Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Bernt Vollbrecht har i flere måneder glædet sig til at komme tilbage på arbejde. Og i morgen mandag sker det endelig.
Derhjemme går Bernt Vollbrecht og lægger arbejdstøjet frem. Mandag kan han efter flere måneder vende tilbage til sit arbejde på Grønnemoseværkstederne.
Bernt Vollbrecht er udviklingshæmmet med Downs Syndrom, og han har arbejdet på værkstederne i mere end 30 år.
Fynbo med Downs syndrom føler sig glemt: Er der overhovedet nogen, der tænker på os?
Flere borgere med udviklingshandicap og deres pårørende føler sig overset af politikerne under coronakrisen. Men nu er hjælpen på vej fra Christiansborg.
Bernt Vollbrecht har arbejdet på Grønnemoseværkstederne i mere end 30 år. Her er han fragtmand, pedel, medlem af arbejdsrådet og ikke mindst arbejdsmiljørepræsentant.
- På Grønnemoseværkstedet er jeg med til at passe hele udendørsområdet - rydde ukrudt, slå græs, passe drivhuset, fortæller Bernt, der har Downs syndrom.
SPØRGSMÅL FRA EN FYNBO
Er der tænkt på de beskyttede værksteder - og hvornår åbner de? Bernt Vollbrecht, Faaborg
Grønnemoseværkstederne er et lukket værksted i Svendborg, hvor borgere med et psykisk eller fysisk udviklingshandicap kan gå på arbejde.
Men på grund af coronapandemien er de sociale tilbud, der normalt fylder Bernts og kollegernes hverdag lukket ned, og nu spørger han - på vegne af mange udviklingshandicappede: Hvornår genåbner de beskyttede værksteder? Og er der overhovedet nogen, der tænker på os?
For Bernt Vollbrecht er bekymret for kollegerne på det beskyttede værksted. Han er bange for, at flere borgere med udviklingshandicap sidder hjemme og er ensomme.
- Vi har jo ikke haft den sociale kontakt med vores kollegaer, og man kravler måske mere og mere ind i sig selv. Hvis vi ikke snart kommer i gang igen, så er der nogen, der får en svær opstart og måske lærer de slet ikke at komme i gang igen, siger han.
Folketingets partier afsætter midler til udsatte borgere
Men noget tyder faktisk på, at politikerne på Christiansborg har hørt Bernt Vollbrechts bønner. For nu er hjælpen måske på vej til ham og hans kollegaer.
“I den aftale, vi har lavet med kommunerne, opfordrer vi dem til at gå i gang med en normal hverdag så vidt som muligt - selvfølgelig på en måde, hvor det er sundhedsfagligt forsvarligt”
I weekenden indgik alle partier i Folketinget en aftale om tiltag for 215 millioner til at hjælpe udsatte borgere under coronakrisen. Det meddelte social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) på et pressemøde lørdag.
- Den ekstraordinære situation med coronavirus har jo været hård for os allesammen. Men for de mest sårbare har prisen været særlig høj, sagde ministeren.
Derfor opfordrer ministeren nu kommunerne til at genoptage hverdagen på de kommunale dagtilbud. Det siger hun til TV 2/Fyn.
- I den aftale, vi har lavet med kommunerne, opfordrer vi dem til at gå i gang med en normal hverdag så vidt som muligt - selvfølgelig på en måde, hvor det er sundhedsfagligt forsvarligt. For vi ved, hvor meget det betyder for de borgere, der plejer at komme der.
AFTALE OM HJÆLP TIL SÅRBARE GRUPPER
Der er afsat 215 millioner kroner, der skal hjælpe udsatte grupper under coronakrisen. Her er hovedelementerne i aftalen:
- 131 millioner kroner til særlig hjælp til udsatte børn og unge, der for eksempel er pårørende til personer med alkohol- eller stofmisbrug.
- 37,6 millioner kroner til styrket indsats for udsatte voksne som hjemløse, voldsofre, mennesker med misbrug og mennesker med psykiske lidelser.
- 35,7 millioner kroner til blandt andet at bekæmpe ensomhed blandt mennesker med handicap.
- 10 millioner kroner til at understøtte højskolernes og kultur-, idræts- og foreningslivets sociale engagement.
Kilder: Social- og Indenrigsministeriet.
I puljen af der blandt andet afsat 35,7 millioner kroner til at bekæmpe ensomhed blandt mennesker med handicap.
Og det glæder Hanne Klit (S), der er formand for social- og sundhedsudvalget i Svendborg Kommune.
- På baggrund af weekendens aftale er vi gået i gang med at lægge de overordnede rammer for en åbning af vores aktivitets- og bosteder, siger hun.
Svendborg Kommune afventer retningslinjer
Nu er spørgsmålet så, hvornår kommunernes dagtilbud må åbne igen. Før det kan lade sig gøre, skal regeringen melde klare retningslinjer for genåbningen ud.
Og dem venter de fortsat på i Svendborg Kommune.
- Lige så snart vi har retningslinjerne, vil vi kunne åbne de forskellige dagtilbud i løbet af to dage. Men der er mange ting, der skal være i orden på de større steder, som Grønnemoseværkstederne, før vi kan åbne på en forsvarlige måde, siger Hanne Klit (S).
Ifølge social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) må de kommunale dagtilbud til borgere med et handicap åbne, så snart de lever op til Sundhedsmyndighederne retningslinjer.
- Man må genoptage aktiviteten i det beskyttede værksted, når man kan indrette hverdagen på værkstedet på den måde, at man lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om hygiejne og afstand, siger hun til TV 2/Fyn.
Det er blandt andet størrelsen på udendørsarealer, der afgør genåbningen for de forskellige dagtilbud.
Bernt Vollbrecht glæder sig til at komme tilbage
Bernt Vollbrecht bor i Faaborg med sin kone Vibeke, som også har sin daglige gang på Grønnemoseværkstederne. Her arbejder hun nemlig i køkkenet.
“Jeg håber, at der inden for relativ kort tid kan komme en opstart nede på værkstedet på den ene eller anden måde, så vi kan få lidt mere social kontakt igen”
Og selvom de to, som Bernt siger, er heldige at have hinanden - og endda en bil, så de kan komme lidt ud - savner han det daglige havearbejde på de lukkede værksteder i Svendborg.
- Det kan godt blive lidt ensomt en gang i mellem. Vi kan jo ikke sidde foran fjernsynet hele tiden, så går vores system jo i stå, siger han.
Og så sender han en kærlig tanke til de kollegaere, der ikke er så heldige som ham selv. For mange af dem betyder værkstedet alt.
- Jeg håber, at der inden for relativ kort tid kan komme en opstart nede på værkstedet på den ene eller anden måde, så vi kan få lidt mere social kontakt igen, siger han.
- Fedt, så kan vi komme i gang.
Sådan lød det fra Bernt Vollbrecht, da han hørte nyheden om, at han endelig kunne komme tilbage på arbejdet. Men tonen ændrede sig hurtigt.
- Det tog lidt gassen af balonen, da vi så hørte, at arbejdsdagen nu bliver kortere, at kantinen ikke lukker op, og vi vil blive opdelt noget mere, siger han til TV 2/Fyn.
Det er ikke just ting, som huer den garvede værkstedsarbejder, men bare det at kunne vende tilbage til arbejdet glæder dog stadig Bernt Vollbrecht.
- Jamen, det betyder jo alt. Også for mine kollegaer, som jeg har haft kontakt med, fordi vi går jo og bliver ensomme, fortæller han.
Kunne være åbnet for en måned siden
For en måned siden indgik Folketingets partier en aftale om at hjælpe de udsatte borgere under coronakrisen. I den forbindelse opfordrede social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) til, at man genoptog hverdagen på de kommunale dagtilbud.
- I den aftale, vi har lavet med kommunerne, opfordrer vi dem til at gå i gang med en normal hverdag så vidt som muligt - selvfølgelig på en måde, hvor det er sundhedsfagligt forsvarligt. For vi ved, hvor meget det betyder for de borgere, der plejer at komme der, sagde Astrid Krag for en måned siden til TV 2/Fyn.
På trods af genåbning: Egeskov Slot mangler besøgende
Selvom Egeskov Slot er en del af den udvidede genåbnings fase to, ligger besøgstallet efter genåbningen langt under normalen. Det er især udenlandske gæster, der mangler.
Egeskov slot fik en glædelig nyhed onsdag, da regeringen meldte ud, at genåbningens fase to blev udvidet. Det betød nemlig, at kulturinstitioner som museer måtte åbne med øjeblikkelig virkning.
Det betød også at Egeskov Slot fik travlt med at blive klar til åbningen torsdag.
- Der var mega stress på, men vi nåede det, og heldigvis havde vi forberedt os i god tid, siger direktør Henrik Neelmeyer til TV 2/Fyn.
Midt i genåbningsglæden blev det dog klart, at det midtfynske museum står i en svær situation. Alt efter hvor mange udenlandske gæster Egeskov Slot når at få besøg af, vurderer direktøren, at slottet kommer til at tabe omkring ti millioner kroner i entréindtægter.
- Det bliver et hårdt år, fortæller Henrik Neelmeyer.
Normalt udgør udenlandske gæster 30 procent af besøgstallet.
“Det bliver et hårdt år”
- Lige netop nu ville hollænderne have haft maj-ferie, og de mangler i høj grad på vores besøgstal. Så allerede nu kan vi mærke en effekt af, at grænsen er lukket, forklarer direktøren.
God opbakning
Alene i torsdags var besøgstallet halveret i forhold til samme dag sidste år. Henrik Neelmeyer synes alligevel, det var en god dag.
- Der var rigtig mange, der kom og sagde: Vi vil gerne støtte jer og købe årskort for at bakke op om jer. Det var helt forrygende, siger han.
For at mindske risikoen for corona-smitte har Egeskov slot iværksat flere tiltag. Blandt andet har de lavet ny procedure for indgang, så dem der har årskort eller købt billet online ikke skal i fysisk kontakt med personale.
Desuden har de lavet kø-afstandsmærker og opsat udendørs håndvaske til børn og voksne med både sæbe og sprit.
- Vi har ensrettet alle vores vej inde i udstillingerne, så der ikke er nogen, der kommer mod hinanden, siger Henrik Neelmeyer.
Mulig udvidelse af sæson
Egskov Slots direktør frygter at de manglende udenlandskse gæster fortsat vil mangle ved årets udløb.
- Vi laver lande- og postnummer-statistik på alle vores besøgende, og der kan vi se at tyskerne og hollænderne mangler i øjeblikket, siger Henrik Neelmeyer og fortsætter:
- Noget af det vil blive fyldt op af danskere, men vi er slet ikke nok i Danmark til at opveje de udenlandske gæster.
Egeskov slot overvejer at forlænge sæsonen, for at indhente noget af det tabte.
- Men der bliver vi nødt til at vide lidt mere om, hvad forsamlingskravene er på sigt. Så kan det være, vi kan lave nogle events, der kan lokke folk til måske helt frem til jul, fortæller Henrik Neelmeyer.
Men på trods af opfordringen, så begynder værkstederne og værestederne først at åbne i morgen mandag - altså en måned senere.
Hvorfor åbnede i ikke efter Astrid Krag opfordrede til det?
- Vi har afventet retningslinjer for, hvordan vi skulle åbne de forskellige værksteder og væresteder. Vi troede faktisk, at vi skulle have nogle retningsningslinjer, fortæller Hanne Klint (S), der er formand for social- og sundhedsudvalget i Svendborg Kommune.
Her en måned senere har Svendborg Kommune valgt at åbne i forskellige faser, så de kan nå at skabe erfaringer, før alle borgere vender tilbage.
- Vi skal hele tiden sikre, at kravene til hygiejne og afstand kunne overholdes. Vi starter med de første 50 i morgen, og så åbner vi hen ad vejen, når vi har gjort os nogle erfaringer om, hvordan man kan gøre det forsvarligt, siger Hanne Klint.
Ser frem til igen at arbejde
Bernt Vollbrecht ser frem til at tage på arbejde i morgen, selvom tingene nu kører på en anden måde end før.
- Vi bliver hentet med bussen kvart over otte - normalt er det klokken syv, og vi skal køres hjem en time eller halvanden tidligere hjem end normalt.
Glæde på Skarø: Trængte virksomheder på de fynske småøer får håndsrækning
Virksomheder på de små fynske øer mangler omsætning blandt andet på grund af udeblevne turister. Derfor får de en håndsrækning fra regeringen, der tilbyder et års afdragsfrihed på ø-støttelån.
Når færgen lægger til land ved Skarø, betyder det som regel kunder i butikken hos Skarø is. Men i år er tingene langt fra normalen.
- Jamen, der har næsten ingen været, siger Martin Jørgensen, der er medejer af Skarø is.
Men der er hjælp på vej. Nu giver regeringen Skarø is og andre virksomheder på små øer en håndsrækning. De tilbyder ét års afdragsfrihed på de såkaldte ø-støttelån.
- Det er jo dejligt, at der er opmærksomhed på, at der er nogle mindre samfund ude på øerne, som er i en lidt anden situation, siger Martin Jørgensen til TV 2/Fyn.
Ø-støttelån er ti-årige rentefrie lån til virksomheder eller enkeltpersoner på Danmarks 27 øer, som har igangsat projekter under landdistriktspuljen. Lånene er oprindeligt afdragsfrie de første tre år, og nu får de yderligere et års afdragsfrihed.
Ingen omsætning
Corona-krisen og de udeblivende turister har ramt Skarø is hårdt.
- Vi har ikke haft nogen omsætning de sidste to måneder. Så vi begynder så småt at blive lidt likviditetspressede og kassekreditten er ved at være overtrukket, det den kan, lyder det fra Martin Jørgensen.
Skarø is har specialiseret sig i flyselskaber, restauranter, caféer og turistattraktioner
“Vi har ikke haft nogen omsætning de sidste to måneder”
- De har alle sammen haft lukket. Det er en omsætningsnedgang i omegnen af en million, siger Skarø is' medejer.
Kølerummet på Skarøs isfabrik er fyldt med is, der skulle have været leveret til Singapore Airlines lige inden corona-krisen.
Chance for at overleve
Ifølge Sammenslutningen af Danske Småøer betyder håndsrækningen fra regeringen, at virksomhederne på de små øer har en chance for at overleve. Den ekstra chance har betydning for hele økonomien på en ø.
- Hvis vi ikke havde nogen virksomheder, det kan være is fra Skarø, campingpladsen eller andre madsteder, så vil øen ikke være så attraktiv at besøge, siger Preben Sørensen, der er bestyrelsesmedlem i Sammenslutningen af Danske Småøer.
Selvom Skarø is stadig skal afdrage på lånet fra næste år, så gør det en stor forskel.
- Bare det ikke at skulle ind og spørge banken om et bevilget overtræk, det er en lettelse i sig selv. Et bevilget overtræk er også hammerdyrt, forklarer Martin Jørgensen.
Med de udskudte afdrag er der kun tilbage at vente på, at gæsterne kommer tilbage henover sommeren.
- Jeg håber på, der er en hel masse, som vil støtte op og købe lokale produkter. Så får de også lejlighed til at smage én af verdens bedste is, siger Martin Jørgensen.
Den lukkede kantine gør, at Bernt Vollbrecht nu selv skal sørge for forplejning. Men han er forberedt og har købt ind til at kunne lave madpakke, selvom det er en ting, der skal genopfriskes.
- Så vidt jeg lige husker det, så har vi ikke smurt madpakker i knap 20 år, siger han med et grin.
- Jeg har brug for at komme hjem og kramme min familie, siger indehaver af Barfoed Group og direktør, Frederik Barfoed.
Direktøren skulle fredag eftermiddag gennemgå otte nye lejemål. Da han befandt sig i lejlighed nummer tre, kollapsede den svalegang, som han blot få minutter forinden havde gået på.
- Vi går i chok. Vi fryser og går i panik. Vi har ingen ide om, hvad der sker. Det første, jeg tænker, er at åbne døren og springe ud, siger Frederik Barfoed, da TV 2 Fyn taler med ham blot få timer efter ulykken.
Påvirket og chokeret
Ifølge Frederik Barfoed befandt han sig blot to meter fra den kollapsede svalegang, da ulykken indtraf omkring klokken 13.30 fredag.
- Alle er bange. Vi har intet overblik, siger Frederik Barfoed, der stadig er “meget påvirket og chokeret”.
Sammen med en række medarbejdere fra både Barfoed Group og ingeniørfirmaet Rambøll skulle han inspicere de otte nye lejligheder, som det var planen skulle udlejes 1. februar.
Ude på svalegangen arbejdede håndværkere.
- De andre er i lejlighederne ved siden af og ude på svalegangen, da ulykken indtræffer. Jeg har aldrig stået i en arbejdsulykke af den størrelse, siger Frederik Barfoed og tilføjer, at de fik at vide, at de ikke måtte forlade lejligheden på fjerde sal.
Mand mistede livet
Fredag aften skrev Fyns Politi i en pressemeddelelse, at en mand mistede livet, da svalegangen kollapsede. Yderligere to blev lettere såret.
- Det er jo egentlig ikke mig, det her skal dreje sig om, siger Frederik Barfoed med henvisning til den nu afdøde mand, som var fra Fyn.
Alle tre mænd arbejdede for tømrervirksomheden Færch og Co., som stod for arbejdet på svalegangen, mens Rambøll både havde projekteret byggeriet og stod for byggeledelsen.
Det øvrige omstændigheder om ulykkens omfang er endnu uklare. Dem er Fyns Politi og Beredskab Fyn ved at klarlægge. Både politi og beredskab vil arbejde på ulykkesstedet “et stykke tid endnu”, oplyser Fyns Politi.
Fik krisehjælp
Efter kollapset opholdte Frederik Barfoed og en person fra Rambøll sig i lejligheden i et kvarter, oplyser direktøren og tilføjer, at de var usikre på, om det var sikkert at forlade stedet.
Pludselig fik de fik beskeden om, at de kunne forlade lejligheden fra den modsatte side.
- Mine ben ryster, siger Frederik Barfoed.
Hele etageejendommen blev evakueret fredag eftermiddag, og der blev oprettet et evakueringscenter på Niels Bohrs Allé - ikke langt fra ulykkesstedet - hvor beboere og pårørende fik tilbudt krisehjælp.
Frederik Barfoed oplyser, at han indgik i kriseprogrammet.
Tømrerfirma i stor sorg efter medarbejder afgik ved døden
En mand fra Fyn er afgået ved døden, og to personer er kommet lettere til skade, efter en svalegang styrtede sammen under et byggeri i det Munkebjerg Park i Odense M.
Det skriver Fyns Politi i en pressemeddelelse fredag aften. De pårørende er underrettet.
Fyns Politi og Beredskab Fyn har arbejdet på stedet, siden ulykken indtraf fredag eftermiddag. Anmeldelsen kom klokken 13.43.
- Jeg kan bekræfte, at vi har været ude ved en alvorlig hændelse. Vi skal danne os et overblik, sagde kommunikationsrådgiver hos Fyns Politi Sunniva Pedersen-Reng til TV 2 Fyn umiddelbart efter ulykken.
TV 2 Fyn følger ulykken i vores liveblog nedenfor.
Svalegang styrtet sammen i boligblok
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Arbejdede som tømrer
Den nu afdøde mand arbejdede for tømrervirksomheden Færch og Co., ligesom de to lettere tilskadekomne gør det.
- Vi må med stor sorg meddele, at den omtalte medarbejder ved ulykken på byggepladsen Munkebjerg Park i Odense nu er afgået ved døden, skrev virksomheden i en intern mail til dens ansatte, som TV 2 har set.
Øvrige oplysninger om manden, herunder hans alder, fremgår ikke af pressemeddelelsen.
Fyns Politi vil ikke komme mandens alder nærmere. Det oplyser kommunikationsrådgiver hos Fyns Politi Sunniva Pedersen-Reng til TV 2 Fyn.
- Det vil jeg ikke komme ind på, siger hun.
I alt befandt syv af virksomhedens medarbejdere sig på byggepladsen under hændelsen.
- Ikke sikker
Sammenstyrtningen skete på en ejendommen på adressen Munkebjergvænget 13A i Odense M, hvor arbejdere var i gang med at opføre en ekstra etage. Det var i forbindelse med byggeprocessen, at ulykken indtraf.
Ifølge øjenvidnet Asge Nørregaard Andersen, der bor i ejendommen over for ulykkesstedet, afspærrede Fyns Politi et større område omkring ulykkesstedet.
- Det myldrer med redningsfolk derude. Der er i hvert fald over 20 mennesker, der arbejder på stedet lige nu. Det er chokerende og uventet, at noget så stort sker. Jeg føler mig ikke sikker, sagde han til TV 2 Fyn fredag eftermiddag.
Han oplyste videre, at to håndværkere med sikkerhedsudstyr hang i luften efter sammenstyrtningen.
Det er Barfoed Group, der ejer Munkebjerg Park, hvor ejendommen ligger. Indehaver af Barfoed Group og direktør, Frederik Barfoed, gik på selvsamme svalegang blot få minutter inden den kollapsede.
Beboere evakueret
I en pressemeddelelse skrev Fyns Politi, at myndighederne evakuerede alle beboere i ejendommen.
I den forbindelse blev der oprettet et evakueringscenter på Niels Bohrs Allé 210 i Odense M.
- Her kan beboere og pårørende opholde sig, indtil myndighederne har et overblik over ulykkens omfang, skrev Fyns Politi.
Evakueringscentret åbnede klokken 17 fredag, og der blev tilbudt krisehjælp i form af det psykosociale team til både beboere og pårørende. Det er nu lukket igen, oplyste Fyns Politi fredag aften.
Ifølge TV 2 Fyns oplysninger arbejdede Arbejdstilsynet ved ulykkesstedet efter ulykken.
En mand fra Fyn er afgået ved døden, og to personer er kommet lettere til skade, efter en svalegang styrtede sammen under et byggeri i det Munkebjerg Park i Odense M.
Det skriver Fyns Politi i en pressemeddelelse fredag aften. De pårørende er underrettet.
Fyns Politi og Beredskab Fyn har arbejdet på stedet, siden ulykken indtraf fredag eftermiddag. Anmeldelsen kom klokken 13.43.
- Jeg kan bekræfte, at vi har været ude ved en alvorlig hændelse. Vi skal danne os et overblik, sagde kommunikationsrådgiver hos Fyns Politi Sunniva Pedersen-Reng til TV 2 Fyn umiddelbart efter ulykken.
TV 2 Fyn følger ulykken i vores liveblog nedenfor.
Svalegang styrtet sammen i boligblok
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Arbejdede som tømrer
Den nu afdøde mand arbejdede for tømrervirksomheden Færch og Co., ligesom de to lettere tilskadekomne gør det.
- Vi må med stor sorg meddele, at den omtalte medarbejder ved ulykken på byggepladsen Munkebjerg Park i Odense nu er afgået ved døden, skrev virksomheden i en intern mail til dens ansatte, som TV 2 har set.
Øvrige oplysninger om manden, herunder hans alder, fremgår ikke af pressemeddelelsen.
Fyns Politi vil ikke komme mandens alder nærmere. Det oplyser kommunikationsrådgiver hos Fyns Politi Sunniva Pedersen-Reng til TV 2 Fyn.
- Det vil jeg ikke komme ind på, siger hun.
I alt befandt syv af virksomhedens medarbejdere sig på byggepladsen under hændelsen.
- Ikke sikker
Sammenstyrtningen skete på en ejendommen på adressen Munkebjergvænget 13A i Odense M, hvor arbejdere var i gang med at opføre en ekstra etage. Det var i forbindelse med byggeprocessen, at ulykken indtraf.
Ifølge øjenvidnet Asge Nørregaard Andersen, der bor i ejendommen over for ulykkesstedet, afspærrede Fyns Politi et større område omkring ulykkesstedet.
- Det myldrer med redningsfolk derude. Der er i hvert fald over 20 mennesker, der arbejder på stedet lige nu. Det er chokerende og uventet, at noget så stort sker. Jeg føler mig ikke sikker, sagde han til TV 2 Fyn fredag eftermiddag.
Han oplyste videre, at to håndværkere med sikkerhedsudstyr hang i luften efter sammenstyrtningen.
Det er Barfoed Group, der ejer Munkebjerg Park, hvor ejendommen ligger. Indehaver af Barfoed Group og direktør, Frederik Barfoed, gik på selvsamme svalegang blot få minutter inden den kollapsede.
Beboere evakueret
I en pressemeddelelse skrev Fyns Politi, at myndighederne evakuerede alle beboere i ejendommen.
I den forbindelse blev der oprettet et evakueringscenter på Niels Bohrs Allé 210 i Odense M.
- Her kan beboere og pårørende opholde sig, indtil myndighederne har et overblik over ulykkens omfang, skrev Fyns Politi.
Evakueringscentret åbnede klokken 17 fredag, og der blev tilbudt krisehjælp i form af det psykosociale team til både beboere og pårørende. Det er nu lukket igen, oplyste Fyns Politi fredag aften.
Ifølge TV 2 Fyns oplysninger arbejdede Arbejdstilsynet ved ulykkesstedet efter ulykken.
kopieret!
442. Så mange gange blev godstransport håndteret forkert fra 2020 og frem til 2024. Det svarer til, at det er sket cirka hver tredje dag.
Det bekymrer Lasse Pedersen, der mistede sin forlovede til Storebæltsulykken i 2019, hvor et passagertog kørte ind i en godsvogn, der netop ikke havde været ordentligt fastspændt.
- Det er jo et cowboymarked ude på de jernbaner, siger han efter de nye tilfælde.
Efter ulykken i 2019 undersøgte Lasse Pedersen loven, og han fandt ud af, at der ikke er hjemmel til at straffe, hvis godstransportører taber gods fra toget.
Han mener, at Trafikstyrelsen er nødt til at lave grundigere tilsyn, så transportvirksomhederne kan stramme op.
Novo Nordisk-aktien steg fredag 7,1 procent på fondsbørsen i København.
Det skete i kølvandet på offentliggørelsen af lovende resultater for vægttabsmidlet amycretin.
Et studie har vist et vægttab på 22 procent efter 36 uger på den højeste dosis.
I de første timer efter offentliggørelse af studiet steg kursen med op til 14 procent, men ud på eftermiddagen faldt den til et lavere niveau.
Der er tale om et såkaldt fase 1b/2a-studie, og midlet er dermed et stykke fra at nå en eventuel godkendelse til at blive markedsført.
Stigningen på 7,1 procent svarer ifølge finansmediet Marketwire til en forøgelse af hele medicinalkoncernens børsværdi på 183 milliarder kroner.
Det er blevet kaldt "udemokratisk og forkert" og har efterladt nogle lokale politikere " chokerede ".
Et nyt lovforslag fra transportminister Thomas Danielsen (V) har i den seneste uge mødt skarp kritik fra lokale politikere her på Fyn - og rundt i landet.
For mens ministeren siger, at reglerne vil give kommunerne mere frihed til selv at bestemme over de lokale veje, så er opfattelsen helt omvendt rundt i kommunerne.
Nu svarer transportministeren på kritikken i et interview med TV 2 Fyn. Og han retter skytset tilbage på kommunerne.
- Jeg kan høre, at kritikken i høj grad går på misforståelser.
Flytter opgave fra politiet
I dag skal politiet indover, når kommuner vil søge om at lave trafikale ændringer på deres veje.
Men transportministeren vil fremover fjerne opgaven fra politiet for at mindske bureaukrati, lyder det.
I stedet indfører lovforslaget nogle faste regler på tværs af landet, som kommunerne får frit spil til at træffe beslutninger indenfor.
Kommuner har selv bedt om ændring
Selvom kommunerne nu retter kritik af lovforslaget, bunder udgangspunktet for ændringerne faktisk i et ønske fra kommunerne selv.
Ifølge KL ville kommunerne gerne undgå politiets indblanding, når de administrerer forholdene på lokale veje.
Men de nye faste regler, som lovforslaget stiller op i stedet for, er ifølge fynske kritikere for rigide og for snævre.
De nye regler skal være baseret på, hvor mange biler der i døgnet kører på en given strækning. Grundlæggende giver de nye regler mere frihed, jo færre biler der kører på en strækning.
- Så kan man se, hvad kan lade sig gøre, og hvad kan ikke lade sig gøre. Og hvis man sikrer mobilitet og fremkommelighed, så kan stort set alt lade sig gøre, siger transportministeren (V).
Frihed inden for snævre rammer
Men ministerens partifælle lokalt i Assens langt fra lige så begejstret.
- Det indskrænker vores bevægelsesfrihed i forhold til at disponere byen så klogt, som man kan komme afsted med. Vi ønsker frihedsgraden til at lægge kortene, som vi vil. Det er os, der har forstand på vores by, siger borgmester Søren Steen Andersen(V).
Og han er ikke alene.
På Fyn giver seks ud af de ti kommuner rødt lys til de nye regler for indretning af veje og trafik.
- Vi kommer til at skulle operere inden for meget snævre rammer, lyder det fra Søren Kristensen, formand for Teknik og Miljø i Faaborg-Midtfyn Kommune.
I Odense spænder lovforslaget ifølge et notat ben for den meget omtalte grønne mobilitetsplan.
- Jeg har svært ved at nævne nogle tiltag, som kan gennemføres, fordi loven vil lægge et loft på, hvilke veje vi som kommune har indflydelse på. Det gør, at der hvor 90 procent af vores trafik er, kan vi ikke gøre noget, har det lydt fra miljø- og klimarådmand i Odense Kommune, Tim Vermund (S).
S-borgmestre har sendt brev til Wammen
Odense-borgmester Peter Rahbæk Juel(S) har ifølge Altinget sammen med S-borgmestre fra København, Frederiksberg, Aarhus og Aalborg sendt et brev til finansminister Nicolai Wammen(S), hvor de advarer om lovforslaget.
Finansministeriet har bekræftet henvendelsen over for TV 2 Fyn.
I et interview med TV 2 Fyn siger den fynske MF'er og næstformand for Socialdemokratiets folketingsgruppe, Trine Bramsen(S), at kritikken fra blandt andet Odense er fair.
- Jeg håber, og det er det, jeg arbejder for, at lovforslaget bliver ændret som følge af de kommentarer, der er kommet fra kommunerne, siger hun til TV 2 Fyn.
Kritikken preller af
På Slotsholmen tager transportminister Thomas Danielsen (V) kritikken med ro.
- Nu er det i høring, og det er klart, når i høringssvarene kommer ind, så er jeg jo altid påvirkelig, hvis der er noget, som ikke giver mening.
Han peger også på eksempler fra kommuner, der har troet, at de nye regler spænder ben for anlægsprojekter på vej. Men som man ifølge ministeren godt kan lave.
- Der er nogle misforståelser. Der tror jeg, at lige så snart man får sat sig ned og læst loven, så tror jeg også, man kan se, at det er rimelig fornuftigt det meste af det.
En række kommuner har allerede været ude med konkret kritik og har sendt notater ind (til ministeriet, red.). Ud fra det du har hørt frem til nu, er der så noget, der giver anledning til tanker om at ændre i lovforslaget?
- Nej.
Fynskvalgte Trine Bramsen(S) har i et interview med TV 2 Fyn sagt, at man som minister ikke skal være for dumstædig til at lytte efter, når kommunerne kommer med kritik. Hvad tænker du om det?
- Lovforslaget her er godkendt i den socialdemokratiske folketingsgruppe, så det har været bredt rundt. Det har været i høringer i ministerie og så videre. Og jeg kan høre, at kritikken i høj grad går på misforståelser. Så i første omgang vil jeg gå i dialog med kommunerne, så vi undgår misforståelserne.
Ordfører undrer sig over manglende vejkort
SF's transportordfører, Mads Olsen, har spurgt dig og ministeriet efter et kort over de veje, som bliver påvirket af de nye regler. Han undrer sig over, at I ikke har disse data omkring årsdøgnstrafik, som de nye regler baserer sig på, men kun har lavet beregninger for nogle af de større kommuner (København, Odense, Hillerød og Århus, red.). Har I gjort jeres forarbejde godt nok?
- Ja, det har vi. Og vi fik også helt ret i, at de kommuner som nu vil udfordre det på, om det nu også kan passe, det er jo dem, vi har kort på. Og så de øvrige kommuner, de er jo sådan set meget begejstrede, så jeg tror egentlig, at vi har forberedt kortene på på de rigtige steder, siger transportminister Thomas Danielsen (V).
Men er det godt forarbejde at fastsætte nogle kriterier ud fra årsdøgnstrafik uden at have et overblik over, hvordan det rundt i landet kommer til at påvirke reelt?
- Det er jo derfor, at vi netop meget nøje har kigget på, hvilke kriterier politiet arbejder ud fra i dag, og hvad er det for nogle erfaringer Vejdirektoratet har, og så lavet det her snit. Så vi er helt åbne og ærlige om det. Det her afspejler i virkeligheden måske også i meget høj grad, at kommunerne har jo åbenbart i meget ringe grad været bevidste om, hvad er det for nogle kriterier, som politiet kan give tilladelser ud fra.
Transportministeren er kaldt i samråd af SF, Radikale Venstre, Enhedslisten og Alternativet om lovforslaget. Der er endnu ikke fastsat en dato.
Ida Holsts Skole i Svendborg er aktuel i ny dokumentar om Grønland.
Instruktør Ulla Søe har lavet dokumentaren “Min klasse i Grønland”, der følger en grønlandsk klasse og deres venskabsklasse på Ida Holsts Skole i Svendborg.
En rapport fra Dansk Ungdoms Fællesråd viser, at danske børn ved for lidt om Grønland. Det er også en del af den debat, der er opstået i kølvandet på præsident Trumps udtalelser.
Torsdag var venskabsklassen til børnegallapremiere på dokumentaren.
Jakob Vestergaard, der aktuelt er cheftræner i tyske HB Ludwigsburg, har skrevet under på en treårig aftale med Odense Håndbold.
Det oplyser den fynske klub på sin hjemmeside.
Kontrakten er gældende fra sommeren 2025, hvor Vestergaard afløser Ole Gustav Gjekstad som cheftræner.
Sportsdirektør Trine Nielsen fortæller, at det har været en lang proces at finde en træner.
- Det er ikke, fordi det tog lang tid at finde frem til, at Jakob var den rette, men vi har tilladt os at give begge parter god tid og tage en masse gode samtaler undervejs, fortæller Trine Nielsen.
En kvinde på Bjerggårdsløkken i det nordøstlige Odense vågnede torsdag ved, at det ringede på døren to gange.
Kort tid efter hørte hun, det rumsterede og gik nedenunder. I samme øjeblik hoppede en indbrudstyv ud af vinduet med en Playstation i favnen og forsvandt ud i haven.
Det skriver Fyns Politi i seneste døgnrapport.
Indbruddet skete om formiddagen omkring klokken 11.
Vandcenter Syd har modtaget penge af Miljø- og Ligestillingsministeriet til deres projekt Holmehave Kildeplads. I alt 2,3 millioner kroner.
Et projekt, hvor ny skov og vådområder både beskytter grundvandet mod forurening og Odense Fjord mod kvælstof.
- Det, der kommer til at ske, er, at vi har erhvervet arealet, og så får vi sikret i fremtiden, at der på det areal hverken vil blive sprøjtet eller gødet, siger han.
Derudover vil der blive rejst skov på arealet i løbet af de næste år, som også bidrager til at beskytte grundvandet, men også at binde en masse CO2.
Holmehave-projektet laves i tæt samarbejde med Assens Kommune, organisationen Hedeselskabet og lodsejerne i området.
- Det er et decideret helvede.
Ordene kommer fra Pia Pedersen, der lider af kroniske smerter. Smerter, som hærger hendes krop dag og nat.
- I nat har jeg fået tre timers søvn, men ikke sammenlagt - for kroppen gør ondt.
Den 59-årige vestjyde har udviklet lidelsen fibromyalgi, der betyder, at hun har kronisk generaliserede smerter i kroppen. De er en konsekvens af hendes slid- og leddegigt.
Et overfølsomt centralnervesystem
Ifølge Gigtforeningen findes der over 200 gigtsygdomme. Og har man fået stillet en gigtdiagnose, oplever omkring halvdelen en form for kroniske smerter inden for de efterfølgende fem år - og hver femte udvikler kronisk generaliserede smerter som Pia Pedersen.
Fibromyalgien betyder, at hendes smerter forværres gennem centralnervesystemet, fordi det er overfølsomt. Derfor bliver hendes smertesignaler i kroppen markant forstærket.
- Det er over hele kroppen. Nogle gange kan jeg ikke engang gå. Og når mine hænder er rigtig øv, har jeg plastiktallerkener, jeg spiser af, fordi de ikke går i stykker.
Dengang hverdagen fungerede upåklageligt, var Pia Pedersen en aktiv kvinde. Både på arbejdsmarkedet som blandt andet ufaglært smed, syerske og rengøringsassistent - og socialt med hendes venner og familie i og omkring Esbjerg.
I dag er hun blevet tilkendt førtidspension. Og kalder de sociale arrangementer, kræver det en nærmest perfekt søvn natten inden. Og en krop, der tillader hende at være aktiv.
- Da min kæreste fyldte år, ville han invitere mig ud. Han havde bestilt bord, og han skulle komme og hente mig. Men så måtte jeg ringe til ham og sige, at han skulle glemme det. Så det blev til pomfritter og kylling herhjemme, fordi jeg ikke kunne bruge kniv og gaffel.
Hjælp patienter som Pia Pedersen via Et Sundere Syddanmark
Nu har du mulighed for at være med til at bestemme, hvad skal der forskes i i Region Syddanmark.
Fem forskningsprojekter er med i Et Sundere Syddanmark, hvor borgerne via SMS bestemmer hvilke projekter, der skal vinde en forskningspulje på to millioner kroner fra Region Syddanmark.
Vinderen får tildelt én million kroner, mens der er 600.000 kroner og 400.000 kroner til anden- og tredjepladsen.
De fem deltagende sygehuse er Odense Universitetshospital, Sygehus Lillebælt, Esbjerg og Grindsted Sygehus, Sygehus Sønderjylland og Psykiatrien i Region Syddanmark.
Vinderen kåres tirsdag den 28. januar, hvor TV SYD og TV 2 Fyn tager ud og overrasker forskeren, som får tildelt én million kroner til sit projekt.
Se de fem forskningsprojekter på tv2fyn.dk/ess.
Et vigtigt signal
Pia Pedersen oplever, at fremmede folk på gaden eller i butikker kigger skævt til hende - nogle stikker hende endda direkte kommentarer.
- “Er hun fuld? Nu må hun sgu tage sig sammen”, har hun blandt andet fået at vide.
Derfor har hun et sæt handsker, der skal vise omverdenen, at hun har udfordringer, som gør, at hun tager tingene i sit eget tempo.
- Når folk ser, man har dem her på, så er de bedre forstående, hvis man taber tingene eller er langsom til at få tingene væk fra båndet, når de er kørt igennem.
Handskerne er en lille hjælpende hånd i en ellers udmattende hverdag. Men fibromyalgien bliver slemmere med årene, og i dag findes der ingen effektive behandlingsmetoder mod netop kroniske smerter.
- Altid bedre at forebygge end at behandle
Selv om man i dag ikke kan kurere patienter som Pia Pedersen, kan man forske i, hvorfor man som gigtpatient udvikler kroniske smerter som konsekvens af en gigtdiagnose. Det har læge på gigt- og bindevævsambulatoriet på Esbjerg og Grindsted Sygehus Philip Rask Lage-Hansen sat sig for.
- Hvad er det for nogle faktorer, der gør, at man ender, hvor det ikke er sjovt at være - og hvor lang tid går der i øvrigt også?
Igennem 617 spørgsmål vil han skabe en personlighedsprofil hos gigtpatienter, og ved at følge deres sygdomsforløb håber han at finde ud af hvilke faktorer, der er afgørende for at udvikle kroniske smerter. Han håber derved at kunne forebygge, at andre patienter får en hverdag som Pia Pedersen.
- I samarbejde med en psykiater har vi udarbejdet et spørgeskema. Er der destruktive tanker, er der katastrofetanker, hvad betyder kosten?
Det er spørgsmål som dem, han vil have svar på fra op mod 1.000 deltagende gigtpatienter.
- Vores håb er, at det har rigtig stor og gennemgribende betydning, for det er altid bedre at forebygge end at behandle.
Stem på din favorit
Du kan være med til at bestemme, hvilket af de fem forskningsprojekter, der skal vinde førstepræmien på en million kroner.
Skriv Sund1 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om kroniske smerter.
Skriv Sund2 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om nærsynethed blandt skolebørn.
Skriv Sund3 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om AI og antibiotikaresistens.
Skriv Sund4 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om selvskadende patienter.
Skriv Sund5 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om smertestillende næsespray.
Det koster almindelig SMS-takst at stemme på projekterne.
For Pia Pedersen i Esbjerg er de kroniske smerter blevet en del af hendes identitet. Hun kan ikke kureres for dem. Alligevel kan det være svært at dele virkeligheden med sine nærmeste.
Du har først lige fortalt dine veninder om, hvor syg du egentlig er. Hvorfor?
- Fordi jeg ikke vil have, at folk betragter en som hypokonder, for det er jeg ikke. Sygdommen skal ikke bestemme over mig. Det er mig, der skal bestemme over den.
Et lovforslag fra Transportministeriet har fået fynske politikere op af stolene. De vil ikke begrænses i retten til selv at bestemme, om lokale veje skal lukkes, ensrettes eller om hastigheden skal sænkes.
- Det er ikke sådan, at vi drysser ensretninger eller vejbump ud hvor som helst i kommunen. Vi går kritisk til værks, og der skal være saglige argumenter. Jeg synes, det er mærkeligt, hvis den slags fremover skal reguleres fra Christiansborg, siger Svendborgs borgmester Bo Hansen (S).
Udgangspunktet for lovændringen var ellers et ønske fremsat af kommunerne selv. Ifølge KL ville kommunerne gerne undgå politiets indblanding, når de administrerer forholdene på lokale veje.
I ministerens lovforslag er politiet netop taget ud af ligningen som myndighed. Til gengæld er der føjet en række - ifølge de fynske borgmestre rigide - restriktioner ind for, hvornår kommunerne så selv kan bestemme over for eksempel hastighed, vejlukninger og vejbump.
Og det har altså fået de fynske politikere til at råbe højt. Også i Nyborg, hvor borgmester Kenneth Muhs (V) også tommelfingeren nedad.
- Vi kommer til at miste den kommunale selvbestemmelse. Jeg mener, at vi som lokale er de bedste til at indrette byrummet og bestemme hastighedsbegrænsninger i tæt samarbejde med vores borgere, siger Kenneth Muhs.
Med lovforslaget får kommunerne mere selvbestemmelse. Men inden for en relativt snæver ramme.
Skulle en kommune ønske at sætte farten ned på en strækning, så må det for eksempel kun ske, hvis færre end 4000 årsdøgnsbilister benytter vejen.
I Odense har det bragt hele mobilitetsplanen, som blandt andet skal reducere udledningen af CO2 med 100.000 tons inden 2030, i fare. I København frygter politikerne, at de bliver nødt til at rulle en større hastighedsnedsættelse tilbage.
Mere sagsbehandling
Men lovforslaget er altså ikke kun et problem i de store byer. Søren Steen Andersen (V), borgmester i Assens, kritiserer også lovforslaget:
- Det indskrænker vores bevægelsesfrihed i forhold til at disponere byen så klogt, som man kan komme afsted med. Vi ønsker frihedsgraden til at lægge kortene, som vi vil. Det er os, der har forstand på vores by.
Søren Kristensen, der er formand for teknik og miljø i Faaborg-Midtfyn Kommune er heller ikke imponeret.
- Vi har noteret os, at vi på den ene side får noget mere selvbestemmelse, fordi vi ikke længere skal have fat i politiet, når vi foretager ændringer. Men på den anden side inddrager forsalget jo enormt meget selvbestemmelse, fordi vi kommer til at skulle operere inden for meget snævre rammer. Netto får vi endnu mindre selvbestemmelse, end vi havde i forvejen, og det er vi ikke tilfredse med siger Søren Kristensen.
Han peger desuden på, at kommunerne får et øget behov for sagsbehandling. Der bliver også behov for kompetenceudvikling.
- Og det bliver vi ikke kompenseret for, siger Søren Kristensen.
Til TV 2 Fyn skriver transportminister Thomas Danielsen (V):
- Det har altid været en statslig opgave at fastsætte hastighedsgrænserne. Det gælder også betingelserne for, hvornår kommunerne kan afvige de generelle hastighedsgrænser. Med det her forslag fjerner vi en masse bureaukrati, og kommunerne får lov til selv at bestemme på en meget stor del af vejnettet. Forslaget omfatter desuden ikke anlægsprojekter, hvor kommunerne ved anlæg for eksempel fjerner en vej, fritlægger en å eller lignende.
Lovforslaget fra Transportministeriet er i høring frem til 27. januar.
Opdatering
Det blæser fredag morgen, og over Storebæltsbroen er vinden så kraftig, at det ikke er tilladt at krydse bæltet med påhængskøretøjer under 750 kilo.
Det gælder i begge retninger.
Øvrige bilister kan køre over broen.
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her