Genåbning: Endelig kan Jasmin blive konfirmeret
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
De fynske konfirmander kan omsider invitere gæster til konfirmation. Som i Særslev Kirke hvor Jasmin Jensen lægger fra kaj den 6. juni med plads til alle sine gæster.
Det har været et langt forår for de kommende, fynske konfirmander. De fine kjoler har hængt med næbet i skabet, skoene er begyndt at stramme, og flødekartoflerne og Blå Mandag er udsat.
På grund af coronakrisen har ingen vidst, hvornår selve konfirmationen kunne finde sted, eller hvorvidt festen kunne afholdes bagefter.
Men nu lysner det. I hvert fald for en håndfuld konfirmander i Særslev kirke ved Søndersø. Her skal en lille flok unge mennesker konfirmeres af fungerende sognepræst Charlotte Juul Thomsen 6. og 7. juni. Weekenden efter følger endnu en lille håndfuld.
Kirker er klar til konfirmationer:
- Alting er uvist i den her tid
De fynske kirker venter fortsat på retningslinjer for, hvordan de kan åbne mandag.
Sirligt står stolene placeret.
Der er god plads imellem dem.
- Jeg venter bare, forklarer Anders Aastrup, der er sognepræst i Hjallelse Sogn.
Men i første omgang er det ikke menigheden, men i stedet retningslinjner, han venter på.
Mandag må han for første gang i lang tid åbne kirkedørene for menigheden. Men en række spørgsmål er endnu uafklarede, da kirkeministeriet ikke har udsendt nye retningslinjer.
I en besked på Fyens Stifts hjemmeside giver biskop Tine Lindhardt udtryk for, at hun også afventer retningslinjerne.
- Midt i vores alle sammens utålmodige venten skal vi også glæde os. For det er jo det, vores utålmodighed er udtryk for - at vi glæder os til, at folkekirken åbner. Det gør den. På én eller anden måde i løbet af den kommende uge, skriver biskopen i beskeden, der er addresseret til præster og menighedsråd
Uvished rammer konfirmander
Sognepræster som Anders Aastrup er ikke den eneste, der venter på svar. Det gælder også mange konfirmander.
- Alting er uvist i den her tid, siger Mette Hjortshøj, der er mor til sønnen Oswald.
Sønnens konfirmation 2. maj blev udskudt og nu lyder en foreløbig dato på 20. juni. Men det afhænger af de endelige retningslinjer fra ministeriet.
- Det er stadig uvist, hvor mange, vi får lov at have med ind i kirken, forklarer hun.
På grund af coronanedlukningen har Hjallese Provsti udskudt 40 bryllupper.
I samme periode er 110 børn ikke blevet døbt i provstiet.
At der nu kan sendes invitationer ud til konfirmation - igen - skyldes, at forsamlingsbuddet er ophævet inde i landets kirker fra mandag den 18.maj. Der er dog stadig regler om afstand. En person skal have fire kvadratmeter gulvareal at boltre sig på, så jo større kirke, jo større forsamling.
To fester er bedre end en
En af de kommende konfirmander i Særslev Kirke er Jasmin Jensen. 6. juni skal hun konfirmeres sammen med bare en enkelt anden, så der er god plads til gæsterne i kirken. Omkring 20 styks bliver det til, og bagefter er der kaffe og kage hjemme i haven med efterfølgende middag for maksimalt 10 på restaurant. På den måde bliver alle regler overholdt, og dagen bliver festligholdt.
- Vi tænkte, at vi lige så godt kan få hende konfirmeret nu. Så kan vi altid holde den store fest senere, siger Tina Jensen, mor til Jasmin.
Jasmin Jensen har selv besluttet sig for at blive konfirmeret allerede nu, selvom hun ikke kan holde den store fest samme dag. Hun har nemlig ikke lyst til endnu en aflysning.
Det eneste, som Jasmin Jensen for alvor ærger sig over er, når hun nu bliver konfirmeret 6. juni, at hun ikke får det legendariske konfirmationsbillede med kammeraterne.
Men Charlotte Juul Thomsen har en trumf i ærmet. Hun tager billeder af alle konfirmander enkeltvis og får lavet en college med dem alle. Oven i hatten inviterer hun til et ekstra arrangement til efteråret, hvor alle kan samles og få taget alle de fællesbilleder, som de kan drømme om.
Både Jasmin og hendes mor er da også sikre på, at de nok skal få en god dag. Med de positive briller på er der også en fordel:
- Nu får jeg to fester i stedet for en, siger Jasmin Jensen.
Hun kan se frem til sin store fest den 25. juli i det nærliggende forsamlingshus.
“Nu får jeg to fester i stedet for en. ”
Må bedstemor komme med?
Dermed er der også et klart svar til Conny Esbensen, der vil vide, om hun skal gøre sig klar til sit barnebarns konfirmation den 20. juni.
Det bliver et rungende; ja. Der kan godt afholdes konfirmation i kirken den 20. juni. Størrelsen på selskabet afhænger dog af kirkens størrelse. Hvem der står på gæstelisten, det bestemmer hverken regeringen, Statens Serum Institut eller præsten. Kun konfirmanden.
Den efterfølgende festivitas og størrelsen på den er afhængig af, om forsamlingsforbuddet ændres efter 8. juni. Så det er endnu uvist, om Conny Esbensen kan blive inviteret med til stor menu og gaveregn.
Det er dog ganske vist, at der kun må være 10 mennesker i følget, når de nykonfirmerede unge mennesker kan gå velsignede hjem fra Særslev Kirke 6. og 7. juni. Til gengæld har de frit lejde til at holde så stor en fest, som de ønsker sig, senere på året.
En fynbo får svar
Hvad med konfirmationer, bliver de til noget i år? Og hvis de gør, må der så være bedsteforældre til stede? Vores barnebarn skal konfirmeres den 27. juni.
Conny Esbensen
Flere gæster i kirken end til festen
Ved en typisk konfirmation er der flere gæster til festen end i kirken. Men for de to kommende konfirmationer i Særslev kirke 6. og 7. juni bliver det lige omvendt.
Særslev Kirke er nemlig stor med plads til næsten 300 mennesker. Det betyder, at der må være omkring 40 mennesker under den nuværende corona-situation. Så mange kommer der dog ikke til de kommende konfirmationer. Omkring 20 gæster er der på listen til hver af dem.
Så for konfirmationerne 6. og 7. juni betyder det, at der kan komme flere med i kirken end til den efterfølgende fejring. For det er først den 8. juni, at forsamlingsforbuddet muligvis hæves.
“Når al navigation er ødelagt, er jeg meget fleksibel med datoerne.”
Jo mere sang, jo mindre forsamling
Sangglade familier må dog indstille sig på at blive en mindre forsamling. For når vi mennesker bryder ud i entusiastisk salmesang, står spytdråberne - og dermed mulig coronavirus - omkring os i flere meters afstand. Det betyder, at kirkegæster med hang til sang skal sidde med større afstand end de, der nøjes med at mime.
De, der ikke er vilde med at synge, har nu et godt argument for at tie stille: For hvis de ikke synger, må de sidde med kun en meter mellem sig. Så hvis konfirmanden kan overtale gæsterne til at afholde sig fra de store arier, så er der udsigt til en solid flok gæster. Hvis det vel og mærke er en stor kirke.
Udskudte konfirmationer tvinger virksomheder i knæ
Fynske konfirmander omsætter for 180 millioner kroner. Derfor betyder udskydelsen af årets konfirmationer store tab for fynske hoteller, forsamlingshuse og blå mandag-arrangører. Tøjbutikkerne har deres indtægter i hus.
Coronakrisen kom næsten på det værst tænkelige tidspunkt for Bente Sørensen - netop som hun skulle til at hente en god del af årets indtjening på forårets konfirmationer.
- Ordrerne er bare forsvundet. Alle fester. Lige fra konfirmationer til guldbryllupper. Det hele er bare væk, siger Bente Sørensen.
“Jeg står på en klippetop og kigger ned i afgrunden. Og jeg aner ikke, hvor dyb den er.”
Hun arbejder som kogekone i Verninge Forsamlingshus. Især de udskudte konfirmationer har ramt hende hårdt. Det er dem, der for alvor skyder sæsonen i gang.
I et forsøg på at få bare lidt gang i omsætningen, sælger hun nu mad ud af huset tre gange om ugen. Både for at hjælpe pressede børnefamilier og for at hjælpe ældre, som ikke kan handle selv på grund af risikoen for smitte.
- Jeg blev jo nødt til at prøve at få hjulene til at køre bare en lille smule i stedet for, at alt gik helt i stå. For det bliver man sådan lidt ked af, siger Bente Sørensen.
Hendes idé har fået stor opbakning i lokalsamfundet.
- Det er helt vildt. I dag havde jeg over 100 kuverter ud af huset. Folk har virkelig bakket op. De ved godt, jeg har brug for det, hvis jeg skal klare den, siger Bente Sørensen.
Men de tabte konfirmationer er altså stadig et problem. For når de flyttes om på den anden side af sommerferien, så er det ikke sikkert, at Bente Sørensen har mulighed for at holde festen.
Risikoen er, at indtægten ikke bare bliver udskudt til senere på året, men helt går tabt.
- Vi prøver jo så vidt muligt at få det passet ind, men det er jo ikke nemt, for der er allerede alle mulige andre, som har booket sig ind i august og september, siger Bente Sørensen.
Kan betyde konkurser
Ifølge en ny undersøgelse fra Nordea omsætter en konfirmand i gennemsnit for 44.000 kroner i år. Fyns cirka 4.300 konfirmander omsætter altså tilsammen for over 180 millioner kroner.
Og cirka halvdelen af beløbet går til selve festen.
- Hvis dem, der laver mad ud af huset, restaurationer, forsamlingshuse og lignende, må vente på, at omsætningen fra konfirmationerne først kommer i juni eller senere, så er der et hul i kassen, og for nogle betyder det måske, at de simpelthen ikke kan klare skærene, siger Ann Lehmann Erichsen, forbrugerøkonom i Nordea.
Hotel og konferencecenteret Gl. Avernæs ved Helnæs er også ramt.
- Jeg står på en klippetop og kigger ned i afgrunden. Og jeg aner ikke, hvor dyb den er, siger direktør Morten Grimsgaard.
Selvom konfirmationerne kun er en mindre del af den samlede forretning hos Gl. Avernæs, regner direktøren stadig med et betydeligt tab.
- Ja, det er cirka 200.000 kroner, som vi forventer at miste af den samlede omsætning, når det gælder konfirmationerne, siger Morten Grimsgaard.
Konfirmationstøjet er købt
Ifølge flere handelsstandsforeninger, nåede mange at handle både tøj og gaver til konfirmationen, inden coronavirus lukkede landet. Så her giver udskydelsen ikke de store tab.
Men for dem, der lever af dagen derpå, altså blå mandag, er der lige nu et kæmpe hul i kassen.
Det oplever de blandt andet hos Odense Paintball, som er meget populært blandt konfirmanderne.
- Vi plejer at tjene mellem 80.000 og 100.000 kroner på de blå mandage. Måske endda en anelse mere. Så det er en stor post, vi ikke får ind nu, siger Janne Fonnes, der ejer Odense Paintball.
Sammen med øvrige aflysninger fra blandt andet polterabender og andre selskaber er udeblivelsen af konfirmationerne katastrofal. Om stedet klarer den alligevel er endnu usikkert.
- Jeg har faktisk ikke overblik over det endnu. Måske må vi ud og tage et lån. Der er også lidt snak om, at vi måske kan få lidt kompensation, men ellers ved vi det ikke. Vi kan ikke overskue det lige nu, siger Janne Fonnes.
I Særslev kirke skal de sanglystne dog ikke føle sig udelukket. Kirken bliver inddelt i zoner for henholdsvis de syngende og de ikke syngende. På den måde overholdes alle hygiejneregler.
Frihed til fest
Sognepræst Charlotte Juul Thomsen har valgt at give konfirmanderne en række datoer at vælge imellem. De fleste har valgt at vente til august, men nogle stykker har som Jasmin sagt ja tak til konfirmation de to første weekender i juni.
- Det giver en frihed for dem, at de kan holde festen, når de vil. Man skal ikke underkende værdien af, at de kan blive velsignet i kirken, når de ikke må noget andet, siger Charlotte Juul Thomsen.
I netop Særslev kirke ligger konfirmationen fast den samme dag hvert år. Derfor har konfirmanderne kendt datoen i mange år og planlagt derefter. Netop derfor er Charlotte Juul Thomsen villig til at gå langt for at finde den bedste konformationsdag til hver familie.
- Når al navigation er ødelagt, er jeg meget fleksibel med datoerne. Der ryger noget fællesskab for konfirmanderne, men til gengæld behøver de ikke vente, siger Charlotte Juul Thomsen.
Denne uge sætter TV 2/Fyn fokus på den meget anderledes sommer, som vi alle sammen går i møde. Udlandsrejser er aflyst. De udenlandske turister bliver væk.
Julen er modsætningernes fest med overforbrug og bæredygtighed på samme tid
kopieret!
Julehandlen kører for fuld tryk, og noget tyder på, at vi har gang i lidt af en forbrugsfest her i slutningen af 2024.
Dansk Erhverv forventer en fremgang i årets julehandel i forhold til sidste år. Omsætningen ventes at lande på 91 milliarder kroner.
Men er det nu også det sande billede? Mange af os går jo op i bæredygtighed og genbrug, så hvordan hænger det egentlig sammen med et stort forbrug her op til jul?
Måske findes svaret på et julegenbrugsværksted i Storms Pakhus i Odense. Her tilbyder Frøken Følleslevs Værksted hjælp til familier, så de kan lave bæredygtige julegaver.
- Det kan blive lidt et ræs med alle de dilemmaer, der er, siger lederen af værkstedet Betina Følleslev.
Selvom der delvist bliver anvendt genbrugsmaterialer som gamle strømper og knapper til at lave tøjdyr i det kreative juleværksted, er der stadig brug for nyindkøbte ting i plast og glimmer for at komme helt i mål.
Samtidig er besøget i værkstedet kun en pause fra juleræset, der stadig for de flestes vedkommende foregår i almindelige butikker med nye varer på hylderne.
- Jeg har også selv været ude at købe ind, også på Black Friday, blandt andet på nettet, erkender Betina Følleslev.
En undersøgelse fra Epinion viser, at interessen for at give brugte julegaver er stigende. I år overvejer 24 procent af os at give en genbrugsjulegave. For fire år siden var det kun 12 procent af os, der kunne finde på det.
Men samtidig forbruger vi samlet mere. Det ligner et uforklarligt paradoks.
Svært at handle bæredygtigt
- For den enkelte er det faktisk svært at handle bæredygtigt op til jul, for hele vores samfund er indrettet til forbrug. Selv om man gerne vil have en mere klimavenlig livsstil, kan det være op ad bakke, siger Charlotte Louise Jensen, seniorkonsulent i Concito med speciale i forbrugsmønstre.
- Selvfølgelig betyder det noget, at den enkelte forsøger at træffe klimavenlige valg, men den største klimagevinst ville være at gennemføre strukturelle ændringer af vores samfund, der kan understøtte en mere klimavenlig adfærd hos flere af os. I stedet for nu, hvor tingene modarbejder hinanden, siger Charlotte Louise Jensen.
For studerende Kathrine Roth er der ingen tvivl om løsningen. Hun både køber og sælger brugte ting - også julegaver, og så har hun sågar valgt at tage et studiejob i en genbrugsbutik.
- Det er let nok at sige, at genbrug er en gevinst for klimaet, men det er også smart, fordi jeg får ryddet op derhjemme i de ting, jeg ikke får brugt. Og så tjener jeg også penge. Jeg sælger brugte ting sammen med mine forældre, og det giver råd til at tage ud på en fælles tur og spise sammen, siger Kathrine Roth.
GOG sejrer i de døende minutter
kopieret!
Det holdt hårdt for Herreligaens tophold GOG, der dog til sidst trak det længste strå og vandt 36-35 på udebane over TTH Holstebro søndag aften.
Værterne leverede ellers en god figur og spillede kampen igennem op med fynboerne.
Ved 35-35 var det TTH, der i det sidste halve minut havde bolden, men Thomas Damgaard brændte på et gennembrud, og i stedet gik det galt i den anden ende.
En velspillende Frederik Tilsted, der scorede ti mål i kampen, trak et straffekast til GOG, som holdkammerat Tobias Grøndahl efter tid scorede på og sikrede de to point.
Fulgtes ad hele kampen
Sejren betyder, at GOG med 29 point holder jul på duksepladsen i Herreligaen. Aalborg Håndbold har samme pointantal, men tabte det indbyrdes møde til fynboerne tidligere i efteråret.
TTH ligger på niendepladsen et enkelt point fra top-8, der giver adgang til slutspillet.
Kampen igennem havde de to hold søndag aften fulgtes ad, og afstanden var aldrig på mere end et par scoringer.
Dermed var der lagt op til en dramatisk afgørelse, og her skiftede momentum flere gange hænder.
Små fem minutter før tid gjorde værternes venstre fløj Magnus Bramming det til 34-32 med sin tiende scoring på ti forsøg i opgøret, men GOG fightede sig tilbage.
Fynboernes venstre back Frederik Tilsted var kampen igennem et vigtigt våben offensivt, og med under to minutter tilbage gjorde han det til 34-34.
Med 30 sekunder tilbage havde TTH bolden, men værterne kiksede, og i stedet viste topholdet kynisme i den anden ende.
Christina gør en stor forskel for udsatte familier i julen: - Det giver et kick
kopieret!
I Faaborg hjælper foreningen Faaborg Restvarer de mennesker, der har brug for en hjælpende hånd.
Søndag stod de klar med 60 julekurve, hvor der er alt til et godt julemåltid.
Faaborg Restvarer er en forening, stiftet med dét formål at hjælpe socialt udsatte og økonomisk dårligt stillede personer via donationer af madvarer, tøj med mere.
Stifteren af foreningen hedder Christina Kjølby, og i videoen ovenover fortæller hun, hvorfor det giver hende et “kick” at uddele julekurve.
Venstre vil gennemgå sikkerheden i Odenses gågader
kopieret!
Lørdag lød det fra konservatives rådmand Søren Windell, at han gerne ser, at man får lukket gågaden i Odense endnu mere af. Blandt andet på grund af tragedien i Tyskland, hvor flere blev dræbt på et julemarked.
Men faktisk besluttede byrådet i Odense allerede tilbage i 2018 at sikre bymidten bedre for eksempel ved store events, hvor mange mennesker er samlet.
Det fortæller Mark Grossmann (V), der dengang stillede forslaget, og han er klar på at vurdere sikkerheden igen.
Der er brug for flere til at bekæmpe ekstraordinær rotteplage
kopieret!
Det er væltet ind med anmeldelser om rotter i landets kommuner i 2024.
Nu vil Miljøstyrelsen øge antallet af kurser, så flere skadedyrsbekæmpere kan blive rustet til kampen mod gnaverne. Det er tiltrængt, lyder det fra Claus Schultz, der er formand for brancheforeningen for skadedyrsfirmaer.
- I mine 45 år husker jeg ikke, at det før har været så voldsomt med antallet af rotteanmeldelser, siger han.
Det er i første omgang kommunerne, der får anmeldelser fra borgerne, når der er set rotter eller tegn på rotter.
Lars pløkker rotter for penge: - Min rekord er 56 rotter på tre timer
De fleste har prøvet at ringe efter rottebekæmperen. Gift ud, klapfælde op, og så er det problem løst.
Men indimellem besætter rotterne nærmest en ejendom. Det er der Lars Holmgaard kommer ind i billedet. Han har en lidt anderledes måde at bekæmpe rotter på.
Ingen gift, ingen fælder. Bare hagl og et kinesisk luftgevær.
- Min rekord er 56 rotter på tre timer. Det var her for nylig. Og jeg har været der siden og skudt yderligere 70. Det var ude hos en landmand med køer, fortæller Lars Holmgaard.
Vi møder ham på en ejendom lidt uden for Bogense på Nordfyn. I fire år har stedets ejer Bo Nørregaard Christensen kæmpet med skadedyrene.
Men rotterne bliver bare ved at komme. Og der er mange af dem. De gider ikke engang gemme sig længere. Andegården vrimler med dem. De kravler op af væggen og ind på loftet over værkstedet.
- Vi har fulgt alle anvisninger og mere til. Det hele er sådan set snart pakket ind, men de graver under og kravler over. Gør som det passer dem, og de er slet ikke bange for os, siger Bo Nørregaard Christensen.
En adfærd, Lars Holmgaard kun kan nikke genkendende til.
- Hvis der er mange rotter, så synes de, at de ejer hele verden. Og så er der ingen grund til at være bange. De flytter sig ikke. Det gider de simpelthen ikke, fortæller Lars Holmgaard.
Rotterekord alle steder
Antallet af rotter slår rekord alle steder i øjeblikket. Både i byen og på landet.
I Odense er rotteplagen stukket helt af hen over efteråret, viser nye tal.
I november blev antallet af rotteanmeldelser fordoblet til svimlende 889 anmeldelser i forhold til samme måned de forgående tre år.
Også Assens Kommune oplever store problemer, og meldte i starten af november om dobbelt så mange åbne sager i forhold til samme tidspunkt foregående år.
Ifølge Lars Holmgaard gælder det om at slå hårdt ned, så snart den første rotter viser sig.
- Problemet ligger i at rotter sætter duftspor. Hvis der er et hul, sætter de et duftspor, som fortæller, at det her er vejen ind. Lidt ligesom bier, siger Lars Holmgaard.
Fem fede dyr - og et nyt besøg
Tilbage på ejendommen ved Nordfyn er det lidt svært for Lars Holmgaard at komme på skudhold af rotterne. Men det lykkes ham at få ram på fem dyr.
Fem store fede fuldvoksne rotter, som hidtil er lykkedes med at undgå både fælder og gift. Nu er de taget ud af avlen så at sige.
Et par aftener mere på den måde. Så kan klapfælderne måske klare resten.
- Jeg plejer at sige, at hvis der ikke har været bid i en halv times tid, så er det bedre at holde. Og så kommer jeg igen en anden dag, siger Lars Holmgaard.
Han vurderer, at der i alt er omkring 20 voksne rotter på ejendommen i Bogense.
Antallet af rotter slår rekord alle steder i øjeblikket. Både i byen og på landet. I Odense er rotteplagen stukket helt af hen over efteråret, viser nye tal.
Mangler hænder
I november blev antallet af rotteanmeldelser fordoblet til svimlende 889 anmeldelser i forhold til samme måned de foregående tre år.
Også Assens Kommune oplever store problemer, og meldte i starten af november om dobbelt så mange åbne sager i forhold til samme tidspunkt foregående år.
Mange kommuner samarbejder med skadedyrsfirmaer, der sender autoriserede rottebekæmpere på jagt efter de plagsomme dyr.
Men markedet er fuldstændig støvsuget for kvalificeret arbejdskraft, og det er en flaskehals, lyder det fra Claus Schultz.
- Når naturen slår nogle sving, som den har gjort i år, så er det svært at finde autoriseret personale. Så er det, at vi kommer på bagkant, siger han.
Rotter er et stigende problem - se, hvad du skal gøre
Der er usædvanligt mange anmeldelser om rotter for tiden, blandt andet i Svendborg.
Hvis du tror, der er rotter i dit hjem, kan du anmelde rotterne på kommunens selvbetjeningsside, oplyser Svendborg Kommune.
Herefter vil du blive ringet op af kommunen og spurgt ind til dine observationer.
Hvis du kan fremvise en død rotte eller andre beviser på, at der er rotter, vil kommunens skadedyrsservice iværksætte en akut rottebekæmpelse.
Rottebekæmpelsen er gratis, for den er betalt over ejendomsskatten. Hvis du til gengæld hyrer en privat rottefænger, skal du selv betale.
Sød musik
Det kan ifølge Claus Schultz betyde, at man må prioritere akutte anmeldelser og lægge nogle af de ikke-kritiske anmeldelser nederst i bunken.
De ikke-kritiske anmeldelser kan eksempelvis være rotter, der er spottet i en brændestabel.
Hvis en rotte er set inde i huset, er det forbundet med sundhedsfare, og så skal der handles akut.
Miljøstyrelsen har på baggrund af det høje antal rotteanmeldelser meddelt, at der nu iværksættes ekstra autorisationskurser i starten af 2025.
Her vælter rotterne op af kloakkerne - sådan sikrer du dig
I Odense har man de seneste fire måneder fået flere anmeldelser om rotter end på noget tidspunkt de seneste fire år. Det oplyser Gjensidige og NRGi på baggrund af opgørelser, som de har fået udleveret fra rottefængere, lyder det i en pressemeddelelse.
Tendensen er ens i landets fire største kommuner, og ifølge Gjensidige skyldes det de massive mængder regn, som der har været de seneste år. Det får rotterne til at flygte ud af kloakkerne og søge mod tryggere steder at bo - eksempelvis i huse.
Gjensidige opfordrer derfor til, at man gør en ekstra indsats for at sikre end hjem mod at rotterne trænger ind.
Seks gode råd til at holde mus og rotter fra døren
Tjek dine afløb: Få tjekket, at kloakker, afløb og toiletter er intakte.
Overvej rottestop: Få eventuelt en autoriseret til at montere rottestop på kloakrøret. Der findes flere muligheder.
Skru metalriste i gulvafløb fast
Undgå affaldsbunker i gårde, kældre og på lofter
Sørg for, at døre og vinduer slutter helt tæt til karmen
Luk rør og udluftning til: Få monteret metalnet over faldstammeudluftning. Lad aldrig kloakrør og faldstammer stå åbne, prop dem korrekt til. Luk altid gamle, ubenyttede kloak- og afløbsrør helt inde ved hovedledningen. "Døde" kloakrør er rigtig gode rottereder.
Det er sød musik i ørerne hos brancheformanden for skadedyrsfirmaerne.
- Det ser vi meget positivt på. Der er allerede flere end 60 tilmeldte på ekstra kurser i starten af det nye år. Det betyder, at der er 60 flere, vi kan hyre ind til opgaven.
Normalt er der omkring 150 personer om året, der gennemgår kurset på knap en uge.
De nyautoriserede skadedyrsbekæmpere skal ikke frygte at blive arbejdsløse, lyder det fra Claus Schultz.
- Den pukkel, vi har lige nu, holder nok ikke ved i 2025. Men det er en branche, hvor man kan sige, at der er mange muligheder for job. Vi bekæmper jo mange forskellige slags skadedyr, og dem kommer der ikke ligefrem færre af.
Det er blandt andet et vådt efterår kombineret med en indtil videre mild vinter, der er skyld i den store rotteplage. Dertil kommer, at det har været et såkaldt oldenår med mange agern og bog som fødekilde for rotter.
Vil du undgå juleindbrud - sådan snyder du tyvene
kopieret!
Gider du heller ikke have ubudne gæster, når du besøger familien i juledagene, så er der gode råd at hente.
Nabohjælp, som Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden står bag, oplyser i en pressemeddelelse, at juletiden er højsæson for indbrud, fordi mørket udenfor gør det nemmere at skjule sig.
Det bedste fra Nabohjælp er, at man sammen med naboerne aftaler, at man skiftes til at gå nogle runder om aftenen for at skabe synlighed. Indbrudstyve er nemlig ikke så glade for at blive opdaget, lyder det.
Derudover er det en god idé at fortælle naboen, hvis man er væk, så de kan holde øje og sætte sensorlys op, der kan afskrække ubudne gæster.
Se billederne - vintersolhverv blev fejret med ildshow og en iskold dukkert
kopieret!
Vinterbadeklubben Bogense Vikingelaug fik tidligere på årets 20.000 kroner af Nordfyns Kommune i forbindelse med årets vintersolhvervsarrangement.
Det løb lørdag af stablen ved søbadet i Bogense, og her kunne man prøve sig af med i vildmarksbade, isbade og sauna, eller man kunne lune sig med en grillpølse, kage og lidt at drikke.
Åbningstalen stod borgmester Mette Landtved-Holm (V) for, mens arrangementet blev afsluttet med ildshow.
Du kan få lidt af stemningen i videoen ovenover.
Biskop vil frede alle fynske kirker - sådan vil han gøre det
kopieret!
Alle fynboer skal kunne gå til julegudstjeneste i den kirke, hvor de kommer fra. Og det samme med de store dage i livet: dåb, konfirmation, bryllup og til sidst begravelse.
Det mener biskop over Fyens Stift, Mads Davidsen, som ikke ønsker at lukke kirker nogen steder på Fyn. Også selvom det er en udfordring, ikke bare på Fyn, men i hele landet, at få fyldt kirkerne op. Især på landet.
Han har også en idé til, hvordan det kan lade sig gøre at undgå lukning af fynske kirker.
Krav på at komme hjem
Mads Davidsen vil indføre “højtidskirker”, hvor kirken kun er åbent ved særlige lejligheder. Det er især relevant på landet, hvor der er langt færre mennesker i hvert sogn end i byerne.
Som for eksempel på Langeland, hvor der er 20 middelalderkirker, som ikke alle er lige velbesøgte til gudstjeneste.
- Hvis man flytter i ældrebolig i Rudkøbing og oprindelig kommer fra Hov, skal man kunne blive begravet i Hov. Kirken skal være det tilbud, hvor man kan blive døbt, konfirmeret og begravet - og hvor der er enkelte gudstjenester til højtider som jul og påske, siger Mads Davidsen.
Mange slags gudstjenester
Desuden er gudstjenester blevet et vidt begreb med plads til et lokalt præg. Det kan være med børnegudstjeneste, stillegudstjeneste eller som et sted på Fyn, hvor organisten i en periode manglede, og lokale spillemænd tog over.
For Mads Davidsen er mulighederne elastiske, blot der er respekt for kirkerummet.
- Det er et sted med en vis alvor, hvor mennesker har haft store oplevelser. De er blevet gift, har døbt og konfirmeret deres børn og begravet deres kære. Det skal vi tage alvorligt.
Musik og foredrag i massevis
Dels kan kirkerummet bruges til meget andet end gudstjenester. Foredrag og musik for eksempel.
- Folkekirken er faktisk en af Danmarks største koncertudbydere med et væld af koncerter, ikke mindst her i juletiden. Der gøres også et stort stykke folkeoplysning med de mange foredrag året rundt, siger Mads Davidsen.
En person omkommet i arbejdsulykke
kopieret!
Fredag formiddag klokken 11 er en mand omkommet i en arbejdsulykke på Heldagergårdsvej 1 i Svendborg.
Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn.
Vagtchef Christoffer Jacobsen fortæller, at politiet stadig er ved at efterforske sagen, og at ordensmagten har været på adressen ad flere omgange siden ulykken.
De pårørende er underrettet.
Det er endnu småt med oplysninger om, hvad der er sket. TV 2 Fyn har været i kontakt med Kim Kromann Jørgensen, som ejer gården, men han ønsker ikke at udtale sig om sagen.
Arbejdsulykken sker knap en måned efter, at tre personer mistede livet i forbindelse med en arbejdsulykke ved Flemløse Biogas, hvor taget på en silo kollapsede.
Drama i Rema - kunder kom købmand til undsætning under klammeri med tyv
kopieret!
Det udviklede sig lidt mere dramatisk end håbet, da købmanden i Rema 1000 på Frisengårdsvej i Nyborg, Jakob Rehfeldt, lørdag rettede henvendelse til en kunde, der ifølge købmanden "ikke lige havde fået betalt for sine varer".
Jakob Rehfeldt fortæller til TV 2 Fyn, at han genkendte en mand, der tidligere var taget i at stjæle fra butikken, og da købmanden rettede henvendelse til manden, begyndte han at skubbe til Jakob.
Købmanden understreger, at skubberiet ikke udviklede sig til en decideret slåskamp, mens det skyldes til dels også, at der var to årvågne kunder, som hjalp til med at holde den formodede tyv tilbage.
Efterfølgende valgte Jakob Rehfeldt at lave et opslag på butikkens Facebookprofil, hvor han oplyste eventuelle kunder, der måtte have været i butikken, om “den ubehagelige oplevelse”, ligesom han efterlyste de to kunder, der trådte til for at hjælpe ham.
Vil ikke opfordrer andre til at hjælpe
Og efterlysningen bar frugt. Der gik nemlig ikke mange timer, før de to personer gav sig til kende, og søndag formiddag kunne Jakob Rehfeldt sige dem tak for hjælpen i butikken.
- Jeg nåede ikke at tale med dem efter episoden, så jeg ville sikre mig, at de havde det godt og sige tak for hjælpen, siger han og uddyber:
- Jeg sætter stor pris på det, de gjorde, men det er ikke noget, jeg forventer eller opfordrer andre kunder til at gøre, hvis de står i en lignende situation.
Jakob Rehfeldt roser i samme ombæring politiet for hurtigt at komme til butikken, efter han havde trykket på overfaldsalarmen.
Købmanden understreger samtidig, at der ikke var andet personale involveret i episoden, og at de medarbejdere, der var på arbejde, er blevet vejledt i, hvordan de kan få hjælp, hvis de har behov for det.
Kunstværker for tusindvis af skattekroner vækker debat - er det lavet i børnehaven?
kopieret!
Kunst har altid skabt debat, og udsmykningen i Nyborg Sundhedshus, der netop er offentliggjort, er ingen undtagelse.
Når man træder ind i det nye sundhedshus, så mødes man af kunst, der tager udgangspunkt i, at Nyborg Kommune er en kystkommune, fremgår det af et facebookopslag på kommunens hjemmeside.
Der er tale om et såkaldt integreret kunstprojekt, hvor kunsten er integreret i selve bygningen. Det er derfor ikke kun de kunstværker eller lamper, der hænger rundt omkring, men også udsmykning i form af maling, paneler, møbler og andet inventar.
Men tager man et kig på reaktionerne under opslaget, så lader det ikke til, at nyborgenserne falder på halen over den kunstneriske udsmykning.
Nogle er forargede over, at kommunen har brugt 700.000 kroner af skatteborgernes penge på udsmykningen, mens andre tilsyneladende mener, at kunsten kunne være lavet i en børnehave.
Hilser debatten velkommen
Blandt de 60 kommentarer, der er kommet, siden opslaget blev lagt op fredag aften, finder man også nogle, der kan lide, hvad de ser.
Formanden for Sundheds- og forebyggelsesudvalget i Nyborg Kommune, Jan Reimer Christiansen (V), hilser debatten velkommen, men håber, at kunsten vil vokse på folk.
- Jeg tænker, at det er lige meget, hvad man laver, så vil der væren nogen, der kan lide stilen, og andre der ikke kan. Der er ytringsfrihed i Danmark, så folk må have den holdning, de har, men jeg håber, de ændrer holdning, når de ser det med egne øjne, siger han til TV 2 Fyn.
Finansieringen af værkerne er - udover penge fra kommunen - kommet på plads via et tilskud på 500.000 kroner fra Statens Kunstfond.
Og selvom der er nogen, der give udtryk for, at de penge kunne være brugt bedre andre steder - eller at børnehaven kunne have gjort det billigere - så er Jan Reimer Christiansen meget tilfreds med det, han ser:
- Jeg synes, det er bundet godt sammen. Jeg ved godt, det kan dele vandene, og det er også okay. Men da jeg så det første gang, tænkte jeg “wow”. Jeg synes, det er flot og passer godt ind i sundhedshuset.
Jan Reimer Christiansen understreger, at ingen politikere har været involveret i processen med at udvikle kunstværkerne, og at kunstnerne bag har fået frie hænder.