, de andre børn ikke vil lege med
I alt har Pernille Danielsson modtaget svimlende 400 ansøgninger om julehjælp i år. Men hun har kun overskud til at hjælpe fire.
Derfor besøger hun i udvælgelsesprocessen de familier, hun hjælper. I år går hjælpen blandt andet til en familie bestående af mor og to drenge på 14 og 16 år.
- Jeg har aldrig set en mor med så dårlig økonomi, fortæller Pernille Danielsson.
Økonomiske problemer, der sætter spor helt ned i børnenes ønskesedler.
For trods muligheden for at få opfyldt nogen større ønsker i år, er drengenes ønsker beskedne. Der er ingen PlayStation på ønskelisten. Til gengæld ønsker den 14-årige dreng sig blandt andet ”Pepsi Max til om fredagen”.
- Børnene føler sig dårligere stillet, de er isolerede. Og de bliver dem, de andre børn ikke vil lege med, fordi de ikke har det sidste nye tøj, siger Pernille Danielsson.
Hvornår er man fattig i Danmark?
I Danmark har vi ingen fattigdomsgrænse, men ifølge OECD’s måde at måle fattigdom på, har vi ca. 47.200 fattige børn i Danmark.
De er ikke så fattige, at de ikke får mad eller har tøj på kroppen. Men de lever i det, der hedder relativ fattigdom. Det betyder, at deres forældre tjener mindre end det, danskerne tjener i gennemsnit.
I de familier er der fx ikke råd til, at børnene kan gå til fodbold eller gymnastik, og hvis cyklen bliver stjålet eller går i stykker, så er der ikke råd til en ny. Det kan få børnene til at føle sig udenfor, fordi de for eksempel ikke kan gå til sport ligesom deres klassekammerater.
Og ifølge Danmarks Statistik er børne fattigdommen steget i Danmark for første gang i siden 2017.
Kilde: UNICEF og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Flere fattige rækker ud efter hjælp
Ifølge Pernille Danielsson er efterspørgslen på julehjælp steget markant.
- De første år som julehjælper fik jeg kun 20 ansøgninger. I år skulle jeg vælge mellem 400. Og historierne er blevet mere barske, fortæller hun.
En udvikling hjælpeorganisationerne også oplever.
Hos Blå Kors har de i år modtaget 2.074 ansøgninger fra familier på Fyn. I 2023 søgte 1.846 familier på Fyn.
Og tilbage i 2020 var det kun 713 familier, der søgte julehjælp hos Blå Kors på Fyn.
“Julemandens” hjælpere
Heldigvis står Pernille Danielsson ikke alene med opgaven.
Flere gange om ugen ringer det på døren i hjemmet i Munkebo. Her bliver der leveret pakker og mad fra hele landet.
For på Facebook bliver hendes opslag delt i øst og vest, og hver dag får hun henvendelser fra personer, der gerne vil hjælpe.
- Jeg fornemmer og mærker at den almene dansker rigtig gerne vil hjælpe til, siger Pernille Danielsson.
Marianne Daugaard fra Kerteminde er en af dem, der kommer forbi hvert år, fordi Pernilles fortællinger rører hende, fortæller hun.
- Det er så tankevækkende, at man i Danmark egentlig kan have det så svært som de her familier har.
20., 21., og 22. december kører Pernille Danielsson ud med hjælpen - og hun håber, at det er en jul, familierne ikke glemmer.
Blæsten aflyser færgeafgange
kopieret!
Det blæser kraftigt mandag morgen, og det betyder blandt andet aflyste færgeafgange til og fra Ærø. Det oplyser Ærøfærgerne på hjemmesiden.
Det drejer sig om følgende afgange.
Søby - Faaborg kl. 04.40 og kl. 07.30 samt fra Faaborg afgang kl. 05.50 og kl. 09.00. Afgang fra Søby - Fynshav kl. 06.00 og kl. 09.20 samt afgang fra Fynshav - Søby kl. 07.10 og kl. 10.35 aflyses pga. kraftig vind
Nedslående melding fra meteorolog: - Man skal ikke sætte næsen op efter solskin
kopieret!
Mandagens vejr bliver lunt, men der følger både kraftig blæst og regn med i pakken.
- Vi skal ind i en ny uge med høje temperaturer for årstiden, og det er på grund af en vestenvind, og den er der også meget af lige fra morgenstunden, siger TV 2 Vejret meteorolog Jens Ringgaard.
Ved kysterne kan der sågar være tale om kuling og endnu kraftigere vindstød.
Temperaturerne vil ligge omkring ni til ti grader.
- Der skal være perioder med regn, men altså også perioder med opholdsvejr. Man skal dog ikke sætte næsen op efter solskin, siger meteorologen.
Gasudslip sender flere på sygehuset
kopieret!
Et gasudslip i et hjem på Bygmestervej i Gislev har sendt flere personer på sygehuset søndag aften.
- Vi har mistanke om, at det er en fejl på et gasfyr. Alle er sikkert ude af huset, og ingen er i livsfare, fortæller Fyns Politis kommunikationsrådgiver Mads Boel til TV 2 Fyn.
Han ønsker ikke at oplyse, hvor mange personer der opholdt sig i boligen.
Både politi og beredskab har været til stede med flere vogne.
Fyns Politi understreger, at gasudslippet ikke udgør en fare for andre beboere i området.
Jesper har paranoid skizofreni: - Når jeg spiller fodbold, har jeg en aftale med stemmerne
kopieret!
Når Jesper Ødegaard-Frederiksen spiller fodbold, kan han aftale med stemmerne i sit hoved, at han gerne vil hygge sig.
- Så kan man få et lille frirum, siger han.
Han lider af paranoid skizofreni og var søndag mødt op til julecup for socialt udsatte i Næsbyhallerne.
Det er Landsforeningen af Væresteder, der arrangerede stævnet, hvor brugere af væresteder landet over kunne være med til at spille fodbold.
- Når vi så mødes med hinanden, ser vi ikke diagnoserne, så ser vi bare de mennesker, vi er. Og det, synes jeg, er smukt, siger Jesper Ødegaard-Frederiksen.
Formstærke fynboer overhaler Aalborg i toppen af isligaen
kopieret!
Odense Bulldogs ligner mere og mere et hold, man skal regne med i denne sæson i den bedste ishockeyrække, Metal Ligaen.
Med en 4-1-sejr over Aalborg Pirates overhalede de formstærke fynboer søndag eftermiddag netop aalborgenserne i tabellen og er nu nærmeste forfølger til suveræne Herning Blue Fox.
Det var Odenses femte sejr på stribe, mens Aalborg er i gang med en mindre opløftende stime. Holdet har tabt tre gange i træk og taber terræn i topstriden.
Resultatet betyderne, at de to hold ligger side om side med 47 point på anden- og tredjepladsen. Odense er dog bedst indbyrdes og har spillet tre kampe færre end Aalborg.
Pakkede gaver ind for et vigtigt budskab
kopieret!
Hvis du søndag lagde vejen forbi Rosengårdcenteret, havde du mulighed for at få pakket din gave ind af HK Ungdom. Så længe du gav et smil tilbage.
HK Ungdom pakkede gaver ind for at sætte fokus på den hårde tone i butikkerne.
- Det med at få en sviner kan være lige så hårdt som at få en sten i hovedet på en byggeplads, siger forperson i HK Ungdom, Asbjørn Frier.
Johnny forsvarede ung kassemedarbejder - så eskalerede det fuldstændig
- Hvis vi skal slås, skal du skynde dig, for Brugsen lukker snart, hørte Johnny Lind-Rasmussen sig selv sige kort efter, han havde konfronteret en vred kunde i supermarkedet.
Næse mod næse stod de to helt tæt. Johnny Lind-Rasmussen med favnen fuld af varer.
Inden da havde den vrede kunde givet en ung kassemedarbejder det, Johnny Lind-Rasmussen kalder verbale tæsk.
- Jeg følte virkelig, han rev den unge pige fra hinanden. Det var simpelthen ikke okay. For mig handlede det om at få ham væk fra hende og flytte fokus over på mig, fortæller Johnny Lind-Rasmussen.
Det hele begyndte et par minutter før.
Fysisk konfrontation
En undersøgelse fra HK handel viser, at 80 procent af de adspurgte butiksansatte har oplevet, at kunder har talt grimt eller nedladende til dem inden for det seneste år.
Ifølge Johnny Lind-Rasmussen var oplevelsen i Super Brugsen “langt over alle grænser”.
Optrinnet begyndte, da mandens varer var kørt gennem kassebåndet. Lige bag ham stod Johnny Lind-Rasmussen med sine varer.
- Hun siger beløbet, og så kigger han ondskabsfuldt på hende og læner sig frem mod hende, så hun rykker sig tilbage. “Roastbeefen står til 12 kroner, den er gået ind til 14”, siger han så, fortæller Johnny Lind-Rasmussen.
Den unge kassemedarbejder henviste kunden til bageren med beskeden om, at hun ikke kunne ændre prisen.
- “Er det, fordi du ikke gider”, siger han surt, og så afbryder jeg, for jeg kan se, at hendes underlæbe dirrer, og hænderne ryster.
- Jeg tror ikke, hun kan eller må tage penge ud af kassen, siger jeg. Og så stiller han sig næse mod næse og siger, jeg ikke skal blande mig. Allerede der havde jeg fået nok af ham, fortæller Johnny Lind-Rasmussen.
Undskyldning
Da begge kunder var igennem kasseområdet, konfronterede Johnny Lind-Rasmussen kunden. Han bad ham gå over og give den unge pige en undskyldning.
- Det eskalerede fuldstændig. Jeg var også i chok, men jeg var sgu sur på ham.
Johnny Lind-Rasmussen forlod Super Brugsen. Uden at være blevet slået, men også uden en undskyldning.
Han har efterfølgende tænkt over, om han var skyld i, at det endte, som det gjorde.
- Var det rigtigt at konfrontere ham? Hans reaktion mod mig har sikkert også taget voldsomt på pigen. Men jeg er ikke i tvivl om, at vi skal blande os. Det er vi for få, der gør. Jeg er ikke skyld i, at det eskalerede. Det er han, fortæller Johnny Lind-Rasmussen.
Den unge piges mor har efterfølgende skrevet en kommentar til Johnny Lind-Rasmussens facebookopslag. Her takker hun ham for at sige fra på hendes datters vegne.
Ligeledes har brugsuddeler Flemming Larsen skrevet tak for opbakningen til medarbejderen. Han skriver, at han vil følge op på sagen.
En af dem, der pakkede gaver ind, har selv oplevet den dårlige tone på egen krop.
- Du kan ikke finde ud af dit arbejde, og du burde tage dig en ordentlig uddannelse. Det gør jo ondt, når man får sådan nogle kommentarer, siger Noah Ejlertsen, der er frivillig i HK Ungdom.
Norsk kritik af fynsk EM-stjerne
kopieret!
Odense Håndbolds Helena Elver bliver kritiseret for sit angrebsspil af TV 2 Norges ekspert Bent Svele og håndboldspiller Stine Skogrand.
Det skriver B.T.
Helt konkret går kritikken ud på, at Elver løfter sine ben, når hun bliver tacklet og dermed får det - ifølge kritikerne - til at se mere alvorligt ud, når hun falder ned.
- Vi har helt sikkert lagt mærke til Elvers fald. Det sker nogle gange i løbet af en kamp. Det er svært, hvis man føler, at man ikke giver en hård tackling, siger hun til avisen.
Ifølge Elver løfter hun benet for at beskytte sig selv efter tre alvorlige korsbåndsskader.
Elver og resten af holdet møder Norge i finalen søndag aften klokken 18.
Ny lov lukker 40 år gammel bankoklub
kopieret!
Banko!
Sådan lyder det for sidste gang i aften over walkie-talkien i Hesselager og omegns privatradioklub.
- Det er jo frygteligt, siger formand Kim Kristensen.
En ny lov betyder nemlig, at det ikke længere er lovligt for dem at afholde walkie-banko.
- Jeg tror simpelthen, at man har glemt den del, der omhandler private radioklubber, siger Kim Kristensen.
Men han er klar til at tage kampen op for at kunne få lov til at blive ved med at afvikle walkie-banko.
Banko, skifter
Bankoklubben spillede for første gang i 1979 og har siden spillet hver anden søndag i vinterhalvåret.
- Der er så meget kultur og nostalgi i det her, siger Kim Kristensen.
Spillet foregår ved, at der på radiostationen sidder en opråber, der sender tal ud gennem walkie-talkierne til dem, der sidder derhjemme og spiller med.
Når de har banko, melder de det ind over deres walkie-talkie.
På deres bankoplade har spillerne et kortnummer, som oplæseren kan taste ind i sin computer. På den måde er der helt styr på, om det nu også er rigtigt, at de har banko.
Men når året skifter til 2025, kan bankoklubben, der i dag har omkring 75 medlemmer, ikke længere få lov at holde walkie-banko.
I loven står der nemlig, at man skal være fysisk sammen for at kunne afvikle banko lovligt. Derfor ser formanden ikke nogen anden udvej, end at Hesselager og omengs privatradioklub må lukke.
Bekymret for borgere
Ifølge Kim Kristensen mødes mange af medlemmerne i små hold på mellem to og ti mennesker hjemme hos hinanden, hvor de spiller sammen. Men hvis klubben må lukke, frygter han, at mange mister deres fællesskab.
- Jeg er ikke bare bekymret, jeg er meget bekymret.
En del af klubbens medlemmer har psykiske eller fysiske udfordringer, som gør, at de ikke har mulighed for at møde op med fysisk tilstedeværelse.
- Det betyder så sindssygt meget for dem, at de har noget se frem til.
Netop derfor kommer Kim Kristensen med en opfordring til alle andre, der spiller walkie-banko.
- Andre klubber må meget gerne kontakte os. Så kan vi få en fælles stemme til at råbe op, siger han.
I februar skal Hesselager og omegns privatradioklub tage den endelige beslutning om klubbens lukning på en ekstraordinær generalforsamling.
Efterskole dropper traditionsrig studietur
kopieret!
Der bliver ingen tur til Japan for Ærø Efterskoles elever næste år.
I efterskolens tre år lange levetid har skolen ellers haft en tradition med at sende alle 72 elever og lærere på en ti dage lang studietur til Solens Rige på den anden side af Jorden.
- Det er ikke foreneligt med vores værdier at flyve så langt væk fra Danmark, vi overhovedet kan komme, når det koster så tungt i co2-regnskabet, fortæller forstander Lasse Bøgeskov Andersson.
De nuværende elever på Ærø Efterskole er netop hjemvendt fra Japan. Det var sidste hold, der kom af sted.
- Jeg har været forstander i et lille års tid, og det er mit valg, at jeg ikke synes, vi skal til Japan mere, fordi jeg hellere vil lave noget, der er i tråd med vores bæredygtige profil, siger Lasse Bøgeskov Andersson.
Aflyser ikke studieturen
Fordi det netop har været en tradition at tage til Japan, har forstanderen allerede orienteret de kommende elever om studietursændringen.
- Vi har ikke fået nogle negative tilbagemeldinger, og ingen har reageret med udmeldelse. Jeg tror ikke, der er nogen, der føler sig snydt, fortæller Lasse Bøgeskov Andersson.
Det nye hold efterskoleelever bliver heller ikke snydt for en studietur, understreger han. Den bliver bare på nogle andre betingelser.
Hvorfor ikke bare droppe studieturen helt, hvis co2-forbruget er argumentet?
- Jeg synes, man kan finde rejseformer, der gør det muligt at tage ud i Europa i tog og bus, så man kan se mere end Ærø og Danmark. Det er klart, at det giver noget særligt til et efterskoleår at komme på studietur. Det er slet ikke det, vi vil undgå. Det skal bare være i andre rammer, siger Lasse Bøgeskov Andersson.
Foruden at ændre på studieturen forsøger Ærø Efterskole at gøre flere andre ting, der tilgodeser klimaet.
Blandt andet bliver der kun serveret kød én dag om ugen, der er solfangeanlæg på taget, og eleverne undervises i at vaske og tørre tøj mest bæredygtigt.
- Men hvis vi skal være ærlige, er studieturen nok den største ting, vi kan gøre noget ved, siger Lasse Bøgeskov Andersson.
Siden 1874 har der været landsdækkende hvid jul 12 gange i Danmark - og meget tyder på, at den 13. gang ikke bliver i 2024.
Med de seneste prognoser har DMI og nu også TV 2 Vejret så godt som aflivet håbet om en “jul som i de gode gamle dage”.
Der er nemlig regn- og sludbyger i gavepakkerne den 23. og 24. december. Med temperaturer omkring to til syv grader, er der ikke noget vinterligt nedbør, der vil blive liggende på overfladen, skriver TV 2 Vejret.
For at få landsdækkende hvid jul skal der om eftermiddagen juleaftensdag ligge mindst 0,5 centimeter sne i 90 procent af landet.
15. december står hvidjulsbarometeret på otte procent chance for en landsdækkende hvid jul.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her