Raunsborg: Lyngvilds cremefirma får tredje underskud i rap
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Efter tredje underskud i træk er egenkapitalen væk i Raunsborg Aps., der er stiftet af modemanden Jim Lyngvild. Han lover dog overskud i år.
Kosmetikserien Raunsborg har på få år skabt sig et navn, som alle kender. Ikke mindst fordi den fynske designer, modemand og iværksættere Jim Lyngvild ejer halvdelen af Raunsborg Aps.
Men Raunsborg-produkterne mangler endnu at få sit økonomiske gennembrud.
For tredje år i træk siden starten af firmaet er der underskud på salget af produkterne, der blandt andet bygger på gamle nordiske urter.
Det slår dog ikke stifteren af Raunsborg, Jim Lyngvild, ud.
- Vi vil ikke bare være et lille fynsk cremefirma ved køkkenbordet. Vi skal ud og være markedsledende. Vi har produkter som er unikke, siger Jim Lyngvild.
Den anden halvdel af Raunsborg ejes af Plum-familiemedlemmer i Assens, hvor kosmetikken også fremstilles.
Jim Lyngvild forventer 10.000 gæster på sin vikingeborg
Hvis du vil kaste med spyd, lave mad over bål og møde en “rigtig” viking, har Ravnsborg i Korinth åbnet dørene for gæster.
Vikingeentusiaster valfarter til Jim Lyngvilds vikingeborg, Ravnsborg, der i disse dage danner ramme om et af Fyns største vikingemarkeder.
Det er fjerde år i streg, at gæster fra hele landet kan kaste med spyd, lave mad over bål eller møde en viking på den sydfynske vikingeborg i Korinth.
- Den bedste måde, man kan fortælle folk noget på, er ved at vise dem det. Derfor skal jeg ikke stå og fortælle dem vikinge- og røverhistorier, siger initiativtager Jim Lyngvild.
Det kan gæsterne opleve
Jim Lyngvild forventer, at omkring 10.000 gæster lægger vejen forbi til læring om vikingetiden, der cirka varede fra år 800 til 1050.
- De kan bare gå rundt og kigge i boderne her. Der er masser af plantefarvning og håndværk, man på alle mulige måder kan se, hvordan bliver til. Det er den bedste måde, man kan lære på, forsikrer han.
Vikingeborgen Ravnsborg blev bygget i 2011 og er tegnet af Jim Lyngvild, der også har været bygherre på projektet. Det første marked blev afholdt i 2015. Dørene er åbne indtil grundlovsdag, og det koster 50 kroner at komme ind.
Utilfredsstillende
Bruttofortjentensen er i årets løb skrumpet med 700.000 kroner til 2,8 millioner kroner.
Det netop offentliggjorte 2017-regnskab viser et underskud på 934.000 kroner før skat. Dermed er egenkapitalen - selskabets formue - i minus med 1,4 millioner kroner.
Ifølge ledelsesberetningen har året budt på flere markedsføringsmæssige aktiviteter, organisatoriske ændringer, investering i Kina samt produktnyheder.
Hat af bækken: Jim Lyngvilds design fascinerede
Mandag aften fik de heldige deltagere af TV 2/Fyns Folketjeneste på Naturama set Jim Lyngvilds anderledes design.
Allerede for flere dage siden kunne TV 2/Fyn melde om udsolgt til Folketjenestens arrangement på Naturama med Jim Lyngvild. De heldige deltagere kunne før alle andre opleve omkring 30 af Jim Lyngvilds kjoler blandt museets døde dyr.
- Vi mennesker har altid brugt naturen i vores mode. Det vil jeg rigtig vise på en ny måde, så det bliver penslet ud, siger Jim Lyngvild.
Kjolerne er udtryk for et anderledes design. I sammenspillet med naturen har Jim Lyngvild blandt andet skabt en hat, der er lavet af bækkenet fra et menneske, ligesom en rygsølje er blevet brugt til en halskæde.
- Jeg håber, at folk kan se skønheden i det morbide, i det grimme og i det døde, siger designeren.
Fulgt ham på Instagram
Camilla Maria Eriksen fra Svendborg havde sikret sig en billet til arrangementet, og det var der en særlig grund til.
- Jeg har fulgt Jim på Instagram, så jeg ville gerne se, hvad det er blevet til rigtigt, siger Camilla Maria Eriksen.
Hun kan sagtens se det skønne i Jim Lyngvilds anderledes design.
- Kjolerne er fantastiske. Jeg blander måske lidt eventyr med ind i det, men jeg kan samtidig godt se naturen og det med dyrerne. Jeg er målløs. Jeg synes virkelig, at de er fantastiske, siger Camilla Maria Eriksen.
- Resultatet betragtes som utilfredsstillende i forhold til budget, hedder det.
Tror fortsat på Kina
- Jeg er stolt af Raunsborg og teamet omkring det. Men i år har vi satset på udvikling af nye produkter, vi har haft et dyrt direktørskifte, og så har vi brugt 400.000 kroner på en satsning på det kinesiske marked. Vi har et utroligt stærkt samarbejde med Matas, og vores produkter vælter ud over kasserne. Man kan se på vores salgstal, at de stiger støt. Og jeg lover, at vi får overskud i år, lyder det optimistisk fra modedesigneren.
Selv om det kinesiske eventyr har kostet dyrt, så tror ejeren af Raunsborg fortsat på et gennembrud på det kinesiske marked.
- Vi dropper ikke Kina. Vi har stadig vores hold derude, og vi sidder i venteposition. Vi har brugt rigtig mange penge og meget tid på at blive certificeret til det kinesiske marked. Det har været megadyrt og megabesværligt, men nu er vi klar, siger Jim Lyngvild.
Af samme årsag har man opført en række certificeringer som et aktiv på 415.000 kroner i årets regnskab.