Som følge af nye, skærpede regler kan politiet beslaglægge og efterfølgende konfiskere et køretøj, hvis det bliver benyttet til vanvidskørsel. Også når det er lånt eller leaset.

Men loven rammer også helt almindelige danskere. Sådan lyder det nu fra en transportvirksomheden Pagh Logistics, der for nyligt mistede en varevogn, efter en af hans chauffører kørte vanvidskørsel over Lillebæltsbroen og på Fyn.

- Jeg synes, det er urimeligt, når vi jo ikke har haft mulighed for at afværge det. Vi har med mennesker at gøre, og vi kan ikke overvåge dem 24 timer i døgnet, fortæller medejer Flemming Jørgensen.

Siden den nye lov om vanvidsbilisme trådte i kraft 31. marts, er 42 køretøjer blevet beslaglagt over hele landet. Det viser de nyeste tal fra rigspolitiet.

Flere end halvdelen af de beslaglagte biler, i alt 25 køretøjer, tilhører ikke vanvidsbilisterne selv. 

Egentlig var hensigten, da man lavede lovstramningen, at tvinge blandt andet leasingselskaber til at tage et større ansvar for, hvem de leaser biler ud til.

Lånte varebil og kørte over Lillebæltsbroen mod færdselsretningen

Det var en af Flemming Jørgensens faste og betroede ansatte, der kørte vanvidskørsel i en firmabil, selvom alle deres sikkerhedsprocedurer og instrukser var i orden.

En sen aften lånte den rumænske lastbilchauffør virksomhedens bil, uden Flemming Jørgensen kendte til det.

I beruset tilstand kørte chaufføren 33 kilometer i den forkerte retning på motorvejen hen over Lillebæltsbroen og på den Fynske Motorvej. Her blev han til sidst stoppet af politiet, og varevognen blev beslaglagt.

Det kom fuldstændigt bag på Flemming Jørgensen.

- Det havde jeg aldrig i min vildeste fantasi forestillet mig. Han har været utroligt pligtopfyldende og har aldrig haft nogle sager, hvor vi har kunnet forudse, at han kunne gøre noget lignende, fortæller han.

Hænger selv på regningen

Ifølge Flemming Jørgensen er det dog ikke realistisk at lægge sag an mod chaufføren for at få varebilens værdi på cirka 50.000 kroner erstattet.

- Han har ikke noget arbejde længere, og det kan godt være, han har nogle penge hjemme i Rumænien, men jeg tvivler på det, siger han.

Derfor står Pagh Logistics nu til selv at skulle dække tabet – og det kan Flemming Jensen sådan set godt betale.

Alligevel frygter han, hvad loven kan komme til at betyde for ham selv eller andre, hvis en af hans chauffører havde kørt vanvidskørsel i en af hans lastbiler.

- Nu er det en bil til 50.000 kroner, men hvis det næste gang er en bil til 750.000, så fjerner man jo grundlaget for at udføre sin virksomhed, siger Flemming Jørgensen.

- Den her lov rammer på ingen måde skævt

Alle køretøjer, der beslaglægges for vanvidskørsel, er i politiets varetægt, indtil en dommer kan tage stilling til, om de endeligt må konfiskeres helt fra ejeren.

Og på trods af historier som Flemming Jørgensens virker loven ifølge transportminister Benny Engelbrecht (S) helt efter hensigten.

- Den her lov rammer på ingen måde skævt. Vi kan se, at dem, der bliver stoppet, har kørt meget vanvittigt og har udsat andre for fare, siger han til TV 2.

Ministeren understreger, at ejeren af en bil altid har et medansvar, hvis den lånes ud til én, der eksempelvis kører med for høj promille eller hastighed.

Og derfor er det også virksomhedsejere som Flemming Jørgensens opgave at sikre, at den slags ikke kan ske.

- Man må spørge sig selv, har jeg nu tillid til den person, som er ansat i min virksomhed, og som skal bruge køretøjet, siger Benny Engelbrecht.

En historisk stor sag om svindel har ramt den fynske lægeverden. Et ældre, fynsk lægepar har svindlet med faktureringer for op mod 1,8 millioner kroner. 

Det kan TV 2 Fyn afsløre efter at have talt med adskillige kilder med kendskab til sagen.

Indtil nu har sagen kun været behandlet som et lukket punkt på dagsordenen i Region Syddanmarks Udvalget for det nære sundhedsvæsen, men Regionsrådet ventes på næste møde den 26. april at tage stilling til, om parret skal politianmeldes.

- Jeg kan bekræfte, at vi desværre i øjeblikket har en sag med nogle læger, der har overfaktureret regionen. Det er dybt ærgerligt. Heldigvis er der meget få af den slags tilfælde, men jeg ser meget alvorligt på det. Det er skatteborgernes penge, og derfor forfølger vi også den type af sager hele vejen. Jeg bliver selvfølgelig forarget, siger Bo Libergren (V), formand for Udvalget for det nære sundhedsvæsen.

Han afviser at gå i detaljer i den konkrete sag.

Ifølge sundhedsjurist Kent Kristensen fra Syddansk Universitet gør beløbets størrelse sagen fra Fyn til en af de groveste nogensinde.

- Vi har meget, meget få sager. Sammenligner vi med de sager, vi kender, er det her en af de allerstørste sager, siger han.

Hvis sagen meldes til politiet, og der falder dom i en straffesag, går strafferammen fra bødestraf og helt op til otte års fængselsstraf i særligt grove tilfælde, fortæller Kent Kristensen.

Fup-regninger

Ifølge TV 2 Fyns oplysninger er der fundet eksempler på, at telefonkonsultationer er blevet faktureret som fysiske eller videokonsultationer, hvor taksten er højere. Der er tilmed fundet eksempler på, at lægerne har taget sig betalt for fiktive ydelser på patienters pårørendes cpr-numre.

Når det overhovedet kan lade sig gøre, så skyldes det, at hele aflønningssystemet er baseret på, at regionen har tillid til, at lægerne kun tager sig betalt for de ydelser, de rent faktisk har leveret. 

Region Syddanmark afregner for 4,5 milliarder om året for ydelser i forbindelse med omkring to millioner konsultationer - alene for de praktiserende læger.

- Vi udviser stor tillid til lægerne, som får udbetalt ret store beløb af skatteborgernes penge, og derfor er det vigtigt, at afregningen er korrekt, og at de ydelser, der er blevet leveret, rent faktisk er leveret og er fagligt relevante, siger Bo Libergren.

- Hvis vi skulle have et kontrolbaseret system, skulle vi ansætte langt flere til at lave kontrol og kigge regninger igennem. Der er et løbende ønske om, at vi skal have mindst mulig administration. Systemet er baseret på kontrol via statistik og stikprøver, men er som udgangspunkt baseret på tillid. Nu er der heldigvis få brodne kar, men det er vigtigt, vi forfølger sagerne, når vi finder dem, siger han.

Én mand på fuld tid kontrollerer lægerne

Den aktuelle sag er på grund af det høje beløb som nævnt et af de værste eksempler på snyd i mange år. Men sagerne dukker ind imellem op.

- De fleste læger er meget samvittighedsfulde med at lave en rigtig afregning, og langt det meste er i orden, men der er brodne kar, og det sker med jævne mellemrum, at der bliver snydt med regningen, og så reagerer vi på det. Enhver form for snyd er et tillidsbrud, og vi accepterer ikke snyderi af nogen slags, så det er ikke sådan, at noget går under bagatelgrænsen, siger Frank Ingemann Jensen, der er afdelingchef for praksisområdet i Region Syddanmark. 

I løbet af de 30 år, hvor han har beskæftiget sig med området, kan han huske fem-ti større sager, hvor der er blevet snydt bevidst med afregningen for mindst flere hundredetusind kroner.

Det er hans afdeling, der både afregner med lægerne og kontrollerer for snyd. Her arbejder fire ansatte med at afregne hele praksis-sektoren, og heraf arbejder én person fuldtid med kontrol af de praktiserende læger.

- Hvis vi har sager, der fylder mere, har vi mulighed for at sætte flere ressourcer ind på det, fortæller Frank Ingemann Jensen.

- Vi kontrollerer først, om regningerne stemmer overens med overenskomstens regler. Vi har it-systemer til at tjekke, om regningerne afviger i forhold til gennemsnittet. Vi kan også lave kontrolstatistikker for at sammenligne, om ydelserne afviger i forhold til kollegaerne. På baggrund af at vi selv har fundet noget mistænkeligt eller at nogen har gjort os opmærksom på noget, kan vi lave en journalgennemgang, som betyder, at vi sammenholder regninger med, hvad der er noteret i journalen, siger Frank Ingemann Jensen.

I den aktuelle sag var det ifølge TV 2 Fyns oplysninger på et tidspunkt, hvor den ene af lægerne passede sit bijob som vagtlæge, at der blev opdaget mistænkelige afregninger.

Men I afregner for næsten fem milliarder om året for to millioner konsultationer og har kun én mand fuldtid til at kontrollere lægerne. Har I overhovedet en kinamands chance for at afsløre alle former for snyd?

- Ja, jeg synes vi, har en god chance for at se, om noget ser mærkeligt ud. Og som regel er det hele jo i orden. Det er klart, at hvis nogen er meget udspekulerede, kan de snyde os i et stykke tid, men vi har en god chance for at fange det.

- Vi har det her system, fordi borgerne ikke skal stå og betale ude hos lægen. Det er et meget velfungerende system, og det giver meget lidt bureaukrati. Jeg vil sige, systemet er vigtigt for at vi har en velfungerende praksissektor, siger Frank Ingemann Jensen.

Mulig politisag

Lægeparret har erkendt bedrageriet, og for nylig er der ifølge TV 2 Fyns oplysninger indgået forlig på 1,1 million kroner, som parret indenfor kort tid skal betale tilbage.

Spørgsmålet er, om regionen nu vil melde parret til politiet i dels en straffesag, dels et civilt søgsmål for at få kradset de resterende penge ind.

Parret har desuden mistet retten til at drive selvstændig praksis, og de skal hurtigst muligt afhænde deres lægepraksis, som allerede er sat til salg. De har dog ikke fået taget deres lægeautorisation og kan efter TV 2 Fyns oplysninger derfor teknisk set godt fortsætte som læger som ansatte i en anden praksis.

Formanden for de praktiserende læger i Syddanmark, Birgitte Ries Møller, kender sagen indgående, men har ikke ønsket at stille op til interview om sagen. 

I en mail til TV 2 Fyn skriver hun:

"Jeg tager kraftigt afstand fra praktiserende læger, der snyder med deres afregninger. Sådan en sag skader tilliden til alle praktiserende læger. Så det er jeg rigtig ked af. Regionerne fører kontrol med praktiserende lægers afregninger, og denne her sag viser, at kontrollen virker. Det er utroligt sjældent, at vi har sådan nogle sager - der går år imellem. Så det er en på alle måder meget usædvanlig sag, der slet ikke siger noget generelt om praktiserende læger som stand."