Pension, nej tak: Flere fynboer gør som Ib, Arne og Carl
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Højere, klogere og fyldt med energi. Fremtidens fynboer vil i højere grad forlænge deres arbejdsliv.
Værktøjet lægges ikke væk, og stolen bliver ikke skubbet ind under kantinebordet en sidste gang. Flere og flere ældre fortsætter arbejdslivet trods det, at de har nået pensionsalderen.
“Jeg skal sgu ikke på pension. Så er jeg bange for, at jeg sætter mig hen og dør”
Som TV 2/Fyn har vist i denne uge med portrætter af henholdsvis en urmager, sadelmager og våbensmed, holder arbejdslivet ikke nødvendigvis op ved de 67 år. Som den 75-årige våbensmed Arne Holgersen siger:
- Jeg skal sgu ikke på pension. Så er jeg bange for, at jeg sætter mig hen og dør, siger våbensmeden fra Haarby.
Pension, nej tak
I uge 28 sætter TV 2/Fyn fokus på det stigende antal ældre fynboer, der udskyder pensionen og fortsætter på arbejdsmarkedet.
Og det er lige præcis, hvad der kan ske, fortæller ældrekonsulent Bent Mathiesen. Han rådgiver blandt andet medlemmer af Ældresagen om pensionistlivet.
Pension, nej tak: Ib har arbejdet i 67 år og fortsætter gerne
Sadelmager Ib Matthiesen fra Nørre Aaby er så småt ved at indstille sig på en tid efter arbejdslivet. Vel at mærke en tid, hvor han stadig kan arbejde.
Ztackk, ztackk, ztackk...
Hæftklamme efter hæfteklamme skydes med trykpistolen gennem læderet og fæster det til træet på stolesædet.
ZTACKK!
Det sidste skud har lydt, lidt højere end de andre, og Ib Matthiesen lægger pistolen væk.
- Sådan. Det er meget lettere nu, end da jeg startede i faget i 1958. I starten trak vi i læderet og holdt det spændt med en ene hånd. Søm og stifter holdt vi mellem læberne, så vi hele tiden havde nogle klar, når man sømmede læderet fast, mindes sadelmager Ib Matthiesen.
67 år i samme fag
Vi er i hans værksted i Nørre Aaby.
Et værksted, der i langt størstedelen af hans - indtil videre - 67 år lange arbejdsliv har været rammen. Hjemsted for både arbejdsliv i stueetagen og familieliv på første- og andensalen. Her er pension ikke et ord, der er blevet brugt særlig ofte for den snart 80-årige sadelmager.
- Mit helbred har ikke fejlet noget, så jeg har sådan set ikke lyst til det. Mange af min omgangskreds de holdt lige så snart de kunner og sådan noget. Nu har jeg en god ven, der var bager her i byen, og han arbejdede om natten, så jeg kan godt forstå at han holdt. Han kører så møbler oppe ved Røde Kors i dag. Så vil jeg hellere lave mine egne, griner Ib Matthiesen, mens han holder en kort pause fra arbejdet.
Pension, nej tak
I uge 28 sætter TV 2/Fyn på det stigende antal ældre fynboer, der udskyder pensionen og fortsætter på arbejdsmarkedet.
Og møbler er der blevet lavet mange af. Han skal dog lige regne lidt, da han bliver spurgt, hvor mange stolesæder det mon er blevet til gennem årene?
Ib har ombetrukket 100.000 stole
- Hmmm. Jeg vil tro, at det ligger på omkring 100.000. Du må tænke på, at efter jeg blev udlært i 1958, var jeg på Farstrup Møbelfabrik i nogle år. Der lavede vi mange stole, husker Ib Matthiesen.
Hukommelsen fejler intet. Det gør kroppen heller ikke. De stærke fingre kan stadig trække møbelstof på plads på de stole og sofaer, som kunderne kommer med.
- For et par år siden troede folk, at jeg gik på pension. Jeg sagde egentlig blot, at jeg måske kunne tænke mig en ekstra fridag i ugens løb. Men det misforstod folk, så pludselig havde jeg i løbet af ingen tid fået fyldt ordrebogen for det næste halve år, siger sadelmageren.
- De tre fynske eksempler er et godt billede af det, der sker. Fagligheden forsvinder jo ikke, blot fordi man fylder 65 eller 67 år, siger konsulenten, der selv har opnået pensionsaldren, uden dog at have lyst til at benytte sig af den.
I stedet rådgiver han om den.
- Man skal forberede sin pension, hvis man vil benytte sig af den. Det gælder både arbejde, bolig og økonomi. Især mange mænd mister deres identitet, når de bliver pensionerede. Så kan det hurtigt gå ned ad bakke. De sætter sig hen i en stol og dør. At være aktiv forlænger simpelthen livet, slår Bent Mathisen fast.
Ældre og frisk
På det fysiske og psykiske område er udviklingen klar: De ældre bliver mere og mere friske. På Syddansk Universitet forsker professor Kaare Christensen i ældreområdet.
- Ingen tvivl om, at gennemsnittet af ældre har fået det bedre over de seneste årtier. Tal fra blandt andet den militære session viser, at de unge bliver højere og klogere end tidligere generationer. Når vi så måler igen på folk i 70 års alderen, så kan vi se, at de er klogere end tidligere. Det holder ved, fortæller Kaare Christensen.
Ikke alt baserer sig dog på store talmaterialer.
Pension nej tak: 82-årig urmager sætter ikke tiden i stå
Urmagerens datter, Hanna, arbejder også i butikken.
Zsolt Hajnal er oprindeligt fra den ungarske del af Rumænien, men har i en årrække boet og arbejdet i Gummerup.
Carl A. Lassen fra Gummerup er del af en voksende gruppe ældre. De vil ikke nøjes med at gå på pension, men holder sig til arbejdet.
Tempus Fugit...
Det latinske udtryk betyder "tiden flygter" og har i generationer kunnet findes på urpladen på ikke mindst bornholmerure. Dem er der mange af hos urmager Carl A. Lassen i Gummerup ved Glamsbjerg.
- Bornholmerure? Dem reparerer vi en del af. Nogle kan godt lide dem stadigvæk, smiler Carl Lassen.
Datter arbejder i butikken
Hos ham flygter tiden ikke. Den står heller ikke stille. Den bliver passet og plejet af urmageren, hans datter Hanna og en tredje ansat, Zsolt Hajnal, der har været i forretningen i en årrække.
De tre arbejder dagligt med alt fra kirkeure til armbåndsure. Sådan har det været længe, og sådan skal det også fortsætte.
- Tilskuer til tilværelsen, det kan man hurtigt nok blive. Men så længe man kan være en del af det liv, der foregår, så er det altså nummer et, slår Carl Lassen fast.
Han er netop fyldt 82 år og kunne altså være gået på pension for 15 år siden. Men det har han ingen ambition om. For han elsker sit fag. Og han har gjort det, siden han for mange år siden flyttede til byen.
- Så skal man lave noget for at være en del af virkeligheden, det sted hvor der er brug for en. Og det har der så været og det er fint. Absolut, siger Carl Lassen med eftertryk.
Pension, nej tak
I uge 28 sætter TV 2/Fyn fokus på det stigende antal ældre fynboer, der udskyder pensionen og fortsætter på arbejdsmarkedet.
Flere ældre arbejder i Assens
Urmageren er ikke alene om ikke at ville på pension i Assens Kommune.
Tal fra Danmarks Statistik viser, at der i 2018 var 8.300 personer over 67 år, altså over pensionsalderen. Af dem var 720 i arbejde. Det er en stigning på knap 300 personer på en blot 10-årig periode.
- Folk kommer jo her i forretningen, og jeg spørger: Jamen, er du holdt op med at arbejde? Jo da, det var for 10 eller 15 år siden. Og sådan er det jo med mine jævnaldrende. Men jeg kan ikke se mig selv i den tilværelse. Og bare sidde og se: Nå, kom der en bil forbi ude på vejen? Eller skal vi tage til Mallorca næste år? Nej, det er ikke mig, understreger Carl Lassen.
Arbejde giver værdi
Men hvorfor så arbejde? Det har urmageren en forklaring på. En forklaring, han har tænkt sig at gøre brug af mange år endnu.
- Vi var en tur på Tåsinge den anden dag. Selvfølgelig i embeds medfør, fordi vi har repareret kirkeuret ovre i Bjerreby. Det blev lavet af Frost fra Bogense i 1957. At køre derover til Tåsinge er en fryd for øjet jo. Når man oven i købet har en opgave, man skal løse derovre, så er det jo ikke bare turistkørsel man kører, nej. Det er noget man får i tilgift for at lave noget, smiler Carl Lassen.
- Vi har også tal, der viser, at ældres tænder bliver bedre end tidligere. Men så er der resten af det fysiske område. Der har vi ikke så mange undersøgelser. Men det vil dog være mærkeligt ikke at tro, at der også på det fysiske område sker fremgang, siger professoren.
Når han ser, at flere ældre fynboer udsætter pensionen, minder han om, at der også er mange, hvor det ikke gælder.
- Vi kan se på gruppen af over 90-årige, at en tredjedel af dem er i stand til at klare sig selv uden nogen form for hjælp, siger han og tilføjer:
- Men der er altså to tredjedele, der i et eller andet omfang har brug for hjælp. Sådan er det også i andre aldersgrupper. Altså forstået på den måde, at det kan godt være, at der bliver flere og flere friske ældre, men der er også nogle, for hvem det ikke gælder, slår Kaare Christensen fast.
Pension, nej tak: 75-årig våbensmed udskyder pension på ubestemt tid
Arne Holgersen driver sin våbensmedie i Jordløse. Han har været i branchen siden 1967.
Denne artikels forfatter fik lov til at beundre nogle af de gamle, men velholdte geværer i forretningen i Jordløse.
Arne Holgersen fra Jordløse er en af de aktive pensionister, der aldrig har tænkt sig at stoppe med at arbejde.
ZZZZzzzzing...
Den metalliske lyd fortsætter, mens skæret æder sig ind i metallet og skaber den ene metalspån efter den anden.
- Det her, det er en rørpibe i kaliber 7,75 fra Holland & Holland, som skal laves til at sidde på et mauser-system, siger våbensmed Arne Holgersen, mens han med et blankslidt håndtag strammer på en ældre drejebænk.
“Jeg begyndte i 1967. Og jeg har ikke tænkt mig at holde nu. Hvorfor skulle jeg det?”
Arne Holgersen slår dog drejebænken i alder. Han nærmer sig hastigt 76 år, men smiler blot over det, mens han arbejder videre på våbnet i drejebænken.
- Jamen, jeg skal jo have noget at stå op til, ellers er jeg da bange for, at jeg bliver en af dem, der sover længe og udsætter til i morgen, hvad der kan gøres i dag for så er det jo tid nok. Jeg har set mange eksempler på folk der ligger med hjulene i vejret, umiddelbart efter de går på pension. Den risiko tør jeg ikke løbe, slår han fast.
Han er jo en gammel ræv
Han er ikke alene i våbenhandlen. Den blot 24-årige våbensmed Jesper Holgaard Petersen er med til at reparere og nybygge de op til 2.000 våben, som kommer gennem forretningen på et år.
- Ja, det bliver jo til nogle våben. Jeg begyndte i 1967. Og jeg har ikke tænkt mig at holde nu. Hvorfor skulle jeg det? spørger Arne Holgersen.
Pension, nej tak
I uge 28 sætter TV 2/Fyn fokus på det stigende antal ældre fynboer, der udskyder pensionen og fortsætter på arbejdsmarkedet.
Hans unge ansatte har ikke blot kærligheden til våben og den avancerede teknik som grund for, at han igennem flere år har kørt frem og tilbage mellem Aarhus og Jordløse for at komme på arbejde.
- Han er jo en gammel ræv her i faget. Han har været her mange år. Man lærer noget hele tiden. For hvordan gør man det nu lige smart? Så går man over til ham, så siger han, hvis du nu gør sådan og sådan og sådan, så... Nå ja! Så viser det sig ni ud af ti gange, at han har ret, fortæller Jesper Holgaard Petersen med respekt i stemmen.
Inden for de senere år har der været en enkelt mulig køber til forretning og værksted. Men handlen gik i vasken. Og for en mand, der alligevel ikke har tænkt sig at gå på pension, gør det knap så meget.
- Forhåbentlig så ligger jeg jo bare pludselig med hjulene i vejret en dag. Og så må det sgu være dem, der er tilbage, der skal tage stilling til, hvad der skal ske med det hele. Jeg kunne jo næsten ikke nænne at se, at det skulle spredes for alle vinde. Men hvis først jeg er væk, så kan de jo gøre, hvad de vil, slutter Arne Holgersen.
Bunker af skrald hober sig op i populær bydel: - Forfærdeligt svineri
kopieret!
Synet af skrald, der ligger og flyder, er næppe en fryd for øjet. Lugten er nok heller ikke til stor behag.
Men for beboere i Gartnerbyen er det mere eller mindre hverdag.
Mere ofte end sjældent står der skraldeposer, pap og ting, der hører genbrugspladsen til, rundt omkring i bydelen, der kan huse mere end 3.000 beboere.
- Det var ikke det, jeg regnede med, da jeg flyttede herind, siger Lise Marie Jensen.
- Jeg synes, det er noget forfærdeligt svineri. Og viceværten har også haft det oppe at vende, for det er tit, det ser sådan ud, siger Lise Marie Jensen, der er pensionist og har boet i Gartnerbyen i fire år.
Skrald er - og har længe været - et stort problem i Gartnerbyen. Men hverken mails fra udlejer, initiativer til fællesoprydning eller opslag i beboernes egen Facebookgruppe har kunnet sætte en stopper for “svineriet”.
Attraktivt kvarter behandles som losseplads
Det er beboerne selv, der roder.
I bydelen er der fælles molokker. Sommetider er de fyldt til randen, så man skal bevæge sig til en anden container for at komme af med sit affald. Andre gange er affaldet for stort til at komme i molokkerne.
- De smider det bare ved siden af, hvis der ikke er plads, siger Lise Marie Jensen om de beboere, der efterlader deres skrald.
Og det er, selvom genbrugsstationen Odense Renovation er nabo til Gartnerbyen.
En beboer har undersøgt, hvor lang tid det tager at gå hen til genbrugsstationen med sit affald. I Facebookgruppen “Beboere i Gartnerbyen” har hun delt sine erfaringer - for venligt at oplyse de, der måske ikke vidste, at der lå en genbrugsstation lige ved siden af.
Det tog hende 10 minutter at gå de 800 meter til genbrugsstationen med en flyttekasse i armene.
TV 2 Fyn er i besiddelse af en mail fra KD Selskaberne, der er et af udlejningsselskaberne i Gartnerbyen. I den står, at selskabet har oplevet mange henvendelser vedrørende affald og storskrald omkring molokkerne. Selskabet skriver videre, at det ikke er meningen, at man som beboer efterlader blandt andet flyttepap og ødelagte møbler.
Odense vinder 10-0 uden kamp
kopieret!
Der bliver ikke nogen kamp mellem Odense Håndbold og Vipers Kristiansand i kvindernes Champions League.
Den norske klub er nemlig gået konkurs og bliver taberdømt i de resterende kampe. Klubben er således ikke længere at finde i det prestigefyldte Champions League-selskab.
Det oplyser Det Europæiske Håndboldforbund (EHF) torsdag på sin hjemmeside.
På grund af udelukkelsen vinder Odense Håndbold 10-0 og får to point uden kamp. Sidst, de to klubber tørnede sammen, var i oktober. Her trak nordmændene sig sejrrigt ud af opgøret med 26-24.
EHF oplyser, at beslutningen kun vedrører det sportslige omkring afviklingen af Champions League-turneringen.
Afgørelsen kan appelleres inden for syv dage.
Vilde planer afsløret til møde om ny kæmpehavn
kopieret!
Der er brændende interesse for, hvad der skal ske i Nyborg Fjord de kommende år.
Og interessen rækker helt til Baltic Pipe, Meta og Fermern-forbindelsen, der allerede har brugt havnen i den igangværende anlægsfase.
Snart forventes Novo Nordisk også at bruge havnen til den nye fabrik i Odense, fortalte Morten Højrup, direktør hos Associated Danish Ports, torsdag eftermiddag på et borgermøde på Hotel Nyborg Strand,
Og der er i det hele taget stor interesse for at bruge havnen i Nyborg, der har pæn havnedybde.
Associated Danish Port (ADP), der ejer industrihavnen i Nyborg, har planer om en udvidelse af havnen i Nyborg med 130.000 kvadratmeter.
Massiv interesse
Et par hundrede nyborgensere var mødt op for at høre om de store planer.
ADP har allerede haft formøder med nogle af de græsrødder, naturfredningsfolk, naboer, erhvervslivet og andre stakeholders, som har en interesse i havnens og fjordens udvikling.
En af de ideer, der er kommet på bordet er en fugleø, plantning af ålegræs, anvendelse til opfyldning af udvidelsen med overskudsjord, stensætninger til dyreliv og ynglepladser, vindmøller, forureningsbekæmpelse, øget vandskifte, men også mere erhverv.
Havneselskabet overvejer blandt andet at bruge forurenet jord fra Avernakke-området, der også skal udvides, med en pier, rense og indkapsle og isolere det i den nyanlagte industrihavn.
Ifølge ADP-direktøren skal selskabet selv rejse de 60 procent af finansieringen til havneudvidelsen, og det vil ikke komme til at belaste kommunekassen i Nyborg.
En beskæftigelsesanalyse fra ADP omtaler en forventning om 400 arbejdspladser og 30 millioner kroner i skatteindtægter.
For at kystsikre havnen hæves den 1,5 meter i forhold til de to meter fra kajkant til havoverfladen i dag.
Til borgermødet blev der spurgt ind til, om havneudvidelsen går ud over ålegræsset i området og fladfisk-ynglen. Desuden var der frygt for, at en kunstig ø ville fremme skarvens tilstedeværelse.
På mødet blev lystfiskerne inviteret til en tættere dialog med havneselskabet.
Anlæggelsen af havnen har dog forholdsvis lange udsigter. Først i 2030-2032 forventes den nye storhavn at kunne tages i brug, hvis alt går efter planen.
I mellemtiden skal der blandt andet afholdes en høring og udarbejdes miljøredegørelse - en såkaldt VVM-undersøgelse - for projektet.
Nu skal borgmester stå skoleret overfor utilfreds minister
kopieret!
Der er nu sat dato på, hvornår Langelands borgmester, Tonni Hansen (SF), skal stå skoleret på social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersens (S) kontor.
Mødet finder sted mandag 20. januar og handler om "samarbejdet mellem kommuner om sager på børneområdet", skriver DR.
Sophie Hæstorp Andersen gjorde det i december klart, at hun "bestemt ikke er tilfreds" med udviklingen i Langeland Kommune, når det blandt andet kommer til tvangsfjernelser af børn.
Et notat fra en task force, der siden slutningen af 2022 skulle have hjulpet kommunens familieafdeling til at blive bedre til at overholde loven, viser nemlig, at kommunen stadig ikke overholder loven, hvilket kommunen erkender.
En kæmpesten er fundet på Fyn - og nu kan du navngive den
kopieret!
En kæmpesten er blevet opdaget i Dalum i Odense.
Egentlig har den ligget der de seneste godt 16.000 år, altså siden sidste istid, men den har været gemt bag et hegn i nonnernes have på Dalum Kloster. Der har ikke været adgang til stedet i flere århundreder.
Og sammen med TV 2 Fyn kan du nu være med til at navngive stenen, der bliver den niende af sin slags på Fyn.
Danmarks største sten er fynsk
Nu er det ikke ligefrem sådan, at Fyn mangler store sten.
Danmarks største - Damestenen, et par kilometer fra Hesselager - er med sine næsten 1.000 tons landets største. Og kigger man ud over Fyn og øerne, er der i alt ni sten, der opfylder kravet om at være kæmpesten.
De otte har navne som Rødjyde, Kjellestenen og Grydestenen. Men stenen fra Dalum er ikke døbt endnu.
Skriv dit forslag i boksen herunder, så samler vi alle forslag og giver dem videre. Og hvem ved? Måske er det dig, der navngiver Danmarks (næsten) 150. kæmpesten.
I mange år lå den gemt i lukket have, men nu har ægtepar fundet en af Fyns største sten
kopieret!
Cirka 20 ton.
Det er, hvad en nyopdaget, men meget gammel kæmpesten vejer.
Den røde sten ligger i Dalum Klosterhave, som indtil for nylig har været lukket for offentligheden. På den måde har den kunnet ligge uforstyrret og ubemærket nærmest midt inde i byen.
Opdagelsen har fået geolog hos GEUS Henrik Granat, der også driver siden kæmpesten.dk under GEUS, til at lægge vejen forbi Odense for med egne øjne at se og med målebånd at registrere, hvor stor stenen egentlig er.
Syv store
På det længste led er den 4,3 meter lang, og i omkredsen måler den 10,6 meter. Det betyder, at den opfylder kravene for at være en såkaldt ”kæmpesten” på kæmpesten.dk. Dem er der nu syv af på Fyn og omkring 150 af i hele Danmark.
- Hold kæft en flot rød sten, siger Henrik Granat, da han ser den.
Det var ægteparret Anita og Peder Pedersen, der så stenen og i første omgang blev overrasket over dens størrelse. Anita Pedersen tænkte også, at den var så stor, at der måske kunne være yderligere interesse for den.
Og det var der.
- Der går mellem et halvt og et helt år, i mellem at der dukker sådan en sten op. Og den her historie er ekstra sjov med en klosterhav,e og den har ligget gemt herinde. Så der er ikke nogen, der har opdaget den før, siger Henrik Granat.
Men hvad skal den hedde?
Danmarks største sten ligger også på Fyn. Ved Hesselager finder man Dammestenen, som vejer omkring 1.200 ton. Den er så stor, at Christian den 8. i 1845 fik dens nordøstlige side gravet fri for at finde ud af, om den var en del af grundfjeldet.
Den nyfundne sten ved Dalum Kloster skriver sig ind som den syvende største sten på Fyn. Men hvad den skal hedde, er endnu ikke besluttet. Du kan komme med dit bud her:
Risikerer at gå fra hus og hjem - nu skal initiativ løse samfundsproblem
kopieret!
Nu kan borgere i og omkring Vollsmose tage forbi det lokale bibliotek og få hjælp til digitalisering.
Et nyt samarbejde mellem borgerservice, Vollsmose Bibliotek og Den Frie Rådgivning skal hjælpe borgere med at få MitID, tjekke sin e-Boks, komme i kontakt med det offentlige og meget andet.
- Digitaliseringen er steget enormt hurtigt, men der er bare rigtig mange, vi ikke har fået med på det her tog. Og det er efterhånden alt, der foregår digitalt, siger Kirstine Busk Folkmann, der er sekretariatsleder i Den Frie Rådgivning.
- Der er et kæmpe behov. Vi oplever, at mange bliver tabt, fordi de ikke får søgt de ting, de har brug for hjælp til, og de får ikke svaret på de breve, de får, siger Kirstine Busk Folkmann.
Hun fortæller, at de har borgere, der bliver udsættelsestruet - altså truet med at blive sat ud af deres lejlighed, fordi der er ting, de ikke får svaret på.
Ingen tidsbestilling
Der er ingen tidsbestilling - man kan bare droppe ind.
Mandag fra klokken 15-18 vil frivillige fra Den Frie Rådgivning være til stede - de kan også hjælpe de, der oplever sprogbarrierer.
Torsdag fra klokken 10-13 er både Den Frie Rådgivning og borgerservice til stede.
- Alle borgere skal have samme muligheder, så der har vi en forpligtigelse til at hjælpe hele vejen rundt, og jeg føler projektet her kan være med til at skubbe i den rigtige retning, siger borgerservicemedarbejder Jan Larsen.
Uheld på motorvej skaber kø og forlænget rejsetid
kopieret!
Opdatering klokken 17.33
Uheldsstedet er nu ryddet, og trafikken glider normalt igen.
Der er sket et færdselsuheld på E20 Fynske Motorvej ved afkørsel 51 Odense S i vestgående retning, hvilket forårsager kødannelse
Det fremgår af Vejdirektoratets trafikkort, og Fyns Politi uddyber over for TV 2 Fyn.
- To biler er kørt sammen, med var i stand til at køre over i nødsporet, siger vagtchef Johni Müller og tilføjer, at der udelukkende er tale om materiel skade. Ifølge vagtchefen er der kødannelse i begge retninger.
Sammen med redningsmandskab har Fyns Politi en indsatsleder på stedet.
Bilister på strækningen kan forvente forlænget rejsetid på mellem 10 og 30 minutter.
Der vil blive ryddet op i løbet af torsdag eftermiddag, og normal trafikafvikling forventes efter myldretiden.
Lukning af Skibhusvej og nedsat hastighed på store veje kan stoppes - nyt lovforslag er en bombe
kopieret!
En kommende lukning af et af Odenses største trafikknudepunkter - Skibhusvej - kan blive tvunget til at blive rullet tilbage, inden den er sat i værk. Det samme gælder en lang række planlagte hastighedsnedsættelser på Odenses større veje.
Det skyldes et nyt lovforslag fra regeringen, som netop er sendt i høring. Forslaget betyder kort sagt, at kommunerne får lov at bestemme, hvad de vil med deres veje - så længe de overholder en række nye grænser, som staten nu bestemmer.
Det er at indskrænke selvstændigheden og kan blive et stort problem for mobilitetsplanen i Odense Kommune, siger rådmand.
Lovforslaget vil indskrænke det kommunale selvstyre og retten til, at kommunerne selv kan bestemme over hastighedsnedsættelser på veje, lukning af veje og ensrettelse af veje ifølge klima- og miljørådmand i Odense, Tim Vermund (S).
- Jeg er voldsomt bekymret over det lovforslag. Det er en kæmpe indskrænkning for os kommuner, og hvad vi kan gøre og beslutte om vores veje, om hvor vi kan sænke hastighed og omdirigere trafik, siger han.
Dermed er lovforslaget også en gigantisk bombe under Odense Kommunes mobilitetsplan, der skal reducere Odenses CO2-forbrug med 100.000 ton i 2030.
- Det er rigidt
Den konservative by- og kulturrådmand, Søren Windell, synes også, forslaget er problematisk.
- Det er godt for Skibhusvej, men skidt for det kommunale selvstyre. Det her lovforslag begrænser jo kommunens muligheder for byudvikling. Det er rigidt, og jeg er imod det selvom det er et godt forsvar mod venstrefløjens antibilisme, siger han og tilføjer.
- Det ville være bedre, hvis den sunde fornuft indfandt sig hos partierne i Odense Byråd, og vi selv fandt ud af, at Skibhusvej ikke skal lukkes.
Hver dag kører 8.000 biler gennem den sydlige del af Skibhusvej. Det er planen, at den i foråret lukkes og omdannes til cykelgade. Men i regeringens lovforslag lægges der op til, at kun veje med under 1.000 bilister i døgnet kan afspærres - og dermed ikke Skibhusvej.
Cykelgaden er en del af Odense Kommunes såkaldte mobilitetsplan, der har to mål: At flere skal bo og færdes i bymidten, og at CO2-forbruget reduceres.
Kommunen har planer om, at fartgrænsen skal sænkes til 30 kilometer i timen på hele vejnettet inden for Ring 2. Det vil reducere CO2-forbruget med 17.000 ton årligt. Mobilitetszoner, hvor man lukker for gennemkørende trafik såsom med Skibhusvej, oppebærer 33.000 ton per år.
Dermed er to væsentlige elementer i mobilitetsplanen potentielt sat ud af spil.
En bombe under mobilitetsplanen
I Københavns Kommune har man allerede udfærdiget et notat, der beskriver konsekvenserne af det nye lovforslag. Konsekvenser, som efter al sandsynlighed også vil gælde i Odense Kommune.
Lovforslaget giver kommunerne mulighed for at træffe færdselsmæssige beslutninger om vejes indretning og udnyttelse, men indfører samtidig en række nye objektive betingelser for blandt andet hastighedsgrænser, ensretninger og vejafspærringer. Noget, som begrænser kommunerne i høj grad, mener Tim Vermund.
- Forslaget vil gøre det umuligt for os selv at bestemme, hvilke veje vi vil sætte hastigheden ned på. Det vil have en vidtgående betydning for alle kommunernes mulighed for at gøre noget ved trafik. Det er vi rigtig bekymret for.
Han kalder det et indgreb i kommunernes selvstyre og muligheder for selv at bestemme. Og han stiller sig uforstående overfor, hvis regeringen virkelig mener, at det er en god ide.
- Jeg håber virkelig, at de besinder sig, fordi det har meget meget vidtrækkende konsekvenser, hvis ikke det bliver standset.
Tim Vermund er nu bekymret for, hvordan det stiller kommunens mobilitetsplan.
Ifølge forslaget er det blandt andet veje, hvor der i gennemsnit kører 4.000 biler i døgnet, som kommunen med forslaget ikke må sænke hastigheden på. I forslaget lyder det også, at der på 88 procent af Odense Kommunes veje kører under 4.000 biler i døgnet, hvorfor de i princippet gerne må reguleres med hastighedsnedsættelser af kommunen selv.
Minister tager til genmæle
Men den køber rådmand Tim Vermund ikke. For det ikke nødvendigvis de veje, som kommunen vil lave ændringer på. Han mener, det er logik, at kommunerne bedst ved, hvor der er behov for lukning af veje, hastighedsnedsættelser og andet.
- Det er jo os, der bor her i byen, der ved noget om, hvordan trafikken påvirker vores hverdag. Det vil være meget klogere at få gennemgående trafik rundt om byen. Vi har klimaambitioner og mål for, hvordan vi skaber en grønnere by. Det er noget, de vil tage fra os.
TV 2 Fyn har foreholdt transportminister Thomas Danielsen (V) kritikken fra de to rådmænd.
- Forslaget fjerner en række bureaukrater i det offentlige, mens målet er det samme: At sikre vigtige færdselsårer holdes åbne og sikre fremkommelighed. Jeg glæder mig til at læse høringssvarene, skriver ministeren i en kommentar til TV 2 Fyn.
OB ydmyget i lunken sæsonoptakt
kopieret!
Selvom spydspids Luca Kjerrumgaard bragte OB foran efter 24 minutters spil, kunne det ikke afholde dagens modstander AGF fra at ydmyge fynboerne.
Træningskampen, der blev spillet torsdag eftermiddag, endte 4-1 til jyderne, der scorede to mål i hver halvleg. AGF huserer til daglig i landets bedste fodboldrække, så på papiret var klubben fra Aarhus favoritter inden opgøret.
Der er derfor ikke tale om den mest optimale optakt til anden halvsæson af NordicBet Liga, der begynder 21. februar klokken 19, hvor OB gæster Hillerød Fodbold.
Øens hold har dog endnu et par kampe til at opbygge momentum. 24. januar gæster fynboerne Silkeborg IF, og 30. januar gælder det FC Fredericia på udebane.
Serieforbryder stoppet efter 37 butikstyverier og røverier
kopieret!
En 37-årig mand fra Odense Kommune har ikke siddet på hænderne de seneste måneder. Fra midt i oktober har han nemlig begået svimlende 37 butikstyverier og røverier i Odense.
Det oplyser kommunikationsrådgiver hos Fyns Politi Mads Boel til TV 2 Fyn.
- Der er primært tale om dagligvarebutikker, og i går blev han så anholdt i en butik i det vestlige Odense, siger Mads Boel og tilføjer, at manden nu er blevet varetægtsfængslet frem til 6. februar.
Truende og fysisk
Varetægtsfængslingen sker på baggrund af de seneste 17 tilfælde af butikstyverier og røverier.
De første 20 tilfælde er ifølge Mads Boel håndteret af Fyns Politi, som er ved at udarbejde et anklageskrift mod manden. Sagen bliver taget op senere i år.
- Efter de tilfælde har han begået 17 nye tilfælde, siger Mads Boel.
- Han har været både truende og fysisk, og derfra udviklede nogle af tyverierne sig til røverier, siger Mads Boel, der oplyser, at manden ikke har benyttet sig af våben i forbindelse med røverierne.
Fyns Politi vil ikke komme det nærmere, om manden er gået efter bestemte varer, om han var påvirket i gerningsøjeblikkene, eller hvordan røverierne mere specifikt udspillede sig. De oplysninger indgår nu som en del af efterforskningen, lyder det.
Anholdelsen onsdag foregik i god ro og orden, oplyser Mads Boel, der ikke vil komme det nærmere, hvilken dagligvarebutik der var tale om.
Når den tre uger lange varetægtsfængsling er overstået, skal der tages stilling til, om den skal forlænges, eller om der kan rejses tiltale mod manden.
37-årig mand varetægtsfængslet for butikstyveri og røveri #politidk https://t.co/inC6QwRpHw
— Fyns Politi (@FynsPoliti) January 16, 2025
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her