Nu slår corona for alvor igennem: Ledigheden eksploderer på Fyn
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
De nyeste tal fra Danmarks statistik viser, at ledigheden i april fortsat stiger. 14.200 fynboer er nu uden job og ledighedsprocenten på Fyn ligger over landsgennemsnittet.
Selvom Danmark gradvist åbner mere op, så rammer coronakrisen nu for alvor hårdt.
“Situationen er rigtig alvorlig, og tallene taler deres tydelige sporg”
De nyeste tal fra Danmarks Statistik viser nemlig, at ledigheden fortsat stiger. Særligt på Fyn er antallet af ledige eksploderet.
I januar lå ledighedsprocenten på 4,2 på hele fyn. I april måned er den steget til hele 6,2 procent. Det svarer til næsten 14.200 af den fynske arbejdsstyrke på omkring 229.000 personer.
- Krisen slår nu som forventet for alvor igennem i de officielle ledighedstal. Stigningen i april overstiger alt, hvad vi tidligere har set, siger beskæftigelsesminister Peter Hummelgård (S) i en pressememeddelse.
- Vi følger tæt udviklingen og er opmærksom på de skift, der sker i hvor påvirket forskellige brancher er igennem kriseforløbet. Alle grupper på arbejdsmarkedet er dog påvirket. Fokus er på at hjælpe de ledige i job igen og det er glædeligt, at der på Fyn er åbnet fuldt op i jobcentrene og alle redskaber igen kan sættes i spil i beskæftigelsesindsatsen, siger formand for RAR Fyn Stig Møller.
Alvorlig situation for Fyn og Odense
For hele Danmark gælder det, at i alt 152.800 fuldtidspersoner svarende til 5,4 procent af arbejdsstyrken er ledige.
Til sammenligning ligger ledighedsprocenten på Fyn på 6,2 procent, og dermed overstiger antallet af ledige på Fyn altså landsgennemsnittet.
Odense Kommune er hårdest ramt på Fyn med en ledighedsprocent på 6,7 procent. På kun én måned er ledighedsprocenten steget fra 5,3 procent i marts til 6,7 procent i april.
Genåbning uden borgere: Én person bookede alle tider, men mødte ikke op
Genåbningen var velforberedt og personalet stod klar til at modtage de utålmodige borgere, da borgerservice i Assens torsdag morgen genåbnede efter to måneders lukning. Men ikke én eneste borger mødte op.
I over to måneder har det ikke været muligt for borgerne at gå i borgerservice for at få fornyet deres pas, kørekørt, sundhedskort eller for at få hjælp til blandt andet flytning.
“I starten troede vi, at der var tale om et teknisk problem, men det viste sig, at den samme person havde blokeret tider i den første halve time”
Torsdag genåbnede borgerservice så i Assens Kommune, og man havde nok grundet den lange nedlukning forventet, at en del borgere ville lægge vejen forbi.
Virkeligheden så dog noget anderledes ud. Ikke én eneste borger mødte op.
- Det er mærkeligt og frustrerende, for vi var jo klar til at tage imod borgerne klokken ti, siger afdelingsleder i borgerservice i Assens Laila von der Lippe til TV 2/Fyn.
Samme person blokerede den første halve time
Årsagen til, at ikke én eneste borger dukkede op den første halve time på torsdagens genåbning, fandt afdelingsleder Laila von der Lippe ud af ved at ringe til bookingsystemets leverandør.
- I starten troede vi, at der var tale om et teknisk problem, men det viste sig, at den samme person havde blokeret tider i den første halve time af genåbningen, fortæller Laila von der Lippe og uddyber:
- For at booke en tid skal man indtaste et telefonnummer, og vi kan se, at det er det samme nummer, der er blevet tastet i tiderne i den første halve time.
For at få hjælp i borgerservice skal man nemlig nu bestille en tid, således at borgerservice kan sikre, at der ikke kommer for mange ad gangen. Dette er af hensyn til spredningen af coronavirus.
Personen, som havde booket tiderne i den første halve time, dukkede ikke op.
Udvider bookingsystem med kode
Efter en halv time begyndte der heldigvis at komme borgere i Assens, og med tanke på de opgaver, som borgerservice skal indhente, var det godt, at problemet ikke varede i længere tid, fortæller Laila von der Lippe.
- Der er jo ophobet en del opgaver, som vi skal indhente, så jeg tror, at vi får temmeligt travt, siger hun.
Laila von der Lippe oplyser desuden, at bookingsystemet nu er lavet om, så man ikke kun skal taste et telefonnummer, men at man også får en bekræftigelseskode, som skal tastes ind i systemet, inden bookingen er gennemført.
Torsdag genåbnede også Ringe og Faaborg borgerservice, og også her skal man booke tid for at komme til.
I Ringe var der onsdag kun én ledig tid tilbage, og i Faaborg var allerede 40 tider blevet booket. Det kunne derfor godt se ud til, at borgerservice på hele Fyn har en pukkel, som skal indhentes.
- Situationen er rigtig alvorlig, og tallene taler deres tydelige sporg. Man skal huske, at bag alle de her tal ligger en masse menneskeskæbner. Der er rigtig mange lønmodtagere, der helt uforskyldt er havnet i arbejdsløshed på grund af den her epidemi, siger beskæftigelses- socialrådmand Brian Dybro (SF) til TV 2/Fyn.
Vil uddanne flere
“Vi kan gøre meget som kommune, men vi kan ikke gøre det alene”
Den højeste ledighedsprocent i landet er på Bornholm, men herefter følger København, Nordjylland og på en fjerdeplads altså Fyn.
Og ifølge beskæftigelses- og socialrådmand i Odense Brian Dybro bør problemet løses gennem uddannelse.
- Hver eneste gang, der er en krise, så er det de unge og personer uden en uddannelse, som betaler den største pris. Det kalder på, at vi skal satse på et markant uddannelsesløft, så vi går fra ufaglært til faglært arbejdskraft, siger han.
Lønkompensation:
- Risiko for at ikke alle fynske job kan reddes
Odense er én af de kommuner i landet, hvor flest er sendt hjem fra arbejde på regeringens lønkompensationsordning.
Dansk Industri frygter, at ikke alle kan komme tilbage til deres job.
Nye tal fra Erhvervsministeriet viser, at i alt 6.066 odenseanere er sendt hjem med lønkompensation. Det svarer til 10,6 procent af alle kommunens private lønmodtagere.
“Jeg tror desværre, vi kommer til at se nogle situationer og virksomheder, hvor arbejdspladserne ikke kan reddes”
- Den høje andel i Odense har højest sandsynligt noget at gøre med, at der er mange job inden for de udsatte brancher i Odense, siger Steen Nielsen, vicedirektør i Dansk Industri, til TV 2/Fyn og fortsætter:
- Vi kan jo se, at der er flest, der kommer på lønkompensation indenfor luftfart, oplevelsesøkonomien og hotel- og restaurationsbranchen, og Odense har en hel del af den type, siger han.
Til sammenligning ligger landsgennemsnittet af den private arbejdsstyrke, som er sendt hjem med lønkompensation, på 9,3 procent, og dermed ligger Odense Kommune altså over gennemsnittet for resten af landet.
Nogle arbejdspladser vil ikke kunne reddes
Beskæftigelses- og socialrådmand i Odense Kommune Brian Dybro (SF) fremhæver i den forbindelse, at det er positivt, at så mange i Odense benytter sig af lønkompensationsordningen, da det ellers ville have resulteret i fyringer.
Men med det sagt fortæller rådmanden også, at det høje antal af personer på lønkompensation giver større risiko for, at de ikke vender tilbage på arbejdsmarkedet igen.
- Det vil få nogle enormt triste menneskelige konsekvenser, hvis ikke der kommer gang i hjulene igen, siger Brian Dybro.
“Vi står alle og ser med frygt mod fremtiden”
Samme problematik peger Steen Nielsen fra Dansk Industri på. Faktisk frygter han, at der er stor risiko for, at medarbejderne på lønkompensation ikke kan vende tilbage til deres arbejde.
- Meningen med lønkompensationsordningen er at redde så mange arbejdspladser som muligt, men der er en risiko for, at det ikke lykkedes alle steder. Det er jo op til virksomhederne at afgøre, hvor længe de kan fortsætte med den her ordning, siger Steen Nielsen og tilføjer:
- Jeg tror desværre, vi kommer til at se nogle situationer og virksomheder, hvor arbejdspladserne ikke kan reddes.
Frygter fremtidens arbejdsmarked
Steen Nielsen ser på situationen med dyb alvor, og han frygter, at arbejdsløsheden kommer til at stige yderligere.
- Det er en virkelig alvorlig krise på arbejdsmarkedet. Det er jo forfærdeligt for virksomheder at miste sine kunder og derfor skulle sige farvel til sine medarbejdere, men det kan jo være nødvendigt, siger han.
Brian Dybro fortæller, at alle deler samme frygt, når det kommer til arbejdsløsheden i fremtiden - fordi ingen ved noget om det fremtidige arbejdsmarked.
- Vi står alle og ser med frygt mod fremtiden. Det er afgørende, at vi får gang i samfundet og økonomien - holdt op imod, at vi stadig skal passe på dem, der er i risikogruppen, siger Brian Dybro.
Breder man perspektivet ud til alle fynske kommuner, er det endnu tydeligere, at Odense er hårdest ramt.
I Svendborg nærmer de sig dog antallet med en andel på 9,2 procent af de private lønmodtagere, der er sendt hjem med lønkompensation.
På hele Fyn drejer det sig om 12.657 privatansatte, og dette svarer til en procent på 8,9. Odense igger altså også en del over gennemsnittet på Fyn.
Se oversigten over alle fynske kommuner herunder:
Hvis en krise som denne ramme igen, vil der jo være nogle, der skal fyres, uanset om de er faglærte eller ufaglærte. Er uddannelse virkelig den rigtige løsning?
- Ja, det er den rigtige løsning. Hvis man har en uddannelse, så har man også lettere ved at klare sig på arbejdsmarkedet. Det kan godt være, at det ikke er alle, der ønsker at tage en uddannelse, men det hele handler om at få dem hen til de jobåbninger, der er, og lige nu ved ingen, hvordan arbejdsmarkedet vil udvikle sig de kommende måneder.
Brian Dybro fortæller dog, at problemet ikke er ét, kommunerne kan løse alene.
- Vi kan gøre meget som kommune, men vi kan ikke gøre det alene. Vi er helt afhængige af, at vi som land kommer gennem krisen sammen. I går blev der lavet en aftale om at give et højere tilskud til virksomheder, der tager lærlinge, og selvom jeg er glad for det, så tror jeg, at man kan gøre mere fra Christiansborgs side, siger Brian Dybro.
26 medarbejdere fyret: Coronakrisen rammer Odense Sport & Event hårdt
Som konsekvens af corona-krisen har Odense Sport & Event nu fyret 26 medarbejdere.
Ledighedstallene stiger kraftigt over det meste af Fyn på grund af den coronavirus, der lige nu tvinger danskerne til at blive hjemme.
Nu må 26 medarbejdere fra Odense Sport & Event også melde sig i køen af ledige.
- Det er det værste, jeg nogensinde har prøvet. Det påvirker os alle, at vi i dag har måttet tage afsked med en række kolleger, siger administrerende direktør Enrico Augustinus til TV 2/Fyn.
Udviklingen har ramt især oplevelsesindustrien hårdt, og derfor er det gået ud over Odense Sport & Event, der udover fodboldklubben OB også driver Hotel Odeon, Hotel Odense, koncertbureauet Live Culture, cateringfirmaet Kai Thor, Odense Eventyr Golf og Odense Congress Center.
- Vi har en forretning, som bygger på fem ben. Fire af dem er fuldstændig lukket ned, og vi ved lige nu ikke, hvornår vi kan udstede den næste faktura. Vi har kun vores catering, hvor vi kører på 20 procent af normalblus.
- Vores forretningsben har stor indflydelse på hinanden – både positivt og negativt. Når det går godt, og vi lander aftaler om eksempelvis store koncerter eller konferencer, så afspejler det sig positivt i antallet af eksempelvis hotelbookinger. Men når alt så bliver lukket ned, har det desværre også en tilsvarende negativ effekt på de andre dele af vores forretning. Det er dét, vi ser lige nu, siger Enrico Augustinus.
De fire ben, som står helt stille, er OB, hvor Superligaen indtil videre er suspenderet, Live Culture der arrangerer koncerter, der alle er aflyst. Det samme gælder for event og konferencedelen og de to hoteller, hvor alt også er lukket ned.
Det sidste ben er Kai Thor catering, hvor alle deres leverancer til events er annulleret, imens deres mad til frokostordninger lige nu kører på 20 procent af normal drift og indtjening.
Afventer
Hvad de mange aflysninger kommer til at betyde for Odense Sport & Event på længere sigt, kan direktøren endnu ikke svare på.
Men fra Christiansborg er der igangsat en række hjælpepakker, og hvor meget de kan hjælpe Odense Sport & Event, har han ikke overblik over endnu.
- Igennem de kompensationsordninger, der er, skal vi prøve at kigge på markedet og se, hvad det er for nogle ting, der ændrer sig. Skulle der på et tidspunkt igen blive mulighed for, at vi må spille fodbold eller lave koncerter, så skal vi reagere på det. Men mange medarbejdere er hjemsendt, og vi er nødt til at afvente, hvad der sker, siger direktøren.
Frygter ledigheden stiger yderligere
Hvordan fremtiden kommer til at se ud for de ledige, men også for dem, der stadig er sendt hjem på lønkompensation, vides stadig ikke.
Men Brian Dybro frygter, at det ender med flere ledige.
- Hvis virksomhederne får ordrer ind, så kan de fortsætte som hidtil, men hvis ordrerbøgerne er tomme, så frygter jeg, at endnu flere bliver ledige. Det vil bare forværre problemet og den alvorlige situation, vi allerede står i med en høj arbejdsløshed, siger han.
Ledighed: Nu står 5.000 odenseanere uden job
Ledigheden i Odense er steget fra 4,8 procent i februar til 5,3 procent i marts, viser tal fra Danmarks Statistik. Rådmand lover, kommunen gør alt, hvad den kan.
Over 5.000 odenseanere står uden job.
For en del af dem er coronakrisen den væsentligste årsag, og derfor lover Odenses beskæftigelses- og socialrådmand, at kommunen fortsat gør sit bedste for at hjælpe med at finde arbejde til de ledige.
- Vi gør alt for at matche odenseanske ledige med de muligheder, der opstår på arbejdsmarkedet. Det betyder blandt andet også, at Jobcentret screener alle stillingsopslag fra fynske virksomheder, så vores medarbejdere kan kontakte virksomhederne og tilbyde dem hjælp, siger Brian Dybro (SF) i en pressemeddelelse.
Ifølge rådmanden har mere end 1.700 odenseanere meldt sig ledige siden starten af marts, da coronakrisen for alvor ramte Danmark.
- Det er rigtig trist for de mennesker, der har mistet både deres indtægt og fællesskabet på en arbejdsplads. De mennesker skal vi hjælpe bedst muligt, siger rådmanden i pressemeddelelsen.
80 ansat til rengøring
I sidste uge ansatte kommunen selv 80 nye rengøringsassistenter, som blandt andet blev fundet gennem jobcentrene.
- Åbningen af skoler og børnehaver kalder på ekstra rengøring, men det skal pædagogerne ikke bruge deres tid på. Derfor har vi haft behov for at ansætte ekstra rengøringspersonale, så vi kan sikre, at sundheden og hygiejnen er i top, sagde Brian Dybro mandag til TV 2/Fyn.
Han understregede ved samme lejlighed, at der kan blive behov for yderlige ansættelser af rengøringspersonale, når der bliver åbnet for flere komunale faciliteter.
- I takt med at samfundet åbner stille og roligt, så kalder det på, at der er behov for en høj grad af rengøring. Det kan godt betyde, at vi er nødt til at afsætte flere penge til rengøringsområdet, sagde han.
Syvendehøjeste ledighedsprocent
Kigger man nærmere på ledighedstallene, vil det også være tiltrængt med flere arbejdspladser. Ifølge Danmarks Statistik er Odense fortsat blandt de kommuner, der har den højeste andel ledige.
Odense har landets syvendehøjeste ledighedsprocent i marts. I februar havde kommunen landets fjerdehøjeste ledighedsprocent.
Den sæsonkorrigerede ledighed i marts er på 5.171 fuldtidspersoner. Det svarer til 5,3 % af arbejdsstyrken i Odense Kommune. En stigning fra 4,8 procent i februar.
Rådmanden forventer, at ledighedstallene for april vil være langt højere.
- Det er stadig meget usikkert, hvordan vi bliver påvirket på den lange bane, og det kommer i høj grad an på, hvor hurtigt de fynske virksomheder får gang i hjulene igen. Derfor er det vigtigt, at erhvervs- og beskæftigelsespolitikken spiller tæt sammen både lokalt her i Odense og på resten af Fyn, hvis vi skal lykkes, siger Brian Dybro i pressemeddelelsen.
For hele landet er ledighedsprocenten steget fra 3,7 % i februar til 4,1 % i marts.
Og selvom hjælpepakkerne foreløbigt er blevet forlænget hen over sommeren, så forventer beskæftigelsesministeren stadig, at ledigheden vil stige.
- Vi må forvente, at flere vil miste jobbet, når hjælpepakkerne udløber. Og enhver fyring går hårdt ud over den enkelte og deres familier, siger Peter Hummelgaard.
