Da ingeniørstuderende Matias Lund Pedersen for to år siden flyttede ind på Campus Kollegiet i Odense, smed han og hans bofæller al affaldet i affaldsskakten på syvende etage.

Så nemt er det dog ikke længere. Affaldssystemet er lavet om, og de studerende på kollegiet skal ligesom husejere og alle andre sortere affaldet.

Som det er nu, sorterer han og hans værelseskammerater i nogle store affaldssække i fælleskøkkenet. Herefter skal de med elevator ned fra syvende etage og ud på parkeringspladsen, hvor de kan komme af det sorterede affaldet i de opsatte containere.

- Affaldscontainerne er ikke blevet lavet til det nuværende system, hvilket betyder, at der ikke er nogen nem måde at komme af med affaldet, som vi har heroppe, siger Matias Lund Pedersen til TV 2 Fyn.

- Det er frustrerende, især når man gerne vil sortere, siger 24-årige Matias Lund Pedersen til TV 2 Fyn.

Mange har ikke lyst

Selv om Campus Kollegiet fra 2015 er et af byens nyere kollegier, er det - som mange andre kollegier og ejendomme - designet efter det gamle affaldssystem.

Det har ændret betingelserne for at sortere affald for de studerende, og det kan være svært at få alle med.

- Jeg kan godt forstå, at der ikke er så mange, der har lyst til at gøre det, siger Matias Lund Pedersen.

- Det er i hvert fald blevet mere besværligt, især på et kollegie, hvor vi deles om ansvaret, og det er ikke alle, der tager ligeligt del i ansvaret, så det er blevet en udfordring for dem, der gør det, forklarer han.

Affaldet lugter og er ulækkert

Når det er mere besværligt, er der flere, som falder fra, og så går det ud over dem, der gerne vil og bruger tiden på det.

- Den største konsekvens er, at os, der gør det ofte, bliver mere trætte af det, og vi føler os efterladt med byrden, men der er også de konsekvenser, at vores affald begynder at lugte. Det bliver gammelt. Det bliver ulækkert, siger han.

TV 2 Fyn tog med Matias Lund Pedersen en tur ned med posen med glas og metal. Turen fra syvende etage, ned med elevatoren, hen med affaldet og tilbage igen tog cirka ti minutter - og det var kun den ene store pose af i alt tre, der står i fælleskøkkenet.

Han vurderer, at hvis han skal sortere og aflevere al affaldet på én gang, vil det tage op imod en time.

- Det er supertræls, men det er det, der skal til for at få det til at fungere, siger Matias Lund Pedersen.

Lille åbning til stor affaldspose

Flaskerne og dåserne i posen skal tømmes enkeltvis i affaldscontaineren, hvor åbningen er for lille til, at hele posen kan tømmes på én gang.

- Jeg skal stå manuelt med en stor, sort plastikpose og fiske flasker, metaldåser, kapsler og glasskår op og putte det ned i affaldscontaineren. Det er ubehageligt, konstaterer han ved affaldscontaineren.

Bløder du?

- Nej, det er pastasauce, men det er en risiko, at man kommer til at bløde, når man står med det her. Det er på ingen måder optimalt, forklarer han.

Handler det ikke kun om dovenskab, eller er der reelle problemer?

- Det er der. Det er markant sværere nu at håndtere sit affald end før. Hullet i vores affaldscontainer er så småt, at det ikke kan lade sig gøre at hælde affaldet i, forklarer han.

Den ingeniørstuderende håber, at hans medstuderende på kollegiet vil hjælpe noget mere med affaldssorteringen, men han tror, det kræver, at det bliver nemmere at sortere, hvis det skal betyde noget i en større sammenhæng.

Kan man ikke godt forlange, at folk affaldssorterer?

- Nej, det synes jeg ikke, man kan. Jeg synes ikke, man kan tvinge folk til det. Hvis man tvinger folk til det, hvilket måske har været intentionen, tror jeg ikke, det gør noget godt for den holdning, der er til bæredygtighed. En holdning til bæredygtighed skal komme af, at man indser, hvilke problemer der er, og det skal ikke komme af tvang, fastslår Matias Lund Pedersen.

Campus Kollegiet tæt på Syddansk Universitet stod klar til de første studerende 1. september 2015 og har plads til i alt 285 beboere, hvoraf en stor del er internationale studerende. For Matias Lund Pedersens vedkommende er de 24 om at dele affaldsspande. Kollegiet er med sine 50 meter en af Odenses højeste bygninger.

Det vrimler med gode idéer til, hvad du kan komme i årets helt store julegavehit, airfryeren.

Butikskæder melder om rekordsalg, og på bibliotekerne i Odense er der lange ventetider på kogebøger om airfryeren, selv om der er 15 forskellige slags. De er udlånt til 2026.

Fynboerne er vilde med den.

- Alt, du kan lave i en ovn, kan du lave i en airfryer, siger den fynske kok Umut Sakarya, der på sin Youtube-kanal har stor succes med at lave mad i en airfryer.

Når det er sagt, er der nogle ting, du ikke bør komme i airfryeren. Enten fordi det er farligt, fordi det ikke bliver godt, eller fordi der er nemmere måder at tilberede maden på.

- Lad være med at overfylde din airfryer. Det bliver sværere at få maden sprød, og bruningen vil tage længere tid, siger forfatter Britt Andersen, der kaldes “Danmarks ukronede airfryer-dronning” efter flere kogebøger om airfryeren. 

Bliv klogere på, hvordan du ikke skal bruge din airfryer.

Fotokreditering: Sune Jørgensen, Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix, Signe Goldmann/Ritzau Scanpix, Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix, Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Kan jeg lave brunsviger i airfryeren?

Det er værd at nævne - især over for fynboer - at man sagtens kan lave brunsviger i en airfryer. Der er dog ét væsentligt problem.

- Den ville kun blive bedre, for du laver den i en bedre ovn. Den bliver ikke dårlig, men du kan kun lave til fire personer, siger Umut Sakarya.

- Det bedste, jeg har lavet i en airfryer er confiterede andelår, og så er jeg rigtig glad for flæskesteg og svinemørbrad. Jeg har også bagt hele selleri. Giv dem 45 minutter i airfryer. Det smager guddommeligt.

I Skallebølle har den 71-årige pensionerede smed Otto Hansen i mere end et år kæmpet en kamp mod kommunens affaldssortering.

Han er utilfreds med, at borgerne i Assens Kommune - i modsætning til borgerne i de fleste andre fynske kommuner - skal skylle glas rene med vand, inden de smider dem til genbrug.

- Jeg gider overhovedet ikke vaske noget som helst, siger Otto Hansen til TV 2 Fyn.

Betale for vand

Han mener ikke, at han og hans kone skal betale for vandet, der skal bruges til at få renset ægteparrets nutella- eller syltetøjsglas, når de er blevet tømt efter morgenmaden eller frokosten.

Når skraldemanden tømmer hans spande og opdager de beskidte glas, efterlader han nogle gange en seddel, hvor der står, at det ikke er tilladt at smide ikke-rengjorte glas ud til genanvendelse.

Er det ikke rimeligt, at du ligesom de andre borgere i Assens skal skylle dit glas?

-  Det er ikke noget, jeg har fundet på, og jeg vil ikke skylle dem. Når de ikke tager vores skraldespand, så smider vi det hele til husholdningsaffald, altså dagrenovation, og så kan de jo se, om det var det klogeste, siger Otto Hansen.

Han mener i stedet for, at det burde være op til affaldssystemet at fjerne chokoladeresterne i nutellaglasset, og at det i øvrigt sker helt af sig selv, når metal og glas smeltes om ved op mod 2.000 grader varme.

Derfor skal borgerne i Assens skylle glas

Det er Dansk Affald i Vojens, der modtager genanvendeligt affald fra Assens Kommune, hvor Otto Hansen bor.

Her giver man Otto Hansen ret i, at smårester af eksempelvis nøddesmørrepålæg bliver brændt ved så høje temperaturer, at madresterne går op i røg.

Når nutella- og sildeglassene i Skallebølle alligevel skal vaskes, er det af hensyn til arbejdsmiljøet for de ansatte i skraldesorteringen.

- Det, der kommer ind på sorteringsbåndet, er ikke kun metal og glas. Der kommer også forskellige urenheder ind, som ikke hører sammen med glas og metal, og det er vi nødt til at tage fra manuelt, siger Jesper Heinzl, der er salgs- og marketingchef i Dansk Affald i Vojens.

Når det er mennesker og ikke maskiner, der sorterer, er det svært at få folk til at rode rundt i andres madaffald.

- Af den årsag er vi nødt til at kigge på, at der ikke er for mange fødevarer indblandet i de varer, man skal stå med manuelt, forklarer han.

Løsningforslag: Kom nutellaglasset i opvaskemaskinen

Samtidig slår Jesper Heinzl fast, at det kan være problematisk at give borgerne lov til at tillade alt for mange madrester i affaldet, da det kan gå ud over mængden af affald, der kan genanvendes.

Jesper Heinzl har dog et bud på en løsning til Otto Hansen, hvis han er så heldig at have en opvaskemaskine.

- Vi anbefaler, at man tømmer og skyller emballagen, hvis den er meget forurenet. Vi har ikke et krav om, at det skal være pinligt skyllet rent. Selvfølgelig kan borgere bruge opvaskemaskinen, hvis de har plads, og derved sikre en ren vare til genanvendelse, foreslår Jesper Heinzl.

Derfor vil Otto ikke bruge opvaskemaskinen

Tilbage i Skallebølle har Otto Hansen og hans kone heldigvis en opvaskemaskine, men løsningen bliver alligevel lunkent modtaget.

Kan du ikke smide dit affald i opvaskemaskinen?

- Jo, det kunne vi måske godt, men der er stadig kun én til at betale. Jeg skal betale for vandet ind og for vandet ud, siger Otto Hansen.

Han fortæller, at opvaskemaskinen kun kører én gang om ugen. Han og hans kone bruger cirka 60 kubikmeter vand om året - i gennemsnit bruger en dansker 40 kubikmeter om året - så ægteparret er altså gode til at spare på vandet og har ikke planer om at bruge mere.

Otto Hansen mener, det er kommunen, der skal finde løsningen og investere i et system, der ikke kræver, at det er mennesker, der står og sorterer hans beskidte nutellaglas.

- Det er systemet, der skal ordne det, fastslår Otto Hansen.

Er det fair, at de skal stå og sortere dit glas, der ikke er vasket?

- Det er ikke mig, der laver teknologien, men teknologien, der findes i dag, kan skille alt det der ad. Det er kun et spørgsmål om kroner og øre, forklarer han.

Han understreger, at det skal gøres så nemt som muligt for borgerne i Assens Kommune at komme af med deres affald.

- Når vi har tømt et sildeglas eller et nutellaglas for det, vi kan bruge på vores mad, så går vi ud og lægger det i vores genbrugsspand i den rigtige side, og så lukker vi låget, og så glæder vi os over, at det kan blive til nyt glas eller nye jernstænger, siger Otto Hansen.

Nabokommune har løst udfordringen med de rene glas

Otto Hansen skal ikke kigge langt for at finde en løsning, der fungerer. I nabokommunen Odense slipper borgerne for at skylle nutella- og syltetøjsglas helt rene, inden de smider dem i genbrugsspanden.

Forklaringen findes på Odense Havn hos miljøvirksomheden Marius Pedersen, der håndterer glasaffald fra borgerne i Odense Kommune og Kerteminde Kommune - og inden længe også Svendborg.

- De mængder, vi får ind her, skal ikke være skyllet. De skal bare være skrabet. Det er ikke nødvendigt at skylle glas og flasker 100 procent rene, så kan vi godt håndtere det her, siger direktør Simon Clausen.

Foregår fuldstændig maskinelt

På havnen har man investeret i et automatisk system, der sorterer glassene.

- Det er en fordel, at der ikke er nogen personer, der rører ved det. Vi har heller ikke en hygiejneudfordring. Det kræver selvfølgelig heller ikke arbejdskraft. Det foregår fuldstændig maskinelt, siger Simon Clausen.

Han fortæller, at glasset - inden det smeltes om til nyt glas - bliver skyllet, så borgerne slipper for det.

- Der må godt sidde madrester, fordi når glasset bliver genbrugt, bliver det alligevel vasket, inden det kommer ind i glasværket, hvor det bliver til nye flasker, forklarer han.

- Selvfølgelig må det ikke være et fyldt nutellaglas. Det er klart. Nutellaen kan som sådan ikke genbruges. Det bliver til affald.

Det er sådan et system, Otto Hansen efterlyser, og han fortsætter, selv om hans kommune har valgt en anden måde at håndtere glasaffald på.

Bliver du ved med ikke at skylle dit glas?

- Ja.