Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Nyborg Gymnasium har indført røgfri skoletid. De må hverken ryge på eller uden for skolens grund i skoletiden. Elever er utilfredse og flere ryger stadig.
Rettelse
Vi har tidligere skrevet "eleverne" i overskriften. Dette er blevet rettet til "elever", da det kunne give indtryk af, at der var tale om alle eleverne på Nyborg Gymnasium.
Det er ikke til at undgå at se. Ved hovedindgangen til Nyborg Gymnasium hænger et kæmpe banner med teksten "Velkommen til en røgfri skole". Inden for dørene hænger endnu flere skilte: "Det er så meget federe at være social uden cigaretten" og "snup et spil i stedet for smøgen".
Nyborg Gymnasium har siden skolestart i august været røgfrit. Men det gælder ikke kun på gymnasiet grund. Som et af de første gymnasier i landet er Nyborg Gymnasium røgfrit i skoletiden.
“Jeg synes ikke, at man skal prøve at bestemme over myndige som en skoleanstalt.”
Fra klokken 8.00 til 16.45 må eleverne ikke tænde en cigaret. Heller ikke, hvis de bevæger sig væk fra gymnasiets martrikel.
Men flere elever fortæller til TV 2/FYN, at de fortsat ryger i skoletiden. En af dem, der kan finde på at tænde en cigaret er Cecilie Anker Johnstad-Møller. Har hun et frimodul, ryger hun i ny og næ en cigaret, mens hun går en tur med sine veninder.
- At ryge en cigaret i skoletiden betyder for mig alenetid med mine veninder, hvor vi kan snakke i frikvateret om den her test, der var hård eller fortælle om de problemer, der er derhjemme, siger hun.
Hun er vred over, at skolen bestemmer over hende og de andre elever.
- Jeg synes det er for meget. Jeg synes, vi skal have en advarsel, når vi får for meget fravær, men simpelthen ikke, hvis vi tager en cigaret midt i skoletiden.
Unge dropper ikke smøger til 90 kroner: - Så kører vi bare til grænsen
Flere af eleverne på Østfyns Produktionsskole vil fortsætte med at ryge, selv om en pakke cigaretter koster 90 kroner. De kan købe billige cigaretter ved den dansk-tyske grænse.
Politikerne i rød blok vil have et totalt forbud mod røg på landets skoler, og en pakke cigaretter skal koste 90 kroner.
TV 2/Fyn har spurgt en række elever på Østfyns Produktionsskole, og de tror ikke, at prisstigninger eller forbud vil få flere unge som dem til at stoppe med at ryge.
Hvis en pakke cigaretter koster 90 kroner, vil det så få dig til at holde op med at ryge?
- Nej. Jeg kører bare ned til grænsen og køber nogle dernede i stedet for. Det er billigere dernede, siger Mikkel Katborg, der ryger mellem en halv og en hel pakke cigaretter om dagen.
- Jeg ville nok ikke have råd til det, men der er en grænse, hvor vi kan købe billige cigaretter, så det er nok det, jeg gør, hvis det kommer til at ske, siger Kasper Åholt Jensen.
- Det vil nok ikke ændre så meget på det, fordi så skaffer jeg dem bare på nogle andre måder. Jeg kender mennesker, og så vil jeg hive fat i dem, siger Dag Magnus Warncke.
- Jeg vil stadigvæk ikke stoppe. Jeg synes, det ville være rigtig nederen, hvis de koster 90 kroner. Det ville være rigtig synd, siger Mathilde Lundbeck.
Melissa Jakobsen, der også går på Østfyns Produktionsskole, fortæller som den eneste, at en pakke cigaretter til 90 kroner kan få hende til at droppe rygning.
- Helt klart. Så ville jeg ikke have penge nok til det, siger Melissa Jakobsen.
- Jeg tror ikke, folk har penge nok til at købe smøger, der bliver dyrere og dyrere, forklarer hun.
Startede som 12-årig: En af de store drenge
Kasper Åholt Jensen har røget, siden han var 12 år.
- Jeg ryger, fordi jeg skulle starte før eller siden, og jeg ville gerne være en af de store drenge, da jeg gik i folkeskole, fortæller Kasper Åholt Jensen.
- For mig føles det rart. Jeg bliver afstresset, og jeg stresser ikke så meget, når jeg for eksempel skal ind til time. Det hjælper mig med at slappe af, forklarer produktionsskoleeleven.
Rygning på arbejde
Mikkel Katborg så gerne, at eleverne fik lov til at ryge, når de var i skole eller var på arbejde.
- Jeg ryger, når jeg kan komme til det, siger Mikkel Katborg, der ikke har tænkt sig at stoppe lige foreløbigt.
- Man skal dø af noget. Et eller andet skal man jo dø af. Min farfar døde som næsten 100-årig, og han havde røget hele sit liv, forklarer han.
Helbred og penge
Dag Magnus Warncke har røget, siden han var ti år, og han vil gerne kvitte smøgerne.
- Jeg vil gerne stoppe i forhold til mit helbred og pengene, siger Dag Magnus Warncke, der tror, at et fuldtidsarbejde og noget mere at lave kan få ham til at stoppe med at ryge.
- Jo mindre jeg har tid til at ryge, jo mindre ryger jeg, forklarer han.
Afstressende at ryge
Signe Rasmussen har ikke tænkt sig at droppe cigaretterne, for det hjælper hende med at dulme nerverne.
- Det er afstressende. Det er dejligt lige at få en smøg en gang imellem, siger Signe Rasmussen.
Østfyns Produktionsskole i Marslev har ikke totalt rygeforbud, fordi det ifølge forstander Karsten Holm Jensen vil få færre elever til at tage en uddannelse.
- Det vil ekskludere rigtig mange af vores elever. Der er ingen tvivl om, at blandt produktionsskoleelever er der en relativ stor andel af eleverne, der ryger - måske 40-50 procent, siger Karsten Holm Jensen.
- Vores opgave er at inkludere eleverne og ikke ekskludere dem. Derfor vil vi hellere tilbyde rygning under ordnede forhold frem for et forbud, forklarer han.
Forstander: Sådan får man de unge til at stoppe
Forstanderen slår fast, at han ønsker, de unge kvitter smøgerne, og han mener, at dialog er vejen frem.
- Man skal have fat i dem og i dialog med dem. Vi har haft rygestopkampagner herude, og der har været en rigtig god dialog med dem, og jeg tror ikke på andet, end at vores unge i bund og grund gerne vil holde op med at ryge, siger Karsten Holm Jensen.
I Danmark ryger 16 procent af alle unge mellem 16 og 24 år. I Norge er det kun tre procent, i Island er tallet syv procent og i Sverige otte procent. Der er til trods socialdemokraternes forslag ikke politisk flertal for yderligere stramninger på tobaksområdet.
Unge i Nyborg ryger mere end på landsplan
Nyborg Gymnasium har indført forbuddet, fordi flere unge mellem 15 og 25 år i Nyborg Kommune har prøvet at ryge end unge på landsplan.
På landsplan har 57 % unge mellem 15 og 25 år røget, mens tallet for Nyborg Kommunes unge er 59 %. Isoleret for de unge mellem 15 og 16 år er tallet højere. Her ryger hver tredje ung i Nyborg Kommune. På landsplan er det hver femte. Det viser tal fra Ungesundhedsprofilen.
Når de unge er mellem 15 og 16 år, går mange af dem på Nyborg Gymnasium. Derfor mener rektor, at det er vigtigt med et totalt rygeforbud i og uden for skolen.
Efter otte års ventetid: Hundredvis af fans stod klar ved midnat for at købe nyt spil
Da torsdag blev til fredag lukkede spilbutikken GameStop i Odense op for spændte fans af konsolspillet Red Dead Redemption.
Fans havde ventet i otte år på en efterfølger, siden spilproducenten Rockstar Games udgav konsolspillet Red Dead Redemption i 2010. Natten til fredag blev den længe ventede efterfølger, Red Dead Redemption 2, udgivet.
Toeren blev annonceret i 2016, men udgivelsen har efterfølgende været udskudt ad to omgange, inden den fredag ramte gaden.
Det var derfor spændte fans, der stod klar foran spilbutikken GameStop i Kongensgade i Odense. Omkring 50 fans var mødt op for at købe spillet, da klokken slog tolv, og salget blev frigivet.
Også GameStop i Rosengårdcentret holdt ekstraordinært midnatsåbent ved udgivelsen af Red Dead Redemption 2. Her var omkring 100 fans mødt op.
Tilsammen havde 350 spilentusiaster forudbestilt spillet i de to butikker.
Rockstar Games står blandt andet også bag spilserien Grand Theft Auto, der er nogle af verdens bedst sælgende konsolspil. Der er nu tre spil i Red Dead-serien, der startede allerede i 2004 med spillet Red Dead Revolver.
- De unge lærer en masse ting på skolen, men de lærer også at ryge. Det var jeg rigtig ked af, især fordi jeg ved, at 10 procent af alle unge rygere får kræft senere i livet, så det var vigtigt for mig, at signalere til omverdenen, at vi tager et ansvar for de unge og prøver at forhindre dem i at skade sig selv.
“Jeg bliver lidt træt. Hold nu op, lad os nu bare være frie unge. Hvorfor skal de patruljere så meget rundt, hvorfor kan vi ikke allesammen ikke bare slappe lidt af?”
- Man kan godt mene, at det kun er min opgave at sikre deres dannelse (elevernes, red.) og livsduelighed, men det er også min opgave at passe på dem og signalere, at vi faktisk holder af dem hele vejen rundt, siger rektor Henrik Vestergaard Stokholm.
Men ifølge Cecilie Anker Johnstad-Møller skal rektor ikke bestemme over de ellers myndige studerende.
- I bund og grund er det en sød tanke, men størstedelen af os (elever på Nyborg Gymnasium, red.) er myndige, og jeg synes ikke, at man skal prøve at bestemme over myndige som en skoleanstalt, siger hun.
Sandra gik fra sociologi til sosu:
- Vi er meget mere end røvvaskere
Sandra Rasmussen har droppet en lovende akademisk karriere og er nu ved at uddanne sig til sosu-assistent. Nu skal hun hjælpe undervisningsministeren med at få flere til at vælge en erhvervsuddannelse.
Et udtalt bogligt talent og en stor interesse for mennesker blev for fem år siden kronet, da Sandra Rasmussen blev færdiguddannet som sociolog fra Aalborg Universitet. Men det akademiske arbejde bag en skærm blev i løbet af få år en skuffelse for den unge sociolog.
- Siden jeg blev færdig i 2013, har jeg oplevet en indre uro over, om det var det, jeg ville. Jeg elsker at arbejde med unge mennesker, men jeg skulle måske ikke sidde bag en skærm for at arbejde med dem. Ved at tage en sosu-uddannelse kom jeg uden om både SU-loft og uddannelsesloft, og nu kan jeg komme ud og møde de sårbare unge, som jeg så gerne vil arbejde med, fortæller Sandra Rasmussen.
Med i ungepanel
Sammen med 14 andre unge fra erhvervsuddannelserne er Sandra Rasmussen udvalgt til et unge-panel, der skal give undervisningsminister Merete Risager (LA) gode ideer til, hvordan flere unge kan blive fristet til at tage en erhvervsuddannelse.
- Sosu-assistenter er jo noget med at tørre røv. Sådan var min fordom. Men det er jo meget mere end det, har jeg fundet ud af. Jeg er både besøgsven, sagsbehandler, psykolog, samtalepartner, koordinator og plejer, siger Sandra Rasmussen, der er i gang med sit andet år af uddannelsen på to et halv år.
Mennesker af kød og blod virker
Mandag var Sandra Rasmussen mødt op på Nyborg Gymnasium for at holde oplæg og være med til at nedbryde mange unges fordomme om erhvervsuddannelserne.
- Jeg tror altid, det virker at give de unge nogle hands-on oplevelser og møde nogle mennesker af kød og blod, komme ud og se skolerne og få fingrene ned i bolledejen. Det gælder både dem, der er meget klar over, at de skal i gang med en erhvervsuddannelse, men også dem som tænker, at vi skal gymnasievejen. De har brug for at få lov til at høre Sandra fortælle, om hendes lange uddannelse og hendes erkendelse af, at hun alligevel skulle erhvervsvejen, siger Henrik Lunde, der er uddannelsesleder på Nyborg Gymnasium.
Nedbryd fordommene
Sandra Rasmussen har mødt mange mennesker, der ikke kan forstå, at hun nu uddanner sig som sosu-assistent, når hun har en videregående uddannelse. Men for den 32-årige Sandra Rasmussen handler det om at kigge bag om fordommene om erhvervsuddannelserne, og beskæftige sig med det, man virkelig har lyst til.
- Virkeligheden er aldrig, som man tror, den er. Når jeg har været ude i mine praktikker, så har jeg oplevet, at der er så lidt pleje i forhold til så meget andet. Du står med sårbare mennesker, som du skal motivere og skabe en relation til, og det kan være en udfordring. Men når det så lykkes, så er det så meget større, end det jeg har beskæftiget mig med tidligere, siger Sandra Rasmussen.
Sandra Rasmussen håber, at hun kan bruge sin sosu-assistent uddanelse til at komme inden for retspsykiatrien.
Patruljerer i pauserne
For at undgå, at eleverne ryger har Nyborg Gymnasium taget et greb i brug, som de fleste nok genkender fra folkeskolen. Nemlig en gårdvagt.
Eller som Nyborg Gymnasium kalder det, en sundhedsambassadør, som patruljerer rundt i elevernes pauser og sikrer, at eleverne ikke ryger. Sundhedsambassadøren bevæger sig også rundt uden for skolens grund.
- Jeg bliver lidt træt. Hold nu op, lad os nu bare være frie unge. Hvorfor skal de patruljere så meget rundt, hvorfor kan vi ikke allesammen ikke bare slappe lidt af?, siger Cecilie.
Risikerer at ryge ud
Uden konsekvenser er der ingen, der overholder reglerne. Med baggrund i den tanke har Nyborg Gymnasium indført sanktioner, hvis eleverne ikke overholder rygeforbuddet. Hvis eleverne stadig ikke overholder rygeforbuddet, kan de risikere at blive smidt ud af gymnasiet. Rektor oplyser, at tre elever allerde har fået første advarsel ud af fem.
Det sker, når eleverne tages i at ryge
- Første gang eleven bliver taget med en cigaret, får man en advarsel, det bliver skrevet ind i elevens elevsag og så får eleven krav på at læse op på skolens studieordensregler.
- Anden gang bliver man indkaldt til en obligatorisk samtale med en sundhedsambassadør, som vil vejlede eleven til at tage et rygestopkursus.
- Tredje gang skal eleven tale med en uddannelsesvejleder.
- Fjerde gang bliver man indkaldt til en samtale med rektor, som kan vælge at bortvise eleven fra en til ti dag.
- Femte gang vil rektor overveje at udskrive eleven.
Hvis det kommer dertil for Cecilie Anker Johnstad-Møller, ved hun godt, hvad hun ville vælge, og det er trods alt ikke cigaretterne.
- Hvis alt kom til alt, så ville jeg selvfølgelig vælge min uddannelse, men for mig er det så meget mere end rygning. Det er princippet i, at det er et indgreb i alle unges personlige frihed, siger hun og slår fast, at gymnasiet skal kigge langt efter rosende ord.
- Jeg ville ikke have lyst til at anbefale Nyborg Gymnasium til nogen, fordi jeg synes det er for kontrollerende over for os unge.
Fire unge mænd forsøgte en decembernat i 2023 at detonere en så stor bombe, at den kunne have slået flere mennesker ihjel. Deres plan mislykkede dog, og sprængladningen gik aldrig af.
Nu risikerer de fængsel på livstid i en stor og alvorlig sag, der skal for retten i næste måned.
Tirsdag kom det imidlertid frem, at Fyns Politi har anholdt endnu fire personer i sagen. De fremstilles i grundlovsforhør 9.30 onsdag.
Men de fire tiltalte, som skal for retten i februar, udsatte potentielt mange mennesker for fare. Hvis bomben var eksploderet ude på gaden, ville den have været livsfarlig for folk ud for den.
Det vurderer Peter Hald, der er sikkerhedsleder ved Institut for Kemi på Aarhus Universitet.
- Når man laver sprængninger i fredstid, er den militære sikkerhedsafstand for en 5 kilo sprængladning på murværk en radius på 600 meter. Hvis man er tættere på end 100 meter, er der betydelig risiko for at komme til skade, siger Peter Hald.
TV 2 Fyn har fået aktindsigt i anklageskriftet mod de fire unge mænd, og her bliver man klogere på, hvad det var for en 4,434 kilo tung bombe, de tiltalte ville sprænge i luften.
Kan få mindre bygninger til at falde sammen
Det var plastisk sprængstof af mærket Fordyn Dynamite, og begynder man at læse om det, finder man ud af, at det blandt andet bruges til at sprænge klipper og beton i stykker.
Det er med andre ord kraftige sager.
Peter Hald fortæller også, at sådan en bombe kan få mindre bygninger til at falde sammen, og placerer man den op ad en mur, vil den sprænge et så stort hul, at en mand kan kravle igennem det bagefter. Var den eksploderet ude på Nyborgvej, kunne den have slået folk på gaden ihjel med trykvirkningen og nedfaldende bygningsdele.
- På indersiden af muren ville den også være livsfarlig på grund af trykvirkningen og flyvende mursten. Den ville rive et stort hul i muren og sende murbrokker ind i bygningen, siger han.
- Man skal ret tæt på en “lille” ladning på 5 kilo for at blive slået ihjel af trykket. Sprængstykker når meget længere, men med dem er det tilfældigt, om du bliver ramt.
To varetægtsfængslet: Forsøgte at sprænge bombe i Odense
To mænd er blevet varetægtsfængslet i fire uger efter forsøg på bombesprængning med plastisk sprængstof i Odense.
Fyns Politi gennemførte lørdag en aktion, hvor fem personer blev anholdt mistænkt for forsøg på bombesprængning.
Det oplyser politikredsen i en pressemeddelelse.
To mænd på 18 og 19 år er efter aktionen blevet sigtet for sammen med flere gerningsmænd at forsøge at lave en bombesprængning, ved at have placeret plastisk sprængstof på Nyborgvej i Odense den 30. december 2023 klokken 03.30, fremgår det af pressemeddelelsen. De andre tre personer er blevet løsladt.
Politikredsen vil ikke fortælle hvor stor mængden af sprængstof i bomben var, men ifølge Ekstrabladet var der 4,5 kilo plastisk sprængstof, som skulle være antændt med et kanonslag.
Fyns Politi fik fredag eftermiddag de to sigtede varetægtsfængslet, efter et grundlovsforhør ved Retten i Svendborg som startede klokken 13.30. Varetægtsfængslingen skal foreløbigt vare i fire uger, oplyser politiet til TV 2 Fyn.
På Nyborgvej i Odense, hvor sprængningen blev afværget, holder bandegrupperingen NBV til. Banden er ifølge en risikovurdering fra NSK (National enhed for Særlig Kriminalitet) i åben konflikt med Vollsmose-banden V.O.
Politiet har dog ingen kommentarer til TV 2 Fyn om, hvorvidt det er bandekriminalitet der er tale om i forbindelse med gårsdagens episode. Fyns Politi ønsker generelt ikke at kommentere yderligere på den igangværende efterforskning, lyder det.
Plastisk sprængstof
Plastisk sprængstof har en konsistens som marcipan, der kan formes og anbringes på steder, hvor eksempelvis dynamit ikke kan anvendes. Sprænggelatine, som er nitroglykol gelatineret med cellulosenitrat, er det mest almindelige plastiske sprængstof, ifølge lex.dk.
Sprængstoffet bruges primært i militære sammenhænge, men bruges også af private aktører til eksempelvis industrielle sprængninger. Det kræver dog tilladelse af politiet at opbevare og bruge sprængstoffet.
Flere gange i år er det lykkedes kriminelle at udløse eksplosioner ved beboelsesejendomme i Odense. Senest i Lærkeparken i Vollsmose, hvor en krysantemumbombe raserede en opgang. Det skete den 25. december.
Den 22. september blev en form for bombe detoneret ved et hus i Bredagerløkken i Odense. Politiet har siden bekræftet at denne hændelse efterforskes som banderelateret. En 59-årig kom til skade ved sprængningen.
Anklageskriftet beskriver også, hvordan de fire tiltalte først forsøgte at komme ind i opgangen på Nyborgvej for at sprænge bomben der. Var det lykkedes, kunne trappen falde sammen, dørene ind til lejligheden ville blæse ind, og de 25 personer, der var i lejlighederne den 30. december, ville være i livsfare, vurderer Peter Hald.
Bomben skulle ifølge anklageskriftet detoneres ved hjælp af et såkaldt Cobra 8-kanonslag. Det er et kraftigt kanonslag, men til at antænde dynamit duer det ikke.
- Der er ikke smæk nok på, siger Peter Hald.
Mislykkede to gange
Det var i dagene mellem jul og nytår i 2023, at bomben skulle eksplodere på Nyborgvej i Odense.
Ifølge anklageskriftet forsøgte tre af de tiltalte første gang at komme ind i opgangen den 28. december klokken 23.50, hvor der på dette tidspunkt opholdt sig 19 personer rundt om i lejlighederne. Men det lykkedes ikke at få adgang, og de tiltalte forlod stedet.
Natten til den 30. december kom de så tilbage. Nu med den fjerde medtiltalte. Omkring klokken 03.30 forsøgte de igen at få adgang til opgangen, og det var på dette tidspunkt, at der opholdt sig 25 personer derinde. Men heller ikke denne gang lykkedes det, og i stedet blev sprængstoffet gjort klar til at eksplodere ude foran opgangen.
Det fejlede også, fordi en politibil ankom til stedet og forstyrrede de fire tiltalte. To af dem blev anholdt umiddelbart efter, og de sidste to blev anholdt i løbet af efteråret 2024.
Konflikt mellem personer, der færdes i bandemiljøet
De tiltalte er henholdsvis 18, 19, 20 og 20 år. Den yngste er svensk statsborger, og det er politiets teori, at han blev hyret til at fragte sprængstoffet over Øresund.
Spørger man Peter Hald, giver det god mening, at bombens indhold skulle komme fra Sverige. Det er ikke noget sprængstof, man bare lige går ud og køber i et byggemarked.
- Men Sverige er én stor klump granit med lidt jord og nogle svenskere ovenpå. De sprænger ofte for at få klipper væk, og der skal ikke meget mere end en uærlig entreprenør eller mellemhandler til, før sprængstof kan ende, hvor det ikke skal, siger han.
Står det til anklagemyndigheden skal den 18-årige svensker udvises, ligesom to af de andre gerningsmænd skal det. Alle fire risikerer fængsel på livstid.
Udover at have forsøgt at sprænge bomben er de også tiltalt for at have indført, transporteret og besiddet sprængstoffet både rundt på Fyn og rundt i Danmark. Den 19-årige er også tiltalt for at have stjålet en bil den 30. december 2023. Han og en af de 20-årige er tilmed tiltalt for at have været i besiddelse af mindst 31,46 gram kokain og 128,05 gram skunk med henblik på videreoverdragelse.
- En onsdag, hvor der er mest gråvejr, og der kan også være lidt dis og tåge fra morgenstunden, lyder det fra TV 2’s meteorolog Andreas Nyholm.
Både morgenen og eftermiddagen bliver umiddelbart tør, mens der midt på dagen og ud på aftenen godt kan komme lidt regn.
Dagen bliver mild og vindstille med 5-6 varmegrader, men fynboerne må desværre indstille sig på at undvære solen, som ellers tittede frem tirsdag.
Det er dog en håbefuld meteorolog, der leverer dagens vejrudsigt:
- Det ser pænere ud frem mod weekenden, hvor februar starter.
kopieret!
Villads kom på OUH den 25. oktober efter at have overlevet en voldsom trafikulykke. I Tommerup-tragedien mistede tre af hans venner - alle meget unge mænd - livet.
Siden Villads’ indlæggelse har hans forældre kritiseret hospitalets manglende krisehjælp. Blandt andet har Sidsel Nordbo gjort opmærksom på, at der gik flere dage, fra hendes søn var vågnet, til han kunne få en samtale med en psykolog.
OUH har tidligere udtalt, at der findes krisehjælp på hospitalet - både den fra et konkret støtteberedskab, der kan tilkaldes, og den der ligger i den omsorg, personalet udviser.
Men støtteberedskabet blev ikke tilkaldt under Villads’ hospitaltophold, mener Sidsel Nordbo.
- Jeg har svært ved at se, at det findes, når det ikke bliver aktiveret i en situation som vores.
På baggrund af tragedien valgte det konservative regionsrådsmedlem Roya Moore at stille forslag om at oprette et helt nyt beredskab i Region Syddanmark.
Det forslag blev mandag stemt ned.
Et ‘ærgerligt’ resultat
Det er en skuffet Roya Moore, der må erkende sit nederlag i regionsrådet.
- Jeg finder det rigtig ærgerligt. Jeg anerkender, at hele regionsrådet ikke bakker op om forslaget, men jeg finder det meget ærgerligt. Jeg mener stadigvæk, der er brug akut kriseberedskab, der kan tilbydes til borgere og patienter, lyder det fra politikeren.
Familie følte sig svigtet i tragedie - de fik hjælp, siger OUH
Da 17-årige Villads forrige fredag forulykkede i en bil med tre af sine venner, var der ikke nogen krisehjælp at få efterfølgende.
Sådan oplevede Villads' far og mor timerne efter ulykken, hvor de selv måtte overbringe deres søn den forfærdelige besked om, at hans tre venner alle var omkommet i ulykken.
I følge cheflægen på intensivafdelingen på OUH, Jørgen Fisker, er det selvfølgelig beklageligt, at familien ikke føler sig grebet.
Men han forklarer samtidig, at familien rent faktisk har fået krisehjælp på sygehuset.
- Den får man faktisk automatisk, uden at man måske egentlig som patient eller pårørende er opmærksom på det.
- Det er sådan, at alle vores medarbejdere på anæstesiafdelingen og intensivafdelingen har meget stor erfaring i at håndtere både patienter og pårørende i krise.
Jørgen Fisker fortæller også, at afdelingen er indstillet på at se på, om den kunne have gjort noget bedre.
Der findes ifølge cheflægen på OUHs intensivafdeling allerede krisehjælp. Er det ikke effektivt nok?
- Jeg anerkender, at vi har dygtigt sundhedspersonale, som gør deres bedste hver dag. Forslaget handler overhovedet ikke om at tale om, at de ikke er dygtige. Det handler om, at vi har en eksisterende beredskabsplan, der ikke lever op til de udfordringer, som patienter og pårørende oplever.
Ifølge politikeren har hun fået flere henvendelser fra folk, som har oplevet samme manglende hjælp som Sidsel Nordbo og hendes familie.
Derfor har hun heller ikke tænkt sig at slippe sagen.
- Jeg vil tage sagen op i social- og psykiatriudvalget, som jeg er medlem af.
Og det håber Sidsel Nordbo, der kommer noget ud af.
- Lige nu er det utroligt skuffende, for det er vores store håb, at andre ikke skal opleve det, vi gjorde. Det er den eneste grund til, at vi stiller op i medierne - vi vil gerne sætte fokus på problemet.
Ulvedal Osts franske leverandør tilbagekalder Morbier-oste, der er solgt gennem den danske ostehandler, efter en stikprøve har vist fund af E.Coli-bakterier.
Ostene er solgt i supermarkeder, specialbutikker og ved andre forhandlere, og det er dem med pakkedato i perioden 25. november 2024-27. januar 2025, der nu ikke skal spises.
Ulvedal Ost skriver i en pressemeddelelse, at kunder kan få pengene tilbage ved at henvende sig i den butik, hvor osten er købt.
kopieret!
Flere skoler i landet modtog tirsdag morgen trusselsmails.
På Fyn og de omkringliggende øer har tre uddannelsesinstitutioner modtaget truende mails. Det gælder blandt andet Tved Skole og Tåsinge Skole i Svendborg Kommune.
Skole- og Uddannelseschef i Svendborg Kommune fortæller, at de som det første kontaktede politiet for at få en vurdering af truslen.
- Vurderingen var, at det var en trussel, der ikke var rettet lokalt specifikt, og dermed var der heller ikke anledning til, at vi skulle foretage evakuering eller sætte andet i værk, siger Kathrine Vestergaard Hyttel.
Ifølge Skole- og Uddannelseschef Kathrine Vestergaard Hyttel kan man være helt tryg ved at sende sine børn i skole i morgen.
Flere fynske skoler har modtaget trusselsmail
Opdatering 14.00 med navn på to af skolerne.
Flere skoler i landet har tirsdag modtaget trusselsmails. Det skriver Ritzau.
Det gælder også på Fyn og de omkringliggende øer, hvor Fyns Politi på X nu oplyser, at tre uddannelsesinstitutioner har modtaget truende mails.
Både Tved Skole i Svendborg og Tåsinge Skole er blandt de berørte, oplyser kommunen til TV 2 Fyn.
- Vi følger situationen og samarbejder med øvrige politikredse, skriver Fyns Politi.
Derudover oplyser Fyns Politi, at der "umiddelbart" ikke er grund til bekymring.
- Vi beder om, at man anmelder, hvis man har modtaget mailen, skriver politikredsen.
Tidligere sagde kommunikationsrådgiver ved Fyns Politi Mads Boel, at der var tale om én institution.
- Vi har modtaget én anmeldelse fra en uddannelsesinstitution. Vi har en god dialog med uddannelsesinstitutionen, og vi er blevet enige om, at det vil skabe mere panik at sende en patrulje. Der er ingen grund til panik, og alle skal forholde sig, som de plejer, siger Mads Boel.
Henviser til anden politikreds
Ifølge B.T. er der tale om en bombetrussel, der ikke er rettet mod de enkelte skoler. Derfor anbefaler Rigspolitiet heller ikke de pågældende skoler til at evakuere.
Mads Boel har ikke yderligere og henviser til Østjylland Politi, der har overtaget den samlede efterforskning.
Hverken Rigspolitiet eller Østjylland Politi oplyser, hvor mange der har modtaget den enslydende mail.
Nordjyllands Politi skriver på X lidt efter klokken 10 tirsdag, at kredsen ikke har modtaget anmeldelser i sagen. Det samme gælder Bornholms Politi.
kopieret!
Tirsdag kunne Odenses politikere sole sig i lyset fra en forladt HA-rockerborg.
Men kampen mod den organiserede kriminalitet er langt fra slut.
Nu skal der kigges nærmere på nogle af Fyns mest kriminelle - og mest udgiftstunge - familier.
Pengene, der fosser ud af kommunekassen, og kriminaliteten, der blomstrer i Odense, skal være slut.
For borgmester Peter Rahbæk Juel (S) har tirsdag erklæret krig.
/- Nu skifter vi benhårdt fokus med en krigserklæring imod de multikriminelle familier, så vi følger kriminaliteten og bekæmper de strukturer, den bor i, siger han.
Ifølge flere kilder med kendskab til det kriminelle miljø, er nogle af de otte mest kriminelle familier enten indirekte eller direkte involveret i bandeaktiviteter i Odense. Til sammen har de fra 2009 til 2024 kostet kommunekassen i Odense 226,8 millioner kroner.
Voldsom kriminalitet
TV 2 Fyn erfarede sidste år, at de otte familier i alt udgør 48 personer.
Seks af familierne har ikke vestlig baggrund, mens en enkelt har blandet baggrund, og den sidste er af etnisk dansk ophav.
Ud over skyderier, pengeafpresning, knivstikkeri og indsmugling og salg af hård narkotika er der, ifølge TV 2 Fyns oplysninger, også tale om familier, hvor nogle medlemmer enten er eller har været direkte involveret i voldelige overfald, bedrageri, ulovlig våbenbesiddelse, tyveri, hæleri og æresrelaterede forbrydelser.
Ifølge TV 2 Fyns oplysninger er der i flere tilfælde også tale om familier, hvor sønner og døtre indgår ægteskaber på tværs af familierne for at sikre ro og stabilitet i bandemiljøet. Ægteskaberne sikrer desuden de involverede familier adgang til hinandens narkomarkeder og geografiske territorier i byen.
Ifølge TV 2 Fyns oplysninger lever familierne officielt af offentlige ydelser. Mændene er typisk på kontanthjælp, mens kvinderne ofte er på førtidspension eller ansøgere til førtidspension. Enkelte er helt uden for systemet og er hverken i beskæftigelse eller modtager offentlig forsørgelse.
Peter Rahbæk Juel har ikke uddybet, hvordan Odense Kommune konkret vil komme den familiedrevne kriminalitet til livs.
Fremtidens OB bliver uden Alasana Manneh. Spilleren skifter til skotske Hibernian F.C.
- Alasana har været hos os i 2,5 år og har i skiftende omfang været stamspiller. Særligt i den igangværende sæson i NordicBet Ligaen har han bidraget med godt pasningsspil og gode dødbolde, siger Troels Bech, der er sportsdirektør i OB, inden han fortsætter:
- Vi har med fem måneder tilbage af kontrakten modtaget et tilbud, vi har accepteret.
Den 26- årige gambiske landsholdsspiller har spillet 60 kampe i blå og hvide striber,
- Det er ikke nemt at tage herfra, men det er en spændende mulighed for at prøve noget nyt, og jeg er glad for det her skifte, lyder det fra hovedpersonen selv.
“Elon Sucks” og “I bought this before Elon went crazy”. To eksempler på klistermærker, som har været at finde på flere Tesla-biler siden Elon Musk erklærede sin kærlighed til den amerikanske præsident, Donald Trump tilbage i efteråret.
Ifølge tal fra Bilbasen.dk er der også færre og færre, der søger på Teslas biler på brugtbils-hjemmesiden.
Men Tesla-ejer Allan Corfitsen tager sig ikke af virakken og den efterhånden omstridte ejer af gigant-virksomheden, Elon Musk.
- Jeg har ikke gjort mig de store tanker om det, jeg købte min Tesla før al den her virak, siger Allan Corfitsen, da TV 2 Fyn møder ham ved en ladestander uden for Odense.
Han fortæller, at den seneste tids udvikling, hvor Elon Musk har været i vælten som tro støtte for den amerikanske præsident, ikke har fået ham til at skifte holdning til bilen.
- Jeg går op i hvad den kan, hvor langt den kan køre og hvordan den er. Jeg er rigtig glad for den.
TV 2 Fyn møder også Nanna Overgaard, der holder og oplader sin Tesla ved Rosengårdscentret tirsdag eftermiddag.
- Det er ikke helt lige så cool som i starten. Der er lidt et budskab, som man nu kører rundt i, som jeg ikke helt vil associeres med. Men det er lidt ambivalent, siger hun, da hun bliver spurgt om hun har ændret holdning til sin bil på det seneste.
Hun skammer sig dog ikke over sin bil.
- Jeg skammer mig ikke, jeg bruger ikke Teslas værksteder og prøver lidt at komme uden om selskabet på den måde.
Færre søgninger
Ikke desto mindre kører debatten flere steder - bør man skamme sig over sin Tesla? Der bliver solgt klistermærker med blandt andet skriften “Elon Sucks”, som Tesla-ejere så kan sætte på deres bil. Et klistermærke som den kendte tegner Anders Morgenthaler har solgt fra sin hjemmeside.
Andre har sågar givet udtryk for at ville sælge deres Tesla, fordi de ikke vil støtte Elon Musk.
Ifølge tal som TV 2 Fyn har fået brugtbils-hjemmesiden Bilbasen.dk til at trække, er Tesla’er stadig populære. Dog i mindre grad end tidligere, hvad angår søgninger på bilerne.
| Antal søgninger på Bilbasen |
|---|
| Tesla Model Y: |
| 2023: 167.000 |
| 2024: 151.000 |
| Tesla Model 3: |
| 2023: 161.000 |
| 2024: 144.000 |
Tabellen fortæller ikke, hvorfor der bliver søgt mindre på Tesla end tidligere. Samtidig viser tallene fra Bilbasen.dk, at der er også er færre Tesla’er til salg end tidligere.
- Det er i høj grad fordi priserne i 2023 blev sænket så meget, at de fik et helt vildt salg. I 2024 og 2025 er der dog kommet så mange alternativer, at folk begynder at vælge andre mærker, siger Ilyas Dogru, der er forbrugerøkonom og chefkonsulent hos FDM.
Han peger dog også på, det, han kalder Elon Musk-effekten, som en faktor.
- Vi hører det i vores rådgivning, hvor folk vil have råd og vejledning til hvilken elbil, der passer til dem - bare der ikke peges på en Tesla, lyder det fra Ilyas Dogru, der understreger, at FDM rådgiver neutralt ud fra folks behov og ønsker.
Tilbage hos Allan Corfitsen er der ingen Tesla-skam eller Elon Musk-effekt.
- Det har ikke fået mig til at ændre holdning til bilen. Jeg skammer mig ikke. Jeg giver det ikke nogen synderlige tanker, siger han.
Nanna Overgaard er heller ikke færdig med Tesla, når hendes nuværende en dag skal pensioneres.
- Skulle jeg købe en ny, ny bil ville jeg ikke vælge Tesla og støtte firmaet direkte. Så ville jeg købe brugt, ligesom jeg har gjort med den, jeg har nu, siger hun.
Elon Musk-effekt eller ej, så var Tesla Model Y den bedst sælgende bil i Danmark 2024 med langt ned til Skoda Enyaq på andenpladsen.
Da en række nu anholdte og tiltalte personer forsøgte at sprænge en opgang i Odense i luften, havde det rod i konflikter mellem enkeltpersoner i det kriminelle miljø i byen. Det skriver Ritzau.
Det er dog ikke politiets opfattelse, at sprængstoffet blev placeret som led i en egentlig bandekonflikt.
Hele otte mennesker har ifølge Fyns Politi medvirket i sagen fra 30. december 2023, og tirsdag blev fire af dem anholdt i en storstilet politiaktion i Odense og Esbjerg.
Men politiet har også måttet kigge ud over landegrænserne, for blandt de tiltalte er en 18-årig svensker. Ifølge Ritzau er det politiets opfattelse, at han blev hyret til at bringe sprængstoffet fra Sverige til Danmark.
kopieret!
Fyns Politi har i dag anholdt fire personer i alderen 19, 19, 21 og 22 år i en koordineret aktion. Det skriver politikredsen i en pressemeddelelse.
De er alle anholdt i en sag, hvor flere personer i slutningen af 2023 forsøgte at sprænge ca. 4,4 kg plastisk sprængstof i en opgang til en ejendom på Nyborgvej i Odense.
En bombe af en størrelse, der kunne have haft fatale konsekvenser.
- På det pågældende tidspunkt opholdt sig 25 personer i lejlighederne i opgangen, hvorfor en sprængning ville medføre, at deres liv blev udsat for alvorlig fare, skriver Fyns Politi.
To af de anholdte personer i alderen 19 år og 22 år sigtes for medvirken til forsøg på sprængning, mens de øvrige to anholdte i alderen 19 år og 21 år sigtes for medvirken til besiddelse af sprængstoffet.
Alle de anholdte vurderes at have relation til bandemiljøet i Odense, skriver politiet. Fire andre personer er allerede tiltalt.
Bag de mange anholdelser ligger et stort politiarbejde.
Politiet har ledt efter gerningsmændene
Det har ikke været lige til at få anholdt de formodede gerningsmænd.
Fyns Politi har samarbejdet med en række specielenheder og Syd- og Sønderjyllands Politi, og der er foretaget ransagning af en række adresser i Odense og Esbjerg.
- Det er gerningsmænd, vi har ledt efter, og som vi nu har fundet, siger specialanklager Daniel Dokkedahl til TV 2 Fyn.
I pressemeddelelsen sætter politiet også ord på, hvordan situationen blev afværget.
- Det lykkedes ikke for de fire unge mænd at komme ind i opgangen, og i stedet blev sprængstoffet klargjort til sprængning ved montering af et kanonslag ude foran opgangen. Sprængning mislykkedes dog, idet de tiltalte blev opdaget og forstyrret af en politibil, der ankom til adressen, hvorfor de forlod stedet.
De to anholdte personer i alderen 19 år og 22 år fremstilles i grundlovsforhør onsdag den 29. januar 2025.
Odense Kommune har i årevis kæmpet for at få lukket rockerborge, og nu er det lykkedes den at få lukket helt ned for Hells Angels' klubhus på Petersmindevej.
Men kriminaliteten forsvinder ikke alene af den grund, siger borgmester Peter Rahbæk Juel (S).
- I Odense er den i høj grad flyttet ind i de her multikriminelle familier.
Derfor vil han nu sætte hårdt ind mod netop den gruppe.
- Nu skifter vi benhårdt fokus med en krigserklæring imod de multikriminelle familier, så vi følger kriminaliteten og bekæmper de strukturer, den bor i, siger han.
I sagen mod HA-rockerborgen på Petersmindevej har kommunens fremgangsmåde inspireret andre kommuner.
Odense Kommune brugte en paragraf i lovgivningen, der forbyder, at ejendomme bruges som samlingssteder for særlige grupper. HA klagede over kommunens forbud, men Odense Kommune fik i juni sidste år medhold i Planklagenævnet.
I krig mod kriminaliteten
Med kommunens fremgangsmåde er der ikke længere rockerborge eller bandeklubhuse i Odense Kommune.
Skubber man ikke bare problemet over i nogle andre fynske kommuner?
- Der er også blevet lukket ned for dem i Nyborg, og på den måde er det jo en national kamp mod den organiserede kriminalitet, siger Peter Rahbæk Juel og tilføjer:
- Det er jo ikke sådan, at fordi vi lukker klubhuset her, at så springer HA-rockere ud på arbejdsmarkedet i morgen som lovlydige skatteborgere, det bilder jeg mig ikke ind. Men det her er et slag, der er vundet, i kampen mod den organiserede kriminalitet.
Opdateret 15.50: Driften skulle være normal fra omkring klokken 16.
Problemer ved letbanestoppet Vestrebro Station sætter letbanen ud af spil i flere timer tirsdag eftermiddag.
Det er strækningen fra Odense Idrætspark til Odense Banegård, der er påvirket, og der vil i stedet blive indsat erstatningsbusser.
- Der skal tilkaldes en svejser, så man hurtigst muligt kan genoptage driften. Det er tidligere gået hurtigt, men man skal regne med to-tre timer, måske mere, før driften er oppe at køre, lyder det fra Odense Letbanes kommunikationschef Flemming Ø. Petersen.
Brugere kan finde opdateringer på Odense Letbanes hjemmeside.
Driften mellem Hjallelse Station og Odense Banegård er normal.
Børn, der er født mere end 12 uger for tidligt, har brug for akut behandling.
Derfor glæder det Anja Klamer, der er ledende overlæge på H.C. Andersen Børne- og Ungehospital på OUH, at hendes afdeling modtager fire millioner kroner til at øge og optimere intensivbehandlingen af for tidligt fødte børn.
- Den udfordring, vi havde tidligere, var, at vi var nødt til at flytte vores børn til et andet afsnit på hospitalet, og det gav nogle afbrudte patientforløb, siger hun.
Med det nye tilskud kan børnene være på neonatal-afdelingen under hele deres forløb. Samtidig sikrer beløbet, at der kan være en sygeplejerske ved siden af hvert kritisk syge barn døgnet rundt.