Prop i systemet giver ukrainere ventetid på jobtilladelse
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
For at få tilladelse til ophold og arbejde skal ukrainere forbi borgerservicecentre. Men der er lang ventetid.
Fordi flere tusinde ukrainere i disse dage søger om ophold i Danmark, er der opstået en gevaldig prop i systemet.
Det skriver Politiken.
En opholdstilladelse kræver, at man udfylder en ansøgning og bestiller tid til at få taget fingeraftryk på et af fire borgerservicecentre.
De er i Aalborg, Aarhus, Odense og Næstved.
Da Politiken torsdag eftermiddag tjekkede ledige tider til at få taget fingeraftryk, var der i Aalborg, Aarhus og Odense ikke flere ledige tider i år.
Torsdag fortalte borgerservice i Odense til TV 2 Fyn, at man forbereder sig på et stort arbejdspres på grund af den nye særlov, men antallet af ukrainere, der booker aftaler, går altså hurtigere, end hvad borgerservicecentrene kan følge med i.
I Næstved, der skal dække hele Østdanmark inklusive hovedstaden, var næste ledige tid den 2. april.
Latterligt
Det er uholdbart, mener Jakob Brandt, der er direktør i SMVdanmark, som repræsenterer danske små og mellemstore virksomheder.
- Det er jo helt latterligt med sådan et administrativt benspænd, siger han til Politiken.
En særlov er blevet vedtaget i Folketinget på få dage for hurtigt at kunne give flygtede ukrainere lov til ophold, arbejde og skole i Danmark.
Ukrainske Marharyta blev fanget i Danmark og arbejder nu som dansk journalist
Særloven gør det muligt for ukrainere hurtigere at komme i job. Ukrainske Marharyta Varadovska har allerede taget hul på arbejdet som journalist hos TV 2's udlandsredaktion.
Ukrainske Marharyta Varadovska møder ind på udlandsredaktionen på TV 2 i Odense, klar til en ny dag som journalist.
- Jeg vil bare lave noget nyttigt og jeg er træt af at sidde her og lytte til nyhederne og ikke være i stand til at hjælpe, fortæller hun.
Marharyta Varadovska kom til Danmark den 17. februar for at besøge sin kæreste. Den 23. februar købte hun en billet til at komme hjem til Kyiv dagen efter. Men på det tidspunkt var hun uvidende om, hvad natten ville bringe.
- Min kæreste vækkede mig om morgenen den 24. februar og sagde ”skat du skal læse nyhederne”, fortæller hun.
Kort tid efter væltede det ind med beskeder fra de nærmeste venner og familie, der skrev beskeder som "du skal ikke komme hjem. Der er krig. Rigtig krig."
Mange opkald
Det var gennem en tidligere arbejdskollega Marharyta Varadovska fik kontakt til udlandsredaktionen på TV 2, der havde masser af arbejde til hende.
- Folk ringer til mig hele dagen fra forskellige telefonnumre og beder mig om at hjælpe. Hovedsageligt hjælper jeg med interviews, hvor jeg oversætter. Jeg faktatjekker, finder videoer, billeder og kontakter folk fra Ukraine, forklarer hun.
“Jeg tror, jeg bliver nødt til at tage tilbage og få et job og blive ved med at fortælle historier om ukrainere”
Lige nu venter hun på, at hendes opholdstilladelse kan blive godkendt, så hun kan freelance ansættes, sådan som særloven gør det muligt. Men allerede nu, hvor hun ikke er lønnet ansat, er hun en værdsat arbejdskraft.
- Vi ønsker at tage et samfundsansvar og hjælpe ukrainere i arbejde. Samtidig er det en god måde at få en større indsigt i krigen i Ukraine, siger Petter Ettrup, der er redaktionschef på udlandsredaktionen.
Vil gerne hjem
Regeringen vurderer lige nu, at der vil komme mindst 20.000 ukrainere til Danmark, der vil få opholdstilladelse.
Hos TV 2 føler man en ekstra forpligtelse over for de ukrainske journalister, der lige nu er strandet i Danmark.
- Mit forbehold er selvfølgelig, at det her er noget, der påvirker hende mere personligt, end det påvirker os andre. Men omvendt håber jeg også at det, at hun på den her måde kan være med til at dække krigen, kan være med til, at hun føler, at hun gør en forskel i stedet for at se til i afmagt, siger Petter Ettrup.
Selvom Marharyta Varadovska er glad for at kunne tjene et formål, mens krigen buldrer derudaf i hjemlandet, har hun ikke planer om at gøre jobbet som dansk journalist permanent.
- Selvfølgelig vil jeg hjem igen. Vi vil alle gerne være med til at genopbygge vores land. Jeg tror, jeg bliver nødt til at tage tilbage og få et job og blive ved med at fortælle historier om ukrainere, fastslår hun.
Men det går tilsyneladende ikke så glat som håbet, og en prop som denne kommer til at ramme de enkelte ukrainske familier, mener Bent Juul Sørensen.
Han er gårdejer og mælkeproducent på Ærø, hvor han også sidder i kommunalbestyrelsen for partiet Ærøs Fremtid.
Fra Ærø til Odense
Bent Juul Sørensen har selv fire ukrainere ansat, og de har den seneste tid fået deres hustruer til Danmark. Den ene har desuden fået en svigermor og to børn til landet.
- Det kommer til at betyde meget, hvis mine ansattes familier ikke kan få arbejde. Det belaster jo familierne utroligt meget, og de kan heller ikke ernære sig selv, når kun et familiemedlem arbejder, siger han.
For familierne på Ærø ligger nærmeste borgerservicecenter i Odense.
Særlov glæder ukrainske Daria:
- Det er vigtigt for os at arbejde
Regeringen vedtog onsdag aften en særlov for de ukrainske flygtninge, der nu lettere kan få arbejde og bopæl i Danmark. Det glæder familien Sevrilukova, der lige nu bor på Korinth Kro.
På Korinth Kro bor den 16 mand store Sevrilukova-familie, der sent den 2. marts ankom til Fyn på flugt fra et krigsramt Ukraine.
Nu to uger senere har mor Liudmyla og to af døtrene Anastasiia og Daria spredt ansøgningsskemaer ud foran sig på bordet, klar til at sende en ansøgning om asyl.
Onsdag blev den ventede særlov for de ukrainske flygtninge nemlig vedtaget, og det bringer smilene frem på Korinth Kro.
- Det er en fantastisk mulighed for mig og min familie. For at være helt ærlig, har vi drømt om det, siger Anastasiia Sevrilukova.
Midlertidigt hjem
Særloven gør, at de ukrainske flygtninge ikke skal igennem det almindelige asylsystem og i stedet kan få opholdstilladelse med det samme, hurtigere kan finde et sted at bo, gå på arbejde og i skole i det danske samfund.
91 folketingsmedlemmer stemte for, en var imod og otte var hverken for eller imod.
- Jeg tænker, at det er en rigtig god ting, de gør for det ukrainske folk, siger Liudmyla, der allerede tidligere på dagen havde gjort ansøgningen klar, så de kan søge tilladelse om ophold i Danmark hurtigst muligt.
“Min drøm er at have en familiedrevet kaffebar”
I alt 23 ukrainere fordelt på tre familier bor på kroen, og det er donationer, der gør det muligt for familien Sevrilukova at have et hjem i Korinth lige nu.
- De ved jo godt, at det er en midlertidig foranstaltning. Så det er rart at vide, at de snart er i hus med det (særloven, red.), siger Anne Kyhn, der er frivillig ved Korinth Kro.
Drømmer i Danmark
Særloven gælder i første omgang i to år med mulighed for forlængelse.
- Vi er virkelig glade for det, fordi det er vigtigt for os at arbejde, smiler Daria Sevrilukova.
Både søstrene Daria og Anastasiia og deres mor Liudmyla arbejdede som skolelærere i Ukraine, men i Danmark drømmer de om at gå andre veje.
- Min drøm er at have en familiedrevet kaffebar, siger Anastasiia Sevrilukova og bliver bakket op af sin mor:
- Men vi kan også arbejde alle mulige andre steder. Vi kan arbejde på en gård eller hvor som helst. Men vi ville elske at have vores egen café, siger Liudmyla Sevrilukova.
Selvom de alle er glade for vedtagelsen af særloven og udsigten til at kunne få et arbejde og fast bopæl i Danmark, hænger krigsoplevelserne stadig over dem som en mørk sky.
- En del af familien er stadig i Ukraine, og hver dag får vi nyheder derfra. De er ikke altid gode, og det er hårdt, siger Liudmyla Sevrilukova.
For nu glæder de sig til at kunne få en tid til at indgive ansøgningen om ophold i landet, og så må tiden vise, om de en dag vender tilbage til Ukraine.
- Jeg ved ikke, hvad jeg skal tænke. Jeg forsøger bare at fokusere på den nærmeste fremtid, siger Anastasiia Sevrilukova.
Turen kræver, at mændene, der kender Danmark, rejser med og hjælper med processen. Det kræver dermed en arbejdsdag ifølge Bent Juul Sørensen.
Han foreslår i stedet, at de enkelte kommuner selv får lov at stå for biometri såsom fingeraftryk.
Regeringen meldte indledningsvist ud, at omkring 20.000 ukrainere ville flygte fra den russiske invasion af hjemlandet til Danmark.
Torsdag sagde udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) dog, at regeringen nu forventer, at der kan komme "markant flere" end de 20.000.
Han medgiver over for Politiken, at kapaciteten på centrene skal udvides. Der skal også holdes åbent i weekender.
- Jeg forventer, at der fra næste uge også vil være mulighed for at afgive sin ansøgning i København, og jeg ved, at der løbende kommer nye tider i systemet, siger han i et mailsvar til Politiken.
