Dressurrytteren Stinna Tange Kaastrup fra Odense blev lørdag aften hyldet med Kulturministerens Handicapidrætspris ved DRs gallashow Sport 2016 i Herning.
Begrundelsen er, at hun er en god repræsentant for parasporten og samtidig formår at studere på SDU ved siden af eliteidrætten. Stinna Tange Kaastrup var indstillet til prisen af både Team Danmark, DIF og Danske Handicaporganisationer.
- Jeg blev virkelig glad, det er en meget stor anerkendelse at modtage den her pris, siger Stinna Tange Kaastrup her dagen derpå til TV2/FYN.
Hun var meget nervøs for at skulle på scenen lørsdag aften og holde takketale.
- Jeg havde gået og øvet talen, og det var ikke gået så godt, så jeg var virkelig nervøs,. Jeg troede, at jeg ville kløjds i det. Men det gik virkeligt fint, da jeg først kom op på scenen. Så tænkte jeg ikke så meget over det. Så stod jeg der med spotlight i hovedet, og jeg kunne ikke se, hvor mange, der var i salen. Så da jeg først var der oppe, var det fint, fortæller Stinna Tange Kaastrup.
Om Stinna Tange Kaastrup