Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Tøjproduktionen skader vores miljø. Men du kan sagtens gøre noget selv og stadig være hip. Bemærk har taget to fynboer med i en genbrugsbutik for at finde det fedeste outfit.
Det er efterhånden svært ikke at have hørt om klimaforandringer, og om at vi skal passe på miljøet. At vi skal spise mindre kød, og at vores biler sviner.
Men faktisk er der en kæmpe miljøsynder gemt i vores klædeskab. Tøjproduktionen står nemlig for 10 procent af verdens CO2-udledning, skriver Politiken.
Selvom tøjproduktionen er skidt for vores miljø, behøver det ikke betyde, at du ikke længere kan være med på moden og købe tøj med god samvittighed. For man kan faktisk gøre noget og stadig være street.
Svaret er genbrug. Derfor har vi spurgt to fynske genbrugshajer om gode råd til at finde guld i de fynske genbrugsbutikker.
Sine Kromann Larsen har gået i genbrug siden, hun gik på efterskole i 2010. Hun har mere end otte års erfaring med at finde guld i genbrugen.
Hendes første råd er, at give sig god tid.
- Det er regel nummer et. Man kan ikke bare forvente, at tøjet bare kommer dumpende. Man skal virkelig kigge alt ting igennem.
Normalt bruger Sine Kromann Larsen op til halvanden time i hver genbrugsbutik for at gennemgå alt tøjet. For ifølge hende er det den måde, man bedst finder guldet.
- Jeg vil helt klart anbefale at finde en vinterjakke. Jeg synes, man kan finde rigtig mange gode af dem i genneren (genbrug, red.), og så kan man finde virkelig mange fine striktrøjer. Og hvis du er heldig, så kan man også finde nogle ret gode i herreafdelingen, siger Sine Kromann Larsen.
Mads Aagaard Larsen har gået i genbrug i et par år. Derudover har han siden december 2017 arbejdet frivilligt for Røde Kors som Fashion Scout. Arbejdet består i at finde fedt genbrugstøj og igennem de sociale medier at inspirere andre til at købe brugt tøj.
Røgfrit gymnasium - elever i Nyborg er vrede
Nyborg Gymnasium har indført røgfri skoletid. De må hverken ryge på eller uden for skolens grund i skoletiden. Elever er utilfredse og flere ryger stadig.
Rettelse
Vi har tidligere skrevet "eleverne" i overskriften. Dette er blevet rettet til "elever", da det kunne give indtryk af, at der var tale om alle eleverne på Nyborg Gymnasium.
Det er ikke til at undgå at se. Ved hovedindgangen til Nyborg Gymnasium hænger et kæmpe banner med teksten "Velkommen til en røgfri skole". Inden for dørene hænger endnu flere skilte: "Det er så meget federe at være social uden cigaretten" og "snup et spil i stedet for smøgen".
Nyborg Gymnasium har siden skolestart i august været røgfrit. Men det gælder ikke kun på gymnasiet grund. Som et af de første gymnasier i landet er Nyborg Gymnasium røgfrit i skoletiden.
“Jeg synes ikke, at man skal prøve at bestemme over myndige som en skoleanstalt.”
Fra klokken 8.00 til 16.45 må eleverne ikke tænde en cigaret. Heller ikke, hvis de bevæger sig væk fra gymnasiets martrikel.
Men flere elever fortæller til TV 2/FYN, at de fortsat ryger i skoletiden. En af dem, der kan finde på at tænde en cigaret er Cecilie Anker Johnstad-Møller. Har hun et frimodul, ryger hun i ny og næ en cigaret, mens hun går en tur med sine veninder.
- At ryge en cigaret i skoletiden betyder for mig alenetid med mine veninder, hvor vi kan snakke i frikvateret om den her test, der var hård eller fortælle om de problemer, der er derhjemme, siger hun.
Hun er vred over, at skolen bestemmer over hende og de andre elever.
- Jeg synes det er for meget. Jeg synes, vi skal have en advarsel, når vi får for meget fravær, men simpelthen ikke, hvis vi tager en cigaret midt i skoletiden.
Unge i Nyborg ryger mere end på landsplan
Nyborg Gymnasium har indført forbuddet, fordi flere unge mellem 15 og 25 år i Nyborg Kommune har prøvet at ryge end unge på landsplan.
På landsplan har 57 % unge mellem 15 og 25 år røget, mens tallet for Nyborg Kommunes unge er 59 %. Isoleret for de unge mellem 15 og 16 år er tallet højere. Her ryger hver tredje ung i Nyborg Kommune. På landsplan er det hver femte. Det viser tal fra Ungesundhedsprofilen.
Når de unge er mellem 15 og 16 år, går mange af dem på Nyborg Gymnasium. Derfor mener rektor, at det er vigtigt med et totalt rygeforbud i og uden for skolen.
- De unge lærer en masse ting på skolen, men de lærer også at ryge. Det var jeg rigtig ked af, især fordi jeg ved, at 10 procent af alle unge rygere får kræft senere i livet, så det var vigtigt for mig, at signalere til omverdenen, at vi tager et ansvar for de unge og prøver at forhindre dem i at skade sig selv.
“Jeg bliver lidt træt. Hold nu op, lad os nu bare være frie unge. Hvorfor skal de patruljere så meget rundt, hvorfor kan vi ikke allesammen ikke bare slappe lidt af?”
- Man kan godt mene, at det kun er min opgave at sikre deres dannelse (elevernes, red.) og livsduelighed, men det er også min opgave at passe på dem og signalere, at vi faktisk holder af dem hele vejen rundt, siger rektor Henrik Vestergaard Stokholm.
Men ifølge Cecilie Anker Johnstad-Møller skal rektor ikke bestemme over de ellers myndige studerende.
- I bund og grund er det en sød tanke, men størstedelen af os (elever på Nyborg Gymnasium, red.) er myndige, og jeg synes ikke, at man skal prøve at bestemme over myndige som en skoleanstalt, siger hun.
Patruljerer i pauserne
For at undgå, at eleverne ryger har Nyborg Gymnasium taget et greb i brug, som de fleste nok genkender fra folkeskolen. Nemlig en gårdvagt.
Eller som Nyborg Gymnasium kalder det, en sundhedsambassadør, som patruljerer rundt i elevernes pauser og sikrer, at eleverne ikke ryger. Sundhedsambassadøren bevæger sig også rundt uden for skolens grund.
- Jeg bliver lidt træt. Hold nu op, lad os nu bare være frie unge. Hvorfor skal de patruljere så meget rundt, hvorfor kan vi ikke allesammen ikke bare slappe lidt af?, siger Cecilie.
Risikerer at ryge ud
Uden konsekvenser er der ingen, der overholder reglerne. Med baggrund i den tanke har Nyborg Gymnasium indført sanktioner, hvis eleverne ikke overholder rygeforbuddet. Hvis eleverne stadig ikke overholder rygeforbuddet, kan de risikere at blive smidt ud af gymnasiet. Rektor oplyser, at tre elever allerde har fået første advarsel ud af fem.
Det sker, når eleverne tages i at ryge
- Første gang eleven bliver taget med en cigaret, får man en advarsel, det bliver skrevet ind i elevens elevsag og så får eleven krav på at læse op på skolens studieordensregler.
- Anden gang bliver man indkaldt til en obligatorisk samtale med en sundhedsambassadør, som vil vejlede eleven til at tage et rygestopkursus.
- Tredje gang skal eleven tale med en uddannelsesvejleder.
- Fjerde gang bliver man indkaldt til en samtale med rektor, som kan vælge at bortvise eleven fra en til ti dag.
- Femte gang vil rektor overveje at udskrive eleven.
Hvis det kommer dertil for Cecilie Anker Johnstad-Møller, ved hun godt, hvad hun ville vælge, og det er trods alt ikke cigaretterne.
- Hvis alt kom til alt, så ville jeg selvfølgelig vælge min uddannelse, men for mig er det så meget mere end rygning. Det er princippet i, at det er et indgreb i alle unges personlige frihed, siger hun og slår fast, at gymnasiet skal kigge langt efter rosende ord.
- Jeg ville ikke have lyst til at anbefale Nyborg Gymnasium til nogen, fordi jeg synes det er for kontrollerende over for os unge.
Gode råd - også til mænd
Det er dog lidt sværere for mændene at finde godt tøj i herreafdelingen, men derfor skal man ifølge Mads Aagaard Larsen ikke give op på forhånd.
- Der er 75 procent dameafdeling og resten af tøjet er til mænd og børn. Men man kan altid finde et eller andet. Hvis det så ikke er et helt outfit, så kan man finde en del af et outit, som så kan kombineres med tøj fra et andet sted, siger Mads Aagaard Larsen.
Men selvom det kan være sværere at finde noget til mænd, mener Sine Kromann Larsen, at et godt råd er ikke altid at gå på kompromis med det, man køber.
- Man ikke skal gå på kompromis med, om tøjet ser slidt ud. Hvis det ser meget slidt ud, så er det ikke sikkert, du får det brugt, og så er der sikkert en, der gerne vil købe det til at gå i haven med, eller som en ulden trøje på skiferie, siger hun.
Et andet godt råd fra Mads Aagaard Larsen er, at gå efter skjorter og bukser.
- De fleste skjorter er nogen, som man vil se på ens halvtredsårige onkel, men du kan altid finde et eller andet for eksempel en helt hvid skjorte, siger han.
Og så kan man gøre meget med tøjet, hvis man tænker kreativt.
- Jeg synes, det er meget sjovt at gå efter den lidt mere ældre stil og oversized tøj. Man kan gøre så meget med det. Du kan klippe det til, du kan proppe det ned i bukserne, du kan også tegne på det og custumize det (tilpasse det til din stil, red.) Det gør jeg selv nogle gange, siger Mads Aagaard Larsen.
- Bukserne må gerne være for lange, ellers kan man altid klippe dem.
Et andet råd til at komme godt i gang er kigge efter guld i genbrugsbutikkerne, som ligger lidt uden for de store byer.
- Gå ind og slå genbrugsbutikker op på Fyn, skriv adresserne ned og så bare tag rundt. Lav en pubcrawl i genbrugsbutikker, siger Mads Aagaard Larsen.
Sidste råd er godt for økonomien.
- Husk altid at spørge om studierabat, for nogle giver studierabat, siger Sine Kromann Larsen.
Fyn er god til genbrug
De to unge fynboer er langt fra de eneste fynboer, der køber deres tøj i genbrug. De fynske Røde Kors-genbrugsbutikker har haft en stigning på over syv procent, mens det tal er 4,5 procent på landsplan. Det oplyser Røde Kors.
Og fynboerne er også bedst til genbrug på landsplan. Det viser en analyse fra DBA's såkaldte genbrugsindeks. Her på Fyn har vi i gennemsnit købt 14 brugte ting hver inden for de seneste 12 måneder. Til sammenligning har københavnerne købt ni brugte ting i samme periode.
Jakob er dragqueen: - Mit navn er Paige Noir
24-årige Jakob Smidt bruger gerne fire til fem timer fredag og lørdag aften på at forvandle sig til Paige Noir.
Lange, røde lokker, sorte læderstøvler med snører og lange kunstige øjenvipper.
Det er fredag aften i Bolbro i Odense, og Jakob Smidt har brugt fem timer på aftenens look.
Makeuppen er ikke en klassisk hverdagsmakeup, men nærmere en maske, der skjuler Jakobs mandlige træk og som forvandler ham til en kvinde.
De lavtstående øjenbryn er blevet limet fast til huden og er derefter blevet dækket med uanede mængder af foundation og pudder. De nye øjenbryn er tegnet en centimeter længere oppe i panden end de rigtige, og med det helt perfekte knæk i midten.
Kindbenene har fået et tykt lag rouge, og som finish har Jakob pudret sig med en glimmer-pudder. Nu er han ikke længere Jakob Smidt. Nu er han Paige Noir.
Fra Jakob til Paige
Det er knap fire år siden, at Jakob for første gang begyndte at eksperimentere med dragqueen-miljøet, men det er ikke noget nyt, at han klæder sig ud som kvinde.
- Jeg kan huske, at min mor fortalte, at jeg som barn kunne finde på at tage en paryk på og så en kjole. Bagefter gik jeg op til købmanden i fuldt outfit, husker Jakob Smidt.
- Og hvorfor skulle jeg ikke kunne gøre det som voksen? Jeg elsker at være Paige Noir.
Det at være drag har også hjulpet Jakob Smidt til at acceptere sig selv og ikke være bange for, hvad andre folk tænker om ham.
- Jeg er homoseksuel, og Paige Noir har været min redning på rigtig mange punkter. Jeg ville ikke være den, jeg er i dag og være nået så langt, som jeg er, uden Paige, siger han.
- Paige er meget mere udadvendt, hvor Jakob normalt trækker sig tilbage og gemmer sig, og her kan Paige hjælpe Jakob til ikke at gemme sig, erkender Jakob Smidt.
Det er ikke nemt at være drag i Odense
Kendte personligheder som Vera fra børneprogrammet Rutsj og Dame Edna var med til at gøre fænomenet mere alment kendt, men også nyere tv-show som amerikanske Rupaul’s Drag Race har fået miljøet til at blomstre.
“Mange ville vende sig om og sige, "Hvad fanden er det?"”
Ifølge Jakob har dragmiljøet i Odense ikke samme fremgang som i mange andre større byer.
- Hvis jeg troppede op som dragqueen i gågaden i Odense, tror jeg, mange ville vende sig om og sige: Hvad fanden er det? Men havde jeg været hoppet ud som drag i København, havde det været meget mere acceptabelt, fortæller han.
- I Odense er der mange, der tror, man som drag er transkønnet, men det er jeg ikke. Jeg er en dragqueen, der elsker at klæde sig ud i dametøj, konstaterer Jakob Smidt.
Hos foreningen Nattens Dronning i Odense er man enige i, at det kan være svært at gå rundt som dragqueen i Odense.
- Jeg kunne aldrig finde på at gå rundt i Odenses gader i dragoutfit, fordi der er mange, der ikke forstår det, siger formanden for foreningen Niels-Martin Sand.
- I Odense er vi vant til at kigge på mennesker, der ligner os selv. I København derimod er der mange flere forskellige typer mennesker. Når folk ser noget, der ikke ligner det, de er vant til, bliver de utrygge, og her reagerer folk på forskellige måder og i værste tilfælde ved fysisk vold, fortæller Niels-Martin Sand.
- Personligt tager jeg taxa frem og tilbage, hvis jeg skal gennem byen i Odense i mit dragkostume. Det kan lægge op til ballade, selvom man ikke har gjort noget, konstaterer han.
Nattens Dronning er blandt andet kendt for at afholde Danmarksmesterskaber i dragqueen-konkurrencer.
I sidste uge valgte Niels-Martin Sand og andre fremtrædende bestyrelsesmedlemmer fra Nattens Dronning at forlade deres poster.
- Vi trænger til nyt blod i bestyrelsen. Her i Odense mangler der udvikling i dragmiljøet og derfor håber jeg, at flere unge som Jakob, vil være en del af foreningen, siger Niels-Martin Sand.
Genbrug gavner miljøet
På landsplan bliver danskerne også bedre og bedre til genbrug, og det gavner klimaet. Produktionen af ét kilo tøj koster ét kilo C02.
Derfor er der brug for, at vi genbruger mere af vores tøj. Danmark er et af verdens mest tøjforbrugende lande, og vi udleder samlet set to millioner ton CO2 om året på tøj.
Faktisk er 80 procent af det tøj, vi smider ud i dag, ikke en gang brugt halvt op. Det tøj vi smider ud har 70 procent af sin levetid tilbage, når det ryger ud. Det viser en undersøgelse fra tænketanken Concito.
Men genbrugstendensen begynder tilsyneladende så småt at påvirke udviklingen. I hvert fald hvad angår købet af nyt tøj.
Det har genbrugsforsker Frederik Larsen tidligere fortalt til TV 2/FYN.
- Der er et fald i købet af nyt tøj, og over den samme periode kan vi også se, at der er en stigning i salg af brugt tøj. Så på den måde er der måske nogle sammenhænge, siger Frederik Larsen.
Når Frederik Larsen siger "måske", skyldes det, at årsag og sammenhæng endnu ikke er undersøgt videnskabeligt. Men udviklingen - at vi køber mere brugt og mindre nyt tøj - er der dog ifølge forskeren ingen tvivl om.
Medarbejderne i Orifarm, der med egne ord er "Danmarks største inden for håndkøbsmedicin og kosttilskud", har fået overleveret en af de mere triste beskeder.
Virksomheden, der har hovedsæde i Odense, har besluttet at nedlægge i omegnen af 70 stillinger.
Det bekræfter direktør for Orifarm Erik Sandberg over for TV 2 Fyn.
- Det er korrekt, at vi planlægger en mindre tilpasning, oplyser han i et skriftligt svar.
Rammer ikke produktionen
Kommunikationschef hos Orifarm Kristian Lysgaard fortæller til TV 2 Fyn, at der er tale om administrative stillinger, der nedlægges, og at de alle er varslet. Fyringerne rammer ikke produktionen, slår han fast.
Han oplyser videre, at man forventer, at processen med fyringerne er gennemført “sidst på ugen”.
Årsagen til de omkring 70 fyringer blandt de 2300 medarbejdere, der er i hele organisationen, er en strategisk beslutning, forklarer Kristian Lysgaard.
Han afviser samtidig, at det skyldes faldende omsætning eller stigende udgifter på markedet.
- Det er altid kedeligt, når det skal ske, men det er nødvendigt for vores mål, siger Kristian Lysgaard.
Indgik stor aftale i september
I september sidste år kunne Orifarm offentliggøre, at de havde indgået en aftale med investeringsfirmaet Carlyle’s Global Credit platform.
Investeringen havde det til formål at understøtte Orifarms fremtidige vækst.
- Den strategiske investering ventes at styrke Orifarms fortsatte ekspansion i Europa, både organisk og gennem opkøb, og derved øge adgangen til medicin af høj kvalitet til overkommelige priser for så mange forbrugere som muligt, lød det dengang fra Orifarm i en pressemeddelelse.
Orifarm blev grundlagt i 1994 af Hans og Birgitte Bøgh-Sørensen og vil efter denne transaktion fortsat være ejet af familien.
Der har været stilhed om årsagen fra de tre ejere, efter at et tag under konstruktion på Flemløse Biogas styrtede sammen.
Men nu har ejerne via deres forsikringsselskab Almindelig Brand kortlagt årsagen til ulykken. Og den stemmer meget godt overnes med de oplysninger, som Arbejdstilsynet kom med for nyligt.
”Kollapset på Flemløse Biogasanlæg kan med overvejende sandsynlighed henføres til brud i IPE-profilerne (stålbjælkerne), der fungerede som understøttende dragere for betonformen."
Det fremgår af en pressemeddelelse som hovedaktionæren i Flemløse Biogas, Kurt Poulsen, har sendt til TV 2 Fyn.
“Undersøgelserne afslører markante fejl i beregningsgrundlaget samt væsentlige afvigelser i udførelsen. Disse forhold har medført en kritisk overbelastning af materialerne og dermed forårsaget kollapset,” fremgår det videre af pressemeddelelsen.
Hyrede nogle af dygtigste eksperter
Ifølge Arbejdstilsynet havde det tyske firma Formtec Spezialschalungs GmbH & Co ikke sikret, “at støbeformskonstruktionen under det midlertidige arbejde, ophold eller færdsel i højden i forbindelse med støbning af betontaget på siloen var egnet og tilpasset hertil, så anvendelsen er sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarlig”.
Kurt Poulsen fortæller, at han påtager sig det overordnede ansvar, men oplyser samtidig, at havde stor tillid til det tyske firma.
- Jeg har hyret nogle af de dygtigste eksperter i Europa til at bygge tanken. Entreprenøren EnviTec Anlagenbau er en af Tysklands førende entreprenører inden for opførelse af biogasanlæg, og deres belgiske underleverandør, BioDynamics, er specialister i at bygge betontanke.
- De er begge eksperter på området med mange års erfaring. Derfor har jeg selvfølgelig også haft stor tiltro til, at alt foregik efter alle forskrifter.
Alle på nær en er hjemme
Ulykken, der skete 26. november sidste år, har påvirket medarbejder voldsomt, fortæller Kurt Poulsen. Han er også selv meget påvirket og fortæller, at ulykken “for altid vil sidde i os”.
Efter ulykke fik Flemløse Biogas to strakspåbud. Et, fordi byggeriet ikke var anmeldt rettidigt, og et, fordi der manglede en plan for sikkerhed og sundhed.
Også her lægger Kurt Poulsen sig fladt ned.
- Det er mit ansvar, og det har jeg fået et strakspåbud for. Det har jeg taget til efterretning, og jeg har foranlediget, at begge dele bringes i orden.
Kurt Poulsen oplyser sidst i pressemeddelelsen, at Flemløse Biogas er blevet oplyst, at de seks tilskadekomne fra ulykken alle er i bedring og ikke ser ud til at får varige mén..
- Alle på nær en er nu hjemme og har det godt. Den sidste skal gennemgå en operation i sit ben, men har det ellers okay, siger han.
Det er et spørgsmål om timer, før Barfoed Group kan fortælle, hvad årsagen er til, at en svalegang på en etageejendom i Munkebjerg Park faldt ned.
En person omkom i forbindelse med arbejdsulykken, der skete fredag 24. januar. To personer kom lettere til skade.
Siden ulykken er der blevet arbejdet på at finde frem til, hvordan ulykken kunne ske, og status er ifølge Frederik Barfoed, der er bygherre og koncerndirektør i Barfoed Group, der har stået for projekteringen og byggeledelsen på byggeriet i Munkebjerg Park i Odense.
Ingen overraskelser
- Vi forventer, at vi senere i dag (mandag, red.) eller i morgen, kan redegøre for den præcise årsag er til ulykken, og hvor ansvaret ligger, fortæller Frederik Barfoed til TV 2 Fyn og uddyber, at der ikke er kommet nogle overraskelser frem i forhold til hans tidligere vurderinger af årsagen til ulykken.
Lørdag forklarede han, at der ikke var fejl i den sikkerhed, der er på byggepladsen, men at det snarere handlede om en konstruktion, der bristede.
Frederik Barfoed fortæller videre, at der er blevet arbejdet i døgndrift hele weekenden på at sikre de sidste værn, så beboerne kan komme tilbage.
Derudover har man rådført sig med “myndigheder” for at få sikkerhedsgodkendt boligerne.
- Takket været et godt samarbejde med de respektive myndigheder, så forløber det planmæssigt, og vi er fortrøstningsfulde, da alle myndigheder har sikkerhedsgodkendt boligerne, så folk kan vende hjem.
Mulighed for krisehjælp
Frederik Barfoed lægger ikke skjul på, at de sidste par dage har været nogle af de hårdere af slagsen. Men ulykken har også sat følelser i kog hos andre, og det har de givet udtryk for over for virksomheden Barfoed Group.
- Mit firma har ikke været den daglige byggeledelse, og det har gjort, at vi er blevet udsatte for nogle voldsomme angreb fra folk, der ikke har kendskab til, hvordan det har hængt sammen, forklarer han og uddyber:
- Det er Rambøll, som har projekteret og har den daglige byggeledelse. og det har vi skulle forklare mange mennesker.
Ulykken fandt sted ligesom Frederik Barfoed var ved at besigtige lejlighederne sammen med en række medarbejdere fra både Barfoed Group og ingeniørfirmaet Rambøll.
De er alle blevet tilbudt psykologkritisk krisehjælp, som de samles til mandag eftermiddag, fortæller Frederik Barfoed.
Det var ikke terrorbilligelse, da en i dag 42-årig kvinde 7. oktober 2023 skrev "Ingen ord kan beskrive, hvor smukt det var at stå op til den nyhed", på et Facebook-opslag med en nyhed om Hamas' angreb på Israel.
Det skriver Fyns Amts Avis ifølge Ritzau.
Kvinden var tiltalt for at have billiget et terrorangreb ved at have skrevet ovenstående efterfulgt af emojis med V-tegn og det palæstinensiske flag og ordene Free Palestine (befri Palæstina, red.) på et opslag fra Ekstra Bladet på Facebook.
Ifølge Fyns Amts Avis forklarede kvinden, at hun ikke vidste, at det var Hamas, der stod bag angrebene. Anklageren mente, at det måtte hun have vidst.
Retsformanden fandt ikke anklagerens påstand bevist
Kvinde frifindes for anklage om at hylde terrorangreb i Israel
En kvinde fra Fyn er onsdag blevet frifundet for en anklage om, at hun i en kommentar på Facebook billigede Hamas' terrorangreb mod Israel 7. oktober sidste år.
Det oplyser den 28-åriges forsvarer, advokat Helene Brædder. Tiltalen blev rejst på grund af hendes kommentar i december på Politikens side på Facebook.
Hun reagerede på en artikel om 7000 døde børn i Gaza og skrev:
"Der har været krig i 73 år men først NU slår Hamas for alvor tilbage. Med god grund!"
Men Retten i Odense har fastslået, at kvinden ikke havde forsæt til at overtræde en bestemmelse i straffeloven, oplyser forsvareren.
Det er vinter, det er koldt, og det er mørkt.
Derfor sætter Rådet for Sikker Trafik i denne uge fokus på skolepatruljerne, der trodser vind og vejr, og sikrer sikker trafik omkring skolen om morgen.
- Vores elever møder op, om det regner eller sner, og det er vigtigt at anerkende dem, så de føler, at vi værdsætter det de gør, siger Maja Høj-Sunesen, der er skolelærer på Risingskolen.
Ugen markeres ved, at alle byens 17 skolepatruljer får tilsendt gifler, chokolade og kakao.
Udover issvømning, sauna og andre indendørsaktiviteter, kunne Faaborg vinterdage også byde på andre specielle former for aktivitet i kulden.
Her er det hækling og strik i vildmarksbade helt ude ved vandkanten. I tre bade kunne man få lov at nørkle i det varme vand eller tage en dukkert i det kolde.
- Jeg læste om det, og så tænkte jeg, at det lød sjovt. Det kunne jeg godt tænke mig at prøve, siger Anne Poulsen der var forbi arrangementet søndag formiddag.
Koordinator for arrangementet, Johanne Holten, forventer, at arrangementet vender tilbage igen næste år.
Fredag skete endnu en dødelig arbejdsulykke på Fyn, hvor en svalegang styrtede ned fra fjerde til tredje sal, og kostede en medarbejder livet.
Det skete ved Munkebjerg Park, hvor det er ingeniør- og rådgivningsvirksomheden Rambøll, der har stået for byggeledelse og projektering af byggeriet.
Og mens bygherrer og koncerndirektør i Barfoed Group, Frederik Barfoed, med forbehold, kaldte byggepladsen sikker, mangler der stadig svar på, hvordan det kunne ske at en hel svalegang styrtede ned og kostede en ansat livet.
- Vi kan sige med sikkerhed, at der ikke er fejl i den sikkerhed, der er på byggepladsen. Og så skal vi tage forbehold og vente på myndighedernes svar. Det her handler ikke på nogen som helst måder om sikkerhed, der ikke er opfyldt. Det handler om en konstruktion, der brister, slog Frederik Barfoed fast lørdag.
Barfoed Group ejer og udlejer omkring 4.500 lejemål herunder en lang række i Odense.
Svarene mangler fortsat
Derfor har TV 2 Fyn rakt ud til Rambøll for at få svar på, hvordan ulykken kunne ske.
I et svar på mail, er det begrænset, hvad der kan siges. Rambøll skriver, at det fortsat er ved at blive analyseret, hvad der gik forud for, at svalegangen pludseligt styrtede ned.
- Det er desværre ikke så meget vi kan sige på nuværende tidspunkt, hvor undersøgelserne stadig er i gang.
- Vi har stået for projekteringen og byggeledelsen på byggeriet i Munkebjerg Park i Odense. Vi er dybt berørte og vores tanker og kondolencer går til den afdøde og de berørte af ulykken. Vi har bistået både bygherre og myndigheder med at sikre, at der ikke sker flere ulykker på boligblokken, hvor svalegangen kollapsede, hvor myndighederne ophævede politiafspærringerne i går og man igen sikkert kan bevæge sig sikkert rundt.
- Lige nu arbejder vi intensivt med at beregne og analysere, hvad der skete. Samtidig er vi i dialog med både bygherrer og myndighederne i deres videre arbejde med at finde årsagen til ulykken.
Fyns Politi har færdiggjort deres arbejde i området, og har ikke yderligere kommentarer til sagen mandag formiddag.
OB er godt i gang med et forberede sig til forårssæsonen i 1. division, og i fredags spillede fynboerne 2-2 mod Silkeborg i en træningskamp.
Et af kampens højdepunkter var en flot scoring af 20-årige Max Ejdum, og netop han bliver en vigtig spiller for OB i fremtiden.
Det talte de om i weekendens udgave af Stemmer Fra Ådalen, hvor panelet satte fokus på Max Ejdums betydning for OB.
”Han er nøglespilleren for OB og den vigtigste spiller i OB’s startopstilling,” siger journalist og OB-fan Jonas Knudsen i podcasten.
Han bliver bakket op af Daniel Lerke Ramming, der har fulgt OB fra tribunen i mere end 25 år.
”Han er en yndlingsspiller, og han har mange af de dyder, som en OB-spiller skal have”, siger Daniel Ramming.
Hele udsendelsen kan ses på YouTube hos Stemmer Fra Ådalen.
Når stjerner som Kylie Minogue, Green Day, Christopher, Jada, Kesi og Lukas Graham til sommer gæster Tinderbox, får de følgeskab af en række flere artister fra både ind- og udland, som festivalen i dag har afsløret navnene på. Det oplyser festivalen i en pressemeddelelse.
Scissor Sisters, The Streets, Natasha Bedingfield, Reyna Tropical, Dizzy Mizz Lizzy, Love Shop, Hugorm, Ida Laurberg og August Høyen.
Ovenstående er netop føjet til plakaten hos festivalen, der i den seneste tid har været i vælten, fordi det er kommet frem at lokalplan har betydet, at tilladelserne til afholdelse af festivalen ikke har været helt fyldestgørende.
Flere indbyggere ved Teglværksvej i Odense er indtil klokken cirka 11.30 uden vand som følge af et akut ledningsbrud, oplyser VandCenter Syd på sin hjemmeside. Også i Hjulets Kvarter er vandet lukket indtil klokken cirka 10 som følge af reparationsarbejde. Det skriver TV2.
Køreturen sluttede brat for en mand og hans passager fredag aften. Her ville vedkommende nemlig lige vende bilen i nogens indkørsel. Undervejs gik det dog ikke som planlagt, og bilen endte med at sætte sig fast i en bunke grus.
Hertil kom ejeren af indkørslen ud og ville se, hvad der foregik. Det endte i en diskussion mellem husejer og bilist, hvor husejeren bemærkede, at bilisten var tydeligt beruset. Ligeledes var passageren, lyder det i døgnrapporten fra Fyns Politi.
Derfor tog husejeren den beslutning at snuppe nøglerne fra bilisten og tilkalde politiet, som havde alkometeret med. Det viste en promille over det tilladte, og den 49-årige fra Faaborg-Midtfyn Kommune blev sigtet.
Søndag blev en 31-årig kvinde fundet død på en adresse i Søndersø. Fyns Politi har nu forladt adressen, hvor det var til stede det meste af søndagen. Det oplyser vagtchefen.
- Vi er ikke længere til stede derude, men er stadig i gang med efterforskningen, siger vagchef Christoffer Jacobsen.
Et større område i Søndersø var afspærret mens Fyns Politi arbejdede på stedet.
På 72 grunde rundt om i landet er der mistanke om forurening, der truer overfladevand som søer, åer og havet. Blandt andet på Fyn.
Kort før nytår afsatte miljøminister Magnus Heunicke (S) 54 millioner kroner til, at regionerne over de kommende fire år kan undersøge og oprense grundene. Men pengene rækker ifølge Danske Regioners næstformand, Mads Duedahl, slet ikke.
Han siger, at oprensning af en enkelt grund snildt kan koste mellem 8 og 10 millioner kroner og endda løbe helt op i 50 millioner kroner.
Regionerne mener, der bør afsættes 50 millioner kroner om året fremover til formålet.
Det afviser miljøministeren dog.