Poul Erik fra Godhavn:
- Man bliver lidt mere menneske igen
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Skal kvinderne fra Sprogø have en undskyldning? For tidligere anbragt på drengehjemmet Godhavn, Poul Erik Rasmussen, betød en undskyldning meget, og han håber det samme for Sprogø-pigerne.
- Der kommer en dag. Og i dag er jeres dag.
Ordene blev sagt af statsminister Mette Frederiksen (S) i august, da børnehjemsbørn fra drengehjemmet Godhavn fik en officiel undskyldning fra staten.
Undskyldningen blev startskuddet til flere undersøgelser, og senest er det altså pigehjemmet på Sprogø, der skal udredes for, om staten har svigtet sit ansvar over for de anbragte kvinder.
Skylder Danmark Karoline en undskylding?
Poul Erik Rasmussen var anbragt på Godhavn fra 1962 til 1965, og for ham blev en undskyldning afgørende. Derfor mener han også, at en undskyldning er på sin plads til kvinderne fra Sprogø.
Staten har glemt
Poul Erik Rasmussen var offer for tæsk, prygl og ydmygelse fra voksne på drengehjemmet Godhavn i tre år af sin barndom. Det sætter sine spor at være udsat for den slags som barn.
- Man havde ret til at sende børn på børnehjem, og det har man også i dag, men man skal jo holde øje med dem. Det har staten et ansvar for, siger Poul Erik Rasmussen.
I mere end 14 år er han gået forrest i kampen for en undskyldning til de børn, der var udsat for mishandling på børnehjemmene, og selvom han i dag er pensioneret, er han aktiv i kampen om børns velfærd.
- Staten smed os (drengene fra Godhavn, red.) ned i en kasse og sagde: skidt med dem, forklarer Poul Erik Rasmussen og fortsætter:
- Det samme har man gjort ved Sprogø-pigerne. Staten har glemt, hvad de gjorde ved de piger, så selvfølgelig skal pigerne også have en undskyldning.
50 år for sent
Danmarks forsogsmuseum i Svendborg er netop i gang med at undersøge, om der er grundlag for en undskyldning, men det kræver mange undersøgelser, og det kan vare helt indtil august 2021, før en eventuel undskyldning er klar.
“Man har hele tiden, mig selv inklusiv, følt sig kasseret. Så det gør en forskel at få en undskyldning.”
- Det er sådan cirka 50 år for sent. Jeg forstår ikke, at det skal tage så lang tid. Der er altså snart ikke flere tilbage fra Sprogø, så jeg synes, at det er grotesk, siger Poul Erik Rasmussen og ryster på hovedet.
Men selvom undskyldningen kommer for sent, er han ikke i tvivl om, at en undskyldning skal ligge til de kvinder, der er tilbage.
Barn af en anbragt: Et liv i isolation med tvangssterilisation og overgreb
83-årig Kirsten Christensen er barn af en tidligere anbragt på pigehjemmet på Sprogø. Hendes mor var "vild" og fik barn uden for ægteskabet. Derfor endte hun på Sprogø.
- Aret sad lige midt på maveskindet, siger Kirsten Christen, imens hun lader sin pegefinger glide fra navlen ned til underlivet, for at demonstrere, hvor på kroppen det sad.
Kirsten Christensen husker tydeligt det ar, der gjorde, at hun aldrig fik søskende.
- Min mor havde fået barn uden for ægteskabet. Hun blev stemplet som vild og skulle derfor spærres inde på Sprogø, så hun ikke fik flere børn, forklarer hun.
Da Kristen Christensen kom til verden, blev hun fjernet fra sin mor kun tre måneder gammel.
I den tid var det almindeligt at blive anbragt på Sprogø, når man havde fået et barn uden for ægteskabet, forklarer Birgit Kirkebæk, der er professor emeritus og har skrevet en bog om Sprogø-pigerne baseret på 18 journaler.
- Man tvangssteriliserede for at stoppe barnefødsler i den del af befolkningen, som man mente var ramt af degeneration, siger hun.
Pigehjemmet på Sprogø
I perioden 1923 til 1961 blev omkring 500 kvinder anbragt på pigehjemmet på Sprogø.
Det var kvinder, der var blevet stemplet af samfundet som "løsagtige" eller "moralsk defekte".
Torsdag den 27. februar tager TV 2 Fyn Event med fynboerne til Sprogø, for at opleve et stykke unikt Danmarkshistorie helt tæt på.
Efter otte års isolation, blev Kirstens mor steriliseret, så hun kunne slippe væk fra øen.
De første kvinder på øen var typisk anbragt på øen i otte år, før de blev prøvet ude, forklarer Birgit Kirkebæk.
- Det var kvinder, der ikke tilpassede sig de almindelige normer, der var for, hvordan man skulle opføre sig. Både men hensyn til arbejde, men også i forhold til, hvor mange kærester de måtte have, siger hun.
Plejerne, der holdt opsyn med kvinderne på pigehjemmet, kontrollerede at reglerne blev overholdt.
- Nogle af dem var modbydelige. Hvis kvinderne brød reglerne, blev de spærret inde og låst fast, siger Kirsten Christensen.
Når kvinderne var isoleret på øen på ubestemt tid og overtrådte hjemmets regler ved eksempelvis at færdes frit på øen eller skippe nogle af måltiderne, kom de typisk i cellerummet.
- Typisk var kvinderne i cellerummet i fem dage, men længden kunne variere alt afhængigt af, hvornår de sagde undskyld, forklarer Birgit Kirkebæk.
Oprør på Sprogø
De kontrollerede forhold fik flere af kvinderne til at gøre oprør.
- Nogen gange smed de sten gennem vinduerne eller lokkede andre kvinder til at være med i et oprør, siger Birgit Kirkebæk.
Kirsten Christensen husker tydligt, hvordan hendes mor fortalte om et kollektivt oprør, hvor en plejer brugte koldt vand til at styre kvinderne i badet.
- Haps, en tog i benene, og en tog i armene. Sådan kom plejeren op i badekaret med tøj på, forklarer Kirsten Christensen.
I trods og galskab sang kvinderne også sange, når de gik ude i marken.
- De sang om møgkællingerne, så det gjaldt, siger hun.
Barn af en fremmede
Kirsten Christensen var ti år, da hørte hun fra sin mor for første gang.
- Hun sendte mig alverdens godter i en pakke, da jeg var på børnehjem i Viborg, siger hun.
Det var ikke meget kontakt, der var til Kirstens mor, efter hun vendte tilbage fra Sprogø, men pludselig stod hendes mor der.
- Det var underligt, når vi ikke kendte hinanden, men vi fik en dagligdag til at fungere, fortæller Kirsten Christensen.
Men det var ikke altid nemt.
Når skolekammeraterne nævnte, at Kirstens mor havde været på Sprogø, blev hun flov.
- Jeg vidste ikke, det var noget, man skulle skamme sig over, men det var flovt, siger hun.
- Der er ingen tvivl om, at det har været stærkt stigmatiserende at være tidligere anbragt, siger Birgit Kirkebæk.
Huslige pligter på øen
Hverdagen på øen gik med at lære alt det, der hørte til i en landlig husholdning.
- De skulle lære at væve, sy og brodere, fortæller Kirsten Christensen.
Det håndarbejde kvinderne lavede på øen, blev nogle gange solgt.
- Dem, der ikke kunne opfylde de huslige pligter, blev dygtige af at komme derover, men de mistede deres frihed, afslutter Kirsten Christensen.
I mandags fortalte vi historien om Karoline Olsen, der i 1951 til 1952 var anbragt på pigehjemmet på Sprogø. Hun flygtede til Sverige for at slippe væk fra rædslerne på øen mellem Sjælland og Fyn, og for hende vil en undskyldning have stor betydning.
- Hvorfor skulle de ikke give en undskyldning? De har taget det vigtigste fra min krop. Staten ved, at de har gjort noget forkert, fortalte Karoline til TV 2/Fyn, da hun genbesøgte øen.
Og netop derfor mener Poul Erik Rasmussen, at en undskyldning er vigtig.
- Det gør en stor forskel. For der sidder rigtig mange stadigvæk, der har det dårligt fra dengang. De får lidt af skylden væk, når de får den undskyldning, understreger han.
- Det gør ondt
Da Mette Frederiksen i august 2019 gav børnehjemsbørnene fra Godhavn en officiel undskyldning, kunne det med det samme mærkes på både Poul Erik Rasmussen og de andre drenge.
“Det gør en stor forskel. For der sidder rigtig mange stadigvæk, der har det dårligt fra dengang. De får lidt af skylden væk, når de får den undskyldning.”
Men det krævede en lang og sej kamp at komme dertil. Han havde blandt andet en oplevelse med en politiker, som gjorde ham vred.
- Han sagde, at det ikke ville hjælpe noget at få en undskyldning. Men hvor i alverden ved han det fra? Vi kan jo bevise, at det har hjulpet. Og det vil også hjælpe de piger, der er tilbage fra Sprogø, siger Poul Erik Rasmussen.
De ting, der foregik på Godhavn stred direkte mod lovgivningen, men anderledes stod det til for kvinderne på Sprogø. At tvangssterilisere kvinderne, som var erklæret åndssvage, var lovligt. Derfor lyder spørgsmålet flere steder fra, om man ikke kan komme til at sige undskyld til mange mennesker, hvis man skal undskylde for noget, der før i tiden hørte under loven.
- Jo, og det skal man også, siger Poul Erik Rasmussen uden at tøve. Han fortsætter:
- Undskyldninger koster ikke noget, men det får byrden væk. Og man føler, at man alligevel er en del af samfundet og er noget værd, for man skal huske på, at mange har gået siden dengang, de blev kasseret, med tanken, at de stadig var kasseret. Og det gør ondt.
Med sine egne erfaringer håber han derfor, at Danmarks forsogsmuseum med leder Sarah Smed i spidsen, kommer frem til, at staten har et ansvar.
- Undskyldningen er ikke nok for alle, men for de fleste har det virket. Mange er blevet mere sociale og lidt mere menneske igen. Man har hele tiden, mig selv inklusiv, følt sig kasseret. Så det gør en forskel at få en undskyldning, understreger Poul Erik Rasmussen.
Kvinder indespærret på Sprogø:
- Jeg kunne overhovedet ikke forestille mig at skulle herhen
Torsdag besøgte en gruppe fynboer det tidligere pigehjem på Sprogø. Blandt dem var 16-årige Kirstine Rosenkilde og 17-årige Julia Gertsen, som havde svært ved at sætte sig ind i den barske historie.
- Det er ikke noget, vi kan forestille os, siger 17-årige Julia Gertsen, da hun sætter sig til rette i auditoriet på Nyborg Gymnasium.
Sammen med veninden Kirstine Rosenkilde sidder hun klar til at høre om pigehjemmet på Sprogø og de ting, som kvinderne blev udsat for dér i 1923 til 1961, samt om staten skylder dem en undskyldning.
Fakta
Det er TV 2/Fyn Event der i samarbejde med Visit Nyborg og Nyborg Gymnasium har inviteret fynboerne med på en historisk tur til Sprogø.
Som to piger på 16 og 17 år er det svært at sætte sig ind i de rædsler, der fandt sted på øen mellem Sjælland og Fyn.
- Jeg havde forlangt en undskyldning
De to piger sidder koncentreret på stolene på Nyborg Gymnasium og lytter til leder af Danmarks Forsogsmuseum i Svendborg Sarah Smed og Poul Erik Rasmussen, som har været anbragt på drengehjemmet Godhavn.
- Det betyder alt. Når staten giver en undskyldning, så får man noget af byrden væk, forklarer Poul Erik Rasmussen til de fremmødte fynboer.
Han modtog, sammen med de andre børnehjemsbørn fra Godhavn, en officiel undskyldning af statsminister Mette Frederiksen (S) i august 2019.
På vej mod Sprogø er hverken Julia eller Kirstine i tvivl.
- Jeg synes, at de fortjener en undskyldning. Som vi fik at vide til foredraget, så er det totalt umenneskeligt at tage sådan nogle ting fra folk, siger Kirstine Rosenkilde og bliver bakket op af Julia Gertsen:
- Hvis jeg var blevet udsat for sådan noget, så ville jeg forlange en undskyldning. For det var jo staten, der sørgede for, at det her var muligt.
Tvangssterilisation gør indtryk
Mens de to piger går rundt mellem de gule bygninger på Sprogø, er det svært at forestille sig, hvad de har huset.
- Det ligner jo ikke et fængsel. Det ligner mere bare en gård, men forholdene har jo været forfærdelige, siger Kirstine Gertsen og kigger sig omkring.
Men bygninger har gemt på mange forfædelige ting. Heriblandt tvangssterilisation af kvinderne, så de ikke kunne få børn og dermed give deres "åndssvage" gener videre.
- Det med tvangssterilisation. Det er noget meget voldsomt, som tager noget fra folk, de ikke bør blive berøvet, understreger Kirtstine Rosenkilde.
Svært at forstå
Den historiske rundvisning på Sprogø lakker mod enden og efterlader pigerne forfærdede. De var slet ikke klar over, hvad der var sket for 60 år siden på den lille ø.
- Jeg kan slet ikke sætte mig i deres sko, men man kan godt blive lidt frustreret. De havde jo ingen frihed og kunne ikke gå frit rundt på øen, siger Julia Gertsen.
De kan ikke lade være med at tænke på, at nogle af kvinderne har haft samme alder dengang, som de har nu.
- Det er meget mærkeligt at tænke på. Jeg kunne overhovedet ikke forestille mig, at jeg skulle sådan et sted hen for noget, jeg har gjort, siger Kirstine Rosenkilde.
Derfor har besøget også fået dem begge til at tænke mere over deres eget liv.
- Vi skal aldrig tilbage til sådan noget i Danmark. Det er selvfølgelig ikke noget, vi kan påvirke, men nu har vi fået et bedre indblik og forståelse, forklarer Julia Gertsen.
- Også det her med, at vi som unge piger i dag kan blive hørt, som er anderledes fra dengang. Nu kan vi jo rent faktisk sige vores egne meninger og fortælle, hvad vores holdninger er, også til det her med undskyldningerne, bakker Kirstine Rosenkilde op.
Foreningen Godhavnsdrengene
Sådan skriver Foreningen Godhavnsdrengene blandt andet om sig selv på Facebook:
"Godhavnsdrengene vil være et navn som alle børnemishandlere vil frygte mere end noget andet, for vi vil til evig tid, være efter dem der ikke kan finde ud af at behandle børn ordentligt.
Det er ikke altid forældre kan magte at opfostre deres børn og så må andre træde til, men det kan ikke nytte at gemme børnene i en kasse indtil de selv kan tjene til føden og så kaste dem ud i en verden, hvor de ikke kan begå sig.
Børn der bliver opdraget uden kærlighed, bliver aldrig ”hele børn” hvad vi gamle vist er et godt eksempel på."
Ny prognose varsler risiko for "snestormlignede tilstande"
kopieret!
Hvis du finder nydelse i at bygge en snemand, kan du godt begynde at glæde dig. Natten til torsdag er der nemlig risiko for op mod 20 centimeter sne lokalt, varsler TV 2 Vejret.
Den nye prognose kommer i kølvandet på gårsdagens prognose, der varslede om vindstød af stormstyrke natten til onsdag - nytårsnat.
Den kraftige blæst fortsætter onsdag og natten til torsdag, hvilket ifølge TV 2 Vejret kan give “snestormslignende tilstande” i den sydlige del af landet. Det skyldes et lavtryk, der bevæger sig ind over landet fra syd.
Prognosen er lavet på baggrund af den europæiske vejrmodel ECMWF, som er den prognose, der oftest rammer mest præcist. Det voldsomme vejr vil aftage torsdag middag.
OL-guldvinder lovpriser lokalt stævne
kopieret!
Søndag løber årets Grand Prix af stablen på Odense Cykelbane, og som er et stævne, hvor alt fra unge cykelpurke til rutinerede pedaltrædere mødes for at konkurrere og dele deres fælles passion for de tohjulede.
- Det er en cykelbane, som unge mennesker kan komme ind og prøve kræfter med banecykling på og finde ud af, om det er noget for dem. Det har gjort rigtig meget for mængden af talenter, der kommer ud herfra, siger tidligere OL-guldvinder Lasse Normann Leth, der bliver bakket op af professionel cykelrytter Amalie Winther Olsen:
- For dem er det kæmpestort at få lov til at køre et løb som det her. Og det er dét, der tænder en ild i dem, siger hun.
Stævnet slutter cirka klokken 19.
Odense lammetævet i finalefuser
Team Esbjergs håndboldkvinder har sat sig massivt på den danske pokalturnering med den fjerde triumf i træk.
Med en imponerende indsats vandt Team Esbjerg søndag pokalfinalen 31-25 over rivalerne fra Odense Håndbold. Finalen blev i år spillet i Silkeborg.
I årene 2021 og 2022 blev det til finalesejre til Team Esbjerg på 11 mål over Odense, men sejren blev dog ikke helt så stor i år.
Haltede bagefter
Sidste år vandt Team Esbjerg pokalfinalen med ti mål over Nykøbing Falster Håndboldklub. Så holdet er efterhånden vant til store finalesejre.
Odense, som snuppede pokaltitlen i 2020, var godt med i starten af kampen og kom blandt andet foran 4-3.
Ved stillingen 5-5 blev Odenses playmaker Mie Højlund skiftet ud, og det kunne ses inde på banen.
Team Esbjerg fik bedre fat defensivt, og anført af Henny Reistad og Michala Møller begyndte vestjyderne at trække fra.
Mie Højlund blev på mærkværdig vis siddende på bænken, og Team Esbjerg kom foran 16-10 inden pausen.
Slutspurt rakte ikke
I anden halvleg kom Mie Højlund tilbage på banen, men Team Esbjerg slap ikke taget i kampen. Og derfor nåede der aldrig at komme stor spænding i finalen.
Dommerne tillod generelt hårdt spil, og det var en fordel for Team Esbjerg.
Reistad og Møller blev ved med at finde på kreative indslag i offensiven, og Odense havde ikke for alvor noget modsvar.
Team Esbjerg spillede med en stor ro og selvtillid og kom foran 28-18, mens energien langsomt forsvandt hos fynboerne, der havde svært ved at passere Anna Kristensen i målet.
Bagud 21-31 nåede Odense til slut at reducere fire gange i træk, men det var kun pynt på en ensidig affære.
Med den fjerde pokaltriumf i træk har Team Esbjerg ikke tabt en kamp i turneringen i mere end fire år.
Tidligere søndag blev bronzekampen spillet, og her vandt Sønderjyske lidt overraskende med hele 32-23 over hjemmebanefavoritterne fra Silkeborg-Voel.
Politi advarer mod svindlere - forsøger at lokke betalingsoplysninger ud af dig
kopieret!
Nytårsaften kan blive en flad fornøjelse for intetanende elkunder. Lige nu florerer der nemlig mails, der forsøger at få borgere til at opgive betalingsoplysninger for at undgå en strømafbrydelse.
- Vi har nu opgjort dit totale elforbrug for 2024. Vores opgørelse viser, at du mangler at betale 123,75 kroner. Opdater dine betalingsoplysninger med det samme for at undgå afbrydelse af din strømforsyning fra 31. december 2024, lyder det i mailen.
Derfor advarer Nordjyllands Politi på X nu borgere mod at trykke på linket.
- Vær kritisk, når du modtager en sms eller mail med en betalingsanmodning. Spørg gerne andre til råds, eller kontakt virksomheden bag henvendelsen, skriver politiet.
Lad ikke svindlerne slukke for nytårsfesten. Vær kritisk, når du modtager en sms eller mail med en betalingsanmodning. Spørg gerne andre til råds eller kontakt virksomheden bag henvendelsen. #politidk pic.twitter.com/Q7cPGW0wq1
— Nordjyllands Politi (@NjylPoliti) December 29, 2024
Poul forsvundet på tredje døgn - droner indsat i eftersøgningen
Fyns Politi har de seneste tre døgn ledt efter den forsvundne Poul Frank Andersen i og omkring Nørre Lyndelse på Midtfyn. Eftersøgningen er blevet besværliggjort af et "langsommeligt terræn", der består af både moser, vandhuller, afvandingskanaler, plørede marker og skovområder. Politikommissær Jesper Schmidt-Nielsen har deltaget i eftersøgninger i mere end 30 år og fortæller til TV 2 Fyn, at netop denne eftersøgning placerer sig i den helt svære kategori. Derfor anvender Fyns Politi droner med termiske kameraer. Poul Frank Andersen blev sidst set torsdag aften iført en sort eller grå kedeldragt. Han har hvidt hår og gråt fuldskæg. Fyns Politi kan kontaktes på telefon 114.
Fyns Politi har de seneste tre døgn ledt efter den forsvundne Poul Frank Andersen i og omkring Nørre Lyndelse på Midtfyn. Eftersøgningen er blevet besværliggjort af et "langsommeligt terræn", der består af både moser, vandhuller, afvandingskanaler, plørede marker og skovområder. Politikommissær Jesper Schmidt-Nielsen har deltaget i eftersøgninger i mere end 30 år og fortæller til TV 2 Fyn, at netop denne eftersøgning placerer sig i den helt svære kategori. Derfor anvender Fyns Politi droner med termiske kameraer. Poul Frank Andersen blev sidst set torsdag aften iført en sort eller grå kedeldragt. Han har hvidt hår og gråt fuldskæg. Fyns Politi kan kontaktes på telefon 114.
Poul forsvundet på tredje døgn - droner indsat i eftersøgningen
Fyns Politi har de seneste tre døgn ledt efter den forsvundne Poul Frank Andersen i og omkring Nørre Lyndelse på Midtfyn. Eftersøgningen er blevet besværliggjort af et "langsommeligt terræn", der består af både moser, vandhuller, afvandingskanaler, plørede marker og skovområder. Politikommissær Jesper Schmidt-Nielsen har deltaget i eftersøgninger i mere end 30 år og fortæller til TV 2 Fyn, at netop denne eftersøgning placerer sig i den helt svære kategori. Derfor anvender Fyns Politi droner med termiske kameraer. Poul Frank Andersen blev sidst set torsdag aften iført en sort eller grå kedeldragt. Han har hvidt hår og gråt fuldskæg. Fyns Politi kan kontaktes på telefon 114.
LYD
DEL
LYD
DEL
Nu kommer Odense Letbane med nyt om omfattende systemnedbrud
kopieret!
Opdatering klokken 14.29
Kommunikationschef hos Odense Letbane, Flemming Ø. Petersen, oplyser til TV 2 Fyn, at der fra klokken 14.30 medtages passagerer mellem Odense Idrætspark og Hjallese Station, og at der fra klokken 15 forventes normal drift. Mellem Tarup Center og Odense Idrætspark vil der fortsat være indsat erstatningsbusser.
Odense Letbane vil nu sende “et eller flere” letbanetog ud for at teste, om de kan køre uden den centrale systemovervågning, der er ude af drift, og som ligger til grund for, at letbanetrafikken har været indstillet det meste af søndag.
Det oplyser kommunikationschef hos Odense Letbane, Flemming Ø. Petersen.
- De vil køre på de almindelige trafiksignaler uden den centrale overvågning - ligesom en bus på skinner, siger Flemming Ø. Petersen, der understreger, at førsteprioriteten er at få udbedret fejlen.
Teknikkere fra Portugal er lige nu i gang med at forsøge at lokalisere fejlen, oplyser han.
Erstatningsbusser kører hvert 15. minut. Der er ingen tidshorisont for, hvornår driften genoptages.
Lasse Helner om sin Mathilde: - Hun kan være røvirriterende
kopieret!
Når hun stryger en skjorte, er det kærlighed.
For de kan skændes, så det brager, men alligevel - eller måske netop derfor - har de holdt sammen i et halvt århundrede, musikduoen Lasse og Mathilde.
For Fyn er fin, og det samme er den kærlighed, som limer parret sammen, også selvom de begge to kan være voldsomt irriterende. Som når Lasse fløjter, når de har travlt. Så får Mathilde pip. Eller når Mathilde under kørslen peger på en irriterende måde.
Men en koncert er effektiv til at opløse den dårlige stemning, for på scenen kan man ikke være uvenner.
Guldbryllup på scenen
Og koncerter har der været rå mængder af, for i 2025 holder Lasse og Mathilde musikalsk guldbryllup. I hele 50 år har de skabt musik, spillet sammen og udgivet omkring 30 albums.
Parret mødte hinanden første gang en aften på koncertstedet Huset i København en mørk aften i 1975, hvor den erfarne musiker Lasse Helner spillede med sit band The Baronets.
17-årige Mathilde Bondo var i byen og forsøgte at imponere Lasse, men der var ikke bid den aften.
- Hun talte og talte om alle sine meritter. Hun var en ordentlig mundfuld, husker Lasse.
Stort plask
Bid var der til gengæld snart efter, for da arbejdede de to musikere for første gang sammen om solopladen “Pigesind”, hvor Mathilde sang, og Lasse leverede musikken.
Da Mathilde ankom til lydprøver og trådte ud af taxaen i et lilla skrud af en hippiekjole, var Lasse solgt. Kort efter var der en turné, et hotel og et stort badekar.
Mathilde husker det tydeligt:
- Så sagde det plask!
Kun ét år blev det altså til som kollegaer. Efter badekarret blev de kærester og kan altså i 2025 fejre 50 års jubilæum som duoen Lasse & Mathilde. Og 49 år som kærestepar.
Røvirriterrende
Både Lasse og Mathilde har fået et iltert temperament i barselsgave. Derfor har højlydte diskussioner altid været en del af deres samliv. Dem er de ikke bange for; diskussioner og skænderier er en naturlig del af at få luftet ud, synes de begge. Også selvom Mathilde altid får det sidste ord. Altså ifølge Lasse.
De holder sig heller ikke tilbage, når det gælder om at drille hinanden med, hvor irriterende de begge kan være. Faktisk er det blevet et centralt ord mellem dem:
- Det er blevet et keyword. Vi er hurtige til påpege, når den anden er “irriterende”. Og Mathilde, hun kan være røvirriterende, siger Lasse og kigger meget kærligt på sin kone.
Dig og mig
I serien Dig og mig fortæller fynske par deres kærlighedshistorie. Hvordan de mødte hinanden, hvad de faldt for, hvad de bliver mest irriterede over og om, hvordan de bare ikke kan undvære hinanden.
Afsnit 1: Jim Lyngvild og Morten Paulsen. "Vi er hinandens åndedrag"
Jim Lyngvild og Morten Paulsen fandt hinanden på dating.dk for 24 år siden. Første date bød på både store overraskelser om Mortens udseende og på spagat fra Jim. Parret har været sammen lige siden.
Afsnit 2: Lasse Helner og Mathilde Bondo. "Mathilde kan være røvirriterende"
Fyn er fin. Den sang har Lasse og Mathilde sunget i evigheder. Deres kærlighed er ligeså fin, den har holdt i 49 år. Selvom de begge kan være vanvittigt irriterende.
Afsnit 3: Rasmus Lyberth og Annette Bogø Lyberth. "Jeg har haft lyst til at slå ham ihjel, men har aldrig overvejet at forlade ham."
Det var kærlighed ved første blik, da den grønlandske sanger og kunstner Rasmus Lyberth i 1991 fik øje på en smuk kvinde og straks inviterede hende ud. Danske Annette Bogø, som hun hed, sagde ja til at gå i byen med ham samme aften, og de har været sammen lige siden.
At stryge en skjorte
For de to kan slet ikke undvære hinanden. Og når Lasse virkelig vil vise sin kærlighed, ved han godt, hvad der skal til. Så rydder han op i køkkenet, skurer komfuret og går ud med skraldet. Det sætter Mathilde virkelig pris på. Meget mere end hvis han svinger sig op til en stor og pompøs gestus:
- Det virker overhovedet ikke. Så kommer jeg tit galt afsted.
Omvendt ved Mathilde også, hvor hun kan sætte ind:
- Kærlighed er jo mange ting. For eksempel at stryge en skjorte. Lasse stryger ellers selv sine skjorter, men når jeg gør det, kommer det uventet.
Og som Mathilde siger:
- Vi elsker jo hinanden.
Hendes kollega, mand og bedste ven - Lasse - får det sidste ord i denne omgang:
- Vi er hinandens bedste venner. Det er klart, at vi kan blive uvenner, men det er jo den, der er der, når alt andet ikke er der.
Danskerne har flere sygedage end før coronapandemien
kopieret!
Danskerne tager flere sygedage fra deres arbejde end i årene før coronapandemien.
Det viser en analyse fra Dansk Erhverv, der har gransket udviklingen i danskernes sygefravær fra 2019 til 2023.
I det offentlige er sygefraværet steget med 2,4 dage i gennemsnit per fuldtidsansat i perioden.
Det betyder, at det gennemsnitlige antal sygefraværsdage lyder på 14,1 per ansat på de offentlige arbejdspladser.
Blandt virksomheder og organisationer på det private arbejdsmarked er stigningen på 1,3 sygefraværsdage i gennemsnit per fuldtidsansat.
Det gennemsnitlige antal sygefraværsdage er dermed oppe på 8,2 i det private.
Analysen peger ikke på nogen årsager til stigningen.
Alle letbanetog holder stille
kopieret!
Søndag formiddag er alle letbanetog ude af drift på grund af tekniske problemer, oplyser Odense Letbane på sin hjemmeside.
Det gælder dermed hele strækningen fra Tarup til Hjallese.
Driftstoppet skyldes en sporskiftefejl. Teknikkere arbejder lige nu på at løse problemet.
Der er indsat erstatningsbusser, der kører cirka hvert 15. minut. Letbanen forventes at køre igen “snarest”.
"Bestemt i den svære kategori" siger politikommissær om eftersøgningen af Poul
kopieret!
"Et langsommeligt terræn", der består af både moser, vandhuller, afvandingskanaler, plørede marker og skovområder.
Det er, hvad Fyns Politi står overfor i eftersøgningen af den 70-årige Poul Frank Andersen, der sidst blev set torsdag aften.
- Den her eftersøgning er bestemt i den svære kategori, siger politikommissær hos Fyns Politi Jesper Schmidt-Nielsen, der leder eftersøgningen, og som har deltaget i eftersøgninger siden 1994.
Kaldt ind fra juleferie
Otte hunde, otte hundeførere og det daglige beredskab deltager i søndagens eftersøgning, der starter op igen klokken 11.
Politikommissæren oplyser, at de begynder ved Poul Frank Andersens adresse på Dømmestrupvej i Nørre Lyndelse på Midtfyn og bevæger sig udad i en radius fra bopælen.
- Han kan ligge bag den nærmeste busk eller i den fjerneste skov, så det er vigtigt, at vi får kigget alle steder, siger Jesper Schmidt-Nielsen, der tilføjer, at Poul Frank Andersen er “godt gående og vant til at bevæge sig meget”.
Hundeførere er blevet kaldt ind fra juleferie for at deltage i eftersøgningen, oplyser politikommissæren. Ud over hundene kommer Fyns Politi til at anvende droner med termiske kameraer.
- Skulle han være faldet i et vandhul, er han svær at finde, så der hjælper de termiske kameraer os, siger politikommissæren.
Aldrig oplevet så få henvendelser
Borgere som Patrick Ninn Baudeau og hans familie har deltaget i eftersøgningen. Politikommisæren beskriver, hvordan borgere i området meget gerne vil hjælpe, men ikke kan, da ingen har set Poul Frank Andersen.
- Det er første gang, vi har fået så få henvendelser, siger Jesper Schmidt-Nielsen, der opfordrer borgere i området i og omkring Nørre Lyndelse til at fortsat at tjekke udhuse, garager og ubeboede bygninger på deres private grunde.
- Vi har brug for alt den hjælp, vi kan få.
Han understreger vigtigheden i, at borgere i videst muligt omfang opholder sig på veje og stier, da hundene kan blive ledt på vildspor, hvis borgere bevæger sig ud i terrænet.
Det formodes ikke, at Poul Frank Andersen har været udsat for en forbrydelse.
Et vidne har over for politiet beskrevet at have set ham iført en sort eller grå kedeldragt. Han har desuden hvidt hår og gråt fuldskæg.
Har du informationer, der kan lede frem til Poul Frank Andersen, kan Fyns Politi kontaktes på telefon 114.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her