Østeuropæere knokler for Grønnely:
- De sover i kældre og skurvogne og arbejder både dag, nat og weekend
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Når bygge- og udlejningsfirmaet Grønnely køber tomme ejendomme i Danmark for at ombygge dem til lejeboliger, bliver ombygningen udført med østeuropæisk arbejdskraft. Både arbejds- og lønforhold er farlige og under al kritik, mener fagforeningerne.
Overnatning i skurvogne på byggepladser eller sovesale i kælderen på en tidligere skole. Sådan er indkvarteringsforholdene ifølge flere fagforeninger ofte for de ansatte, der får hyre hos bygge- og udlejningsfirmaet Grønnely.
Både i Langeskov på Fyn og i Gilleleje på Nordsjælland har fagforeningerne konstateret ulovlige og farlige forhold for Grønnelys ansatte.
“Det er med livet som indsats, fordi brandmyndighederne ikke er klar over, at der bor mennesker på byggepladsen”
- Vi har både oplevet, at de har boet på byggepladsen, det vil sige i en kælder på en skole, og vi har oplevet, at de har boet i en skurvogn på byggepladsen, uden at det er anmeldt. Det er med livet som indsats, fordi brandmyndighederne ikke er klar over, at der bor mennesker på byggepladsen, siger Peter Bøgh Kjærulff, der er formand for byggegruppen i 3F i Frederiksborg.
Lejere ladt i stikken: Hale af byggesjusk, aftalebrud og ulovligheder følger bygge- og udlejningsfirma
Firmaet Grønnely betegner deres boliger som eksklusive kvalitetsboliger. Men lejere i Langeskov har oplevet det stik modsatte. Firmaets lejligheder er præget af byggesjusk og ulovligheder, og firmaet påtager sig sjældent ansvar for at få udbedret fejlene.
For to måneder siden flyttede Mikkel Møller Kristensen ind i sin lejlighed på 90 kvadratmeter på Grønvej i Langeskov.
- Jeg kommer fra Nyborg, og min kæreste kommer fra Tommerup. Så vi blev enige om at mødes på midten. Lejligheden ser jo fantastisk ud på hjemmesiden, så vi tog ud og så lejligheden og skrev under med det samme, fortæller han.
Da han fik udleveret nøglen ville Kristian Blak fra firmaet Grønnely ikke være med til at lave et gennemsyn af lejligheden, fortæller Mikkel Møller Kristensen.
“Så vi lavede en liste med billeder, fejl og mangler, og det blev til 100 sider, som jeg sendte til Grønnely”
- Det gør man ikke mere, og det er ikke nødvendigt, sagde ejeren af Grønnely til den nye lejer.
Men begejstringen over den nye drømmebolig varede kun få timer. Lejligheden var langt fra i orden og var præget af en lang række graverende fejl og mangler.
- Vi tog billeder af hele lejligheden. Vi var rigtig grundige. Så vi lavede en liste med billeder, fejl og mangler, og det blev til 100 sider, som jeg sendte til Grønnely, siger han og tilføjer:
- Siden har jeg intet hørt fra dem.
Ifølge Mikkel Møller Kristensen var malerarbejdet præget af helligdage og malingklumper, og da vask og opvaskemaskine skulle tages i brug, rendte der vand ud fra skabene. Men det er langt fra de eneste problemer, de nye lejere har oplevet.
- Vi kan ikke få ordentlig varme på. Radiatoren varmer forkert, og ventilerne står og banker. Vi har sendt mail og sms til dem, men hører ingenting, siger Mikkel Møller Kristensen.
Derudover slår gulvet i stuen sig, og der er mærker og ridser i karme og vinduesrammer.
Ufaglærte østeuropæere
Firmaet Grønnely har hovedkvarter i Rødovre ved København og drives af brødrene Kristian og Peder Blak. De står også bag den landsdækkende værtshuskæde Old Irish Pub, der også har en bar i Odense.
Da Grønnely overtog ejerskabet af det tidligere rådhus i Langeskov og af den nærliggende bygning, hvor der tidligere lå en Rema 1000, var løftet, at der skulle laves flotte seniorboliger med fællesarealer.
Førstehjælp til Lejere
Hvordan er du egentlig stillet som lejer, hvis din udlejer ikke holder, hvad han lover?
Torsdag den 13. januar rykker TV 2 Fyn Event til Langeskov sammen med blandt andre driftsleder Jørgen Dyrholm Jensen fra organisationen Danske Lejere, så fynboer, der bor til leje i boliger, der ikke lever op til deres forventninger, kan få svar på deres spørgsmål.
Vi sender live på Facebook, tv2fyn.dk og TV 2 Fyn Nyhedskanalen, og imens sidder vi klar til at tage imod dine spørgsmål og stille dem videre til eksperten. Du kan også sende dit spørgsmål anonymt allerede nu til os på mailen event@tv2fyn.dk. Ønsker du ikke dit navn offentliggjort, skal du blot skrive det i mailen.
Se med på TV 2 Fyns platforme torsdag den 13. januar klokken 17-18.
Men det lovede seniorfællesskab med 30 lejligheder blev aldrig til noget. I stedet er rådhus og supermarked omdannet til 30 lejligheder, som udbydes til både unge, børnefamilier og ældre.
I Grønnelys præsentation af boligerne i Langeskov hedder det:
”Vi har omdannet de eksisterende bygninger til eksklusive og moderne lejeboliger med respekt for ejendommen. Vi bevarer naturligvis alle bygninger og renoverer indvendigt med det formål at præsentere nogle af Langeskovs bedste lejeboliger.”
Grønnely er både bygge- og udlejningsfirma, og i modsætning til mange andre bygherrer bruger firmaet deres egne håndværkere. De bliver hyret ind gennem forskellige datterselskaber til Grønnely typisk fra Østeuropa.
“Allerede da jeg fik nøglen 1. november, var jeg i fuldstændigt chok. Vi kunne starte med bare at gøre hovedrent, der var møgbeskidt. Der var afføring i toilettet og flasker og dåser i skabene”
- Det er overhovedet ikke fagfolk, det er ufaglærte polske håndværkere, er mit indtryk, siger Mikkel Møller Kristensen, der endnu ikke har haft besøg af VVS´ere til at kigge på sine utætte installationer.
Flyttede ind i svinesti
Simone Agerholm flyttede ligeledes ind 1. november i Grønnelys nye lejligheder. Hun faldt netop for præsentationen af kvalitetslejlighederne og beliggenheden. Nu bor hun i en lejlighed i det der få år tilbage var Langeskov Rådhus.
- Allerede da jeg fik nøglen 1. november var jeg i fuldstændigt chok. Vi kunne starte med bare at gøre hovedrent, for der var møgbeskidt. Der var afføring i toilettet og flasker og dåser i skabene, fortæller hun.
Også hun har efterfølgende fundet adskillige fejl. Der er revner i væggene, ridser i glasdøren til terrassen, manglende fuger flere steder og vinduer i nogle af værelserne kan ikke åbnes.
- Pludselig fik jeg besøg af ti udenlandske ”håndværkere”. De udbedrede nogle af tingene, men siden har jeg fundet mange nye fejl, fortæller hun.
Samtidig gik det efter indflytningen op for både Simone Agerholm og Mikkel Møller Kristensen, at de faktisk bor ulovligt, da Kerteminde ikke havde godkendt de 30 lejligheder til ibrugtagning.
- Det betyder, at jeg ikke kan flytte adresse, og derfor ikke kan søge boligsikring. Og når jeg henvender mig til Grønnely, får man bare besked på, at det ikke er noget problem, og at det snart går i orden.
“Det her er en af de grove. Med en mere normal investor end Grønnely, der ville det ikke være så voldsomt som det er her”
Ibrugtagningstilladelsen kom først i hus midt i december, hvor Kerteminde Kommune konstaterede, at brandforholdene nu var i orden, og de gav dermed Grønnely den nødvendige tilladelse.
Kerteminde Kommune har samtidig politianmeldt Grønnely for at udleje lejligheder, der ikke har de nødvendige tilladelser. Straffesagen er endnu ikke afsluttet.
Groft og voldsomt
Grønnelys ombygningsprojekt i Langeskov er langt fra det eneste byggeprojekt, som firmaet står bag.
I Sønderborg har Grønnely for to millioner kroner købt det tidligere Ulkebøl-center og omdannet det til 46 lejeboliger. Her har lejere ifølge avisen JydskeVestkysen også klaget over fejl og mangler - og nogle er efter kort tid fraflyttet deres lejemål
I Give ved Vejle har firmaet købt et tidligere sygehus og i Gilleleje i Nordsjælland har Grønnely købt en tidligere skole og lavet 51 boliger. Derudover har virksomheden også udledningsejendomme i Nykøbing Falster, Græsted og Ejby på Vestfyn.
Mange steder hører organisationen Danske Lejere om enslydende problemer.
- Folk flytter ind i noget der bliver fremstillet, som det er det fineste inventar. Og så flytter de ind i noget der er massive problemer med, siger driftsleder i Danske Lejere, Jørgen Dyrholm Jensen.
- Byggebranchen er en branche med mange problemer, men det her er en af de grove. Med en mere normal investor end Grønnely, der ville det ikke være så voldsomt, som det er her, siger driftslederen.
Ulovligheder i Gilleleje
Peter Bergstrøm flyttede ind i en af lejlighederne i Gilleleje i april. Men den lejlighed han skrev under på, var indrettet anderledes, end den han fik overdraget.
- Da jeg kommer jeg ind i lejligheden første gang, er vores køkken placeret et andet sted end på de tegninger, vi så. Det betyder, at det værelse, der skulle have været vores soveværelse ikke kan bruges til det, siger han.
Som mange af de andre 51 lejere i den tidligere skole har han også oplevet store problemer i sin nye lejlighed.
“De har alt, hvad hjertet kan begære af håndværkere. Den ene dag er han elektriker, dagen efter er han smed, og så kommer han måske som tømrer eller gartner også”
- Gulvvarmen i badeværelset har ikke har virket, siden vi flyttede ind. Den står på 21.4 grader, og det har den gjort hele tiden. Stuegulvet buler, det regner ind gennem terrassedøren, og forkert isolering på badeværelset skaber problemer med kondensvand, siger Peter Bergstrøm.
Samtidig er der konstateret skimmelsvamp i kælderen, der drypper vand ned gennem loftet i en af de andre lejligheder, og VVS- og elinstallationerne er flere steder ulovlige. Brandvæggene mellem lejlighederne består ifølge Peter Bergstrøm aftræ, gips og en smule isolering
Sikkerhedsstyrelsen har aflagt ejendommen i Gilleleje besøg, og i gennemgangen af ejendommen, som TV2 Fyn har fået aktindsigt i, fremgår det, at der er fundet 20 ulovlige elinstallationer i lejligheder og kælder i ejendommen. Sikkerhedsstyrelsen har konstateret manglende afdækning af elkabler, forkerte tilslutninger og samlinger og adskillige brud på installationsbekendtgørelsen.
”Der er fare for stød og brand når den elektriske installation ikke er korrekt dækket af en isolerende kapsling samt kabler ikke er fastgjort korrekt”, skriver Sikkerhedsstyrelsen flere gange i sin gennemgang af ejendommen.
Peter Bergstrøm er ikke overrasket over Sikkerhedsstyrelsens konklusioner.
– Jamen det er jo Grønnelys egne østeuropæiske håndværkere, der laver arbejdet. De har alt, hvad hjertet kan begære af håndværkere. Den ene dag er han elektriker, dagen efter er han smed, og så kommer han måske som tømrer eller gartner også, siger Peter Bergstrøm.
- Mange gange har de ikke materialer med, og så må vores vicevært køre i Jem & Fix og hente og så selv lægge ud for det også.
“Pludselig render deres polske håndværkere rundt med vinkelslibere og skærer hegnet ned. De skærer helt uden briller og sikkerhedsudstyr, og først klokken 23.30 var de færdige på min terrasse”
Som i Langeskov har lejerne i Gilleleje svært ved at komme i kontakt med Grønnely. Men en gang imellem dukker Kristian Blak fra firmaet op med håndværkere, og så går de i gang med at udbedre fejl og mangler hos dem, der melder sig først.
Men tonen over for lejerne er nedladende og arrogant, fortæller Peter Bergstrøm, der også er blevet truet af Kristian Blak, efter at han klagede over virksomhedens biler, der blokerede en brandvej.
- Han kommer helt tæt på mig og truer mig med en røvfuld, fortæller han.
Arbejder om natten
Både i Gilleleje og Langeskov har de også oplevet, at Grønnelys egne håndværkere udfører arbejde på ejendommene på de mest skæve tidspunkter.
- Første nat jeg skulle sove her, vågnede jeg klokken halvt et om natten, fordi der kom vildt meget larm fra min terrasse. Da jeg kigger, er der sat en stige op, og en mand er i gang med at rense tagrender midt om natten, siger Simone Agerholm.
Også Mikkel Møller Kristensen blev forstyrret om natten, da Grønnely pludselig fik besked fra kommunen, om at hegnene omkring boligernes terrasser kun måtte være 1,20 meter høje.
- Pludselig render deres polske håndværkere rundt med vinkelslibere og skærer hegnet ned. De skærer helt uden briller og sikkerhedsudstyr, og først klokken 23.30 var de færdige på min terrasse. Det synes jeg, er under al kritik. Jeg vil aldrig arbejde så sent hos en kunde uden deres accept, siger Mikkel Møller Kristensen.
“Det ønsker vi ikke at kommentere”
TV2 Fyn har forgæves forsøgt at få ejerne af Grønnely, Peder og Kristan Blak, til at forholde sig til lejernes oplevelser.
- Ingen kommentarer, lyder det kort fra Kristian Blak, da TV2 Fyn får fat i ham. Herefter lægger han røret på.
Ligeledes lyder det fra Maria Krüger Torp, der varetager pressekontakten for både Grønnely og Old Irish Pub, da hun bliver spurgt om de mange fejl og mangler i Grønnelys ejendomme.
- Det ønsker vi ikke at kommentere, lyder det kortfattede svar flere gange.
I Langeskov boede de polske og rumænske arbejdere i foråret sidste år i ni skurvogne, der var placeret bag indhegningen til byggepladsen ved det gamle rådhus. Grønnely havde dog ikke fået tilladelse af kommunen til at lade de ansatte bo på byggepladsen.
- Vi kan jo ikke gå ind og bestemme, hvordan de kan opføre det, og hvem der skal udføre arbejdet, men lige så snart vi blev gjort opmærksom på, at her sker noget, der ikke er efter bogen, da rykkede vi ud, siger Kerteminde Kommunes borgmester, Kasper Ejsing Olesen (S).
3F Østfyn indgav en politianmeldelse, og efterfølgende måtte Grønnely fjerne de ni skurvogne fra byggepladsen.
Endnu en politianmeldelse af skandaleramte boliger
Kerteminde Kommune har politianmeldt bygge- og boligudlejningsvirksomheden Grønnely. 1. november flyttede lejere ind i nyopførte lejligheder, selvom der hverken var byggetilladelse eller ibrugtagningstilladelse.
Efter flere skandaler med Grønnelys byggeri af udlejningsboliger i det gamle rådhus og den tidligere Rema 1000-bygning i Langeskov har Kerteminde Kommune politianmeldt bygge- og boligudlejningsvirksomheden.
Det sker, fordi Grønnely lod lejere flytte ind i de nye boliger 1. november, selvom hverken byggetilladelse eller ibrugtagningstilladelse var givet.
- Vi havde givet bygherren frist til at få tingene bragt i orden senest sidst på ugen i sidste uge. Mandag var vi så på besigtigelse på stedet og kunne konstatere, at der var flyttet beboere ind, fortæller vicekommunaldirektør Claus Lade til TV 2 Fyn.
Han ønsker ikke at stille op til yderligere interview, men bekræfter, at Grønnely er blevet politianmeldt.
Ramt af flere skandaler
Ifølge fyens.dk modtog Kerteminde Kommune fredag den sidste dokumentation, der var nødvendig for at kunne udstede byggetilladelsen. Ibrugtagningstilladelsen mangler dog fortsat, og derfor er det ulovligt for lejerne at bo i boligerne.
Vicekommunaldirektøren tør ikke give et bud på, hvornår ibrugtagningstilladelsen bliver bragt i orden. Derfor er genhusning af beboerne også en sag mellem Grønnely og lejerne.
Opførelsen af seniorboligerne i Langeskov har flere gange været ramt af skandaler. I maj politianmeldte 3F byggepladsen, fordi udenlandske arbejdere overnattede ulovligt i beboelsesvogne.
Samtidig blev byggeriet cirka tre uger senere stoppet efter flere påbud fra både Arbejdstilsynet og Kerteminde Kommune.
Boligerne nåede dog alligevel at blive bygget færdige, omend lejlighederne ifølge fyens.dk bliver beskrevet som "sminkede lig", inden lejerne flyttede ind 1. november. Dog nåede Grønnely hverken at få byggetilladelse eller ibrugtagningstilladelse i orden.
TV 2 Fyn har forsøgt at få et interview med Grønnely. Det har ikke været muligt, lyder det fra kommunikationschef Maria Krüger Torp.
Direktør Peder Blak skriver følgende i en mail:
”Vi har indleveret al materiale og har efterkommet alle krav som ønsket. Vi arbejder tæt sammen med de dygtige medarbejdere i kommunen, og vi afventer nu kommunens færdigbehandling og dermed ibrugtagningstilladelsen. Vi glæder os over det gode samarbejde med kommunen.”
Bygge- og udlejningsfirmaet Grønnely har omkring ti byggeprojekter i landet. Firmaet købte i foråret sidste år det tidligere Give Sygehus, som de nu vil omdanne til seniorboliger. Selvom lokalplanen for ombygningen endnu ikke er på plads, søgte Grønnely i efteråret om tilladelse til opsætning af beboelsesvogne på området. Det har Vejle Kommune afslået.
Flere fagretslige sager
Men indkvarteringen for de ansatte bygningsarbejdere i Grønnely er ikke det eneste problem, når firmaet bygger om, mener fagforeningerne.
Både på Fyn og Nordsjælland kører der fagretslige sager mod firmaet.
“De får hverken søgnehelligdagsbetaling, feriepenge eller pension. Men det er svært at komme til at tale med de ansatte. Vi bliver smidt ud fra byggepladserne på røv og albuer”
- Vi har indgivet en sag, der handler om arbejds- og lønforhold, lyder det fra Torben Knudsen, der er formand for 3F bygningsarbejdernes fagforening på Fyn.
Han ønsker dog ikke at uddybe, hvad sagen handler om, da han mener, at sagen først skal afgøres i retten.
Udenlandske håndværkere bor ulovligt på byggeplads:
- Det skal stoppe omgående
Udenlandske håndværkere på et større byggeprojekt i Langeskov bor ulovligt på byggepladsen. Politiker og fagforbund vil have stoppet byggeriet omgående.
Det tidligere rådhus i Langeskov og nabobygningen, der tidligere var en Rema 1000-forretning er lige nu i fuld gang med at blive ombygget og omdannet til nye seniorboliger.
Men flere af håndværkerne bor ulovligt i ni skurvogne på byggepladsen.
Det viser en mailkorrespondance mellem Byggesagskontoret i Kerteminde Kommune og 3F Østfyn, som TV 2 Fyn er i besiddelse af.
Det er bygge- og boligudlejningsfirmaet Grønnely, der står bag projektet i Langeskov. Men Kerteminde Kommune har ikke givet tilladelse til, at håndværkere kan bo på byggepladsen, som det ellers er påkrævet.
- Det skal stoppe omgående. Der skal ikke bo mennesker i skurvogne på byggepladsen, når der ikke er givet tilladelse til det, siger Jesper Hempler (SF), der er formand for Miljø- natur- og teknikudvalget i Kerteminde Kommune.
Også borgmesteren vil have orden i tilladelserne ved byggepladsen i Langeskov.
- Det skal man selvfølgelig ikke, og hvis der er nogen der alligevel gør det, så skal det stoppe, siger Kasper Ejsing Olesen (S).
Samme holdning har Tonny Fejerskov, der er formand for 3F Østfyn. Det er dem, som har henvendt sig til Kerteminde Kommune.
- Normalt er det sådan, at hvis du har gang i noget byggeri eller beboelsesforhold, som ikke er godkendte, så bliver alt sat i bero, forklarer Tonny Fejerskov.
Ifølge Tonny Fejerskov kommer er en del af håndværkerne fra Rumænien, mens der muligvis også bor polakker i vognene.
"Arbejder på at lovliggøre forhold"
3F Østfyn skrev til Kerteminde Kommune mandag den 10. maj, og fik svar en uge senere den 17. maj. Her fremgår det, at Kerteminde Kommune ikke har valgt at sætte sagen i bero.
I mailsvaret fra Byggesagskontoret til 3F Østfyn står der blandt andet:
Kerteminde har ikke givet tilladelse til beboelsesvognene, vi er bekendt med sagen og arbejder på at få lovliggjort forholdene. Ejer er bekendt med at det ikke er lovligt og ansvaret er derfor alene hans hvis der skulle ske noget.
Men den går ikke, lyder det fra 3F.
- I min optik kan man simpelthen ikke give bygherren ansvaret for at bo ulovligt. Sker der noget og håndværkerne for eksempel brænder inde, så er Kerteminde Kommune ikke fritaget for ansvaret, bare fordi de har sagt det til bygherre. De skal stoppe ulykken, før den sker. Og det kan de. De har magten til at sige, at de ikke må bo der, siger Tonny Fejerskov.
Overvejer politianmeldelse
Kerteminde Kommune har nu givet et påbud til Grønnely om at få bragt forholdene omkring den manglende tilladelse i orden.
Det kan enten ske ved at få tilladelsen fra kommunen, finde andre overnatningsmuligheder for håndværkerne eller sætte arbejdet i bero indtil tilladelsen er på plads.
3F Østfyn og udvalgsformand Jesper Hempler vil have arbejdet stoppet indtil tilladelsen er på plads. Men den vej mener borgmester Kasper Ejsing Olesen ikke, man skal gå.
- Jeg synes ikke, det giver mening at stoppe byggeriet indtil tilladelsen er på plads. Men vi skal have en hurtig opfølgning på sagen, og hvis det derefter ikke er i orden, skal der handles, fortæller Kasper Ejsing Olesen.
Men det er ikke nødvendigvis nok for Jesper Hempler.
- Der er givet et påbud, men jeg synes godt, man kan overveje om der skal komme en politianmeldelse. Det er det hårdeste skridt, vi kan tage, fortæller Jesper Hempler.
TV 2 Fyn har forsøgt at få et interview med ejerne bag Grønnely, men det har ikke været muligt.
Peter Bøgh Kjærullf fra Frederiksborg vil gerne kommentere en lignende fagretslig sag, de kører mod Grønnely.
- Det vi oplever er, at det generelt ikke er særlig gode byggepladser, og det er lidt mildt sagt, for det er galt med arbejdsforholdene. Og så er det i forhold til betalingen af deres ansatte, som heller ikke lever op til vilkårene, siger fagforeningsmanden.
Mikkel boede ulovligt i halvanden måned: Lejeboliger hos Grønnely endelig godkendt til beboelse
I halvanden måned har lejere boet ulovligt i lejligheder i det tidligere rådhus i Langeskov. Onsdag fik bygge- og udlejningsfirmaet Grønnely endelig ibrugtagningstilladelse til de 30 lejemål.
Da Mikkel Møller Kristensen med sin kæreste flyttede ind i sin nye lejlighed ved siden af det tidligere rådhus i Langeskov, kom det som noget af en overraskelse, at han slet ikke havde tilladelse til at bo der.
Firmaet Grønnely havde nemlig ladet lejerne flytte ind, uden at den nødvendige ibrugtagningstilladelse fra Kerteminde Kommune var på plads.
- Vi har ikke kunne skifte adresse, søge boligsikring, og der har også været problemer med at få forsikring, siger Mikkel Møller Kristensen.
Men onsdag havde beredskabet i Kerteminde Kommune besigtigelse af ejendommene sammen med selskabet Grønnely.
- Vi har kigget på nogle af de udeståender, der var i forhold til brand. Det drejer sig blandt andet om nødvendige åbninger i lejlighederne, og om der var det nødvendige terræn, så man kunne komme videre med sikkerhedsgodkendelsen. Konklusionen er, at Grønnely har fået lavet de ændringer, der skal til i forhold til brand, og derfor kan vi nu give ibrugtagningstilladelse, fortæller udviklingsdirektør i Kerteminde Kommune, Claus Lade.
At tilladelsen efter at have boet ulovligt i halvanden måned nu endelig er på plads bliver modtaget med lettelse af Mikkel Møller Kristensen.
- Det er da glædelig, at det nu er slut med pinen. Nu da vi bor lovligt, kan vi komme videre med vores dagligdag og få ordnet alt det praktiske omkring adresser, boligsikring og forsikringer, siger han.
I Kerteminde Kommune er der også tilfredshed med, at lejerne nu bor lovligt.
- Jeg er rigtig glad for det på lejernes vegne. Det har betydet uro og uløste praktiske forhold, siger Claus Lade.
Bolig- og udlejningsfirmaet Grønnely købte i 2020 det gamle rådhus og det tidligere Rema 1000 for fem millioner kroner for at omdanne bygningerne til seniorboliger.
Projektet med seniorboliger blev dog aldrig realiseret, og i dag bor der både unge, børnefamilier og ældre i de 30 lejligheder.
Ombygningen fandt sted i foråret og undervejs boede de øseuropæiske arbejdere i ulovlige skurvogne på byggepladsen. De blev fjernet efter en politianmeldelse fra 3F Østfyn.
Kerteminde Kommune har også meldt Grønnely til politiet for at lade lejere flytte ind uden tilladelse. Strafansvaret i denne politisag er endnu uafklaret.
- Vi ved, at de ikke opfylder overenskomsten. De får hverken søn- og helligdagsbetaling, feriepenge eller pension. Men det er svært at komme til at tale med de ansatte. Vi bliver smidt ud fra byggepladserne på røv og albuer, siger Peter Bøgh Kjærulff.
3F Frederiksborg har afholdt et såkaldt 48-timers møde med Grønnely for at få afklaret, om overenskomsten bliver overholdt på deres byggepladser i Nordsjælland.
Svaret fra Grønnely har været, at de ikke har ansvar for overholdelse af overenskomsten på byggepladserne, da arbejdet bliver udført af underentreprenører.
Grønnely skriver til 3F, at det blandt andet er firmaet IP-Byggeri, der står for arbejdet på deres byggepladser. Men ifølge CVR-registret er IP-Byggeri ejet af Grønnely.
Natarbejde hos lejerne
Som TV 2 Fyn fortalte søndag, er Grønnelys udlejningsejendomme præget af utallige fejl og mangler. I Gilleleje er der skimmelsvamp og ulovlige elinstallationer, og ifølge beboerne bliver arbejdet udført af ufaglært udenlandsk arbejdskraft.
– Jamen, det er jo Grønnelys egne østeuropæiske håndværkere, der laver arbejdet. De har alt, hvad hjertet kan begære af håndværkere. Den ene dag er han elektriker, dagen efter er han smed, og så kommer han måske som tømrer eller gartner også, siger Peter Bergstrøm, der har boet i den ombyggede skole i Gilleleje siden april sidste år.
Borgmester føler sig snydt: Drøm om bynært seniorfællesskab blev til ulovlige lejeboliger
18 lejligheder i et seniorfælleskab midt i Langeskov. Det var planen, da Bygge- og udlejningsfirmaet Grønnely købte det tidligere rådhus i Langeskov. Men seniorfællesskabet blev aldrig til noget, og nu føler kommunen sig snydt.
Et seniorbofællesskab med værksteder, bordtennis og systue placeret tæt på både jernbane, indkøbsmuligheder og lægehus centralt placeret i Langeskov.
Det var hvad bygge- og udlejningsfirmaet Grønnely præsenterede for Kerteminde Kommune, da firmaet for snart to år siden købte det tidligere rådhus i Langeskov.
I et interview med Fyens Stiftstidende beskrev Mark Raaddam, der købte det tidligere rådhus sammen med brødrene Kristian og Peder Blak fra Grønnely, projektet således:
- Der bliver 18 lejligheder i størrelserne 70-90 kvadratmeter. Desuden er der en stor kælder, hvor der kan være værksteder, bordtennis, systue, eller hvad de kommende beboere nu får lyst til at være fælles om. Og der bliver store udenomsarealer, samtidig med, at hver lejlighed får sin egen lille have, hvor de lige kan smutte igennem havedøren ud i og tage en kop kaffe eller et glas vin, sagde han til avisen.
Passede ind i drømme og tanker
Kerteminde Kommune valgte netop Grønnely som køber, fordi de ville omdanne det tidligere rådhus til seniorfællesskab.
- Det var rigtigt godt, det var noget, der levede lige ind i de tanker og drømme vi havde for udviklingen af byen, siger Kasper Ejsing Olesen (S).
“Selvfølgelig vil kommunen gerne have nogle projekter i den slags ejendomstyper. Men tag lige et kig på, hvad der på vej til jer,”
Men virkeligheden blev en helt anden. I stedet for 18 lejligheder til seniorer flyttede både unge, familier og ældre ind i 30 ombyggede lejligheder.
Fællesarealer med plads til fritidsaktiviteter er der endnu ingen af og mange af lejlighederne er præget af byggesjusk. De første par måneder boede lejerne endda ulovligt, da Grønnely ikke havde fået ibrugtagningstilladelse fra Kerteminde Kommune.
Borgmesteren i Kerteminde ærgrer sig i dag over, at de store planer aldrig blev til noget.
- Jeg føler mig snydt. Grønnely kom og solgte en drøm til os om det her seniorbofælleskab. Der skulle også være fællesrum, men det jeg hører, er, at de ikke er blevet etableret, ligesom det ikke kun er seniorer, der bor der, siger Kasper Ejsing Olesen (S).
En tillidssag
Men selvom Grønnely løb fra deres løfter til kommunen, så kan Kerteminde Kommune ikke stille Grønnely til ansvar for, at seniorbofællesskabet aldrig blev til noget.
- Vi kan ikke rigtigt gøre noget, for i en lokalplan står der ikke rigtigt noget om, hvem der skal bo der, det er i bund og grund en tillidssag, siger borgmesteren.
Var der ikke nogen alarmklokker der ringede om, at firmaet ikke skulle være en seriøs investor eller andet?
- Det var der ikke, nej.
Politikerne skal hold øje
Grønnely har ligesom i Kerteminde købt en række tomme offentlige bygninger andre steder i landet. Organisationen Danske Lejere forstår godt, at det for kommunerne i første omgang er en lettelse at få solgt en forladt bygning, til det der ligner en ambitiøs bygherre.
- Jeg kan fint se, at kommunerne synes det er dejligt, at der kommer en investor forbi, der kan nyttiggøre de her ejendomme. De reklamerer med, at de laver seniorboliger og noget der gavner lokalsamfundet, og man fører man sig frem, som om man er en professionel investor.
- Men så bliver kommuner og lejere bagefter efterladt med problemer, siger Jørgen Dyrholm Jensen, der er driftsleder i Danske Lejere.
Han advarer nu kommunerne mod at sælge til den første og bedste, der tilbyder at overtage en tidligere offentlig bygning.
- Jeg vil generelt sige til politikerne, at de skal altså kigge nøje efter, hvad det er for nogle projektmagere, der er på vej til deres kommune. Selvfølgelig vil kommunen gerne have nogle projekter i den slags ejendomstyper. Men tag lige et kig på, hvad der på vej til jer, siger Jørgen Dyrholm Jensen.
I Kerteminde mener borgmesteren dog, at kommunen gjorde, hvad der var muligt.
- Vi tjekkede virksomheden for likviditet, og der var ingen røde lamper der lyste. Umiddelbart er det svært at se, hvad vi kan gøre mere, men vi har nok lært, at Grønnely ikke behøver at byde igen.
Førstehjælp til Lejere
Hvordan er du egentlig stillet som lejer, hvis din udlejer ikke holder, hvad han lover?
Torsdag den 13. januar rykker TV 2 Fyn Event til Langeskov sammen med blandt andre driftsleder Jørgen Dyrholm Jensen fra organisationen Danske Lejere, så fynboer, der bor til leje i boliger, der ikke lever op til deres forventninger, kan få svar på deres spørgsmål.
Vi sender live på Facebook, tv2fyn.dk og TV 2 Fyn Nyhedskanalen, og imens sidder vi klar til at tage imod dine spørgsmål og stille dem videre til eksperten. Du kan også sende dit spørgsmål anonymt allerede nu til os på mailen event@tv2fyn.dk. Ønsker du ikke dit navn offentliggjort, skal du blot skrive det i mailen.
Se med på TV 2 Fyns platforme torsdag den 13. januar klokken 17-18.
Samme oplevelse har Mikkel Møller Kristensen med de ansatte i Langeskov.
- Pludselig render deres polske håndværkere rundt med vinkelslibere og skærer hegnet på min terrasse ned. De skærer helt uden briller og sikkerhedsudstyr, og først klokken 23.30 var de færdige på min terrasse, siger han.
Arbejdstider på alle tider af døgnet har også præget firmaets byggeprojekter i Nordsjælland.
- Vi ser, at de arbejder hele tiden, og det er en udfordring i forhold til overenskomsten, men også i forhold til den ro, man skal have, når man arbejder, siger Peter Bøgh Kjærulff.
Klager fra naboer
Grønnely har også opført lejeboliger på en tidligere produktionsskole i Græsted i Nordsjælland. Her kom der klager fra en nærliggende botilbud over, at der blev arbejdet dag, nat og weekender.
- Vi har både i forhold til egne observationer, og også fra folk der har kontaktet os, viden om, at de arbejder langt over det normale både om aftenen og i weekenderne, siger byggeformanden fra 3F.
Peter Bøgh Kjærulff finder det forkasteligt, at et byggefirma i Danmark har så lidt respekt for lejere og byggearbejdere.
Efter flere påbud: Byggefirma indstiller arbejdet med seniorboliger
Ulovlig indlogering af udenlandske håndværkere og en række påbud får nu firmaet bag en ombygning i Langeskov til at indstille byggeriet.
Firmaet bag ombygningen af det tidligere rådhus i Langeskov til seniorboliger har valgt at indstille byggeriet efter flere påbud fra Kerteminde Kommune.
- Vi skal være de første til at erkende, at det ikke har været et kønt forløb. Derfor tager vi nu konsekvensen og retter op på processen. Vi forlader derfor inden længe byggepladsen med den intention at fuldføre projektet hurtigst muligt efter sommerferien, siger direktør Peder Bak fra Grønnely.
For to uger siden fortalte TV 2 Fyn, at udenlandske håndværkerne boede ulovligt i ni skurvogne på byggepladsen.
Det fik 3F Østfyn til at politianmelde firmaet bag ombygningen, og efterfølgende fik Grønnely flere påbud fra både Arbejdstilsynet og Kerteminde Kommune, der krævede arbejdet stoppet øjeblikket.
Og fredag meddeler firmaet Grønnely, at de nu vil arbejde på at sikre byggepladsen, så denne er klar til at stå ubemandet hen og er sikret mod tyveri og hærværk, indtil arbejdet bliver genoptaget.
Udover ulovlig indkvartering af udenlandske arbejdere blev det også påpeget, at der var udført elarbejde på byggepladsen, uden at der var en elektriker på arbejdspladsen.
Nedlukningen af arbejdspladsen bliver hilst velkommen hos 3F.
- Det er da rart, at firmaet nu begynder at tage arbejdsmiljø og regler alvorligt, og at de lukker ned for arbejdet, siger Tonny Fejerskov, formand for 3F Østfyn.
Nu har Grønnely imødekommet kravet fra Kerteminde Kommune og stopper arbejdet, men firmaet forventer at genoptage byggeriet og færdiggøre projektet efter sommerferien.
- Vi har et glimrende parløb med kommunen, og vi ser frem til i fællesskab at kunne præsentere de nye seniorboliger senere på året. Lige nu handler det i første omgang at sikre byggepladsen, så vi kan forlade den uden risiko for tyverier eller skader. Dernæst vil vi glæde os til at vende tilbage og snart invitere til åbent hus i det efterspurgte seniorbofællesskab, skriver direktøren hos Grønnely Peder Bak i en pressemeddelelse.
- Der er to tabere, som kan mærke det her på deres krop. Det er dem, der må bo i skimmelsvamp, og så er det vores medlemmer, der bliver presset på arbejdsmiljøet. Jeg synes, at det er uhyggeligt, at vi er i Danmark i 2021, og så er der stadig arbejdsgivere, der spekulerer i arbejderes helbred, eller nærmere ikke tænker på folks helbred, siger han.
TV 2 Fyn har bedt om at få et interview med Kristian eller Peder Blak, der ejer virksomheden Grønnely. Men Kristian Blak meddeler, at han ikke har nogen kommentarer, og firmaets presseansvarlige Maria Krüger Torp siger kortfattet:
- Vi stiller ikke op til interview.
Førstehjælp til lejere
Hvordan er du egentlig stillet som lejer, hvis din udlejer ikke holder, hvad han lover?
Torsdag den 13. januar rykker TV 2 Fyn Event til Langeskov sammen med blandt andre driftsleder Jørgen Dyrholm Jensen fra organisationen Danske Lejere, så fynboer, der bor til leje i boliger, der ikke lever op til deres forventninger, kan få svar på deres spørgsmål.
Vi sender live på Facebook, tv2fyn.dk og TV 2 Fyn Nyhedskanalen, og imens sidder vi klar til at tage imod dine spørgsmål og stille dem videre til eksperten. Du kan også sende dit spørgsmål anonymt allerede nu til os på mailen event@tv2fyn.dk. Ønsker du ikke dit navn offentliggjort, skal du blot skrive det i mailen.
Se med på TV 2 Fyns platforme torsdag den 13. januar klokken 17-18.
Julen er modsætningernes fest med overforbrug og bæredygtighed på samme tid
kopieret!
Julehandlen kører for fuld tryk, og noget tyder på, at vi har gang i lidt af en forbrugsfest her i slutningen af 2024.
Dansk Erhverv forventer en fremgang i årets julehandel i forhold til sidste år. Omsætningen ventes at lande på 91 milliarder kroner.
Men er det nu også det sande billede? Mange af os går jo op i bæredygtighed og genbrug, så hvordan hænger det egentlig sammen med et stort forbrug her op til jul?
Måske findes svaret på et julegenbrugsværksted i Storms Pakhus i Odense. Her tilbyder Frøken Følleslevs Værksted hjælp til familier, så de kan lave bæredygtige julegaver.
- Det kan blive lidt et ræs med alle de dilemmaer, der er, siger lederen af værkstedet Betina Følleslev.
Selvom der delvist bliver anvendt genbrugsmaterialer som gamle strømper og knapper til at lave tøjdyr i det kreative juleværksted, er der stadig brug for nyindkøbte ting i plast og glimmer for at komme helt i mål.
Samtidig er besøget i værkstedet kun en pause fra juleræset, der stadig for de flestes vedkommende foregår i almindelige butikker med nye varer på hylderne.
- Jeg har også selv været ude at købe ind, også på Black Friday, blandt andet på nettet, erkender Betina Følleslev.
En undersøgelse fra Epinion viser, at interessen for at give brugte julegaver er stigende. I år overvejer 24 procent af os at give en genbrugsjulegave. For fire år siden var det kun 12 procent af os, der kunne finde på det.
Men samtidig forbruger vi samlet mere. Det ligner et uforklarligt paradoks.
Svært at handle bæredygtigt
- For den enkelte er det faktisk svært at handle bæredygtigt op til jul, for hele vores samfund er indrettet til forbrug. Selv om man gerne vil have en mere klimavenlig livsstil, kan det være op ad bakke, siger Charlotte Louise Jensen, seniorkonsulent i Concito med speciale i forbrugsmønstre.
- Selvfølgelig betyder det noget, at den enkelte forsøger at træffe klimavenlige valg, men den største klimagevinst ville være at gennemføre strukturelle ændringer af vores samfund, der kan understøtte en mere klimavenlig adfærd hos flere af os. I stedet for nu, hvor tingene modarbejder hinanden, siger Charlotte Louise Jensen.
For studerende Kathrine Roth er der ingen tvivl om løsningen. Hun både køber og sælger brugte ting - også julegaver, og så har hun sågar valgt at tage et studiejob i en genbrugsbutik.
- Det er let nok at sige, at genbrug er en gevinst for klimaet, men det er også smart, fordi jeg får ryddet op derhjemme i de ting, jeg ikke får brugt. Og så tjener jeg også penge. Jeg sælger brugte ting sammen med mine forældre, og det giver råd til at tage ud på en fælles tur og spise sammen, siger Kathrine Roth.
Der er brug for flere til at bekæmpe ekstraordinær rotteplage
kopieret!
Det er væltet ind med anmeldelser om rotter i landets kommuner i 2024.
Nu vil Miljøstyrelsen øge antallet af kurser, så flere skadedyrsbekæmpere kan blive rustet til kampen mod gnaverne. Det er tiltrængt, lyder det fra Claus Schultz, der er formand for brancheforeningen for skadedyrsfirmaer.
- I mine 45 år husker jeg ikke, at det før har været så voldsomt med antallet af rotteanmeldelser, siger han.
Det er i første omgang kommunerne, der får anmeldelser fra borgerne, når der er set rotter eller tegn på rotter.
Lars pløkker rotter for penge: - Min rekord er 56 rotter på tre timer
De fleste har prøvet at ringe efter rottebekæmperen. Gift ud, klapfælde op, og så er det problem løst.
Men indimellem besætter rotterne nærmest en ejendom. Det er der Lars Holmgaard kommer ind i billedet. Han har en lidt anderledes måde at bekæmpe rotter på.
Ingen gift, ingen fælder. Bare hagl og et kinesisk luftgevær.
- Min rekord er 56 rotter på tre timer. Det var her for nylig. Og jeg har været der siden og skudt yderligere 70. Det var ude hos en landmand med køer, fortæller Lars Holmgaard.
Vi møder ham på en ejendom lidt uden for Bogense på Nordfyn. I fire år har stedets ejer Bo Nørregaard Christensen kæmpet med skadedyrene.
Men rotterne bliver bare ved at komme. Og der er mange af dem. De gider ikke engang gemme sig længere. Andegården vrimler med dem. De kravler op af væggen og ind på loftet over værkstedet.
- Vi har fulgt alle anvisninger og mere til. Det hele er sådan set snart pakket ind, men de graver under og kravler over. Gør som det passer dem, og de er slet ikke bange for os, siger Bo Nørregaard Christensen.
En adfærd, Lars Holmgaard kun kan nikke genkendende til.
- Hvis der er mange rotter, så synes de, at de ejer hele verden. Og så er der ingen grund til at være bange. De flytter sig ikke. Det gider de simpelthen ikke, fortæller Lars Holmgaard.
Rotterekord alle steder
Antallet af rotter slår rekord alle steder i øjeblikket. Både i byen og på landet.
I Odense er rotteplagen stukket helt af hen over efteråret, viser nye tal.
I november blev antallet af rotteanmeldelser fordoblet til svimlende 889 anmeldelser i forhold til samme måned de forgående tre år.
Også Assens Kommune oplever store problemer, og meldte i starten af november om dobbelt så mange åbne sager i forhold til samme tidspunkt foregående år.
Ifølge Lars Holmgaard gælder det om at slå hårdt ned, så snart den første rotter viser sig.
- Problemet ligger i at rotter sætter duftspor. Hvis der er et hul, sætter de et duftspor, som fortæller, at det her er vejen ind. Lidt ligesom bier, siger Lars Holmgaard.
Fem fede dyr - og et nyt besøg
Tilbage på ejendommen ved Nordfyn er det lidt svært for Lars Holmgaard at komme på skudhold af rotterne. Men det lykkes ham at få ram på fem dyr.
Fem store fede fuldvoksne rotter, som hidtil er lykkedes med at undgå både fælder og gift. Nu er de taget ud af avlen så at sige.
Et par aftener mere på den måde. Så kan klapfælderne måske klare resten.
- Jeg plejer at sige, at hvis der ikke har været bid i en halv times tid, så er det bedre at holde. Og så kommer jeg igen en anden dag, siger Lars Holmgaard.
Han vurderer, at der i alt er omkring 20 voksne rotter på ejendommen i Bogense.
Antallet af rotter slår rekord alle steder i øjeblikket. Både i byen og på landet. I Odense er rotteplagen stukket helt af hen over efteråret, viser nye tal.
Mangler hænder
I november blev antallet af rotteanmeldelser fordoblet til svimlende 889 anmeldelser i forhold til samme måned de foregående tre år.
Også Assens Kommune oplever store problemer, og meldte i starten af november om dobbelt så mange åbne sager i forhold til samme tidspunkt foregående år.
Mange kommuner samarbejder med skadedyrsfirmaer, der sender autoriserede rottebekæmpere på jagt efter de plagsomme dyr.
Men markedet er fuldstændig støvsuget for kvalificeret arbejdskraft, og det er en flaskehals, lyder det fra Claus Schultz.
- Når naturen slår nogle sving, som den har gjort i år, så er det svært at finde autoriseret personale. Så er det, at vi kommer på bagkant, siger han.
Rotter er et stigende problem - se, hvad du skal gøre
Der er usædvanligt mange anmeldelser om rotter for tiden, blandt andet i Svendborg.
Hvis du tror, der er rotter i dit hjem, kan du anmelde rotterne på kommunens selvbetjeningsside, oplyser Svendborg Kommune.
Herefter vil du blive ringet op af kommunen og spurgt ind til dine observationer.
Hvis du kan fremvise en død rotte eller andre beviser på, at der er rotter, vil kommunens skadedyrsservice iværksætte en akut rottebekæmpelse.
Rottebekæmpelsen er gratis, for den er betalt over ejendomsskatten. Hvis du til gengæld hyrer en privat rottefænger, skal du selv betale.
Sød musik
Det kan ifølge Claus Schultz betyde, at man må prioritere akutte anmeldelser og lægge nogle af de ikke-kritiske anmeldelser nederst i bunken.
De ikke-kritiske anmeldelser kan eksempelvis være rotter, der er spottet i en brændestabel.
Hvis en rotte er set inde i huset, er det forbundet med sundhedsfare, og så skal der handles akut.
Miljøstyrelsen har på baggrund af det høje antal rotteanmeldelser meddelt, at der nu iværksættes ekstra autorisationskurser i starten af 2025.
Her vælter rotterne op af kloakkerne - sådan sikrer du dig
I Odense har man de seneste fire måneder fået flere anmeldelser om rotter end på noget tidspunkt de seneste fire år. Det oplyser Gjensidige og NRGi på baggrund af opgørelser, som de har fået udleveret fra rottefængere, lyder det i en pressemeddelelse.
Tendensen er ens i landets fire største kommuner, og ifølge Gjensidige skyldes det de massive mængder regn, som der har været de seneste år. Det får rotterne til at flygte ud af kloakkerne og søge mod tryggere steder at bo - eksempelvis i huse.
Gjensidige opfordrer derfor til, at man gør en ekstra indsats for at sikre end hjem mod at rotterne trænger ind.
Seks gode råd til at holde mus og rotter fra døren
Tjek dine afløb: Få tjekket, at kloakker, afløb og toiletter er intakte.
Overvej rottestop: Få eventuelt en autoriseret til at montere rottestop på kloakrøret. Der findes flere muligheder.
Skru metalriste i gulvafløb fast
Undgå affaldsbunker i gårde, kældre og på lofter
Sørg for, at døre og vinduer slutter helt tæt til karmen
Luk rør og udluftning til: Få monteret metalnet over faldstammeudluftning. Lad aldrig kloakrør og faldstammer stå åbne, prop dem korrekt til. Luk altid gamle, ubenyttede kloak- og afløbsrør helt inde ved hovedledningen. "Døde" kloakrør er rigtig gode rottereder.
Det er sød musik i ørerne hos brancheformanden for skadedyrsfirmaerne.
- Det ser vi meget positivt på. Der er allerede flere end 60 tilmeldte på ekstra kurser i starten af det nye år. Det betyder, at der er 60 flere, vi kan hyre ind til opgaven.
Normalt er der omkring 150 personer om året, der gennemgår kurset på knap en uge.
De nyautoriserede skadedyrsbekæmpere skal ikke frygte at blive arbejdsløse, lyder det fra Claus Schultz.
- Den pukkel, vi har lige nu, holder nok ikke ved i 2025. Men det er en branche, hvor man kan sige, at der er mange muligheder for job. Vi bekæmper jo mange forskellige slags skadedyr, og dem kommer der ikke ligefrem færre af.
Det er blandt andet et vådt efterår kombineret med en indtil videre mild vinter, der er skyld i den store rotteplage. Dertil kommer, at det har været et såkaldt oldenår med mange agern og bog som fødekilde for rotter.
Vil du undgå juleindbrud - sådan snyder du tyvene
kopieret!
Gider du heller ikke have ubudne gæster, når du besøger familien i juledagene, så er der gode råd at hente.
Nabohjælp, som Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden står bag, oplyser i en pressemeddelelse, at juletiden er højsæson for indbrud, fordi mørket udenfor gør det nemmere at skjule sig.
Det bedste fra Nabohjælp er, at man sammen med naboerne aftaler, at man skiftes til at gå nogle runder om aftenen for at skabe synlighed. Indbrudstyve er nemlig ikke så glade for at blive opdaget, lyder det.
Derudover er det en god idé at fortælle naboen, hvis man er væk, så de kan holde øje og sætte sensorlys op, der kan afskrække ubudne gæster.
Se billederne - vintersolhverv blev fejret med ildshow og en iskold dukkert
kopieret!
Vinterbadeklubben Bogense Vikingelaug fik tidligere på årets 20.000 kroner af Nordfyns Kommune i forbindelse med årets vintersolhvervsarrangement.
Det løb lørdag af stablen ved søbadet i Bogense, og her kunne man prøve sig af med i vildmarksbade, isbade og sauna, eller man kunne lune sig med en grillpølse, kage og lidt at drikke.
Åbningstalen stod borgmester Mette Landtved-Holm (V) for, mens arrangementet blev afsluttet med ildshow.
Du kan få lidt af stemningen i videoen ovenover.
Biskop vil frede alle fynske kirker - sådan vil han gøre det
kopieret!
Alle fynboer skal kunne gå til julegudstjeneste i den kirke, hvor de kommer fra. Og det samme med de store dage i livet: dåb, konfirmation, bryllup og til sidst begravelse.
Det mener biskop over Fyens Stift, Mads Davidsen, som ikke ønsker at lukke kirker nogen steder på Fyn. Også selvom det er en udfordring, ikke bare på Fyn, men i hele landet, at få fyldt kirkerne op. Især på landet.
Han har også en idé til, hvordan det kan lade sig gøre at undgå lukning af fynske kirker.
Krav på at komme hjem
Mads Davidsen vil indføre “højtidskirker”, hvor kirken kun er åbent ved særlige lejligheder. Det er især relevant på landet, hvor der er langt færre mennesker i hvert sogn end i byerne.
Som for eksempel på Langeland, hvor der er 20 middelalderkirker, som ikke alle er lige velbesøgte til gudstjeneste.
- Hvis man flytter i ældrebolig i Rudkøbing og oprindelig kommer fra Hov, skal man kunne blive begravet i Hov. Kirken skal være det tilbud, hvor man kan blive døbt, konfirmeret og begravet - og hvor der er enkelte gudstjenester til højtider som jul og påske, siger Mads Davidsen.
Mange slags gudstjenester
Desuden er gudstjenester blevet et vidt begreb med plads til et lokalt præg. Det kan være med børnegudstjeneste, stillegudstjeneste eller som et sted på Fyn, hvor organisten i en periode manglede, og lokale spillemænd tog over.
For Mads Davidsen er mulighederne elastiske, blot der er respekt for kirkerummet.
- Det er et sted med en vis alvor, hvor mennesker har haft store oplevelser. De er blevet gift, har døbt og konfirmeret deres børn og begravet deres kære. Det skal vi tage alvorligt.
Musik og foredrag i massevis
Dels kan kirkerummet bruges til meget andet end gudstjenester. Foredrag og musik for eksempel.
- Folkekirken er faktisk en af Danmarks største koncertudbydere med et væld af koncerter, ikke mindst her i juletiden. Der gøres også et stort stykke folkeoplysning med de mange foredrag året rundt, siger Mads Davidsen.
En person omkommet i arbejdsulykke
kopieret!
Fredag formiddag klokken 11 er en mand omkommet i en arbejdsulykke på Heldagergårdsvej 1 i Svendborg.
Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn.
Vagtchef Christoffer Jacobsen fortæller, at politiet stadig er ved at efterforske sagen, og at ordensmagten har været på adressen ad flere omgange siden ulykken.
De pårørende er underrettet.
Det er endnu småt med oplysninger om, hvad der er sket. TV 2 Fyn har været i kontakt med Kim Kromann Jørgensen, som ejer gården, men han ønsker ikke at udtale sig om sagen.
Arbejdsulykken sker knap en måned efter, at tre personer mistede livet i forbindelse med en arbejdsulykke ved Flemløse Biogas, hvor taget på en silo kollapsede.
Drama i Rema - kunder kom købmand til undsætning under klammeri med tyv
kopieret!
Det udviklede sig lidt mere dramatisk end håbet, da købmanden i Rema 1000 på Frisengårdsvej i Nyborg, Jakob Rehfeldt, lørdag rettede henvendelse til en kunde, der ifølge købmanden "ikke lige havde fået betalt for sine varer".
Jakob Rehfeldt fortæller til TV 2 Fyn, at han genkendte en mand, der tidligere var taget i at stjæle fra butikken, og da købmanden rettede henvendelse til manden, begyndte han at skubbe til Jakob.
Købmanden understreger, at skubberiet ikke udviklede sig til en decideret slåskamp, mens det skyldes til dels også, at der var to årvågne kunder, som hjalp til med at holde den formodede tyv tilbage.
Efterfølgende valgte Jakob Rehfeldt at lave et opslag på butikkens Facebookprofil, hvor han oplyste eventuelle kunder, der måtte have været i butikken, om “den ubehagelige oplevelse”, ligesom han efterlyste de to kunder, der trådte til for at hjælpe ham.
Vil ikke opfordrer andre til at hjælpe
Og efterlysningen bar frugt. Der gik nemlig ikke mange timer, før de to personer gav sig til kende, og søndag formiddag kunne Jakob Rehfeldt sige dem tak for hjælpen i butikken.
- Jeg nåede ikke at tale med dem efter episoden, så jeg ville sikre mig, at de havde det godt og sige tak for hjælpen, siger han og uddyber:
- Jeg sætter stor pris på det, de gjorde, men det er ikke noget, jeg forventer eller opfordrer andre kunder til at gøre, hvis de står i en lignende situation.
Jakob Rehfeldt roser i samme ombæring politiet for hurtigt at komme til butikken, efter han havde trykket på overfaldsalarmen.
Købmanden understreger samtidig, at der ikke var andet personale involveret i episoden, og at de medarbejdere, der var på arbejde, er blevet vejledt i, hvordan de kan få hjælp, hvis de har behov for det.
Kunstværker for tusindvis af skattekroner vækker debat - er det lavet i børnehaven?
kopieret!
Kunst har altid skabt debat, og udsmykningen i Nyborg Sundhedshus, der netop er offentliggjort, er ingen undtagelse.
Når man træder ind i det nye sundhedshus, så mødes man af kunst, der tager udgangspunkt i, at Nyborg Kommune er en kystkommune, fremgår det af et facebookopslag på kommunens hjemmeside.
Der er tale om et såkaldt integreret kunstprojekt, hvor kunsten er integreret i selve bygningen. Det er derfor ikke kun de kunstværker eller lamper, der hænger rundt omkring, men også udsmykning i form af maling, paneler, møbler og andet inventar.
Men tager man et kig på reaktionerne under opslaget, så lader det ikke til, at nyborgenserne falder på halen over den kunstneriske udsmykning.
Nogle er forargede over, at kommunen har brugt 700.000 kroner af skatteborgernes penge på udsmykningen, mens andre tilsyneladende mener, at kunsten kunne være lavet i en børnehave.
Hilser debatten velkommen
Blandt de 60 kommentarer, der er kommet, siden opslaget blev lagt op fredag aften, finder man også nogle, der kan lide, hvad de ser.
Formanden for Sundheds- og forebyggelsesudvalget i Nyborg Kommune, Jan Reimer Christiansen (V), hilser debatten velkommen, men håber, at kunsten vil vokse på folk.
- Jeg tænker, at det er lige meget, hvad man laver, så vil der væren nogen, der kan lide stilen, og andre der ikke kan. Der er ytringsfrihed i Danmark, så folk må have den holdning, de har, men jeg håber, de ændrer holdning, når de ser det med egne øjne, siger han til TV 2 Fyn.
Finansieringen af værkerne er - udover penge fra kommunen - kommet på plads via et tilskud på 500.000 kroner fra Statens Kunstfond.
Og selvom der er nogen, der give udtryk for, at de penge kunne være brugt bedre andre steder - eller at børnehaven kunne have gjort det billigere - så er Jan Reimer Christiansen meget tilfreds med det, han ser:
- Jeg synes, det er bundet godt sammen. Jeg ved godt, det kan dele vandene, og det er også okay. Men da jeg så det første gang, tænkte jeg “wow”. Jeg synes, det er flot og passer godt ind i sundhedshuset.
Jan Reimer Christiansen understreger, at ingen politikere har været involveret i processen med at udvikle kunstværkerne, og at kunstnerne bag har fået frie hænder.
Vejdirektoratet forventer jævn juletrafik søndag
kopieret!
Vejdirektoratet forventer, at søndag bliver en rejsedag med jævn trafik på de danske veje.
Det oplyser Mark Sigvardt, vagthavende i Vejdirektoratets trafikcenter.
Mandag ventes til gengæld at blive den helt store rejsedag på vejene med mest trafik fra klokken 11 til 14.
- Vi regner ikke med, at i dag bliver den helt store juletrafikdag. Det bliver først i morgen.
- I dag kalder vi en "grøn dag", men lillejuleaften forventer vi, at der kan være stærk trafik særligt fra øst mod vest og omvendt mellem klokken 11 og 14, oplyser Mark Sigvardt.
Han tilføjer, at de største hjemrejsedage bliver juledag og særligt 2. juledag fra vest mod øst.
DSB forventer julens travleste dag
kopieret!
Søndag bliver julens travleste dag for DSB. Det fortæller DSB's informationschef, Tony Bispeskov, til TV 2.
Men selvom rekordmange julerejsende skal med toget i år, er der stadig afgange at få i dag såvel som de næste dage, lyder det.
- Togene kører, som de skal. Og sammen med Banedanmark vil vi selvfølgelig gøre, hvad vi kan for, at det også er tilfældet i morgen, siger Tony Biskeskov.
Han tilføjer, at DSB løbende holder øje med, om togafgange bliver fyldt op, og i de tilfælde kan tilføje ekstra togvogne.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her