Stor stigning i antal psykiatriske diagnoser
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
I syv ud af de ti fynske kommuner har over fem procent af de voksne indbyggere en psykiatrisk diagnose. Antallet er på landsplan steget med 22 procent på bare fem år.
Antallet af voksne borgere med en diagnose er steget med 22 procent på bare fem år, så i alt 242.000 danskere over 18 år nu har en diagnose mod 198.100 i 2013.
For 0-17-årige er antallet steget med 27 procent fra 35.900 til 45.000. Det viser en opgørelse fra KLs nyhedsbrev Momentum.
I over halvdelen af landets kommuner har over fem procent af de voksne indbyggere en psykiatrisk diagnose. Især angst, depression og bipolare lidelser fylder.
I 2013 var det på Fyn kun i Odense Kommune at antallet af voksne med en diagnose var over fem procent (5,4 procent).
I 2018 er der udover Odense (5,9 procent) også over fem procent med en diagnose i Svendborg (6,2 procent), Assens (5,6 procent), Middelfart (5,6 procent), Nyborg (5.6 procent), Nordfyn (5,2 procent) og Faaborg-Midtfyn kommuner (5,1 procent).
Stressede unge: Findes løsningen på stress i naturen?
Flere får stress og angst
- Det er tankevækkende, at fortsat flere får en diagnose, og det stiller store krav til os som beslutningstagere, når en langt større gruppe end tidligere oplever, at de har behov for hjælp til at lykkes med arbejde, familie og fritidsliv, siger Joy Mogensen (A), formand for KL's Socialudvalg til Momentum.
De mest udbredte diagnoser er angst og belastningsdiagnoser som stress.
Herefter følger sindslidelser som depression, bipolare lidelser og adfærds- og følelsesmæssige forstyrrelser som ADHD.
Den største relative stigning ses i antallet, der har psykiske udviklingsforstyrrelser som autisme og Asperger.
- Vi skal have de rette og rettidige indsatser på hylderne, så vi kan hjælpe borgeren til at mestre eget liv via en indsats, der gør så lille indgreb i borgerens levevis som muligt. Men hvis vi skal hjælpe flere, giver det naturligvis et pres på den økonomiske ramme, vi har til rådighed, siger Joy Mogensen.
Dystre udsigter for ældre: Om ti år mangler Fyn 3.600 hjemmehjælpere
Der bliver flere ældre og færre hjemmehjælpere om få år. Det kan få store konsekvenser for de ældste, hvis der ikke ændres på hjemmeplejens struktur.
Støvsugeren larmer i stuen hos 97-årige Rigmor Kjær Jørgensen i Gudbjerg.
Hun er næsten blind og får hjemmehjælp flere gange om dagen, og hun mærker, hvordan hjemmehjælperne kan have travlt i hverdagen.
- Jeg ved ikke, om de kan rende stærkere, end de gør. Der er måske nogen, der ikke får hjælp så, siger Rigmor Kjær Jørgensen.
Hun er afhængig af den hjemmehjælp, hun har modtaget hver dag i 18 år.
- Jeg skal jo have mine strømper og min skinne på, og jeg skal også have det af. Hvis jeg ikke kan få det, så kan jeg ikke gå, siger Rigmor Kjær Jørgensen.
Kæmpe problemer
Mindre hjemmehjælp kan dog blive konsekvensen, hvis der ikke gøres noget drastisk ved den måde, hjemmeplejen fungerer på i dag.
- Så får vi kæmpe problemer med at sørge for, at hjemmeplejen er på et tilstrækkeligt niveau, eller sådan som befolkningen forventer det, siger Kjeld Møller Pedersen, der er professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet.
En af de hjemmehjælpere, der besøger Rigmor Kjær Jørgensen i hverdagen, er social- og sundhedshjælperen Anne Marie Pedersen fra Gudme.
- Vi kan jo ikke løbe stærkere, end vi kan. Altså selvfølgelig kan vi blive presset på tiden og skåret i ydelser, men det er jo ikke kun os, det går ud over. Det vi også gå ud over de ældre, siger Anne Marie Pedersen.
Alligevel ser det ud til, at hun og hendes kolleger kan få endnu mere travlt i fremtiden.
Mange flere af de ældste
I 2028 er antallet af ældre over 80 på landsplan steget til cirka 400.000. Det er 150.000 flere af de ældste sammenlignet med i dag. Det viser tal fra Danmarks Statistik.
Alene på Fyn vil antallet i løbet af de næste ti år stige fra cirka 25.000 til 37.000 tusind. Det er en stigning på godt 53 procent.
Selvom vi samtidig bliver sundere og gennemsnitligt lever længere, vil der fortsat være store udfordringer på ældreområdet.
- Det vil stadigvæk være sådan, at behovet for pleje og sundhedsydelser stiger med alderen. Så det der med at vi har en bedre funktionsevne, afskaffer ikke behovet for, at der skal være støttemuligheder, siger Kjeld Møller Pedersen.
Massiv personalemangel
Problemet stopper dog ikke ved, at der bliver flere ældre fremover.
Samtidig har sosu-uddannelserne store problemer med at tiltrække studerende, og en fremskrivning fra FOA viser, at der vil mangle 3600 social- og sundhedsmedarbejdere alene på Fyn i 2028.
- Udfordringen er simpelthen at skaffe nok af de her berømte varme hænder og få nogen til at uddanne sig, således at dert er nogle, der kan træde til, siger Kjeld Møller Pedersen.
Hos social- og sundhedspersonalets fagforening, FOA, ser de med stor alvor på problemet.
- De FOA-medlemmer der arbejder i ældreområdet i øjeblikket, får ikke den kollega, de har brug for, men den værste konsekvens er, at kommunerne skal til at prioritere, hvem det er, der ikke skal have hjælp, og hvad det er, de ikke skal hjælpe med, siger Torben Klitmøller Hollmann, der er formand for social- og sundhedssektoren i FOA.
Alternative løsninger
Både FOA og Kjeld Møller Pedersen understreger, at der skal ændres noget fundamentalt i hjemmeplejen, hvis den ikke skal forværres yderligere.
- Det kræver en hel om-organisering af ældreområdet det her, hvis det skal lykkes, siger Torben Klitmøller Hollmann.
- Vi får virkelig store problemer, og samtidig vil der blive sat en proces i gang, der siger ‘er der andre måder, vi kan løse det her på end den velkendte?’, siger Kjeld Møller Pedersen.
- Jeg håber jo, de finder på et eller andet, der gør, at vi ikke kommer til at stå i den situation. Men hvad de vil gøre, det ved jeg ikke, siger Anne Marie Pedersen.
Hun understreger, at hvis der bliver skåret væsentligt i tiden, vil det få store konsekvenser, både for ældre som Rigmor Kjær Jørgensen og hende selv.
- Så tror jeg måske, jeg kunne finde på at lave noget andet, for hvis jeg ikke har det godt med mit arbejde, så kan jeg ikke udføre det, siger Anne Marie Pedersen.
Se første del af serien om fremtiden for den fynske hjemmepleje herunder.
Ingen præcis forklaring
Det er svært at give en præcis forklaring på stigningen, da det formentlig er konsekvensen af flere ting. Det forklarer Jakob Kjellberg, professor ved VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
- Vi ved ikke præcist, hvor meget det ene eller det andet fylder. Noget handler formodentlig om, at der rent faktisk er flere, der har en lidelse, og hvis den udvikling sker samtidig med, at der er ændret nogle strukturer omkring skolen, ydelsesmønstre og krav fra arbejdsmarkedet, så bliver diagnoser noget, der i højere grad efterspørges, siger Jakob Kjellberg til Momentum.