Knap nok er brunkagerne fortæret og kransekagerne spist, før landets bagere har gang i den næste store kage-sæson; fastelavnsboller.
Selvom fastelavn først er den 27. februar, er fastelavnsbollerne allerede flyttet ind i vinduerne hos flere bagere.
I Assens Bageri blev de første fastelavnsboller solgt allerede mellem jul og nytår.
- Nogen har sagt, at det er alt for tidligt, men så køber de alligevel fire. Vi tyvstarter altid lidt før, sæsonen egentlig går i gang, fortæller Marianne Jørgensen, der er salgsmedarbejder hos bageren.
Allerede nu kan kunderne i Assens Bageri smage ti forskellige varianter af den traditionsrige fastelavnsbolle.
- Og det er kun den spæde opstart, forsikrer Marianne Jørgensen.
En gammeldags eller en med wienerbrød?
Man mener, at fastelavnsbollerne sandsynligvis stammer fra 1.600-tallets Tyskland. Ifølge gammel skik fejrede man, at fasten snart gik i gang ved at spise hvedebrød, som var forbudt i fasteperioden, som varede fra fastelavn til påske.
I dag handler fastelavn for de fleste mest om udklædning, slik eller ballade og den søde bolle - og der er siden 1.600-tallet kommet flere slags at vælge mellem.
Der findes naturligvis den gammeldags gærbolle med remonce og glasur på toppen. Siden er wienerbollen med fløde kommet til og senest en bolle af vandbakkelse med alverdens fyld.
Opskrift på fastelavnsboller
For den fynske madblogger Nicoline Sjødahl er sæsonen også allerede i fuld gang og spørger man hende, hvilken der er hendes favorit, har hun hurtigt et svar klar.
- Min yndlings er en af hver. Hvis jeg absolut skal vælge, tror jeg, det må være den gammeldags, siger hun.
Faktisk mener hun, at fastelavnsboller kan spises hele året og ikke kun frem til 27. februar, og derfor har hun også indvilget i at dele sin bedste opskrift på fastelavnsboller med TV 2 Fyns læsere.
Nicoline Sjødahl lover, at opskriften er nem, hvis bare man deler den op i bider, og så kan man altid finde tips og tricks på hendes instagramside "Det glade køkken".