Pas på miljøet: Sådan finder du guld i genbrug
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Tøjproduktionen skader vores miljø. Men du kan sagtens gøre noget selv og stadig være hip. Bemærk har taget to fynboer med i en genbrugsbutik for at finde det fedeste outfit.
Det er efterhånden svært ikke at have hørt om klimaforandringer, og om at vi skal passe på miljøet. At vi skal spise mindre kød, og at vores biler sviner.
Men faktisk er der en kæmpe miljøsynder gemt i vores klædeskab. Tøjproduktionen står nemlig for 10 procent af verdens CO2-udledning, skriver Politiken.
Selvom tøjproduktionen er skidt for vores miljø, behøver det ikke betyde, at du ikke længere kan være med på moden og købe tøj med god samvittighed. For man kan faktisk gøre noget og stadig være street.
Svaret er genbrug. Derfor har vi spurgt to fynske genbrugshajer om gode råd til at finde guld i de fynske genbrugsbutikker.
Sine Kromann Larsen har gået i genbrug siden, hun gik på efterskole i 2010. Hun har mere end otte års erfaring med at finde guld i genbrugen.
Hendes første råd er, at give sig god tid.
- Det er regel nummer et. Man kan ikke bare forvente, at tøjet bare kommer dumpende. Man skal virkelig kigge alt ting igennem.
Normalt bruger Sine Kromann Larsen op til halvanden time i hver genbrugsbutik for at gennemgå alt tøjet. For ifølge hende er det den måde, man bedst finder guldet.
- Jeg vil helt klart anbefale at finde en vinterjakke. Jeg synes, man kan finde rigtig mange gode af dem i genneren (genbrug, red.), og så kan man finde virkelig mange fine striktrøjer. Og hvis du er heldig, så kan man også finde nogle ret gode i herreafdelingen, siger Sine Kromann Larsen.
Mads Aagaard Larsen har gået i genbrug i et par år. Derudover har han siden december 2017 arbejdet frivilligt for Røde Kors som Fashion Scout. Arbejdet består i at finde fedt genbrugstøj og igennem de sociale medier at inspirere andre til at købe brugt tøj.
Røgfrit gymnasium - elever i Nyborg er vrede
Nyborg Gymnasium har indført røgfri skoletid. De må hverken ryge på eller uden for skolens grund i skoletiden. Elever er utilfredse og flere ryger stadig.
Rettelse
Vi har tidligere skrevet "eleverne" i overskriften. Dette er blevet rettet til "elever", da det kunne give indtryk af, at der var tale om alle eleverne på Nyborg Gymnasium.
Det er ikke til at undgå at se. Ved hovedindgangen til Nyborg Gymnasium hænger et kæmpe banner med teksten "Velkommen til en røgfri skole". Inden for dørene hænger endnu flere skilte: "Det er så meget federe at være social uden cigaretten" og "snup et spil i stedet for smøgen".
Nyborg Gymnasium har siden skolestart i august været røgfrit. Men det gælder ikke kun på gymnasiet grund. Som et af de første gymnasier i landet er Nyborg Gymnasium røgfrit i skoletiden.
“Jeg synes ikke, at man skal prøve at bestemme over myndige som en skoleanstalt.”
Fra klokken 8.00 til 16.45 må eleverne ikke tænde en cigaret. Heller ikke, hvis de bevæger sig væk fra gymnasiets martrikel.
Men flere elever fortæller til TV 2/FYN, at de fortsat ryger i skoletiden. En af dem, der kan finde på at tænde en cigaret er Cecilie Anker Johnstad-Møller. Har hun et frimodul, ryger hun i ny og næ en cigaret, mens hun går en tur med sine veninder.
- At ryge en cigaret i skoletiden betyder for mig alenetid med mine veninder, hvor vi kan snakke i frikvateret om den her test, der var hård eller fortælle om de problemer, der er derhjemme, siger hun.
Hun er vred over, at skolen bestemmer over hende og de andre elever.
- Jeg synes det er for meget. Jeg synes, vi skal have en advarsel, når vi får for meget fravær, men simpelthen ikke, hvis vi tager en cigaret midt i skoletiden.
Unge i Nyborg ryger mere end på landsplan
Nyborg Gymnasium har indført forbuddet, fordi flere unge mellem 15 og 25 år i Nyborg Kommune har prøvet at ryge end unge på landsplan.
På landsplan har 57 % unge mellem 15 og 25 år røget, mens tallet for Nyborg Kommunes unge er 59 %. Isoleret for de unge mellem 15 og 16 år er tallet højere. Her ryger hver tredje ung i Nyborg Kommune. På landsplan er det hver femte. Det viser tal fra Ungesundhedsprofilen.
Når de unge er mellem 15 og 16 år, går mange af dem på Nyborg Gymnasium. Derfor mener rektor, at det er vigtigt med et totalt rygeforbud i og uden for skolen.
- De unge lærer en masse ting på skolen, men de lærer også at ryge. Det var jeg rigtig ked af, især fordi jeg ved, at 10 procent af alle unge rygere får kræft senere i livet, så det var vigtigt for mig, at signalere til omverdenen, at vi tager et ansvar for de unge og prøver at forhindre dem i at skade sig selv.
“Jeg bliver lidt træt. Hold nu op, lad os nu bare være frie unge. Hvorfor skal de patruljere så meget rundt, hvorfor kan vi ikke allesammen ikke bare slappe lidt af?”
- Man kan godt mene, at det kun er min opgave at sikre deres dannelse (elevernes, red.) og livsduelighed, men det er også min opgave at passe på dem og signalere, at vi faktisk holder af dem hele vejen rundt, siger rektor Henrik Vestergaard Stokholm.
Men ifølge Cecilie Anker Johnstad-Møller skal rektor ikke bestemme over de ellers myndige studerende.
- I bund og grund er det en sød tanke, men størstedelen af os (elever på Nyborg Gymnasium, red.) er myndige, og jeg synes ikke, at man skal prøve at bestemme over myndige som en skoleanstalt, siger hun.
Patruljerer i pauserne
For at undgå, at eleverne ryger har Nyborg Gymnasium taget et greb i brug, som de fleste nok genkender fra folkeskolen. Nemlig en gårdvagt.
Eller som Nyborg Gymnasium kalder det, en sundhedsambassadør, som patruljerer rundt i elevernes pauser og sikrer, at eleverne ikke ryger. Sundhedsambassadøren bevæger sig også rundt uden for skolens grund.
- Jeg bliver lidt træt. Hold nu op, lad os nu bare være frie unge. Hvorfor skal de patruljere så meget rundt, hvorfor kan vi ikke allesammen ikke bare slappe lidt af?, siger Cecilie.
Risikerer at ryge ud
Uden konsekvenser er der ingen, der overholder reglerne. Med baggrund i den tanke har Nyborg Gymnasium indført sanktioner, hvis eleverne ikke overholder rygeforbuddet. Hvis eleverne stadig ikke overholder rygeforbuddet, kan de risikere at blive smidt ud af gymnasiet. Rektor oplyser, at tre elever allerde har fået første advarsel ud af fem.
Det sker, når eleverne tages i at ryge
- Første gang eleven bliver taget med en cigaret, får man en advarsel, det bliver skrevet ind i elevens elevsag og så får eleven krav på at læse op på skolens studieordensregler.
- Anden gang bliver man indkaldt til en obligatorisk samtale med en sundhedsambassadør, som vil vejlede eleven til at tage et rygestopkursus.
- Tredje gang skal eleven tale med en uddannelsesvejleder.
- Fjerde gang bliver man indkaldt til en samtale med rektor, som kan vælge at bortvise eleven fra en til ti dag.
- Femte gang vil rektor overveje at udskrive eleven.
Hvis det kommer dertil for Cecilie Anker Johnstad-Møller, ved hun godt, hvad hun ville vælge, og det er trods alt ikke cigaretterne.
- Hvis alt kom til alt, så ville jeg selvfølgelig vælge min uddannelse, men for mig er det så meget mere end rygning. Det er princippet i, at det er et indgreb i alle unges personlige frihed, siger hun og slår fast, at gymnasiet skal kigge langt efter rosende ord.
- Jeg ville ikke have lyst til at anbefale Nyborg Gymnasium til nogen, fordi jeg synes det er for kontrollerende over for os unge.
Gode råd - også til mænd
Det er dog lidt sværere for mændene at finde godt tøj i herreafdelingen, men derfor skal man ifølge Mads Aagaard Larsen ikke give op på forhånd.
- Der er 75 procent dameafdeling og resten af tøjet er til mænd og børn. Men man kan altid finde et eller andet. Hvis det så ikke er et helt outfit, så kan man finde en del af et outit, som så kan kombineres med tøj fra et andet sted, siger Mads Aagaard Larsen.
Men selvom det kan være sværere at finde noget til mænd, mener Sine Kromann Larsen, at et godt råd er ikke altid at gå på kompromis med det, man køber.
- Man ikke skal gå på kompromis med, om tøjet ser slidt ud. Hvis det ser meget slidt ud, så er det ikke sikkert, du får det brugt, og så er der sikkert en, der gerne vil købe det til at gå i haven med, eller som en ulden trøje på skiferie, siger hun.
Et andet godt råd fra Mads Aagaard Larsen er, at gå efter skjorter og bukser.
- De fleste skjorter er nogen, som man vil se på ens halvtredsårige onkel, men du kan altid finde et eller andet for eksempel en helt hvid skjorte, siger han.
Og så kan man gøre meget med tøjet, hvis man tænker kreativt.
- Jeg synes, det er meget sjovt at gå efter den lidt mere ældre stil og oversized tøj. Man kan gøre så meget med det. Du kan klippe det til, du kan proppe det ned i bukserne, du kan også tegne på det og custumize det (tilpasse det til din stil, red.) Det gør jeg selv nogle gange, siger Mads Aagaard Larsen.
- Bukserne må gerne være for lange, ellers kan man altid klippe dem.
Et andet råd til at komme godt i gang er kigge efter guld i genbrugsbutikkerne, som ligger lidt uden for de store byer.
- Gå ind og slå genbrugsbutikker op på Fyn, skriv adresserne ned og så bare tag rundt. Lav en pubcrawl i genbrugsbutikker, siger Mads Aagaard Larsen.
Sidste råd er godt for økonomien.
- Husk altid at spørge om studierabat, for nogle giver studierabat, siger Sine Kromann Larsen.
Fyn er god til genbrug
De to unge fynboer er langt fra de eneste fynboer, der køber deres tøj i genbrug. De fynske Røde Kors-genbrugsbutikker har haft en stigning på over syv procent, mens det tal er 4,5 procent på landsplan. Det oplyser Røde Kors.
Og fynboerne er også bedst til genbrug på landsplan. Det viser en analyse fra DBA's såkaldte genbrugsindeks. Her på Fyn har vi i gennemsnit købt 14 brugte ting hver inden for de seneste 12 måneder. Til sammenligning har københavnerne købt ni brugte ting i samme periode.
Jakob er dragqueen: - Mit navn er Paige Noir
24-årige Jakob Smidt bruger gerne fire til fem timer fredag og lørdag aften på at forvandle sig til Paige Noir.
Lange, røde lokker, sorte læderstøvler med snører og lange kunstige øjenvipper.
Det er fredag aften i Bolbro i Odense, og Jakob Smidt har brugt fem timer på aftenens look.
Makeuppen er ikke en klassisk hverdagsmakeup, men nærmere en maske, der skjuler Jakobs mandlige træk og som forvandler ham til en kvinde.
De lavtstående øjenbryn er blevet limet fast til huden og er derefter blevet dækket med uanede mængder af foundation og pudder. De nye øjenbryn er tegnet en centimeter længere oppe i panden end de rigtige, og med det helt perfekte knæk i midten.
Kindbenene har fået et tykt lag rouge, og som finish har Jakob pudret sig med en glimmer-pudder. Nu er han ikke længere Jakob Smidt. Nu er han Paige Noir.
Fra Jakob til Paige
Det er knap fire år siden, at Jakob for første gang begyndte at eksperimentere med dragqueen-miljøet, men det er ikke noget nyt, at han klæder sig ud som kvinde.
- Jeg kan huske, at min mor fortalte, at jeg som barn kunne finde på at tage en paryk på og så en kjole. Bagefter gik jeg op til købmanden i fuldt outfit, husker Jakob Smidt.
- Og hvorfor skulle jeg ikke kunne gøre det som voksen? Jeg elsker at være Paige Noir.
Det at være drag har også hjulpet Jakob Smidt til at acceptere sig selv og ikke være bange for, hvad andre folk tænker om ham.
- Jeg er homoseksuel, og Paige Noir har været min redning på rigtig mange punkter. Jeg ville ikke være den, jeg er i dag og være nået så langt, som jeg er, uden Paige, siger han.
- Paige er meget mere udadvendt, hvor Jakob normalt trækker sig tilbage og gemmer sig, og her kan Paige hjælpe Jakob til ikke at gemme sig, erkender Jakob Smidt.
Det er ikke nemt at være drag i Odense
Kendte personligheder som Vera fra børneprogrammet Rutsj og Dame Edna var med til at gøre fænomenet mere alment kendt, men også nyere tv-show som amerikanske Rupaul’s Drag Race har fået miljøet til at blomstre.
“Mange ville vende sig om og sige, "Hvad fanden er det?"”
Ifølge Jakob har dragmiljøet i Odense ikke samme fremgang som i mange andre større byer.
- Hvis jeg troppede op som dragqueen i gågaden i Odense, tror jeg, mange ville vende sig om og sige: Hvad fanden er det? Men havde jeg været hoppet ud som drag i København, havde det været meget mere acceptabelt, fortæller han.
- I Odense er der mange, der tror, man som drag er transkønnet, men det er jeg ikke. Jeg er en dragqueen, der elsker at klæde sig ud i dametøj, konstaterer Jakob Smidt.
Hos foreningen Nattens Dronning i Odense er man enige i, at det kan være svært at gå rundt som dragqueen i Odense.
- Jeg kunne aldrig finde på at gå rundt i Odenses gader i dragoutfit, fordi der er mange, der ikke forstår det, siger formanden for foreningen Niels-Martin Sand.
- I Odense er vi vant til at kigge på mennesker, der ligner os selv. I København derimod er der mange flere forskellige typer mennesker. Når folk ser noget, der ikke ligner det, de er vant til, bliver de utrygge, og her reagerer folk på forskellige måder og i værste tilfælde ved fysisk vold, fortæller Niels-Martin Sand.
- Personligt tager jeg taxa frem og tilbage, hvis jeg skal gennem byen i Odense i mit dragkostume. Det kan lægge op til ballade, selvom man ikke har gjort noget, konstaterer han.
Nattens Dronning er blandt andet kendt for at afholde Danmarksmesterskaber i dragqueen-konkurrencer.
I sidste uge valgte Niels-Martin Sand og andre fremtrædende bestyrelsesmedlemmer fra Nattens Dronning at forlade deres poster.
- Vi trænger til nyt blod i bestyrelsen. Her i Odense mangler der udvikling i dragmiljøet og derfor håber jeg, at flere unge som Jakob, vil være en del af foreningen, siger Niels-Martin Sand.
Genbrug gavner miljøet
På landsplan bliver danskerne også bedre og bedre til genbrug, og det gavner klimaet. Produktionen af ét kilo tøj koster ét kilo C02.
Derfor er der brug for, at vi genbruger mere af vores tøj. Danmark er et af verdens mest tøjforbrugende lande, og vi udleder samlet set to millioner ton CO2 om året på tøj.
Faktisk er 80 procent af det tøj, vi smider ud i dag, ikke en gang brugt halvt op. Det tøj vi smider ud har 70 procent af sin levetid tilbage, når det ryger ud. Det viser en undersøgelse fra tænketanken Concito.
Men genbrugstendensen begynder tilsyneladende så småt at påvirke udviklingen. I hvert fald hvad angår købet af nyt tøj.
Det har genbrugsforsker Frederik Larsen tidligere fortalt til TV 2/FYN.
- Der er et fald i købet af nyt tøj, og over den samme periode kan vi også se, at der er en stigning i salg af brugt tøj. Så på den måde er der måske nogle sammenhænge, siger Frederik Larsen.
Når Frederik Larsen siger "måske", skyldes det, at årsag og sammenhæng endnu ikke er undersøgt videnskabeligt. Men udviklingen - at vi køber mere brugt og mindre nyt tøj - er der dog ifølge forskeren ingen tvivl om.
Chris kæmper mod p-selskab efter afgift på egen p-plads: - Hvor er den sunde fornuft?
kopieret!
Det kan ske for selv den bedste.
Betaling af p-billetten smutter, og i forruden sidder den gule lap med en p-afgift, når du vender tilbage til bilen. Øv.
Men Chris Jensen fra Odense fik forleden en p-afgift for at holde på sin egen p-plads.
Han betaler hver måned for sin egen p-plads, men pludselig sad der en afgift i forruden. Nu kan han ikke få den annulleret, og det frustrerer ham.
Chris Jensens problem er dog, at afgiften sådan set er god nok. Han skal nemlig have et parkeringskort liggende synligt i forruden, når hans bil står på den p-plads, han betaler for. Det har han også til daglig, men denne dag var den gledet ud til siden og altså ikke synligt. Det kostede en afgift på 875 kroner.
- Det er jo som sådan helt i orden. Men jeg skriver så til dem, at jeg har betalt, og jeg har tilladelsen – men det er de ligeglade med, siger Chris Jensen. Han hver måned betaler 450 kroner for sin parkeringsplads.
På Apcoas hjemmeside fremgår det tydeligt, at er ens licens ikke synlig ved kontrol, så koster det en afgift.
Den del medgiver Chris Jensen - han erkender den fejl. Alligevel henvender han sig til Europark, som er ejet af Apcoa, for at få afgiften annulleret.
- Jeg henvender mig til dem og siger noget må være gået galt. Det er min bil, min plads, jeg har kortet, og jeg har betalt for det. Jeg forstår ikke, at der ikke er nogen sund fornuft, der siger: det kan vi godt se, siger Chris Jensen.
Han mener, at det er alt for rigidt et system, når man ikke kan få rettet noget som her, hvor der tydeligt er tale om en fejl, og at der ikke bliver kigget på, at han hver måned betaler for en p-plads, og at afgiften er udstedt til ham, der betaler for pladsen.
- Når de svarer en tilbage er det helt umenneskeligt og ren jura. Jeg gør en indsigelse, fordi jeg er uenig. Der får jeg så bare et brev tilbage, hvor der står, at hvis ikke jeg betaler, må sagen tages videre.
Kan du ikke bare betale afgiften?
- Jo det kunne jeg nemt. Men på et tidspunkt må man også lige stille sig op og sige, hvornår er nok, nok. Det har jeg så valgt at gøre nu, siger Chris Jensen.
TV 2 Fyn har rakt ud til parkeringsselskabet Apcoa, som administrerer den parkeringsplads Chris Jensen betaler for hver måned.
Apcoa har ikke ønsket at stille op til interview. Apcoa er heller ikke vendt tilbage med svar på TV 2 Fyns spørgsmål, som er sendt via e-mail.
Tre juledage overstået - flere havde indbrud end sidste år
kopieret!
Julen er ovre og de fleste er vendt hjem til egen bolig igen. Det betyder også, at flere har opdaget, at der har været ubudne gæster i hjemmet, mens de har været væk. Ifølge Fyns Politi er der anmeldt lige under 50 indbrud på Fyn fra den 23. december til og med den 26. Det fortælle vagtchef Kenneth Taanquist.
Sidste år var tallet sidst i 20’erne, lyder det.
Alligevel understreger han, at det på trods af en stigning fra sidste år lader til at være godt naboskab og lys i hjemmet, der holder tyvene ude.
- Det er vores indtryk at folk har været gode til at hjælpe hinanden, huske at lade lidt lys være tændt. Og det hjælper altså på det, siger Kenneth Taanquist.
Krudtsælgere frygter kunder kvæler nytårsaften: - Synd for de små
kopieret!
I år er nye regler for fyrværkeri trådt i kraft, som betyder, at det nu kun er lovligt at fyre af i to dage - fra den 31. december til 1. januar.
Men den nye lovgivning får flere fynske fyrværkerisælgere til at se på fremtiden med bekymring. To fyrværkeriforhandlere, som TV 2 Fyn har talt med, tvivler nemlig på, at alle kan overholde reglerne.
Og hvis ikke folk kan holde i raketterne i ro, så frygter forhandlerne, at det kan føre til yderligere stramninger, som i sidste ende vil betyde, at man ikke må sælge eller købe nytårsfyrværkeri.
- Så siger politikerne, at nu er der ikke noget, der hedder nytårskrudt, og det vil være synd for de små, siger Claus Oldenbjerg, der driver Krudttossen.
Kan du forudse, hvad der sker i 2025? Tip en 13'er og vind kæmpe gavekurv
kopieret!
Vinder Viktor Axelsen Denmark Open, bliver det nye supersygehus udskudt endnu en gang, og vender forsiden tilbage på tv2fyn.dk?
Hvis du kan spå om året 2025, kan du vinde en gavekurv til en værdi af 500 kroner.
Du skal have kigget i spåkuglen og indtastet dine svar, inden kongens første nytårstale begynder den 31. december.
Vinderen findes, når året 2025 går på hæld.
Regler og betingelser:
Husk at udfyld både mail og telefonnummer, så vi kan komme i kontakt med vinderen. Ved deltagelse accepterer du samtidig, at vi må kontakte dig. Vinderen vil blive kontaktet direkte og skal være indstillet på, at præmieoverrækkelsen filmes til web og tv. Flest korrekte svar vinder. Er der lige mange korrekte svar, findes vinderen ved lodtrækning. Seneste besvarelse gælder.
Nu bliver bybusser i Nyborg gratis for særlig aldersgruppe
kopieret!
Kan gratis busdrift få de unge til at køre med? Det vil tiden vise i Nyborg Kommune, hvor unge under 16 år snart kan køre gratis med bussen i Nyborg – og det har de unge selv ønsket og være med til at bestemme. Sådan lyder det i opslag på kommunens Facebook-side.
De gratis bybusser er vedtaget af byrådet som en del af budgetaftalen for 2025. Det er lokalruterne 680, 681, 682, 709, 711, 712, 713, 714, 715 og bybus 1 og 2 der fra 1. januar gøres gratis for børn og unge under 16 år.
De regionale ruter (rute 161-162, 195, 800A, 900A, 920-921) og uddannelsesruterne (809, 819, 830, 831, 833, 865) er ikke omfattet af tilbuddet.
Danskere ventes at bytte gaver for over halv milliard
kopieret!
Butikkerne skal regne med, at danskerne kommer til at flokkes dertil for at bytte julegaver, de ikke er helt tilfredse med. I hvert fald hvis man skal tro en prognose fra Dansk Erhverv, der spår, at julegaver for 600 millioner kroner byttes oven på julen i år.
- Vi forventer, at hver fjerde dansker skal ud og bytte i hvert fald en gave, siger Bo Dalsgaard, der er fagchef for forbrugeraftaler og forbrugerklagesystemer hos Dansk Erhverv.
Prognosen baserer sig på to befolkningsundersøgelser, som analyseinstituttet Norstat har lavet for organisationen.
Sidste år endte det med at være omkring 25 procent af danskerne, som fik julegaver, der byttede mindst en af dem.
Fredagsvejret bliver stille, gråt og mildt
kopieret!
Det bliver en skyet, diset og stedvist tåget dag, hvor der i perioder vil falde lidt regn eller finregn hist og her.
Temperaturen vil befinde sig et sted mellem seks og otte grader, og det vil føles lige så mildt, som det ser ud, at bevæge sig udenfor. Vind vil der nemlig ikke være meget af.
Og det bliver generelt gråt, stille og mildt vejr de kommende dage, indtil vi når søndag. Her forventes en koldfront med regn at bevæge sig ned over landet nordfra.
Er din hund klar til nytår? Få tjeklisten her
kopieret!
Er man en af de hundeejere, hvis firbenede ven reagerer kraftigt på fyrværkeri, så er Dansk Kennel Klub klar med en tjekliste, der kan hjælpe ens hund gennem nytårsdagene.
I et opslag på Facebook opfordrer de til, at man har planlagt, hvor ens hund er nytårsaften, hvis man ikke er hjemme. Kan man ikke tage den med sig, skal man overveje, om den skal passes.
Derudover skal man skynde sig, hvis hunden skal have angstdæmpende medicin, og i tilfælde af at ens hund kan finde på at løbe væk, er det en god idé at sikre sig, at der er et lovpligtigt hundetegn i hundens halsbånd.
Sidst men ikke mindst kan man venligt huske folk på den nye lovgivning, hvis de affyrer fyrværkeri før 31. december.
Ventetiden i Familieretshuset stiger - fynsk politiker vil undgå "tåbeligt dobbeltarbejde"
kopieret!
Foreningen af Faste Værger i Danmark foreslår, at det fremover skal være kommunerne, som skal oprette værgemål for demente og senhjerneskadede borgere.
Blandt andet for at mindske ventetiden og undgå dobbeltadministration ved, at der ikke er to myndigheder, som skal sagsbehandle de samme sager, lyder argumentet. Det skriver DR.
KL er ikke videre begejstret for forslaget, men flere ordførere på Christiansborg synes, at forslaget er spændende, og de er parate til at kigge på, om kommunerne skal overtage opgaver fra Familieretshuset. Blandt andet fynskvalgte Katrine Daugaard, der er socialordfører for Liberal Alliance.
- Hvis der er dobbeltarbejde, er det jo tåbeligt, siger hun.
Vej kortvarigt spærret på grund af politiarbejde
kopieret!
Torsdag eftermiddag var det ikke muligt at passere Lillebæltsbroen.
Af Vejdirektoratets trafikinfo fremgik det, at broen var spærret i begge retninger på grund af politiarbejde.
TV 2 Fyn har været i kontakt med Fyns Politi, der oplyser, at Sydøstjyllands Politi kortvarigt var til stede på broen, men derudover ikke har yderligere at tilføje.
Selv Christian Eriksen har deltaget - Traditionsrigt fodboldstævne sparket i gang
kopieret!
2. juledag blev et af Danmarks største indefodboldstævner sparket i gang i Odense idrætshal.
Stævnet, Fyens Stiftstidendes indefodboldstævne, er en tilbagevendende tradition og har været afholdt næsten hvert år siden 1961.
Over fem dage spilles mere end 1.000 kampe.
Gennem årene har fodboldtalenter som Christian Eriksen og Rasmus Falk slået deres folder til stævnet.
Og hos både stævneleder og forældre glæder man sig til at bruge de kommende dage rundt om det brune trægulv.
Vejret skifter frem mod nytårsaften
kopieret!
Vejret over Danmark styres i øjeblikket af et højtryk over Centraleuropa, der giver os det milde og grå vintervejr. Til gengæld sørger det også for mest tørt vejr.
Det bliver der dog lavet om på i den kommende weekend, hvor et vejrskifte ventes at finde sted.
Året ser således ud til at slutte af med markant mere ustadigt vejr, når der bliver åbnet for, at lavtrykkene kan sende regnvejr ind over landet.
I starten af det nye år viser prognoserne så lidt køligere, som måske kan være med til at give sne til Danmark.
Rekordmange dage med strømpris under nul kroner i 2024
kopieret!
Danske elkunder har kunnet glæde sig over et rekordhøjt antal dage, hvor strømprisen har været under nul kroner.
Det viser en opgørelse lavet af energiselskabet NRGi og forsikringsselskabet Gjensidige. I Østdanmark har der været 275 timer, hvilket er 19 procent flere end de 231 timer i 2023.
- Der har været et stort fokus på de tidligere års meget svingende elpriser, særligt når prisen er høj. Men vi ser nu også flere perioder med lave eller negative elpriser, siger Bo Halm Andersen, der er byggesagkyndig og energikonsulent hos NRGi, i en pressemeddelelse.
Det er særligt kunder med en variabel elaftale, der har fordel af de negative elpriser.
Støjbergs Syrien-forslag frister ikke - Jafar vil hellere være fattig i Danmark end rig i Syrien
kopieret!
31.000 syriske flygtninge skal vende tilbage til hjemlandet.
Det fortæller partiformand for Danmarksdemokraterne, Inger Støjberg, i Jyllands-Posten torsdag. Og hun har sågar en klar plan for, hvordan hun skal få hovedparten af de 45.000 syrere i Danmark til at rejse tilbage.
Jafar Hassan, der kom til Danmark i 2015, har dog ingen planer om at takke ja til dette tilbud.
Tak for tilbuddet, men nej tak
Som det ser ud nu, giver den danske stat en repatrieringsydelse på lidt over 150.000 kroner til syrere, der vender hjem.
Dette beløb vil Inger Støjberg fordoble, så ydelsen kommer til at hedde 310.834 kroner per voksen syrer.
Hun forklarer til Jyllands-Posten, at man for de penge vil have mulighed for at skabe sig en indtægt og et hjem dernede.
Men hvis Inger Støjberg bankede på Jafar Hassans dør med en check på 300.000 kroner, så ville svaret være kort og klart.
- Jeg ville sige tak for tilbuddet, men pænt nej tak, fortæller han til TV 2 Fyn.
Han forklarer dog videre, at han tror, mange vil takke ja til tilbuddet.
- Du kommer langt i Syrien for 300.000 kroner, men jeg vil hellere være fattig i Danmark end rig i Syrien, siger Jafar Hassan.
Han uddyber, at mange syrere blot har ventet på, at Bashar al-Assad blev væltet, og at flygtninge nu vil vende tilbage i større grad.
Jeg rejser tilbage, hvis …
Jafar Hassan har siden 2015 bygget et liv op i Danmark, og bor i Ullerslev. Han ser det ikke som en mulighed at rejse permanent tilbage til Syrien.
- Jeg har afsluttet 9. klasse, 10. klasse og er i gang med en pædagoguddannelse, så jeg har næsten alt her, fortæller han.
Dog findes der også noget, der trækker ham tilbage til hjemlandet.
- Min mor, far og tre søskende bor stadig i Syrien, og dem vil jeg meget gerne se noget mere, siger han.
Derfor ser han, at der kun findes ét tilbud, der kunne få ham til at rejse tilbage til Syrien.
- Jeg skulle have mulighed for at bo begge steder og kunne rejse frit mellem landende, forklarer han afrundende.
Jafar Hassan er bevidst om, at han kan bidrage i Syrien, men står det til ham, kan han også bidrage i Danmark med sin uddannelse.
Et land han hellere vil være i.