23. maj. 2020 kl. 14:44
TV 2/FYN

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Selvom Egeskov Slot er en del af den udvidede genåbnings fase to, ligger besøgstallet efter genåbningen langt under normalen. Det er især udenlandske gæster, der mangler.


Egeskov slot fik en glædelig nyhed onsdag, da regeringen meldte ud, at genåbningens fase to blev udvidet. Det betød nemlig, at kulturinstitioner som museer måtte åbne med øjeblikkelig virkning.

Det betød også at Egeskov Slot fik travlt med at blive klar til åbningen torsdag.

- Der var mega stress på, men vi nåede det, og heldigvis havde vi forberedt os i god tid, siger direktør Henrik Neelmeyer til TV 2/Fyn.

Læs også: Fynske attraktioner åbner: - Vi glæder os enormt meget
Gå tilbage Del
23. maj. 2020 kl. 12:16
Fyn

Fynske attraktioner åbner: - Vi glæder os enormt meget

Ole Holbech

I løbet af næste uge slår mange fynske attraktioner igen dørene op for gæster. Det vil ikke være helt som før, men fælles er, at man glæder sig.


Mange fynske attraktioner var i første omgang kede af at skulle vente helt til 8. juni, før end der kunne åbnes som en del af regeringens fase tre for genåbningen af landet. Onsdag aften kunne regeringen dog melde ud af at den igangværende fase to udvides, så den nu omfatter kulturaktiviteter som akvarier, museer og zoologiske haver.

Denne udmelding skaber glæde ved Naturama i Svendborg og Fjord&Bælt i Kerteminde.

- Vi glæder os enormt meget. I den periode, hvor vi har haft lukket, har vi planlagt premierer på udstillinger, som så ikke var mulige, da landet lukkede, fortæller Mads Dirckinck-Holmfeld, som er kommunkationsleder ved de to museer og tilføjer:

- Vi åbner med nyheder og planlagte udstillinger.

Ensrettede oplevelser

Fjord&Bælt åbner dørene op tirsdag 26. maj for de første gæster i næsten tre måneder, og det har krævet forberedelser at kunne opfylde opfordringerne fra Sundhedsstyrelsen. Indendørs vil der blive en ensrettet rute blandt akvarier og udstilinger.

-  Flere af broerne åbnes udendørs til fodringer af sælerne og marsvinene, og kommer der mange gæster, åbner vi en udgang mere, så ind- og udgang skilles, så man undgår flaskehalse, fortæller Mads Dirckinck-Holmfeld.

“Det vil ikke blive, som det normalt plejer. Vi kan heller ikke lave fodringer og fremvisninger af dyrene på den måde, som vi gjorde før, da det samler folk.”

— Jonas Caspersen, dyrepasser, Terrariet Vissenbjerg. 

Torsdag 28. maj åbner Naturama, og her er man også klar til at tage imod gæster. I følge Mads Dirckinck-Holmfeld er der ved Naturama ikke de samme pladsmæssige udfordringer som i Fjord&Bælt.

- Naturama har mange kvadratmeter, så vi nemt kan skabe god plads mellem gæsterne. Stole og borde kan skilles ad, så det lever op til standardopfordringerne fra Sundhedstyrelsen, fortæller han.

Fodringer droppes

Terrariet i Vissenbjerg åbner onsdag den 27. maj, og her er man i gang med at lægge sidste hånd på udstillinger, som skulle have stået færdige i påsken.

-  En sydøstasiatisk udstilling med ekstremt truede skildpadder og snogarter, skulle have været færdigt. Men da vi var hjemsendt, har vi ikke kunne færdiggøre det før nu, fortæller Jonas Caspersen, som er dyrepasser i terrariet.

Gæsterne vil bevæge sig mellem de mange krybdyr og insekter på en ensrettet rute med opmærkninger på gulvene. Nogle af oplevelserne må man dog undvære som gæst. Blandt andet vil terrariets interaktive touchskærme være slukket grundet smittefare.

- Det vil ikke blive, som det normalt plejer. Vi kan heller ikke lave fodringer og fremvisninger af dyrene på den måde, som vi gjorde før, da det samler folk, forklarer Jonas Caspersen.

Klar til besøg igen

De manglende gæster har givet dyrene mere ro i terrariet i Vissenbjerg og uden de mange nysgerrig blikke, har terrariets beboere brugt tiden på mere naturlige ting.

- Med den øgede ro har nogle dyr parret sig mere, og frøerne kvækker mere, end man har kunnet høre før, fortæller Jonas Caspersen

Også ved Fjord&Bælt er nogle af dyrene klar til besøg, men det er hverken sæler, marsvin eller fisk. Det er nemlig centrets stamgæst mågen Andy, som plejede at blive fodret, når publikum har set træning af marsvinene.

- Andy har ændret lidt adfærd grundet de manglende gæster. Han er blevet fodret hver dag i 12 år, når der har været gæster. Han er blevet mere sky nu, siger Mads Dirckinck-Holmfeld.

Fjord & Bælt
Mågen Andy er igennem 12 år blevet tryg ved personalet ved Fjord&Bælt, men under nedlukningen er han blevet mere sky.

Udover mågen Andy så glæder personalet sig til at byde gæster indenfor igen til nye udstillinger. En af udstillingerne, som også kører i Naturama, handler om invasive arter i Danmark - både på land og i vand. Denne suppleres i følge Mads Dirckinck-Holmfeld med en ny invasiv art:

- Nemlig coronavirus, hvor vi laver nogle modeller og plancher, som fortæller, hvordan denne virus breder sig i verden.

Midt i genåbningsglæden blev det dog klart, at det midtfynske museum står i en svær situation. Alt efter hvor mange udenlandske gæster Egeskov Slot når at få besøg af, vurderer direktøren, at slottet kommer til at tabe omkring ti millioner kroner i entréindtægter.

- Det bliver et hårdt år, fortæller Henrik Neelmeyer.

Normalt udgør udenlandske gæster 30 procent af besøgstallet.

“Det bliver et hårdt år”

— Henrik Neelmeyer

- Lige netop nu ville hollænderne have haft maj-ferie, og de mangler i høj grad på vores besøgstal. Så allerede nu kan vi mærke en effekt af, at grænsen er lukket, forklarer direktøren.

God opbakning

Alene i torsdags var besøgstallet halveret i forhold til samme dag sidste år. Henrik Neelmeyer synes alligevel, det var en god dag.

- Der var rigtig mange, der kom og sagde: Vi vil gerne støtte jer og købe årskort for at bakke op om jer. Det var helt forrygende, siger han.

For at mindske risikoen for corona-smitte har Egeskov slot iværksat flere tiltag. Blandt andet har de lavet ny procedure for indgang, så dem der har årskort eller købt billet online ikke skal i fysisk kontakt med personale.

Læs også: Filmfondsdirektør: Vi går ind i en usikker periode
Gå tilbage Del
23. maj. 2020 kl. 8:24
Fyn

Filmfondsdirektør: Vi går ind i en usikker periode

Arkiv / Morten Albek

Genåbningen af biograferne er kompliceret for både filmskabere og biograferne selv, mener direktør i FilmFyn.


Biograferne må snart åbne igen, men hvilke film, der skal vises, er usikkert.

For at forhindre spredning af det ny coronavirus må biograferne kun have gæster på hvert andet sæde, og der må maksimalt være 500 mennesker i en enkelt biografsal.

Det giver grublerier hos både biografer og filmproducenter.

- Vi går ind i en usikker periode, siger Klaus Hansen, der er direktør i filmfonden FilmFyn, som støtter filmprojekter, der foregår på Fyn.

De danske biografer lukkede ned 12. marts, men som en del af fase tre i genåbningen af Danmark, kan de fra 8. juni igen slå dørene op, givet, at de følger sundhedsmyndighedernes retningslinjer.

Genåbningseksperiment

Men kombinationen af retningslinjer og små tre måneder uden film i biografen gør, at der ikke nødvendigvis er rift mellem filmskaberne om at få premiere først.

- Der kan være nogen, der synes, det vil være rigtig godt at være den allerførste danske film, der får premiere, men der er også nogen, der siger "det skal absolut ikke være min film, der skal eksperimenteres med i den her genåbning", siger Klaus Hansen.

- Hvis du har plads til 500 og der kun kan komme 250 ind, så er det ikke bare synd for biografoplevelsen. Det er også synd for dem, der skal tjene pengene på billetsalget, siger han.

To produktioner på Fyn udskudt

En kommende film af Christian Tafdrup, der blandt andet står bag filmen "En frygtelig kvinde", nåede lige nøjagtig at blive færdige med optagelserne på Fyn, inden coronakrisen gjorde, at Danmark lukkede ned.

Alligevel blev filmen sat på pause, fordi de resterende optagelser, der skulle foregå i Holland, ikke længere var mulige.

Den Oscarvindende instruktør Bille August skulle i april have lavet optagelser på Fyn til sin kommende film "Pagten". Det er i stedet udskudt til juni.

Både film, der var ved at blive optaget, da krisen brød ud, og film der er klar til at udkomme er blevet påvirket.

Og der er mange penge på spil for både biografer, filmproducenter. I følge Klaus Hansen er det netop derfor, at filmproducenterne ikke nødvendigvis melder sig til at komme først i køen.

- Jeg synes, vi snakker rigtig meget om vigtigheden af at få åbnet biograferne. Der er det vigtigt, synes jeg, at påpege, at biograferne er det første sted, at filmene tjener penge.

Se interviewet med Klaus Hansen, Direktør for FilmFyn, fra gårsdagens udsendelse kl. 19:30.

Desuden har de lavet kø-afstandsmærker og opsat udendørs håndvaske til børn og voksne med både sæbe og sprit.

- Vi har ensrettet alle vores vej inde i udstillingerne, så der ikke er nogen, der kommer mod hinanden, siger Henrik Neelmeyer.

Mulig udvidelse af sæson

Egskov Slots direktør frygter at de manglende udenlandskse gæster fortsat vil mangle ved årets udløb.

- Vi laver lande- og postnummer-statistik på alle vores besøgende, og der kan vi se at tyskerne og hollænderne mangler i øjeblikket, siger Henrik Neelmeyer og fortsætter:

- Noget af det vil blive fyldt op af danskere, men vi er slet ikke nok i Danmark til at opveje de udenlandske gæster.

Læs også: Kø nedad gaden: Overvældende interesse for at låne bøger efter åbning
Gå tilbage Del
22. maj. 2020 kl. 19:09

Kø nedad gaden: Overvældende interesse for at låne bøger efter åbning

Jeanette Fournier / Billede: Jakob Risbro

Mange læselystne fynboer har bestilt materiale til afhentning på Odense Bibliotek, efter det åbnede igen. Det resultere fredag i en længere kø.


Fredag eftermiddag strakte en kø af biblioteksbrugere sig flere meter langs bygningen i Odense centrum, der huser biblioteket og borgerservice.

Lige siden Odense Biblioteker genåbnede mandag, har der været en overvældende interesse, fortæller bibliotekschef Kent Skov.

- Det er eskaleret i løbet af ugen. Det er også sammenkoblet med, at det folk har reserveret og gerne vil ned og hente det, siger han til TV 2/Fyn.

- Vi havde snakket om, om vi skulle have opmærkninger ude på gaden, men havde ikke regnet med, at det blev nødvendigt.

Folk ventede ved døren

I løbet af den første uge har hovedbiblioteket fået 20.000 reservationer af materiale, som folk så kan komme og afhente.

- Det er meget over normalen, hvor vi plejer at få omkring 1700 om dagen, siger bibliotekschefen, der dog påpeger, at det selvfølgelig også skyldes, at det er den måde udlån foregår i øjeblikket.

“Det har vist sig at være fornuftigt at åbne op, så folk må gerne komme ind, men de må ikke tage ophold”

— Kent Skov, chef for Odense Biblioteker og Borgerservice

Allerede første dag stod folk og ventede, da dørene åbnede. Og det glæder Kent Skov, at der er så mange, der har søgt tilbage til biblioteksbøgerne, nu når de igen kan komme ind og låne et fysisk eksemplar.

Ifølge bibliotekschefen har flere efterspurgt, om de ikke snart må komme helt ind blandt bogreolerne. Og selvom det ikke bliver helt det samme som før, så er der godt nyt til de ivrige læseheste.

- Fra onsdag kan folk komme rigtigt ind i biblioteket. Det har vist sig at være fornuftigt at åbne op, så folk må gerne komme ind, men de må ikke tage ophold, siger Kent Skov.

Ingen panik

Inden åbningen appelerede bibliotekerne til, at folk ikke strømmede ned for at aflevere deres lånte bøger den første dag.

På daværende tidspunkt lå der nemlig 128.000 bøger hjemme hos fynboerne, der under coronakrisen har overskredet deres udlånsperiode.

Bibliotekschefen synes, at folk har været gode til at holde lidt igen, og der er da heller ingen grund til panik. Fristen er forlænget med tre uger, så alle har god tid til at aflevere deres lånte materialer.

Egeskov slot overvejer at forlænge sæsonen, for at indhente noget af det tabte.

- Men der bliver vi nødt til at vide lidt mere om, hvad forsamlingskravene er på sigt. Så kan det være, vi kan lave nogle events, der kan lokke folk til måske helt frem til jul, fortæller Henrik Neelmeyer.

- Der var mega stress på, men vi nåede det, og heldigvis havde vi forberedt os i god tid, siger direktør Henrik Neelmeyer fra Egeskov.
Video: Ole Holbech
For 13 minutter siden
Tophistorie
Peter Salomon

Fyns Politi rykkede ikke ud til gerningsstedet, da det fik en anmeldelse om, at mellem tre og fire personer kørte rundt i en bil og skød med fyrværkeri mod trafikanter.


- Det var en prioritering, hvor menneskeliv blev prioriteret højst, siger kommunikationsrådgiver hos Fyns Politi Sunniva Pedersen-Reng til TV 2 Fyn.


Ifølge anmeldelsen fandt episoden sted på Slettensvej i Otterup klokken 23.09 tirsdag.


- Det skal stoppes

Efter hændelsen er bilen formentlig fortsat mod Bogense, for Mette Ellekær Sørensen, der er bosat i byen, hørte nogle høje brag klokken 23.30 og kiggede ud af sit vindue.

- Jeg kunne konstatere, at der blev skudt efter min bil, siger Mette Ellekær Sørensen til TV 2 Fyn.

Hun oplyser videre, at episoden varede i “et par minutter”.

- Det er farligt, og det skal stoppes, siger hun videre.

Efter episoden kørte bilen fra stedet i ukendt retning. Hverken Mette Ellekær Sørensen eller hendes bil kom til skade.

Fyns Politi har ikke modtaget nogen anmeldelser om episoden fra Bogense.

Nedprioriteret

Til TV 2 Fyn oplyser Fyns Politi, at det “normalt vil rykke ud”, når det hører om, at der bliver skudt med fyrværkeri mod trafikanter.

- Var nogen blevet ramt eller skudt direkte efter, havde vi reageret på det, siger Sunniva Pedersen-Reng.

Men der er jo netop blevet skudt mod trafikanter. Burde I ikke have prioriteret det?

- Mit bud er, at alle patruljer var optaget, siger Sunniva Pedersen-Reng.

- Det normale er, at vi kører ud til sådanne episoder, men vi kan ikke være alle steder på én gang, siger hun og tilføjer, at vold, voldtægter, igangværende indbrud og færdselsuheld med personskade bliver prioriteret højere end den givne episode.

Ingen personer kom til skade i forbindelse med optrinnet.

For 1 time siden
Tophistorie
Tim Kyhn

Den ældre mand, der blev glemt efter sin død midt i december, havde en særlig plads i hjemmeplejernes hjerter.


Det fremgår tydeligt i den orientering, som sundheds- og ældrechef i Nyborg Kommune, Solveig Christiansen, har sendt til sine medarbejdere. En orientering, som TV 2 Fyn er i besiddelse af.


Derfor er det også et meget berørt personale, der står tilbage. Manden blev fundet af en aftenvagt, der en måned efter hans død opdagede, at et vindue til hans lejlighed stod åbent.


Inde i sengen lå den ældre mand.


Samlede sammen til ny elkedel

Den afdøde mand havde ikke meget familie - kun en datter, han ikke havde kontakt til. Til gengæld var han ganske vellidt blandt det plejepersonale, der kom i hans hjem dagligt.

Læs også: Glemte død mand i en måned - sådan kunne det ske
Gå tilbage Del
For 3 timer siden

Glemte død mand i en måned - sådan kunne det ske

Frederik Kjøler Kibsgaard

I næsten en måned ligger en ældre mand død i sin bolig i Nyborg, selvom hjemmeplejen ved, at han er afgået ved døden midt i december.


Først da en aftenvagt tilfældigvis kommer forbi og ser et åbent vindue til hans lejlighed, bliver manden fundet. Hun kigger ind ad det åbne vindue og ser den afdøde borger i sengen.


I en orientering til medarbejderne i hjemmeplejen, som TV 2 Fyn har fået, fortæller sundheds- og ældrechef i kommunen, Solveig Christiansen, hvordan det kunne ske.


Missede opkald til læge

Den ældre mand dør midt i december. Mens hjemmeplejens aftenvagt er på et af sine hyppige besøg, bliver manden dårlig. Der bliver derfor både ringet efter assistance fra en kollega og 112.

Trods redningspersonalets indsats er mandens liv ikke til at redde.

Solveig Christiansen understreger, at alle i situationen handlede korrekt.

Når et menneske dør i eget hjem, skal der foretages ligsyn to gange. Første gang når borgeren dør eller bliver fundet død, og anden gang otte timer senere.

I denne situation skal mandens egen læge foretage ligsyn nummer to og udfylde en dødsattest.

Men lægen bliver aldrig orienteret.

Fjernet fra kørelister

I den skriftlige orientering skriver Solveig Christiansen, at medarbejderne ikke får talt sammen om, hvem der skal give dagholdet besked om at kontakte lægen.

Det betyder, at ingen officielle instanser får besked om dødsfaldet, og der bliver ikke lavet en dødsattest. Den afdøde mand bliver dog fjernet fra distriktets kørelister, så ingen opdager, at der ikke er givet kontakt til egen læge, og at han ikke er afhentet.

På grund af den manglende dødsattest fra december er manden aldrig blevet erklæret død, og dermed er der ikke givet besked til en bedemand.

Først efter manden blev fundet en måned senere, får hjemmeplejen kontakt til mandens datter og svigersøn. Far og datter har ikke haft kontakt inden da.

Den ældre mand blev bisat tirsdag.

TV 2 News
Solveig Christiansen, der er sundheds- og ældrechef i Nyborg Kommune, undskylder, at manden blev glemt.

Interview med sundheds- og ældrechef, Solveig Christiansen

Hvordan forklarer I, at det kunne ske?

- Jeg vil gerne starte med at undskylde, at det overhovedet er sket. Det er dybt beklageligt, og det påvirker os alle rigtig meget.

- Vi har de retningslinjer, vi har, som bliver fulgt i selve situationen, som er voldsom. Da håndterer medarbejderne det fuldstændig korrekt. Det, der desværre ikke sker, er i efterforløbet, at informationen ikke bliver givet videre til næste instans. Det er dybt beklageligt.

Hvordan kan det være, at det ikke sker, når du siger, at medarbejderne følger de instrukser, der er?

- Jeg tror, man skal se på her, at medarbejderne har stået i en meget voldsom situation, og der er ingen af os, der ved, hvordan man reagerer i voldsomme situationer. Derfor kan der ske fejl.

Giver det anledning til at ændre på proceduren, sådan at man kan tage højde for at stå i sådan en voldsom situation?

- Det er klart, at vi kigger hele hændelsesforløbet igennem og gennemanalyserer hele hændelsen, og sikrer os, at det ikke sker igen. Det er et enkeltstående tilfælde, og det skulle det meget gerne blive ved med at være.

Hvad vil du sige til dem, der måske kan føle sig utrygge over, at en person kan ligge i sin lejlighed død i fire uger, uden at nogen ved det?

- Jeg vil sige, at man skal ikke som borger i hverken Nyborg Kommune eller andre steder gå og være utryg over, om det her kan ske. Der må være den risiko, at der er sket en fejl her en enkelt gang, og sådan er det.

Hvor ligger fejlen?

- Det kan jeg ikke gå nærmere ind i.

Hvad kan I gøre for, at det så ikke sker igen?

- Vi lærer af vores fejl, vi taler åbent om vores fejl, og der er mange, der er rigtig påvirkede af den her situation, der er sket. Der er ikke nogen, der har gjort noget med fuldt overlæg, og alle er meget kede af det, der er sket. Vi taler højt om det, vi lærer af det, vi snakker om det, vi kigger vores procedure igennem, så vi sikrer os, at alt er til at gå til, når man som medarbejder skal håndtere sådanne situationer en anden gang.

Det er en alvorlig ting at stå i som medarbejder, når en person dør og skal tage vare på, hvad der skal ske i næste skridt. Kunne man ikke godt efterlyse bedre retningslinjer eller mere vejledning, siden at der kan ske en menneskelig fejl i sådan en alvorlig situation?

- Det er det, vi lægger op til, at der bliver kigget på nu. Om vores retningslinjer er, som de skal være fuldt ud, eller om der er andre steder i systemerne, der skal kunne snakke bedre sammen.

Hvordan tager I hånd om de medarbejdere, der står i situationen?

- De er blevet tilbudt krisepsykolog. Medarbejderne har det rigtig skidt med det, der er sket, og det er helt naturligt, at vi tilbyder krisepsykolog til dem og taler med dem og håndterer deres bekymringer, frustrationer og sorg over det, der er sket.

Er det for stort et ansvar at stå med, når sådan en fejl kan opstå?

- Jeg tror ikke, man skal ansvarsstørrelsesgøre, når man arbejder med mennesker i forskellige krisesituationer. Om det er i en kommune eller på et sygehus eller et tredje sted, vil man kunne komme ud i situationer, hvor ingen af os ved, hvordan man vil reagere.

- Borgeren har levet sit liv anderledes end de fleste mennesker, og han havde en stor betydning for personalet - de holdt af ham, skriver Solveig Christiansen.

Eksempelvis samlede personalet selv sammen til at købe en ny elkedel til ham i Røde Kors. De har også foræret ham sengetøj og andet, fordi han ikke havde meget at gøre med.

- Disse ting fortæller også, hvorfor personalet er meget berørte over, at denne forfærdelige situation er opstået, skriver sundheds- og ældrechefen.

Solveig Christiansen har ikke ønsket at uddybe personalets relation til den afdøde yderligere. Der er blevet tilbudt krisepsykologhjælp til alle, der har ønsket det.

Fundet ved et tilfælde

Da manden døde tilbage i december, var både plejepersonale og redningspersonale til stede. Her blev han efter livreddende hjælp erklæret død, hvorefter hans egen læge skulle kontaktes for at foretage andet ligsyn minimum otte timer efter dødsfaldet.

Men ingen huskede at orientere lægen, og der blev aldrig foretaget ligsyn nummer to, og der blev derfor heller ikke skrevet en dødsattest.

Til gengæld afmeldes manden den hjælp, han hidtil har fået. Kun ved et tilfælde, da en hjemmeplejer kommer forbi hans lejlighed en måned senere og ser et åbent vindue, blev manden fundet liggende død i sin seng.

Den ældre mand blev bisat tirsdag.

For 3 timer siden
Tophistorie
Frederik Kjøler Kibsgaard

I næsten en måned ligger en ældre mand død i sin bolig i Nyborg, selvom hjemmeplejen ved, at han er afgået ved døden midt i december.


Først da en aftenvagt tilfældigvis kommer forbi og ser et åbent vindue til hans lejlighed, bliver manden fundet. Hun kigger ind ad det åbne vindue og ser den afdøde borger i sengen.


I en orientering til medarbejderne i hjemmeplejen, som TV 2 Fyn har fået, fortæller sundheds- og ældrechef i kommunen, Solveig Christiansen, hvordan det kunne ske.


Missede opkald til læge

Den ældre mand dør midt i december. Mens hjemmeplejens aftenvagt er på et af sine hyppige besøg, bliver manden dårlig. Der bliver derfor både ringet efter assistance fra en kollega og 112.

Trods redningspersonalets indsats er mandens liv ikke til at redde.

Solveig Christiansen understreger, at alle i situationen handlede korrekt.

Når et menneske dør i eget hjem, skal der foretages ligsyn to gange. Første gang når borgeren dør eller bliver fundet død, og anden gang otte timer senere.

I denne situation skal mandens egen læge foretage ligsyn nummer to og udfylde en dødsattest.

Men lægen bliver aldrig orienteret.

Fjernet fra kørelister

I den skriftlige orientering skriver Solveig Christiansen, at medarbejderne ikke får talt sammen om, hvem der skal give dagholdet besked om at kontakte lægen.

Det betyder, at ingen officielle instanser får besked om dødsfaldet, og der bliver ikke lavet en dødsattest. Den afdøde mand bliver dog fjernet fra distriktets kørelister, så ingen opdager, at der ikke er givet kontakt til egen læge, og at han ikke er afhentet.

På grund af den manglende dødsattest fra december er manden aldrig blevet erklæret død, og dermed er der ikke givet besked til en bedemand.

Først efter manden blev fundet en måned senere, får hjemmeplejen kontakt til mandens datter og svigersøn. Far og datter har ikke haft kontakt inden da.

Den ældre mand blev bisat tirsdag.

TV 2 News
Solveig Christiansen, der er sundheds- og ældrechef i Nyborg Kommune, undskylder, at manden blev glemt.

Interview med sundheds- og ældrechef, Solveig Christiansen

Hvordan forklarer I, at det kunne ske?

- Jeg vil gerne starte med at undskylde, at det overhovedet er sket. Det er dybt beklageligt, og det påvirker os alle rigtig meget.

- Vi har de retningslinjer, vi har, som bliver fulgt i selve situationen, som er voldsom. Da håndterer medarbejderne det fuldstændig korrekt. Det, der desværre ikke sker, er i efterforløbet, at informationen ikke bliver givet videre til næste instans. Det er dybt beklageligt.

Hvordan kan det være, at det ikke sker, når du siger, at medarbejderne følger de instrukser, der er?

- Jeg tror, man skal se på her, at medarbejderne har stået i en meget voldsom situation, og der er ingen af os, der ved, hvordan man reagerer i voldsomme situationer. Derfor kan der ske fejl.

Giver det anledning til at ændre på proceduren, sådan at man kan tage højde for at stå i sådan en voldsom situation?

- Det er klart, at vi kigger hele hændelsesforløbet igennem og gennemanalyserer hele hændelsen, og sikrer os, at det ikke sker igen. Det er et enkeltstående tilfælde, og det skulle det meget gerne blive ved med at være.

Hvad vil du sige til dem, der måske kan føle sig utrygge over, at en person kan ligge i sin lejlighed død i fire uger, uden at nogen ved det?

- Jeg vil sige, at man skal ikke som borger i hverken Nyborg Kommune eller andre steder gå og være utryg over, om det her kan ske. Der må være den risiko, at der er sket en fejl her en enkelt gang, og sådan er det.

Hvor ligger fejlen?

- Det kan jeg ikke gå nærmere ind i.

Hvad kan I gøre for, at det så ikke sker igen?

- Vi lærer af vores fejl, vi taler åbent om vores fejl, og der er mange, der er rigtig påvirkede af den her situation, der er sket. Der er ikke nogen, der har gjort noget med fuldt overlæg, og alle er meget kede af det, der er sket. Vi taler højt om det, vi lærer af det, vi snakker om det, vi kigger vores procedure igennem, så vi sikrer os, at alt er til at gå til, når man som medarbejder skal håndtere sådanne situationer en anden gang.

Det er en alvorlig ting at stå i som medarbejder, når en person dør og skal tage vare på, hvad der skal ske i næste skridt. Kunne man ikke godt efterlyse bedre retningslinjer eller mere vejledning, siden at der kan ske en menneskelig fejl i sådan en alvorlig situation?

- Det er det, vi lægger op til, at der bliver kigget på nu. Om vores retningslinjer er, som de skal være fuldt ud, eller om der er andre steder i systemerne, der skal kunne snakke bedre sammen.

Hvordan tager I hånd om de medarbejdere, der står i situationen?

- De er blevet tilbudt krisepsykolog. Medarbejderne har det rigtig skidt med det, der er sket, og det er helt naturligt, at vi tilbyder krisepsykolog til dem og taler med dem og håndterer deres bekymringer, frustrationer og sorg over det, der er sket.

Er det for stort et ansvar at stå med, når sådan en fejl kan opstå?

- Jeg tror ikke, man skal ansvarsstørrelsesgøre, når man arbejder med mennesker i forskellige krisesituationer. Om det er i en kommune eller på et sygehus eller et tredje sted, vil man kunne komme ud i situationer, hvor ingen af os ved, hvordan man vil reagere.

Opdatering klokken 16.18

Bilen mellem frakørsel 50 Odense SØ og frakørsel 51 Odense S er nu fjernet, og højre spor er igen farbart.

Lastbilen mellem frakørsel 52 Odense SV og frakørsel 53 Odense V er nu fjernet, og højre spor er igen farbart.

På E20 Fynske Motorvej mellem frakørsel 52 Odense SV og frakørsel 53 Odense V i vestgående retning holder en havareret lastbil delvist i højre spor.

Sporet er derfor spærret, fremgår det af Vejdirektoratets trafikkort.

Vejhjælp arbejder lige nu på stedet.

- Vi har givet tilladelse til et dækskift, inden lastbilen kan køre videre, siger vagtchef hos Fyns Politi Bjarne Tykgaard til TV 2 Fyn.

Mellem frakørsel 50 Odense SØ og frakørsel 51 Odense S i vestgående er en bil havareret, som ligeledes spærrer højre spor.

På stedet foretages rednings- og oprydningsarbejde. Fyns Politi oplyser, at ingen personer er kommet til skade.

Der er ingen meldinger om kødannelser.

For 3 timer siden
Ernst van Norde/Ritzau Scanpix

Den danske landsholdsspiller Helena Elver skifter fra næste sæson til den ungarske storklub Györ.


Det oplyser klubben på sin hjemmeside.


Den 26-årige Elver har skrevet under på en toårig kontrakt og skifter, når hun har spillet denne sæson færdig i Odense.


I sidste uge oplyste Odense Håndbold, at Elver har udnyttet en klausul i sin kontrakt, der betyder, at hun til sommer forlader den fynske håndboldklub. I stedet ville hun jagte et skifte til udlandet, lød det.


Barndomsdrøm

Det bliver den forsvarende Champions League-mester, der fremover får glæde af playmakeren.

- Jeg kender klubben godt, efter vi har mødt hinanden år efter år i Champions League. Jeg kender Györs mål og ved, hvilken slags professionelle medarbejdere og spillere, der arbejder her.

- Med kontrakten er min barndomsdrøm gået i opfyldelse, lyder det fra Elver til den ungarske klubs hjemmeside.

Elver har været i Odense siden 2020, og tiden er inde til at søge nye udfordringer uden for landets grænser.

- Jeg har udviklet mig som person og som spiller her i Odense, og derfor er jeg også klar til et nyt eventyr efter sommer, sagde Helena Elver til Odense Håndbolds hjemmeside i sidste uge.

Elver har siden 2019 spillet 45 A-landskampe og var senest med til at hente sølv ved EM i december.

Hun var ligeledes med, da landsholdet vandt VM-bronze i 2023.

Svante Lyngsie

Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Lokallisten i Odense har indgået et teknisk valgforbund forud for kommunalvalget den 18. november 2025.

Ved et teknisk valgforbund sikrer partierne sig mod stemmespild, så eventuelle overskydende stemmer går til de andre partier og lister i valgforbundet.

Araz Khan der er spidskandidat for Liberal Alliance i Odense understreger, at der er er tale om et teknisk valgforbund, men at de tre partier er enige om, at etape to af Odense Letbane og mobilitetsplanen i Odense skal droppes.

Liberal Alliance har et mandat i Odense Byråd, som er Araz Khan, mens hverken Dansk Folkeparti eller Lokallisten Odense er repræsenteret i Odense Byråd.

For 5 timer siden

Nordsjællands Politi efterlyser 78-årige Lars, der forlod sit hjem i Ganløse i går formiddags. Den ældre mand er meget mobil, men kan have svært ved at tage vare på sig selv.

Fyns Politi har nu delt efterlysningen, da manden tidligere har taget toget til Fyn og Jylland og derfor kan være i den del af landet også.

Har du oplysninger kan politiet kontaktes på 1-1-4.

For 5 timer siden
Mikkel Skov Svendsen

Luftprøver taget på Rosengaardskolen i Odense viser, at luften indeholder giften PCB på et niveau, hvor kommunen skal gribe ind.


Miljøgiften PCB blev først fundet i forbindelse med renoveringsarbejde på skolen. I fugemasse blev der målt høje koncentrationer af stoffet, og derfor gennemførte Odense Kommune 20 luftprøver på skolen.


- Ingen af luftprøverne viste et PCB-niveau, der ligger over Arbejdstilsynets grænseværdi for arbejdspladser. Ni ud af 20 luftprøver viste dog indhold af PCB på et niveau, hvor Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man på sigt laver foranstaltninger for at få niveauet ned, fortæller kontorchef Dorthe Krammager i Byggeri og Vedligehold i By- og Kulturforvaltningen til TV 2 Fyn.


Bekymret

PCB er forbudt at bruge i dag, og ifølge Stockholm-konventionen er giften kategoriseret, som én af de tolv miljøgifte i gruppen, der bliver kaldt ”The dirty dozen” (det beskidte dusin).

PCB kan optages i kroppen både ved indtagelse, indånding og via hudkontakt. Det kan være sundhedsskadelig, hvis det ophobes i kroppen over længere tid.

Luftprøverne fra skolen viser dog ikke koncentrationer, hvor der er sundhedsfare for elever og personale, siger skolelederen.

- Det er klart, at vi har bekymret os, når der er fundet spor af noget, der i dag er forbudt at bruge.

- Jeg har i dag informeret forældre om, at der er konstateret et lavt indhold af PCB i luftmålingerne, og der er ikke umiddelbar grund til bekymring i forhold til børn og medarbejderes sundhed. Elever og medarbejdere kan fortsat have deres hverdag på skolen, siger skoleleder Maj-Britt Halle fra Rosengaardskolen.

Fakta om PCB

PCB, der står for Poly-Chlorede Biphenyler, er en miljøgift, der blev brugt i byggematerialer som for eksempel fugemasser og termoruder i perioden 1950 - 1977.

I forhold til den mængde PCB, der er fundet i bygninger på Rosengaardskolen, er det værdier i den lave ende.

I flere lokaler er der på nuværende tidspunkt målt værdier under 300 ng PCB/m3. De højeste værdier, der er målt på nuværende tidspunkt, er under 1000 ng PCB/m3.

Sundhedsstyrelsen har fastlagt følgende aktionsniveauer for PCB i indeluften:

  • Ved niveauer under 300 ng/m3: Det vurderes at der er PCB i bygningen, men udsættelsen vurderes ikke at medføre en betydende forøget helbredsrisiko.

  • Ved niveauer i intervallet 300 – 3000 ng/m3: Det tilrådes, at der gribes ind på sigt for at bringe koncentrationen under 300 ng/m3.

  • Ved niveauer over 3.000 ng/m3 luft: Det tilrådes, at der gribes ind uden unødig forsinkelse.

Skolen skal nu renoveres for at fjerne PCB i luften.

- Der vil blive taget yderligere prøver i uge 7, og vi arbejder på at lægge en udførlig plan for, hvordan vi bedst får nedbragt PCB-indholdet i luften – både på kort og på lang sigt. På den korte bane kan det dreje sig om øget udluftning og rengøring, og på den lange bane handler det om at få fjernet eller indkapslet det PCB-holdige materiale, skriver Dorthe Krammager.

Ifølge kontorchefen vil arbejdet med at fjerne PCB fortrinsvis ske i skoleferier.

TV 2

Selvom Nyborg Kommune var klar over, at en mand var død, lå han i sit hjem i næsten en måned. Det skrev DR onsdag.

Torsdag var både Nyborgs sundheds- og ældrechef, samt formand for Ældreudvalget, ude at undskylde situationen, som de kalder en menneskelig fejl.

- Vi lægger op til, at der bliver kigget på, om vores retningslinjer er, som de skal være, eller om der er andre steder i systemerne, hvor de skal snakke bedre sammen, siger Solveig Christiansen, som er sundheds- og ældrechef i kommunen.

Solveig Christiansen og formand for Ældreudvalget Kaj Refslund (V) understreger dog, at der er tale om en ren menneskelig fejl, og at det ikke er et udtryk for den samlede hjemmepleje i Nyborg Kommune.

Nyborg Kommune

Et stort gylleudslip er blevet opdaget i Nyborg Kommune. Det er i vandløbet Bredemoserenden ved Langå, som løber ind i den store å Stokkebækken. Det skriver kommunen i et opslag på Facebook.

Forureningen strækker sig over i hvert fald to kilometer, lyder det i opslaget, der også beskriver at der er både er tegn på forurening og døde fisk.

Kommunen oplyser at naturmedarbejdere, Fyns Politi, Beredskab Fyn, Miljøvagten og Svendborg Kommune arbejder på at begrænse skaderne.

Oplever man noget atypisk i å eller vandløb opfordrer kommunen til at man kontakter dem.

I den kommende tid bliver der taget vandprøver for at tjekke kvaliteten af vandet.

Peter Salomon

En 52-årig mand fra Middelfart Kommune er ved Retten i Odense dømt skyldig i forsøg på sextortion (afpresning, red.) og forsøg på grooming, samt skyldig i forhold, der involverer to dengang 11-årige piger på sociale medier.

Det skriver Fyns Politi i en pressemeddelelse.

Derudover er manden dømt for besiddelse af pornografisk materiale med børn, som politiet fandt under en ransagning. Den 52-årige blev sigtet for via snapchat at have krænket to 11-årige piger og herunder forsøgt at mødes med den ene.

Dommen lyder på ti måneders fængsel.

Den dømte har anket dommen.

Mange overvurderer, hvor meget plads grise i konventionelt landbrug har. Det viser en ny spørgeskemaundersøgelse lavet af analyseinstituttet AIM Create på vegne af Dyrenes Beskyttelse.

Her svarer 71 procent, at de tror, at et slagtesvin, der vejer omkring 100 kilo, har over én kvadratmeter plads til rådighed i staldene. Ifølge Dyrenes Beskyttelse er de kun sikret 0,65 kvadratmeter.

Samtidig viser undersøgelsen, at de fleste respondenter både tror, at en so føder færre pattegrise og færre af disse dør, end hvad der er realiteten.

Hvert år fødes cirka 40 millioner pattegrise i Danmark. I 2023 døde mere end ni millioner smågrise. Kun syv procent har svaret rigtig på det spørgsmål.

I dag kl. 8:20
Svend Åge Mortensen/Nf-Nf/Ritzau Scanpix

Elbilernes salgskurve er de seneste år gået stejlt opad, og mere end hver anden solgte nye bil er nu en elbil.


Det mærker man nu også ude i landets synshaller, hvor elbiler ikke længere er et særsyn. Lige Godt 28.000 elbiler var i de første 11 måneder af 2024 til periodisk syn.


Det er dog langtfra alle elbiler, der klarer turen på liften lige godt. Især én model falder igennem, skriver FDM.


Tesla Model 3. Den populære elbil, som der kører i alt 35.000 af på de danske veje, blev lanceret i 2019, og dermed har den første store årgang været til sit første periodiske bilsyn i det forgangne år. Det skriver FDM i en pressemeddelelse.

Af de 4.668 Tesla Model 3 årgang 2020, som mellem 1. januar og 21. november sidste år var til syn, dumpede de 1.051. Det svarer til 23 procent. Til sammenligning dumpede ’kun’ 9 procent af de øvrige elbiler, der var til syn i 2024, viser tal fra Færdselsstyrelsen, som FDM Test & Bilsyn har analyseret.

Bremser, lygter og styretøj

- Det er en rasende høj dumpeprocent for Tesla Model 3, som Færdselsstyrelsens synsdata afslører, men det er desværre ikke noget, som overrasker os. Tallene indikerer, at kvaliteten og holdbarheden af Tesla Model 3, i hvert fald de første årgange, ikke er på niveau med andre bilmærker. Det er noget, vi også oplever, og som vi holder øje med, siger områdechef i FDMs tekniske rådgivning Lone Otto.

Der blev i alt fundet 1.392 fejl på de Tesla Model 3 årgang 2020. Dermed blev der fundet tre gange så mange fejl i forhold til de øvrige elbiler, som blev synet sidste år.

Ifølge FDM er det særligt fejlgrupperne “bremseudstyr“, “lygteudstyr“, “aksler, hjul og dæk“ samt “styretøj“, som bilerne dumper på. Noget man i FDMs tekniske rådgivning kan nikke genkendende til.

– Elbiler bremser på en anden måde, og derfor er problemer med bremserne velkendt. Men det er kritisk, at problemer med hjulophæng og ratslør er så udtalt på en bil, der ikke er ældre end Tesla Model 3. Det ser vi ikke på andre biler. Det samme gælder Teslas overrepræsentation af fejl på lygter, som ofte enten er løse, eller som blænder, siger Lone Otto

Fire års garanti

I løbet af 2025 skal 62.000 elbiler til syn herhjemme – 45.000 af dem for første gang. Heriblandt Tesla Model 3 årgang 2021 og ikke mindst den første årgang af Tesla Model Y, der er den mest solgte elbil i Danmark.

- Vi har ingen grund til at tro, at yngre årgange af Tesla Model 3 vil adskille sig væsentligt fra årgang 2020, når det gælder fejl og dermed også dumpeprocent. Mere spændende bliver det at se, hvordan Tesla Model Y vil klare sig, siger Lone Otto i pressemeddelelsen og tilføjer:

- Tesla har fire års garanti på sine biler. Det passer med deres første syn. Et godt råd er derfor at få bilen gennemgået af en uvildig, inden man når skæringsdatoen. I det hele taget anbefaler vi, at man løbende servicerer sin bil og får gennemgået bilens bremser og generelle stand. Gerne en gang om året. Det gælder uanset bilmærke, eller om bilen overhovedet har et fast serviceinterval, siger hun.

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her