Sjælland må vente: Fynske borgmestre ønsker opdelt genåbning
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Fynske og jyske borgmestre ønsker at alt vest for storebælt kan åbne igen. Forekomsten af smitte er nemlig højere i Region Hovedstaden og Region Sjælland.
Skal det være muligt at gå til fitness i Assens, mens de motionshungrende på Amager må vente?
Flere jyske og fynske borgmestre opfordrer i hvert fald til, at Folketingets partier diskuterer muligheden for en opdelt genåbning af landet, når de onsdag forhandler om en udvidelse af genåbningsplanen.
Seks ud af otte adspurgte borgmestre i Syd- og Sønderjylland er tilhængere af en regional åbning.
De bakkes op af ordførere fra Venstre, DF, Det Konservative Folkeparti og SF på Christiansborg.
Seruminstitut: Zoo og højskoler kan åbne uden at belaste sygehusene
Danmark kan gå til fase 3 af genåbningen, hvis befolkningen fortsat holder afstand, viser SSI-rapport. Det kan betyde, at Odense Zoo og fynske museer snart får lov at åbne.
Hvis den danske befolkning bliver ved med at holde afstand og har god hygiejne, vil det være muligt at genåbne flere dele af samfundet fra starten af juni, uden at det fører til et voldsomt pres på landets sygehuse.
Det vurderer Statens Serum Institut (SSI) i en rapport, som Folketingets partiledere har fået tilsendt onsdag formiddag forud for forhandlingerne om en yderligere genåbning af Danmark.
Der er regnet på en fase 3 af genåbningen, hvor man åbner museer, teatre, biografer, zoo, højskoler, dele af den offentlige sektor, offentlig forskning, voksenuddannelser - herunder AMU-kurser - og indendørs idræt.
Tredje fase af genåbningen:
- Forbuddet mod forsamlinger hæves til 30-50, herunder udmelding om anbefalinger til
- bryllupsfester, konfirmationsfester mv.*
- Åbning af kulturaktiviteter, fx museer, teatre, kunsthaller, biografer og akvarier, udendørs
- forlystelsesparker*, øvrige zoologiske haver, botaniske anlæg mv. samt sommeraktiviteter
- for børn og unge
- Åbning af dele af den offentlige sektor, der er særligt udsat for ”sagspukler”
- Åbning af offentlige forskningsaktiviteter, der kræver tilstedeværelse
- Åbning af voksenuddannelse målrettet ledige (fx arbejdsmarkedsuddannelser) og
- sprogcentre
- Åbning af højskoler mv.
- Åbning af indendørs idræts- og foreningsliv (fx aftenskoler)
Beregninger baseret på smitte i hovedstaden
I det scenarie vil antallet af indlagte været stagnerende de næste par måneder, viser SSI's beregninger.
Frem mod 1. oktober vil antallet af indlæggelser ligge på under 100 i Region Hovedstaden og 50 i Region Sjælland. Tallene er i øjeblikket henholdsvis 83 og 26.
SSI har kun regnet på belastningen på sygehusene i de to regioner, der har flest smittetilfælde i Danmark.
Det skyldes, at der er lav smittespredning i de tre øvrige regioner, og det har derfor været for usikkert at regne på.
Partierne i Folketinget blev tidligere i maj enige om, at det nuværende forsamlingsforbud på maksimalt 10 personer skulle hæves til 30-50 personer i juni.
Liv i Fyn
På Fyn betyder forhandlinger mellem statsminister Mette Frederiksen (S) og partierne, at der igen kan komme gang i både kultur og foreningslivet.
Odense Zoo vil igen kunne modtage gæster i parken, Naturama i Svendborg vil igen kunne byde folk indenfor, Odense Teater vil have publikum i salen og Langelandsfortet kan vises frem.
Også H.C. Andersens hus vil være en del af den tidligere genåbning, men det bliver formegentlig en sommer uden de tusindvis af kinesiske og andre udenlandske turister, der plejer at strømme til eventyrforfatterens hjem.
En evntuel grænseåbning kan nemlig medføre, at smittede personer vil rejse ind i landet og derved kunne starte nye smittekæder, der kan få betydning for smittetrykket i Danmark. Det kan også betyde, at der vil være flere mennesker i ferieområder, som kan sprede smitten.
Fynboerne må derfor selv står for at besøge de mange ting, der måske igen kan åbne fra 1. juni.
Stor usikkerhed
Men det har ikke været muligt at regne på konsekvenserne af det, da modellerne ifølge SSI ikke er bygget til at estimere effekten af forsamlinger.
SSI understreger, at der er stor usikkerhed ved modellerne, og at der er mange forhold, som er svære at tage højde for.
Derfor er det ikke fuldt ud muligt at sige, om det er sundhedsmæssigt forsvarligt at åbne flere dele af samfundet.
- Det er på den baggrund ekspertgruppens vurdering, at modellerne på nuværende tidspunkt ikke fuldt ud kan belyse det grundlæggende spørgsmål om, hvorvidt eller hvornår det er sundhedsfagligt forsvarligt at åbne mere op - herunder betydningen for smittespredning og kapacitetsbelastning på sygehuse i Danmark, skriver SSI.
Udvidet tredje fase og fjerde fase:
Mulig udvidet tredje fase af genåbningen:
- Fuld åbning af DR og TV2
- Øget fysisk tilstedeværelse på offentlige arbejdspladser
Fjerde fase af genåbningen:
- Åbning af alle øvrige uddannelser
- Åbning af yderligere dele af indendørs sports- og fritidsfaciliteter, fx fitnesscentre, badelande, legelande og svømmehaller
- Åbningen af diskoteker, spillesteder og natteliv
- Forbuddet mod arrangementer, begivenheder, aktiviteter eller lignende, hvor der er flere end 500 personer til stede, fastholdes
Afstand fortsat vigtigst
Ud fra beregningerne fra SSI vil det dog sandsynligvis føre til en stor stigning i antallet af indlæggelser, hvis befolkningen slækker på at holde afstand og god hygiejne.
Hvis kun halvdelen holder afstand og spritter hænder, vil det kunne føre til en stigning i indlæggelser til op mod 850 i Region Hovedstaden og 500 i Region Sjælland.
Overholder alle både afstand og sørger for god hygiejne, har SSI opstillet fire scenarier. Det er dem, partierne onsdag skal forhandle:
Et, hvor man ikke fremrykker noget
Et, hvor man fremrykker fase 3 til 1. juni
Et, hvor man fremrykker fase 3 til 1. juni og en øget tilstedeværelse på offentlige arbejdspladser
Et, hvor fase 4 også er med
Bag ønsket står prognoser fra Statens Serum Institut, der tyder på, at borgerne i Region Nordjylland, Region Syddanmark og til dels Region Midtjylland i højere grad kan opføre sig som før coronaepidemien – uden at det får antallet af indlagte til at stige.
Genåbning på Langeland
Blandt dem, der ønsker mere genåbning, er Langelands borgmester Tonni Hansen (SF).
- Det virker, som om man laver en one-size-fits-all, og det er ikke fair i forhold til Jylland og Fyn, der har meget lav smitterisiko, hvis nogen overhovedet. Det virker forkert, siger han til DR.
Tønders borgmester Henrik Frandsen (V) vil også have mulighed for at åbne mere, end det måske er muligt i Hovedstadsområdet og på Sjælland.
- I områder som vores, synes jeg godt, at man allerede kunne gå til fase 3 og måske tillade forsamlinger på 30 eller 50. Der er også dele af kulturområdet og for eksempel svømmehaller, hvor man kunne overveje at åbne, siger han.
Blandt borgerne i provinsen er der også ønske om øget genåbning i de dele af landet, der er sundhedsforsvarligt klar til det.
Genåbning: Endelig kan Jasmin blive konfirmeret
De fynske konfirmander kan omsider invitere gæster til konfirmation. Som i Særslev Kirke hvor Jasmin Jensen lægger fra kaj den 6. juni med plads til alle sine gæster.
Det har været et langt forår for de kommende, fynske konfirmander. De fine kjoler har hængt med næbet i skabet, skoene er begyndt at stramme, og flødekartoflerne og Blå Mandag er udsat.
På grund af coronakrisen har ingen vidst, hvornår selve konfirmationen kunne finde sted, eller hvorvidt festen kunne afholdes bagefter.
Men nu lysner det. I hvert fald for en håndfuld konfirmander i Særslev kirke ved Søndersø. Her skal en lille flok unge mennesker konfirmeres af fungerende sognepræst Charlotte Juul Thomsen 6. og 7. juni. Weekenden efter følger endnu en lille håndfuld.
At der nu kan sendes invitationer ud til konfirmation - igen - skyldes, at forsamlingsbuddet er ophævet inde i landets kirker fra mandag den 18.maj. Der er dog stadig regler om afstand. En person skal have fire kvadratmeter gulvareal at boltre sig på, så jo større kirke, jo større forsamling.
To fester er bedre end en
En af de kommende konfirmander i Særslev Kirke er Jasmin Jensen. 6. juni skal hun konfirmeres sammen med bare en enkelt anden, så der er god plads til gæsterne i kirken. Omkring 20 styks bliver det til, og bagefter er der kaffe og kage hjemme i haven med efterfølgende middag for maksimalt 10 på restaurant. På den måde bliver alle regler overholdt, og dagen bliver festligholdt.
- Vi tænkte, at vi lige så godt kan få hende konfirmeret nu. Så kan vi altid holde den store fest senere, siger Tina Jensen, mor til Jasmin.
Jasmin Jensen har selv besluttet sig for at blive konfirmeret allerede nu, selvom hun ikke kan holde den store fest samme dag. Hun har nemlig ikke lyst til endnu en aflysning.
Det eneste, som Jasmin Jensen for alvor ærger sig over er, når hun nu bliver konfirmeret 6. juni, at hun ikke får det legendariske konfirmationsbillede med kammeraterne.
Men Charlotte Juul Thomsen har en trumf i ærmet. Hun tager billeder af alle konfirmander enkeltvis og får lavet en college med dem alle. Oven i hatten inviterer hun til et ekstra arrangement til efteråret, hvor alle kan samles og få taget alle de fællesbilleder, som de kan drømme om.
Både Jasmin og hendes mor er da også sikre på, at de nok skal få en god dag. Med de positive briller på er der også en fordel:
- Nu får jeg to fester i stedet for en, siger Jasmin Jensen.
Hun kan se frem til sin store fest den 25. juli i det nærliggende forsamlingshus.
Må bedstemor komme med?
Dermed er der også et klart svar til Conny Esbensen, der vil vide, om hun skal gøre sig klar til sit barnebarns konfirmation den 20. juni.
Det bliver et rungende; ja. Der kan godt afholdes konfirmation i kirken den 20. juni. Størrelsen på selskabet afhænger dog af kirkens størrelse. Hvem der står på gæstelisten, det bestemmer hverken regeringen, Statens Serum Institut eller præsten. Kun konfirmanden.
Den efterfølgende festivitas og størrelsen på den er afhængig af, om forsamlingsforbuddet ændres efter 8. juni. Så det er endnu uvist, om Conny Esbensen kan blive inviteret med til stor menu og gaveregn.
Det er dog ganske vist, at der kun må være 10 mennesker i følget, når de nykonfirmerede unge mennesker kan gå velsignede hjem fra Særslev Kirke 6. og 7. juni. Til gengæld har de frit lejde til at holde så stor en fest, som de ønsker sig, senere på året.
En fynbo får svar
Hvad med konfirmationer, bliver de til noget i år? Og hvis de gør, må der så være bedsteforældre til stede? Vores barnebarn skal konfirmeres den 27. juni.
Conny Esbensen
Flere gæster i kirken end til festen
Ved en typisk konfirmation er der flere gæster til festen end i kirken. Men for de to kommende konfirmationer i Særslev kirke 6. og 7. juni bliver det lige omvendt.
Særslev Kirke er nemlig stor med plads til næsten 300 mennesker. Det betyder, at der må være omkring 40 mennesker under den nuværende corona-situation. Så mange kommer der dog ikke til de kommende konfirmationer. Omkring 20 gæster er der på listen til hver af dem.
Så for konfirmationerne 6. og 7. juni betyder det, at der kan komme flere med i kirken end til den efterfølgende fejring. For det er først den 8. juni, at forsamlingsforbuddet muligvis hæves.
Jo mere sang, jo mindre forsamling
Sangglade familier må dog indstille sig på at blive en mindre forsamling. For når vi mennesker bryder ud i entusiastisk salmesang, står spytdråberne - og dermed mulig coronavirus - omkring os i flere meters afstand. Det betyder, at kirkegæster med hang til sang skal sidde med større afstand end de, der nøjes med at mime.
De, der ikke er vilde med at synge, har nu et godt argument for at tie stille: For hvis de ikke synger, må de sidde med kun en meter mellem sig. Så hvis konfirmanden kan overtale gæsterne til at afholde sig fra de store arier, så er der udsigt til en solid flok gæster. Hvis det vel og mærke er en stor kirke.
I Særslev kirke skal de sanglystne dog ikke føle sig udelukket. Kirken bliver inddelt i zoner for henholdsvis de syngende og de ikke syngende. På den måde overholdes alle hygiejneregler.
Frihed til fest
Sognepræst Charlotte Juul Thomsen har valgt at give konfirmanderne en række datoer at vælge imellem. De fleste har valgt at vente til august, men nogle stykker har som Jasmin sagt ja tak til konfirmation de to første weekender i juni.
- Det giver en frihed for dem, at de kan holde festen, når de vil. Man skal ikke underkende værdien af, at de kan blive velsignet i kirken, når de ikke må noget andet, siger Charlotte Juul Thomsen.
I netop Særslev kirke ligger konfirmationen fast den samme dag hvert år. Derfor har konfirmanderne kendt datoen i mange år og planlagt derefter. Netop derfor er Charlotte Juul Thomsen villig til at gå langt for at finde den bedste konformationsdag til hver familie.
- Når al navigation er ødelagt, er jeg meget fleksibel med datoerne. Der ryger noget fællesskab for konfirmanderne, men til gengæld behøver de ikke vente, siger Charlotte Juul Thomsen.
Denne uge sætter TV 2/Fyn fokus på den meget anderledes sommer, som vi alle sammen går i møde. Udlandsrejser er aflyst. De udenlandske turister bliver væk.
Borgere vil ud
Irene Jørgensen fra Odense glæder sig til at kunne komme i biografen og på museum igen.
- Jeg kan ikke forstå, at man ikke er begyndt at åbne regionsvist for længst, når der er mulighed for det. Så man kan få gang i så meget som muligt, siger hun til DR.
- Hvorfor skal vi være solidariske med de andre landsdele, hvis vi kan gavne vores forretninger og os, der savner kulturtilbud. Hvis vi bare husker at spritte af og holde god afstand, så lad os komme afsted.
Forhandlinger om genåbning
Tredje fase af genåbning:
- Forbuddet mod forsamlinger hæves til 30-50, herunder udmelding om anbefalinger til
- bryllupsfester, konfirmationsfester mv.*
- Åbning af kulturaktiviteter, fx museer, teatre, kunsthaller, biografer og akvarier, udendørs
- forlystelsesparker*, øvrige zoologiske haver, botaniske anlæg mv. samt sommeraktiviteter
- for børn og unge
- Åbning af dele af den offentlige sektor, der er særligt udsat for ”sagspukler”
- Åbning af offentlige forskningsaktiviteter, der kræver tilstedeværelse
- Åbning af voksenuddannelse målrettet ledige (fx arbejdsmarkedsuddannelser) og
- sprogcentre
- Åbning af højskoler mv.
- Åbning af indendørs idræts- og foreningsliv (fx aftenskoler)
Mulig udvidet tredje fase af genåbningen:
- Fuld åbning af DR og TV2
- Øget fysisk tilstedeværelse på offentlige arbejdspladser
Fjerde fase af genåbningen:
- Åbning af alle øvrige uddannelser
- Åbning af yderligere dele af indendørs sports- og fritidsfaciliteter, fx fitnesscentre, badelande, legelande og svømmehaller
- Åbningen af diskoteker, spillesteder og natteliv
- Forbuddet mod arrangementer, begivenheder, aktiviteter eller lignende, hvor der er flere end 500 personer til stede, fastholdes
I fitnesscentret Blue Fitness i Søndersø på Nordfyn undrer indehaver David Klerke sig over, hvorfor man ikke kan få lov at åbne op på Fyn, når smittetrykket er lavere her end i for eksempel København.
- Når jeg se på, hvem der ellers har fået lov at åbne i det her land, så virker det for mig meget ulogisk, hvorfor vi ikke skulle få lov, siger han og fortsætter:
- Vi kan sagtens styre antallet af mennesker inde i centeret, og vi kan sagtens styre, at folk ikke må bruge for eksempel cardio-maskinerne, hvor man ånder tungt ud.
Sundhedsmæssigt forsvarligt
På Christiansborg breder tankerne om en differentieret genåbning sig, hvis det er sundhedsmæssigt forsvarligt.
Venstres indenrigsordfører Anni Matthiesen siger:
- Det ville være fair, hvis områder med meget lavt smittetryk fik lov til at åbne mere.
Og Jens Henrik Thulesen Dahl, der er kommunalordfører for Dansk Folkeparti, har helt konkrete bud på, hvor og hvad man kunne åbne for.
Test for corona:
- Vi har stadig ledige tider
Der er godt gang i coronatestcenteret på OUH, efter det mandag blev muligt for alle mellem 18 og 27 at blive testet for både antistof og virus. Men der meldes stadig om ledige tider.
Alle voksne borgere mellem 18 og 27 år har siden mandag kunnet bestille en tid online til at blive testet for coronavirus. Få timer efter hjemmesiden coronaprover.dk lukkede op, sad mere end 25.000 personer i kø.
På Odense Universitetshospital oplever de en øget interesse for test af både coronavirus og antistoffet, og der er godt gang i testteltene.
- I starten var der ikke så mange til test, men siden i går er interessen for at blive podet steget, fortæller ledende bioanalytiker på OUH Helle Reimer Sørensen.
Testen foregår i det nyetablerede testcenter ved Højstrup og ikke på hospitalet. De tests, der foretages på OUH er udelukkende af fynboer med symptomer og medarbejdere.
300 skal blive til 700
Mandag var godt 250 fynboer gennem en coronatest, og tirsdag mener de at nå over 300.
Coronatest
Man kan blive testet for to ting i testcenteret på OUH:
- Coronavirusset: Virustesten er en test for, om du lige nu er smittet med ny covid-19.
- Antistof: Antistoftesten er en test for, om du har været smittet med covid-19 på et tidligere tidspunkt.
Se mere på coronaprover.dk.
- Vi ska kunne lave 770 podninger om dagen, og det arbejder vi på at kunne skalere op til. Men lige nu er der stadig ledige tider, siger Helle Reimer Sørensen.
Personalet, der udfører de mange podninger og blodprøver, er rekrutteret fra forskellige afdelinger på OUH, medicinstuderende og sygeplejesker på efterløn eller pension. Indtil videre er der både personale og testudstyr nok, men der skal helst ikke komme for mange flere i de hvide testtelte.
- Vi kan godt komme op på de 770 tests om dagen, for vi har rekrutteret mange, der står i en pulje. Men vi kan ikke komme op og tage flere tusinde, forklarer Helle Reimer Sørenen.
Ingen konsekvenser for OUH
Til start er det altså borgere mellem 18 og 25 år, der kan få lavet en test for corona, men i de kommende dage vil muligheden også udbredes til de øvrige voksne årgange.
Sker det vil det blive nødvendigt for testcenteret på Odense Universitetshospital at lave ændringer.
- Vi kan nok blive nødt til at udvide åbningstiden, så det eventuelt bliver fra 7 til 22. Og så må vi have rotation i medarbejdere, siger Helle Reimer Sørensen.
Som det ser ud nu er der stadig tider nok til fynboer, der gerne vil testes for enten virusset eller antistof, og det har ikke haft en stor betydning for OUH, at testcenteret har fået en større interesse blandt befolkningen.
- Der har selvfølgelig været nogle faglige specialister og underviser, der har brugt mere af sin tid her. Men det har ikke haft konsevenser for driften i laboratoriet, siger testcenterets leder.
Og selvom torsdag er kristi himmelfartsdag, kan man stadig få sin test.
- Man kan sagtens komme ind på helligdage, der er stadig ledige tidspunkter, siger Helle Reimer Sørensen.
Sådan foregår coronatesten
1.Bestil en tid
Log ind med NemID på denne side. Vælg derefter tid og sted for din prøve.
2.Inden du tager afsted
Husk at medbringe dit gule sundhedskort. Hvis du ikke har det gule sundhedskort, skal du medbringe billed-ID (pas, kørekort eller legitimationskort).
Mød op så tæt på den bestilte tid som muligt for at undgå smittespredning.
3.Når du møder op
Når du møder op, skal du følge anvisningerne på prøvestedet
Derefter vil du få taget prøven.
4.Svar på testen
Du kan efterfølgende se dine svar på sundhed.dk eller i MinSundhed-appen.
Kilde: Coronaprover.dk
- Der kan være steder som vestkysten, hvor der er lavt smittetryk og god plads, så man kan lade tyske turister leje sommerhuse, uden at det er til nogen risiko, mens der i nogle af de store byer er mere grund til at være påpasselig, siger han til DR.
Selv om sagen altså får politisk medvind fra nogle partier, er Søren Riis Paludan, professor i virologi og immunologi på Aarhus Universitet, ikke sikker på, at det er en god idé.
- Jeg tror, at Danmark er for lille til det. Der kunne komme et mikroudbrud i Odense, Aarhus eller Vejle, og skulle man så til at lukke de områder ned igen?
Endnu uvist
I det politiske aftalepapir om genåbning af Danmark, står der, at partierne er enige om, ”at idet der p.t. er store regionale forskelle på udbredelsen af COVID-19-smitte, så er der ved hver faseovergang grundlag for at drøfte, om åbningen kan differentieres mellem landsdelene, bl.a. ift. den offentlige sektor.”
21 smittet på sygehus: Region Syddanmark intensiverer tiltag for at undgå smitte
Et udbrud af coronavirus internt på et af Regions Syddanmarks hospitaler får nu regionen til at iværksætte tre nye tiltag, der skal minimere risikoen for en lignende hændelse.
I Region Syddanmark blev der på et af sygehusene opdaget smittespredning med coronavirus, selvom alle retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen blev fulgt, og det får nu Region Syddanmark til at intensivere tiltag for at prøve at undgå samme scenarie i fremtiden.
Det var på Region Syddanmarks sygehus i Vejle, at der blev konstateret coronavirus hos to patienter, og selvom retningslinjerne blev overholdt, spredte smitten sig til 21 ansatte på hospitalet.
- Vi er ikke den eneste region, der har oplevet en smittespredning på denne måde. Det er uundgåeligt, at vi og andre regioner vil komme til at opleve udbrud igen, men det handler om at minimere antallet, siger koncerndirektør Kurt Espersen i en pressemeddelelse.
Retningslinjer skal måske laves om
Sygehusdirektøren og koncernledelsen mødtes tirsdag 19. maj i den regionale covid-19-arbejdsgruppe, hvor sagen om udbruddet internt på sygehuset blev diskuteret. Her blev det gjort klart for ledelsen, at alle retningslinjer var blevet overholdt.
Derfor vil Region Syddanmark nu tage de retningslinjer op til diskussion på et møde med Sundhedsstyrelsen, hvor alle regionernes sygehuses erfaringer bliver delt, sådan at der i fællesskab kan vurderes, om der skal laves nye retningslinjer.
- Vi står med en sygdom, som ingen kender fuldt ud endnu. Det giver udfordringer, når vi skal inddæmme den. Selvom vi har fulgt alle retningslinjerne til punkt og prikke, så illustrerer tilfældet fra Vejle bare, at vi ikke fuldstændigt kan forhindre en spredning af smitten. Men vi skal gøre alt, hvad vi kan for at undgå det, siger Kurt Espersen.
Tre tiltag skal minimere risiko
Efter episoden står det i hvert fald imidlertid klart for Region Syddanmark, at de vil intensivere retningslinjerne, og helt konkret er de kommet med tre nye tiltag, som skal minimere risikoen for, at et udbrud af virussen sker internt på sygehuse i regionen igen.
De tre nye tiltag er:
At visse patientgrupper skal testes oftere. En lang række sygdomme kan medføre feber og dermed dække over en eventuel sent udviklet covid-19. Ved at teste dem oftere kan sygehusene fange eventuelle covid-19-patienter hurtigt og isolere dem fra andre patienter.
At medarbejdernes brug af værnemidler skal tage udgangspunkt i et forsigtighedsprincip. Medarbejdere skal være mere opmærksomme på at bruge værnemidler – også ved patienter uden symptomer på covid-19.
At særligt udsatte patienter kan kontakte deres respektive afdelinger, hvis de ønsker en dialog om, hvorvidt en ikke-vigtig operation og behandling kan og bør udskydes.
De tre initiativer bliver sat i værk på regionens sygehuse så hurtigt som muligt.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra statsminister Mette Frederiksen (S) eller få Statsministeriet til at oplyse, om emnet bliver en del af forhandlingerne, der begynder i dag.
Heller ikke Socialdemokratiets sundhedsordfører, Rasmus Horn Langhoff, har ønsket at udtale sig om emnet.
DR har tidligere foretaget en rundspørge blandt 24 borgmestre rundt i landet, som er uenige om, hvorvidt det er en god ide at lave en geografisk opdelt genåbning af landet.
Bange ansatte stoppede arbejde på silo få minutter før dødsulykke - blev forsikret om at det var sikkert
kopieret!
En ingeniør overhørte de ansattes nødråb i minutterne inden at tre ansatte døde i arbejdsulykken på Flemløse Biogas.
Det kan TV 2 Fyn nu fortælle på baggrund af en aktindsigt over redegørelsen fra Arbejdstilsynet i forbindelse med et påbud til det tyske firma, Formtec Spezialschalungs GmbH & Co, der havde det overordnede ansvar for betonkonstruktionen.
Kort før ulykken indtraf havde de ansatte på biogasanlægget bemærket, at konstruktionen havde sat sig eller var nedbøjet med op mod tre centimeter.
Syv ansatte stod på taget, mens en enkelt stod i bunden af siloen.
De nervøse medarbejdere stoppede arbejdet med det samme og kontaktede ingeniøren med billeder af konstruktionen.
Skulle genoptage arbejdet
Da ingeniøren, som havde lavet beregningerne af konstruktionen, vendte tilbage, var det med beskeden om at konstruktionen kunne tåle en nedbøjning på fem centimeter, hvorfor “de kunne fortsætte med udlægning af det afsluttende betonlag på taget”.
Person fik tag ned over sig - kollapset tag var fyldt med fejl
Det nedstyrtede tag hos Flemløse Biogas var fyldt med fejl, da tre personer blev dræbt, og seks kom til skade under arbejdet på en silo i Flemløse.
Otte personer arbejdede på toppen af taget, og én stod i bunden af siloen, da ulykken indtraf.
Det fremgår af en aktindsigt fra Arbejdstilsynet til TV 2 Fyn.
Ifølge Arbejdstilsynet havde det tyske firma Formtec Spezialschalungs GmbH & Co ikke sikret, “at støbeformskonstruktionen under det midlertidige arbejde, ophold eller færdsel i højden i forbindelse med støbning af betontaget på siloen var egnet og tilpasset hertil, så anvendelsen er sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarlig”.
Firmaet får derfor et strakspåbud.
Arbejdstilsynet konkluderer i sin rapport, at det ustabile tag var i fare for kollaps på grund af mangelfulde svejsninger, og at det var så alvorligt, at "det kunne medføre alvorlig personskade ved at styrte cirka 24 meter ned sammen med den kollapsende konstruktion eller ved at blive ramt af denne".
- Det er Arbejdstilsynets vurdering, at der er en betydelig fare for alvorlig personskade som fx knoglebrud eller i værste fald dødsfald, skriver tilsynet.
Ifølge tilsynet arbejdede otte personer på taget, da det styrtede 24 meter ned sammen med den kollapsende konstruktion. Derudover befandt en person sig inde i siloen og blev ramt af konstruktionen.
Mangelfulde svejsninger
Af påbuddet fremgår det, at det tyske firma var leverandør af støbeformskonstruktionen, men havde overdraget støbeformskonstruktionen til den belgiske virksomhed Bio Dynamics, som det seneste år har fået flere påbud af Arbejdstilsynet.
- Der var flere svejsninger på støbeformens bærende ståldrager, der ikke havde den fornødne kvalitet og/eller var mangelfulde, idet flere ender af ståldragerne var mørke og anløbet, hvilket viser, at svejsningerne ved flangerne mellem enden på ståldragerne og stålpladen ikke har været smeltet sammen og dermed ikke har haft foreskrevne kvalitet, hedder det i påbuddet fra Arbejdstilsynet.
De mangelfulde svejsninger medførte, at støbeformen ikke kunne optage de forudsatte konstruktionsmæssige belastninger, “hvilket bevirkede, at støbeformen blev ustabil i forbindelse med udlægning af store mængder beton til siloens tag og konstruktionen kollapsede”, hedder det videre.
Arbejdet blev herefter genoptaget. Kun ti minutter efter kollapsede konstruktionen.
Det er skræmmende og uhyggeligt, lyder det fra 3F, da TV 2 Fyn forelægger oplysningerne for dem.
- Folkene havde jo faktisk sagt fra, som jeg kan forstå det. Nu har jeg ikke ingeniørberegninger på, om det er korrekt. Normalt har vi det sådan, vi håndværkere ikke bare stoler på, hvad en ingeniør har beregnet. Det er skræmmende. Det er desværre bare ikke nyt, når det er steder, hvor vi ikke har mulighed for at kontrollere, siger faglig medarbejder hos 3F Martin Arum.
Det fremgår også af aktindsigten, at den tyske virksomhed Formtec Spezialschalungs GmbH & Co dagen inden ulykken havde gennemgået selve støbeformskonstruktionen samt hvorledes støbearbejdet skulle foregå på selve dagen.
Flemløse Biogas har fået to påbud af Arbejdstilsynet efter dødsulykken på anlægget 26. november sidste år. Samtidig har det tyske firma Formtec Spezialschalungs GmbH & Co fået et strakspåbud.
Mens tre blev dræbt, kom fem alvorligt til skade ved ulykken.
Biogasanlæg sjuskede med sikkerhed før dødsulykke
Flemløse Biogas har fået to påbud af Arbejdstilsynet efter dødsulykken på anlægget 26. november, hvor tre blev dræbt, og seks blev såret.
Det fremgår af en aktindsigt fra Arbejdstilsynet, som TV 2 Fyn har fået.
Ved ulykken styrtede otte personer gennem en betonkonstruktion, der var ved at blive bygget i toppen af den såkaldte reaktortank. En person befandt sig i selve reaktortanken.
Aktindsigten indeholder også helt nye billeder taget af tilsynet kort efter ulykken. På et af billederne ses den sammenstyrtede tagkonstruktionen nede i bunden af siloen.
Flemløse Biogas havde ikke anmeldt arbejdet, der foregik på pladsen, til Arbejdstilsynet, og dermed har man overtrådt de gældende arbejdsmiljøregler.
Desuden har man ikke haft den lovpligtige sikkerhedsorganisation på byggepladsen.
Direktør peger på byggeleder
Biogasanlægget skal anmelde, at der foregår arbejde, når arbejdet overstiger 500 manddage, oplyser Arbejdstilsynet.
Desuden skal man udarbejde en plan for sikkerheden, når der på byggepladsen er mindst to arbejdsgivere, der samtidig beskæftiger mere end ti personer på byggepladsen.
TV 2 Fyn har tidligere kunnet oplyse, at biogasanlægget ikke havde en gyldig byggetilladelse fra Assens Kommune, da man startede byggeriet.
Den fik man først cirka et halvt år senere.
TV 2 Fyn har været i kontakt med direktøren og hovedejer af Flemløse Biogas, Kurt Brusgård Poulsen.
- Det har jeg ikke nogen kommentarer til. Det er en byggeleder, der har styret byggeriet for mig. Og det er noget, han har styret med den tyske entreprenør. Så snart, jeg har fået et overblik over, hvorfor ulykken er sket, vil jeg udtale mig om det, siger han.
Her konfronterer hun mand, der har kaldt hende racist
kopieret!
Hun udbreder racisme og har en nazi-mentalitet. Det er de reaktioner, hun får, når hun stikker næsen frem i udlændingedebatten.
Det fynske folketingsmedlem og tidligere minister Mai Mercado (K) er blevet beskyldt for lidt af hvert.
- Jeg er både blevet kaldt hadefuld, fordomsfuld, snæversynet, racist og alt der imellem. Jeg troede faktisk, vi var kommet videre, siger hun til TV 2 Fyn.
I et debatindlæg i Politiken har hun skrevet, at "udlændinges herskermentalitet ødelægger foreningslivet" med eksempler fra Fyn. Hun fremhæver Nyborg Svømme- og Badeland, der i sommer måtte hyre tryghedsvagter, fordi nogle gæster med anden etnisk baggrund ikke ville følge stedets regler og truede personalet - og hun nævner fodboldklubben FIUK fra Vollsmose, der gjorde andre hold så utrygge, at de ikke ville spille imod dem.
Sammen med TV 2 Fyn ringer hun nogle af dem op, der har kaldt hende en overklassepige og beskyldt hende for at være racistisk.
Vil ikke debattere med dig
En af dem er Mikael Hertig. Den tidligere europaparlamentskandidat for Alternativet skriver kort og godt: “Stop nu den racisme”.
- Der er to muligheder. Det ene er, at man skriver meget blidt, og så bliver det upåagtet. Eller også siger man, at det er racisme, og jeg synes godt, jeg kan definere, hvad jeg forstår ved racisme, siger han.
I den modsatte ende af røret er Mai Mercado ærgerlig over, at debatten aldrig kommer længere.
- Jeg noterer mig, at der er en, der kalder mig racist, men du er jo ikke en, jeg har lyst til at debattere med. Hvis du eksempelvis havde skrevet: “Jeg er så uenig, for vi har ikke brug for at stigmatisere en hel befolkningsgruppe. Jeg synes, du går for langt" - hvis du havde sat ord på, hvorfor du var uenig med mig, havde jeg elsket at tage den diskussion, men når der bare kommer "du er racist", "du er hadefuld", "du er snæversynet", trækker jeg på skulderen og tænker, at vi nok ikke bliver enige uanset, svarer Mai Mercado.
- Vi skriver 2025, og jeg synes jo, det er ti år siden, at man blev kaldt racist, når man skrev kritisk om indvandrerpolitik. Så kan jeg så konstatere, at sådan er det ikke længere, siger hun.
Overklassepigen Mai Mercado
På Politikens facebookside blandede Danni Andersen sig i debatten med kommentaren: “Danske politikeres nazi-mentalitet ødelægger det danske samfund. I dag står overklassepigen Mai Mercado for dagens "alt som muslimer gør er forkert"-indslag”.
Men debatten kom ikke længere end det, før Mai Mercado og TV 2 Fyn ringede Danni Andersen op.
Hvorfor skriver du, som du gør i stedet for at forholde dig til de ting, du er uenig med Mai Mercado i?
- Jeg ville give en kommentar, der var lige så polariserende eller generaliserende, som jeg syntes, Mai Mercados udtalelse var for at vise, at hvis man på den ene side kan udtale sig så generaliserende om en bestemt gruppe mennesker, hvorfor skulle man så ikke kunne udtale sig lige så generaliserende eller bombastisk om den gruppe politikere, der gør det?
Danni Andersen har tidligere været medlem af Socialdemokratiet, men meldte sig ud, netop fordi han mener, at partiet er blevet for racistisk.
- Er det ikke mærkeligt, at når du synes, jeg graver dybe grøfter, så tænker du, at modsvaret til mig skal være at grave endnu dybere? Logisk hænger det ikke sammen for mig, svarer Mai Mercado.
I et kvarter taler Mai Mercado, TV 2 Fyns journalist og Danni Andersen sammen. Alle mere opløftede og et skridt længere inde i indvandredebatten, end da vi ringede op. Telefonsamtalen slutter i hvert fald med ønsket om en god dag og et “tak for snakken”.
Nye afsløringer ryster Karsten Hønge: - Det bør få nogle hårde konsekvenser for den mand
kopieret!
Fredag kan TV 2 Fyn fortælle, at det nedstyrtede tag hos Flemløse Biogas, der kostede tre mennesker livet, var fyldt med fejl.
Ovenikøbet overhørte en ingeniør de ansattes nødråb i minutterne, inden tre ansatte døde i arbejdsulykken på Flemløse Biogas. Det vækker forargelse hos SF’s fynskvalgte folketingsmedlem Karsten Hønge, der selv har en fortid i byggebranchen.
- Det bør få nogle hårde konsekvenser for den mand. I det hele taget skal det have langt flere umiddelbare konsekvenser, hvis tre er døde i sådan en ulykke.
- De der firmaopbygninger, hvor man skubber rundt med ansvaret, det går ikke. Det er en sag, som sætter skub i, at vi får rettet op på de arbejdsmiljøer.
Person fik tag ned over sig - kollapset tag var fyldt med fejl
kopieret!
Det nedstyrtede tag hos Flemløse Biogas var fyldt med fejl, da tre personer blev dræbt, og seks kom til skade under arbejdet på en silo i Flemløse.
Otte personer arbejdede på toppen af taget, og én stod i bunden af siloen, da ulykken indtraf.
Det fremgår af en aktindsigt fra Arbejdstilsynet til TV 2 Fyn.
Ifølge Arbejdstilsynet havde det tyske firma Formtec Spezialschalungs GmbH & Co ikke sikret, “at støbeformskonstruktionen under det midlertidige arbejde, ophold eller færdsel i højden i forbindelse med støbning af betontaget på siloen var egnet og tilpasset hertil, så anvendelsen er sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarlig”.
Firmaet får derfor et strakspåbud.
Arbejdstilsynet konkluderer i sin rapport, at det ustabile tag var i fare for kollaps på grund af mangelfulde svejsninger, og at det var så alvorligt, at "det kunne medføre alvorlig personskade ved at styrte cirka 24 meter ned sammen med den kollapsende konstruktion eller ved at blive ramt af denne".
- Det er Arbejdstilsynets vurdering, at der er en betydelig fare for alvorlig personskade som fx knoglebrud eller i værste fald dødsfald, skriver tilsynet.
Ifølge tilsynet arbejdede otte personer på taget, da det styrtede 24 meter ned sammen med den kollapsende konstruktion. Derudover befandt en person sig inde i siloen og blev ramt af konstruktionen.
Mangelfulde svejsninger
Af påbuddet fremgår det, at det tyske firma var leverandør af støbeformskonstruktionen, men havde overdraget støbeformskonstruktionen til den belgiske virksomhed Bio Dynamics, som det seneste år har fået flere påbud af Arbejdstilsynet.
- Der var flere svejsninger på støbeformens bærende ståldrager, der ikke havde den fornødne kvalitet og/eller var mangelfulde, idet flere ender af ståldragerne var mørke og anløbet, hvilket viser, at svejsningerne ved flangerne mellem enden på ståldragerne og stålpladen ikke har været smeltet sammen og dermed ikke har haft foreskrevne kvalitet, hedder det i påbuddet fra Arbejdstilsynet.
De mangelfulde svejsninger medførte, at støbeformen ikke kunne optage de forudsatte konstruktionsmæssige belastninger, “hvilket bevirkede, at støbeformen blev ustabil i forbindelse med udlægning af store mængder beton til siloens tag og konstruktionen kollapsede”, hedder det videre.
Biogasanlæg sjuskede med sikkerhed før dødsulykke
kopieret!
Flemløse Biogas har fået to påbud af Arbejdstilsynet efter dødsulykken på anlægget 26. november, hvor tre blev dræbt, og seks blev såret.
Det fremgår af en aktindsigt fra Arbejdstilsynet, som TV 2 Fyn har fået.
Ved ulykken styrtede otte personer gennem en betonkonstruktion, der var ved at blive bygget i toppen af den såkaldte reaktortank. En person befandt sig i selve reaktortanken.
Aktindsigten indeholder også helt nye billeder taget af tilsynet kort efter ulykken. På et af billederne ses den sammenstyrtede tagkonstruktionen nede i bunden af siloen.
Flemløse Biogas havde ikke anmeldt arbejdet, der foregik på pladsen, til Arbejdstilsynet, og dermed har man overtrådt de gældende arbejdsmiljøregler.
Desuden har man ikke haft den lovpligtige sikkerhedsorganisation på byggepladsen.
Direktør peger på byggeleder
Biogasanlægget skal anmelde, at der foregår arbejde, når arbejdet overstiger 500 manddage, oplyser Arbejdstilsynet.
Desuden skal man udarbejde en plan for sikkerheden, når der på byggepladsen er mindst to arbejdsgivere, der samtidig beskæftiger mere end ti personer på byggepladsen.
TV 2 Fyn har tidligere kunnet oplyse, at biogasanlægget ikke havde en gyldig byggetilladelse fra Assens Kommune, da man startede byggeriet.
Den fik man først cirka et halvt år senere.
Efter dødsulykke: Kollapset tank blev bygget uden tilladelse
Opførelsen af den reaktortank, der tirsdag kostede to rumænere livet og kvæstede seks i Flemløse blev i næsten et halvt år opført uden byggetilladelse. Det viser dokumenter TV 2 Fyn er besiddelse af.
Karin Jensen, der er nabo til Flemløse Biogas, er rystet over ulykken på biogasanlægget, men hun er lige så rystet over at byggeriet er foregået uden tilladelse.
Frem til 8. oktober i år var ejerne af anlægget nemlig allerede i fuld gang med at opføre den nu kollapsede reaktortank uden byggetilladelse og med kommunens vidende.
Byggetilladelsen fik Flemløse Biogas først den 8. oktober i år. Året forinden havde Flemløse Biogas søgt om dispensation til at bygge reaktortanken i 18 meters højde i stedet for de 15 meter, lokalplanen foreskrev. En dispensation man fik.
Byggeriet foregik altså uden tilladelse, og i en mailkorrespondance den 16. april i år gjorde Assens Kommunes Miljøafdeling opmærksom på, at man skulle søge byggetilladelse til det byggeri, biogasanlægget allerede havde påbegyndt i marts måned.
Her gør Miljøafdelingen også opmærksom på, at der skal søges byggetilladelse til en teknikhal, som allerede er opført.
Det fremgår af en aktindsigt, som TV 2 Fyn har gennemlæst.
Gjort lovligt senere
Først den 19. juni søgte Nordic Green Engineering fra Silkeborg på vegne af Flemløse Biogas om byggetilladelse til tanken, og den 8. oktober meddelte Assens Kommune en lovliggørelse – ikke alene af tanken – men også af gyllenedkøling, pumpehus og varmevekslerhus.
- Ethvert byggeri, der kræver en byggetilladelse, skal have en byggetilladelse inden det går i gang. Det er hævet over en hver tvivl, siger Martin Albertsen, der er direktør i By, Land og Kultur i Assens Kommune.
- Vi kan enten bede om, at det bliver revet ned, eller vi kan bede om en juridisk lovliggørelse. Vi har en forpligtelse til at vælge den mindst indgribende. Vi vurderede, at man her ville opnå en byggetilladelse.
Oplysningerne bekræftes af nabo Karin Jensen og hendes mand, der fra adressen Langgade 15 har direkte udsyn til anlægget.
- Min mand og jeg er enige om, at byggeriet startede allerede i marts. Det fremgår jo også af aktindsigten fra Assens Kommune, siger Karin Jensen.
Satellitbilleder fra Miljøstyrelsen taget i sommeren 2024, hvor byggeriet er i fuld gang og synligt fra luften. Altså længe før byggeriet blev lovliggjort.
Helt forkert at bygge uden tilladelse
Mads Knudsgaard, advokat og direktør i Knudsgaard advokater, der har speciale i entreprise- og byggeret kalder det helt forkert at bygge inden, der ligger en tilladelse.
- Det er i strid med den byggeretlige lovgivning at begynde byggeri inden tilladelsen foreligger, siger Mads Knudsgaard.
Samtidig peger han dog på, at det ofte er set før, at der bliver tilgivet frem for tilladt, når det gælder byggesager i kommunerne.
- Det er ikke usædvanligt at få en lovliggørelse, fordi man ”glemmer” at ansøge om byggetilladelse. Nogle gange skal man rose kommunen for at være samarbejdsvillige.
Et af de spørgsmål, der fortsat mangler at blive besvaret efter ulykken er, om sikkerheden på arbejdspladsen har været i orden – og om Arbejdstilsynet har været vidende om det store byggeri på biogasanlægget. Noget som Mads Knudsgaard vurderer usandsynligt.
- De (Arbejdstilsynet, red.) har helt sikkert ikke vidst det, før der har ligget en ansøgning om byggeriet. Det kan være bagsiden ved, at kommunen vil være flinke, så er der information, der kan gå tabt til diverse myndigheder.
Det er ikke lykkedes TV 2 Fyn at få en kommentar fra Kurt Brusgård Poulsen, der er direktør i Flemløse Biogas.
TV 2 Fyn har været i kontakt med direktøren og hovedejer af Flemløse Biogas, Kurt Brusgård Poulsen.
- Det har jeg ikke nogen kommentarer til. Det er en byggeleder, der har styret byggeriet for mig. Og det er noget, han har styret med den tyske entreprenør. Så snart, jeg har fået et overblik over, hvorfor ulykken er sket, vil jeg udtale mig om det, siger han.
"Så nemt som at klø sig bagi" siger direktør om anskaffelsen af ulovligt fyrværkeri
kopieret!
Direktør i Fyrværkeribrancheforeningen, Karsten Nielsen, bekræfter problemer med ulovligt fyrværkeri.
- Det er et stort problem. Vi kan jo se, at den Facebook-gruppe, I (TV 2 Fyn, red.) har været inde og kigge på, der er over titusind medlemmer. Der er andre Facebook-grupper, hvor der er lige så store medlemstal, så det er store mængder, vi taler om, siger han.
Det er problematisk, at helt almindelige mennesker kan skaffe det, fortæller han.
- Hvis du har en computer, og du har et kreditkort, så kan du købe ulovligt fyrværkeri ligesom at klø dig bagi, siger Karsten Nielsen.
GOG finder ny sportschef i egne rækker
kopieret!
Håndboldklubben GOG har rekrutteret sin nye sportschef internt.
Talentchef Mikkel Voigt forfremmes til sportschef, oplyser topklubben i en pressemeddelelse.
Den 35-årige dansker har tidligere haft berøring med klubbens førstehold. I sidste sæson trådte han til og blev en del af klubbens trænerkonstellation efter fyringen af Ian Marko Fog.
Samtidig med ansættelsen af en ny sportschef etablerer GOG et sportsligt udvalg, der foruden Mikkel Voigt også tæller cheftræner Kasper Christensen og direktør Kasper Jørgensen.
Bevist sit værd
Direktøren er glad for at have fundet et nyt sportsligt setup, der sikrer et tættere samarbejde mellem talentafdelingen og eliteholdet.
- Mikkel har i mange år vist, at han har den nødvendige viden, erfaring og forståelse for GOG's dna. Han har allerede bevist sit værd som talentansvarlig, og det er en helt naturlig udvikling, at han nu også træder ind i rollen som sportschef.
- At han samtidig bliver en del af vores sportslige udvalg, styrker samarbejdet mellem trænerteamet og ledelsen yderligere. Vi har store ambitioner for GOG og vores talentudvikling, og vi er sikre på, at Mikkel som sportschef vil være med til at give vores setup det løft, vi ønsker, siger Kasper Jørgensen.
Voigt har arbejdet for GOG siden sommeren 2021, og han ser frem til at få sin hidtil største rolle i klubben.
- Jeg er både stolt og taknemmelig over at få muligheden for at træde ind i rollen som sportschef. Det er en stor ære at få lov til at være med til at skabe den sportslige udvikling i en klub, der betyder så meget for mig.
- Jeg glæder mig til at arbejde videre med at sikre, at GOG også i fremtiden er en af landets førende klubber - både når det gælder talentudvikling og præstationer på banen, siger Mikkel Voigt.
Ved VM-pausen fører GOG Herreligaen med samme pointantal som Aalborg på andenpladsen.
Stjerne ringede til far efter chokfyring: - Jeg var ked af det
kopieret!
Da Simon Pytlicks nu tidligere træner Nicolej Krickau i december fik sparket fra Bundesliga-klubben SG Flensburg Handewitt, kom det som en stor overraskelse for den vævre bagspiller, der var hårdt ramt.
- Jeg var selvfølgelig ked af det over det. Det er der ingen tvivl om. Jeg har haft mange gode stunder med Nicolej, siger han til Ekstra Bladet.
Den fynske stjerne fortæller videre, at han ringede til sin far, Jan Pytlick, og fortalte om tingenes tilstand.
- Det havde jeg gjort med så mange andre ting også. Det er, hvad det er. Det er sport, når det af og til er værst, og der er det nogle gange en træner, der står for skud, siger han.
Simon Pytlick spiller første VM-kamp 14. januar.
Storebæltsbroen får igen permanent fartkontrol
kopieret!
Det gik ikke videre godt sidst, Sund & Bælt forsøgte sig med at installere en permanent fartkontrol på Storebæltsbroen.
Men nu gøres forsøget igen - denne gang på initiativ fra politiet.
- Vores første forsøg med fartkontrol på broen i 2024, viste en markant effekt. Antallet af fartoverskridelser faldt med 90 procent nærmest fra den ene dag til den anden. Politiet har nu ønsket strækningsbaseret fartkontrol, der anvender de samme stærekasser (ATK), som politiet bruger i resten af Danmark, skriver Sund & Bælt i en mail til TV2 ØST.
Kan give gener for landsdelstrafikken
Sund & Bælt skriver videre, at indførelsen af trafikkontrollen også hænger sammen med, at Storebæltsbroen er en helt central færdselsåre i Danmark.
- Vi har desværre set en del meget farlige situationer, hvor bilister kører alt for hurtigt på broen, særligt i perioder med vindrestriktioner eller uheld. Dermed bringer de ikke bare dem selv og andre trafikanter i alvorlig fare, men et uheld på broen kan også give store gener for trafikken mellem Øst- og Vestdanmark, lyder det fra Sund & Bælt.
Forsøget med den strækningsbaserede fartkontrol på broen i 2024 førte ikke til udskrivelse af en eneste bøde. Sund & Bælt stoppede i januar 2024 med at sende fotomaterialet videre til Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Ordningen medførte dengang kritik fra blandt andet bilejernes interesseorganisation, FDM.
- Så har vi lige pludselig en privat enhed, der synes, de skal lave fartkontrol og anmelde folk på baggrund af det. Og det er dog i dansk kontekst en noget mærkværdig måde at gøre tingene på. Det er jo trods alt politiet herhjemme, der laver fartkontrol – og ikke du og jeg eller et eller andet tilfældigt aktieselskab, lød det dengang fra FDM's chefjurist Dennis Lange.
Det kom dog også frem, at der intet juridisk var galt med ordningen. Men hvis man havde forventet, den ville være en indtægtskilde for statskassen, blev man slemt skuffet.
31 kørte for stærkt, men ingen fik bøde
I februar sidste år tjekkede TV 2 Fyn via en aktindsigt om der blev udskrevet bøder på baggrund af kontrollen.
31 bilister havde kørt for stærkt, men ikke en eneste fik en bøde efterfølgende. Det skyldtes ifølge politiet, at billedmaterialet var af så ringe beskaffenhed, at det ikke kunne anvendes til en sikker identifikation af førerne af bilen.
Sund & Bælt oplyste efterfølgende til TV 2, at politiet og Transportministeriet barslede med en permanent løsning til fartkontrol på Storebælt.
- Vi ser frem til, at denne løsning snarest muligt bliver implementeret, så vi kan sikre alle bilister en tryg overfart. Indtil da vil vi fortsætte vores fartkontrol, lød det dengang.
Det er altså denne løsning, der nu er kommet.
Det er endnu ikke afgjort hvor mange stærekasser, der skal sættes op og ej heller præcist hvor, de skal placeres. Det er Vejdirektoratet, der står for den opgave.
Det er forventningen, at opsætningen sker i løbet af de kommende måneder.
Nu skal kønsanbefaling i fodbold til skelsættende afstemning
kopieret!
Skal en person, der biologisk er født som dreng, men som ikke identificerer sig som dreng eller mand, kunne spille med i breddefodboldens pige- eller kvinderækker?
- Ja, lyder essensen i et forslag, der lørdag er til afstemning i den største af de seks lokalunioner i Dansk Boldspil-Union (DBU): DBU Jylland.
De øvrige fem lokalunioner i DBU - herunder DBU Fyn - vil senere skulle tage stilling til emnet. Derfor er lørdagens afstemning noget, de andre lokalunioner og mange andre i dansk fodbold holder øje med.
Helt konkret lyder forslaget, at det fremover i breddefodbolden skal være muligt for en transkønnet, interkønnet eller nonbinær person selv at vælge, hvilket køn vedkommende spiller med.
Mand med motorsav amok i bymidte
kopieret!
Fyns Politi måtte rykke ud med flere patruljer, efter det modtog adskillige alarmopkald om en midaldrende mand, der gik amok med en tændt motorsav ved Vesterbro i Odense C torsdag aften.
Det oplyser vagtchef hos Fyns Politi Sten Nyland til TV 2 Fyn.
- Manden har nogle meget nærgående udfald med motorsaven mod en gruppe af mennesker, siger vagtchefen, der ikke vil komme mandens identitet nærmere.
Konkret drejede det sig om en konflikt mellem manden og en ikke nærmere bestemt gruppe af mænd.
Motorsav mod koben
I gruppen var en anden mand bevæbnet med et koben, og andre bar forskellige typer af slagvåben.
Både manden med motorsaven og manden med kobenet blev anholdt, oplyser vagtchefen, der hverken kan komme optakten til eller selve optrinnet nærmere. Det skal Fyns Politi nu undersøge.
- Ham med motorsaven ligger hos os endnu, siger Sten Nyland og tilføjer, at han er blevet sigtet for forsøg på grov vold. Manden skal nu afhøres, inden Fyns Politi vil vurdere, om han skal fremstilles i grundlovsforhør.
Manden med kobenet er blevet løsladt igen, men er sigtet for vold.
Flere vidner overværede optrinnet og kontaktede ordensmagten, fortæller vagtchefen.
- En mand med en motorsav i bymidten påkalder sig en del opmærksomhed, lyder det.
Fyns Politi modtog første anmeldelse klokken 23.34 og var på stedet kort tid efter. Ingen personer kom til skade i forbindelse med optrinnet.
Opdatering klokken 10.50: Manden vil ikke blive fremstillet i grundlovsforhør, men vil blive løsladt senere fredag, oplyser Fyns Politi til TV 2 Fyn.
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her