Et seniorbofællesskab med værksteder, bordtennis og systue placeret tæt på både jernbane, indkøbsmuligheder og lægehus centralt placeret i Langeskov.
Det var hvad bygge- og udlejningsfirmaet Grønnely præsenterede for Kerteminde Kommune, da firmaet for snart to år siden købte det tidligere rådhus i Langeskov.
I et interview med Fyens Stiftstidende beskrev Mark Raaddam, der købte det tidligere rådhus sammen med brødrene Kristian og Peder Blak fra Grønnely, projektet således:
- Der bliver 18 lejligheder i størrelserne 70-90 kvadratmeter. Desuden er der en stor kælder, hvor der kan være værksteder, bordtennis, systue, eller hvad de kommende beboere nu får lyst til at være fælles om. Og der bliver store udenomsarealer, samtidig med, at hver lejlighed får sin egen lille have, hvor de lige kan smutte igennem havedøren ud i og tage en kop kaffe eller et glas vin, sagde han til avisen.
Passede ind i drømme og tanker
Kerteminde Kommune valgte netop Grønnely som køber, fordi de ville omdanne det tidligere rådhus til seniorfællesskab.
- Det var rigtigt godt, det var noget, der levede lige ind i de tanker og drømme vi havde for udviklingen af byen, siger Kasper Ejsing Olesen (S).
Selvfølgelig vil kommunen gerne have nogle projekter i den slags ejendomstyper. Men tag lige et kig på, hvad der på vej til jer,
Men virkeligheden blev en helt anden. I stedet for 18 lejligheder til seniorer flyttede både unge, familier og ældre ind i 30 ombyggede lejligheder.
Fællesarealer med plads til fritidsaktiviteter er der endnu ingen af og mange af lejlighederne er præget af byggesjusk. De første par måneder boede lejerne endda ulovligt, da Grønnely ikke havde fået ibrugtagningstilladelse fra Kerteminde Kommune.
Borgmesteren i Kerteminde ærgrer sig i dag over, at de store planer aldrig blev til noget.
- Jeg føler mig snydt. Grønnely kom og solgte en drøm til os om det her seniorbofælleskab. Der skulle også være fællesrum, men det jeg hører, er, at de ikke er blevet etableret, ligesom det ikke kun er seniorer, der bor der, siger Kasper Ejsing Olesen (S).
En tillidssag
Men selvom Grønnely løb fra deres løfter til kommunen, så kan Kerteminde Kommune ikke stille Grønnely til ansvar for, at seniorbofællesskabet aldrig blev til noget.
- Vi kan ikke rigtigt gøre noget, for i en lokalplan står der ikke rigtigt noget om, hvem der skal bo der, det er i bund og grund en tillidssag, siger borgmesteren.
Var der ikke nogen alarmklokker der ringede om, at firmaet ikke skulle være en seriøs investor eller andet?
- Det var der ikke, nej.
Politikerne skal hold øje
Grønnely har ligesom i Kerteminde købt en række tomme offentlige bygninger andre steder i landet. Organisationen Danske Lejere forstår godt, at det for kommunerne i første omgang er en lettelse at få solgt en forladt bygning, til det der ligner en ambitiøs bygherre.
- Jeg kan fint se, at kommunerne synes det er dejligt, at der kommer en investor forbi, der kan nyttiggøre de her ejendomme. De reklamerer med, at de laver seniorboliger og noget der gavner lokalsamfundet, og man fører man sig frem, som om man er en professionel investor.
- Men så bliver kommuner og lejere bagefter efterladt med problemer, siger Jørgen Dyrholm Jensen, der er driftsleder i Danske Lejere.
Han advarer nu kommunerne mod at sælge til den første og bedste, der tilbyder at overtage en tidligere offentlig bygning.
- Jeg vil generelt sige til politikerne, at de skal altså kigge nøje efter, hvad det er for nogle projektmagere, der er på vej til deres kommune. Selvfølgelig vil kommunen gerne have nogle projekter i den slags ejendomstyper. Men tag lige et kig på, hvad der på vej til jer, siger Jørgen Dyrholm Jensen.
I Kerteminde mener borgmesteren dog, at kommunen gjorde, hvad der var muligt.
- Vi tjekkede virksomheden for likviditet, og der var ingen røde lamper der lyste. Umiddelbart er det svært at se, hvad vi kan gøre mere, men vi har nok lært, at Grønnely ikke behøver at byde igen.