Torsdagens coronatal: Smittetallet på Nordfyn ryger over 100
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Fem fynske kommuner er blandt de ti kommuner i landet med det laveste incidental.
Det samlede antal smittede i de fynske kommuner ligger nogenlunde stabilt fra onsdag til torsdag.
Således er der ifølge de officielle tal fra Statens Serum Institut (SSI) samlet kun fundet tre nye smittede fynske borgere de seneste syv dage. Onsdag var der 309 smittede, torsdag 312.
Nabo satte sit hus til salg en halv time efter nyheden om nyt udrejsecenter
Der er bekymring og utryghed blandt de lokale, efter nyheden om at kriminelle udlændinge fremover skal placeres på Langeland.
Hvis det ikke var for bladene på træerne, kunne han se derover fra sin have.
Kim Hansen er nabo til det tidligere asylcenter Holmegård på det sydlige Langeland, og han er derfor både bekymret og frustreret over nyheden om, at regeringen vil placere et nyt udrejsecenter for kriminelle udlændinge netop her.
- Jeg frygter det værste. Det er jo hårdkogte kriminelle, og man ved ikke, hvad de kan finde på. Jeg synes ikke, det er betryggende, at de kommer herned og kan færdes frit omkring, siger han.
Den 59-årige førtidspensionist har boet i huset lidt uden for Bagenkop i 35 år, men udsigten til at få kriminelle udlændinge som naboer er mere, end han kan rumme.
Derfor gik der kun en halv time, fra han fik nyheden onsdag morgen, til han ringede til en ejendomsmægler for at få huset sat til salg.
Beslutningen er taget, og mægleren kommer forbi på tirsdag i næste uge.
- Så må vi se, om der er nogen, som vil købe det nu, siger Kim Hansen.
Sat i kattepine
Morgenen igennem har han været i tæt kontakt med de andre beboere på Gulstavvej, hvor Holmegård ligger.
Som noget af det første ringede Kim Hansen onsdag morgen ind til sin 74-årige nabo Erik Bøgh Christiansen, som han deler have med. Heller ikke her er nyheden blevet vel modtaget.
- Det er jo den hårde kerne, der kommer. Jeg bliver nervøs bare ved tanken, siger han.
Erik Bøgh Christiansen har boet i området hele sit liv. Han er opvokset i bygningen på den anden side af vejen, og de seneste 30 år har han haft hjemme i det lille hus, som nu bliver nærmeste nabo til udrejsecenteret.
Faktisk kan man ikke undgå at passere lige forbi huset, hvis man skal fra udrejsecenteret og ind til Bagenkop, der ligger få kilometer derfra.
Derfor vil Erik Bøgh Christiansen nu også væk fra området. Men ligesom sin nabo er han bange for, at det kan blive svært at komme af med huset.
- Det er bare blevet trukket ned over hovedet på os. De har virkelig sat os i en kattepine, siger han.
Den moderate stigning kommer samtidig med, at der på landsplan i alt er fundet 1.214 smittetilfælde på baggrund af 185.566 PCR–test.
Det giver en positivprocent på 0,65, hvilket er det højeste niveau siden 26. januar.
Nordfyns Kommune ryger over 100
Incidenstallet i Nordfyns Kommune er med torsdagens officielle tal fra Statens Serum Institut røget over 100 i incidenstal.
Torsdag er incidenstallet på Nordfyn oppe 114,8, efter der de seneste syv dage er fundet 34 smittede. Onsdag var incidenstallet 94,6.
I et par andre kommuner i det fynske område tager incidenstallet torsdag et ordentlig spring i hver sin retning.
Således falder incidensen i Middelfart Kommune med 35 procent fra et incidenstal på 51,5 til 33,5. Der er de seneste syv dage fundet 13 nye smittede i kommunen. Onsdag var tallet 20 nye smittede.
| Kommune | Incidens 20/5 | Incidens 19/5 | Forskel | 2. vacc. | Andel vacc. |
|---|---|---|---|---|---|
| Odense | 92,1 | 91,1 | 1,1 | 33939 | 16,48 |
| Nordfyns | 114,8 | 94,6 | 21,4 | 5856 | 19,79 |
| Svendborg | 27,5 | 29,7 | -7,4 | 12808 | 21,95 |
| Kerteminde | 16,8 | 12,6 | 33,3 | 5095 | 21,38 |
| Langeland | 16 | 16 | 0,0 | 2992 | 24,23 |
| Nyborg | 28,2 | 18,8 | 50,0 | 6522 | 20,43 |
| Assens | 56,2 | 48,8 | 15,2 | 8025 | 19,67 |
| Middelfart | 33,5 | 51,5 | -35,0 | 8214 | 21,05 |
| Faaborg-Midtfyn | 44,7 | 52,5 | -14,9 | 10622 | 20,60 |
| Ærø | 0 | 0 | 0,0 | 1497 | 25,13 |
| Total | 95570 | 19,14 |
Nyborg blandt duksene
I Nyborg Kommune er det gået i den modsatte retning. Her er antallet af nye smittede de seneste syv dage steget fra seks smittede onsdag til ni smittede torsdag. Det giver torsdag et incidenstal på 28,2 mod 18,8 onsdag.
Men selvom stigningen i incidenstallet i Nyborg Kommune ser voldsom ud - 50 procent stigning fra onsdag til torsdag - er kommunen torsdag blandt de ti kommuner i landet, som har det laveste incidenstal.
Blandt de ti ligger også Ærø, Langeland, Kerteminde og Svendborg. Ærø har ligesom Læsø fortsat ingen borgere, der er smittet med covid-19.
Udrejsecenter: Kriminaliteten på Kærshovedgård er omfattende
Fra december til marts begik beboere på asylcentret Kærshovedgård i Boring i Midtjylland kriminalitet flere steder i landet.
- Jeg kan ikke sige andet, end at jeg er lettet.
Sådan siger Ikast-Brande Kommunes borgmester Ib Boye Lauritsen (V) efter onsdagens nyhed om, at 130 personer flyttes fra Udrejsecenter Kærshovedgård til et nyt udrejsecenter på Holmegaard tæt ved Langelandsfortet.
Ib Boye Lauritsen uddyber sin lettelse, og sender denne forvarsel til borgerne på Langeland:
- Personer på tålt ophold og kriminelle udlændinge skaber utryghed for befolkningen, der bor i området.
At der er problemer med netop den gruppe afviste asylansøgere sender Udlændinge- og Integrationsministeriet også et tydeligt signal om.
I en pressemeddelelse skriver ministeriet blandt andet, at regeringen vil "etablere en ordning, hvor private og erhvervsdrivende naboer kan søge støtte til sikkerhedsforanstaltninger".
Forsøgte at dræbe Muhammed-tegner
Desuden vil Fyns Politi døgnet rundt være til stede på selve udrejsecenteret og også have patruljer fast i nærområdet, meddeler Udlændinge- og Integrationsministeriet.
En af de personer de fynske betjente skal holde øje med, er den mand som i 2010 forsøgte at angribe tegneren Kurt Vestergaard med en økse.
Dertil kommer en række dømte terrorister, som udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye ikke har tal på.
Ministeren oplyser på onsdagens pressemøde, at personerne i udrejsecenteret har mulighed for at bevæge sig rundt på Langeland og Fyn, så længe de overholder meldepligten. Altså at de pågældende udlændinge skal møde hos politiet på nærmere angivne tidspunkter.
Mere og mere kriminalitet
I efteråret skrev TV Midtvest, som dækker det område, hvor asylcentret Kærshovedgård ligger, at "beboerne på Kærshovedgård tegner sig for mere og mere kriminalitet".
Samtidig noterer tv-stationen, at mens "det meste af kriminaliteten tidligere er foregået på Kærshovedgård, foregår mere og mere nu andre steder".
Ifølge TV Midtvest blev fem fra udrejsecentret sigtet i perioden 1. februar til 26. september 2018. Tre år senere var antallet af sigtelser steget til 127 fra 1. januar til 25. august.
Samtidig viste politiets opgørelser i efteråret 2020, at der i forhold til Kærshovedgårds første år som udrejsecenter var sket mere end en fordobling af antallet af sigtelser mod stedets beboere.
Chefpolitiinspektør Claus Hilborg oplyste i den forbindelse, at der var en del sager om butikstyveri og meget salg af narko.
Mere end hver fjerde af sagerne var begået i Herning, som ligger cirka 22 kilometer fra asylcentret. Det svarer lige knap til afstanden fra Holmegaard til Rudkøbing.
Chefpolitiinspektøren tilføjer, at ud af de 127 sigtelser er de 90 for kriminalitet uden for Kærshovedgård, og at to personer står for 40 af sigtelserne.
Begår kriminalitet langt fra udrejsecentret
Også B.T. har kigget nærmere på kriminaliteten. Avisen skriver på baggrund af en aktindsigt i begyndelsen af april, at der fra december 2020 til marts i år er rejst 59 sigtelser mod beboere på Kærshovedgård.
Sigtelserne tæller tyveri, vold og vold mod tjenestemand, narko, trusler og brud på våbenloven.
14 af de 59 sigtelser er udløst af lovovertrædelser inde på Kærshovedgård. Men ifølge aktindsigten nøjes beboerne ikke med at begå kriminalitet på udrejsecentret eller i lokalområdet.
Faktisk er en pæn del af politianmeldelserne indgivet i kommuner som København og Lyngby, skriver B.T.
Kravet om meldepligt betyder, at beboerne på udrejsecentret skal overnatte på stedet, hvilket tilsyneladende ikke forhindrer dem i at rejse langt.
Langeland skal være klar i 2022
Det nye udrejsecenter på Langeland vil ifølge planen være klar på matriklen på Gulstavvej 7 fra andet kvartal 2022.
Holmegaard skal huse en gruppe på 130 personer, der enten er udvisningsdømte eller er i Danmark på tålt ophold.
Tålt ophold er personer, som ikke har opholdstilladelse, men ikke kan udvises - for eksempel fordi de risikerer at blive dømt til døden eller udsat for tortur i deres hjemland.
Kærshovedgård lukker ikke, men vil i stedet huse afviste asylansøgere, der altså ikke har begået noget kriminelt, men som ikke har fået opholdstilladelse.
Fakta om meldepligt
Meldepligt betyder, at den pågældende udlænding skal møde hos politiet på nærmere angivne tidspunkter med henblik på løbende at sikre, at politiet har kendskab til udlændingens opholdssted.
Det er politiet, der træffer afgørelse om meldepligt efter reglerne i udlændingelovens § 34, stk.23. mar. 2020.
| Kommune | Smittede i dag på syv dage | Smittede i går på syv dage | Forskel |
|---|---|---|---|
| Odense | 188 | 186 | 2 |
| Nordfyns | 34 | 28 | 6 |
| Svendborg | 16 | 17 | -1 |
| Kerteminde | 4 | 3 | 1 |
| Langeland | 2 | 2 | 0 |
| Nyborg | 9 | 6 | 3 |
| Assens | 23 | 20 | 3 |
| Middelfart | 13 | 20 | -7 |
| Faaborg-Midtfyn | 23 | 27 | -4 |
| Ærø | 0 | 0 | 0 |
| Total | 312 | 309 | 3 |
Incidenstal
Incidens er et mål for antallet af nye sygdomstilfælde i en befolkningsgruppe i løbet af en given tidsperiode. Incidenstallet måles som antal nye smittede per 100.000 borgere.
For overvågning af covid-19 benyttes primært kumuleret incidens, som er den samlede andel af befolkningsgruppen, der fik sygdommen i hele tidsperioden.
Kilde: Statens Serum Institut
Kerteminde Biogas får skrottet godkendelser og tilladelser
kopieret!
Kerteminde Biogas fik tirsdag aften annulleret fem af virksomhedens godkendelser og tilladelser, som Plan- og Teknikudvalget i Kerteminde Kommune genbehandlede på deres møde.
Den juridiske rådgivning, udvalget gennem længere tid har fået, efterlod ikke nogen tvivl om, hvad der var det rigtige at gøre, lyder det fra Terje Pedersen (DF), formand i Plan- og Teknikudvalget:
- Der var enighed rundt om bordet. Det har været en sag, hvor vi ikke har været opmærksomme på regler om "afledt inhabilitet", og det ærgrer jeg mig selvfølgelig over, siger Terje Pedersen.
Ansvar placeres ikke
Genbehandlingen i udvalget skete på baggrund af en advokatundersøgelse fra Kammeradvokaten, Poul Schmidt, som har undersøgt den tidligere borgmester og ejer af Kerteminde Biogas Hans Luunbjergs og øvrige medarbejderes habilitet i sagen. Advokatens rapport præsenterede herefter en skarp kritik af forløbet.
Nu har politikerne i udvalget endelig taget stilling til sagen og annullerer i alt fem godkendelser og tilladelser.
Beslutningen om genbehandling blev truffet i Byrådet 14. marts 2024. Siden har også advokatfirmaet Horten vurderet sagen. Firmaet konkluderede i deres rapport fra oktober 2024, at en lang række af de tilladelser og godkendelser, det store anlæg blev bygget på, var ugyldige.
Få sagen kort fortalt i videoen herunder.
Bettina Eriksen (LA), medlem af Plan- og Teknikudvalget havde håbet på et endnu dybere kig ind i den proces, der gik forud for godkendelserne, så udvalget også kunne have placeret et ansvar.
- Det her har kostet skatteborgerne mange penge, og jeg mener, vi godt kunne have kigget på, hvilken rolle den daværende borgmesteren spillede i det her, siger hun.
Det var der dog ikke enighed om.
Kerteminde Kommune har brugt tre millioner kroner på sagen, der strækker sig over halvandet år.
Nu skal en ny VVM-undersøgelse og lokalplan klarlægge om, der kan gives nye tilladelser, eller om dele af anlægget skal rives ned.
TV 2 Fyn har været i kontakt med Hans Luunbjerg, der ikke har anden kommentar til sagen, end at han afventer nye godkendelser.
En langstrakt sag
Mens Hans Luunbjerg var borgmester i Kerteminde Kommune fra 2014 til 2017 fik han behandlet 15 byggesager, syv sager om landzonetilladelser og husdyrbrug og ti sager inden for miljølovgivning og tilsyn.
Sagen om biogasanlægget, der i første omgang blev taget op af Kjerteminde Avis, har fyldt på det nordøstfynske rådhus og i medierne det seneste halvandet år. Kerteminde Biogas har desuden været i store økonomiske vanskeligheder efterfølgende og er i dag under rekonstruktion.
Det betyder, at man i et forsøg på at undgå konkurs har sat betalingerne til kreditorer i bero for at fokusere på at redde selskabet - uden at andre i mellemtiden kan indgive konkursbegæring.
Nu handler det om, hvorvidt biogasanlægget kan blive lovligt juridisk eller fysisk. Den proces går i gang nu, hvor Kerteminde Kommune har annulleret godkendelser og tilladelser. Mens den proces er i gang, kan anlægget fortsat være i drift.
Elever imod kortere skoledage: - Det øger slacker-mentaliteten
kopieret!
Mulernes Legatskole forkorter skoledagen, så eleverne fremover møder 9-14.30.
På Vestfyns Gymnasium er de uenige i den beslutning. Selv strammede de for halvandet år siden skoledagen, så eleverne maksimalt har undervisning fra 8.30 til 15. Og rektor på Vestfyns Gymnasium ser ikke grund til at forkorte dagen yderligere.
- Der er nogle Ronaldo-typer, som møder op og sparker i timevis - men de fleste andre har brug, at der er nogle faste rammer. Jeg er sådan set positiv over for, at nogen prøver noget af - men det kommer ikke til at ske her, siger rektor Søren Hjelholt Hansen.
Hans elever er enige.
- Jeg er bange for, at det måske kunne øge slacker-mentaliteten, siger Ruth Celistine Nanyonjo.
Gymnasie indfører kortere skoledage: Andre kalder det et 'reklameudtryk'
Det kan virke tillokkende for mange med en arbejds- eller skoledag fra 09.00 til 14.30.
Men selvom det bliver virkeligheden for gymnasieeleverne på Mulernes Legatskole fra næste skoleår, følger Fyns øvrige gymnasier ikke umiddelbart trop.
Tværtimod mener flere rektorer, at mere tid med underviserne på skolerne er at foretrække.
- På Sct. Knuds Gymnasium har vi ikke planer om at indføre kortere skoledage. Vi oplever, at eleverne får det bedste læringsudbytte, når de er sammen med kvalificerede undervisere så meget som overhovedet muligt, siger Susan Mose, der er rektor på det ene af fire odenseanske gymnasier, Sct. Knuds Gymnasium.
Nej tak
TV 2 Fyn har lavet en rundringning til samtlige 11 fynske gymnasier. Kun Mulernes Legatskole svarede ja til at ville indføre kortere skoledage, mens ét andet gymnasium svarede måske.
Fra resten blev det et nej tak.
- Hvis man har frihed til selv at placere det (skolearbejde, red.), har man det med at placere det på dårlige tidspunkter. Det er det samme som mobiltelefoner. Man kan have en drøm om, at vi alle er bedre til at styre det, men det er vi ikke.
- Vi vil ikke have kortere skoledage, men bruge tiden så meget som muligt på skolen og hjælpe eleverne så meget som muligt, siger rektor på Vestfyns Gymnasium, Søren Hjelholt Hansen.
Et reklameudtryk
Efter sommerferien ser skemaet på Mulernes Legatskole nyt ud. Hvor eleverne før kunne have undervisning fra 08.10 til 15.10, bliver undervisningen nu kun obligatorisk i tidsrummet fra klokken 09.00 til 14.30.
Derudover vil der være undervisere på skolen allerede fra 08.10 og frem til 16.30, der kan hjælpe med lektier og afleveringer.
På Svendborg Gymnasium bliver der ikke ændret ved ringetiderne. Her har eleverne op mod fire moduler om dagen fra 08.00 til 15.30 - nogle dage kortere end andre.
- Kortere skoledage er et reklameudtryk. Det er fastsat ved lov, hvor meget undervisning eleverne skal have. Det er bare et spørgsmål om, læreren er der.
- Det er vældig interessant, hvad Mulernes gør. I den ene ende har man kraftig styring og i den anden frivillighed, og de bevæger sig helt ud i den ene side. Hvis du spørger mig, bevæger jeg mig pædagogisk den anden vej, fortæller rektor Jesper Hasager Jensen.
Rektor på Mulernes Legatskole Jeppe Kragelund afviser over for TV 2 Fyn, at gymnasiet gør det for reklame eller for at tiltrække flere elever.
- Vi får tildelt elever fra regionen, og eleverne, der bliver tildelt os, laver vi den bedst mulige undervisning for. Vi gør det her, fordi der er nogle problemer i klasselokalerne. Der er for meget spildtid og for stor forskel på, hvad eleverne kan, siger Jeppe Kragelund.
Med ordningen holder Mulernes Legatskole sig inden for Undervisningsministeriets retningslinjer om, at man kan omlægge 20 procent af undervisningen.
Samtidig vil eleverne fortsat have de lovpligtige undervisningstimer, forsikrer skolen.
Eksplosiv invasion af skadedyr fortsætter med uformindsket styrke
kopieret!
De har nærmest overtaget vores kloaker, indtager vores hønsegårde og kravler rundt under vores terrasser.
2024 blev et ekstremt rotteår i Odense Kommune, viser friske tal med svimlende 7.332 anmeldelser - knap 2000 flere anmeldelser en i 2023.
I efteråret modtog Odense Kommune dobbelt så mange rotteanmeldelser som foregående år.
Men det var bare toppen af isbjerget. I december modtog Odenses rottebekæmpere 818 rotteanmeldelser, hvilket er en tredobling i forhold til december året før.
I de første otte dage af 2025 modtog Odense Kommune 200 anmeldelser. Det er knap halvdelen af, hvad der plejer at komme på en hel måned.
Miljøstyrelsen er på sagen og vil uddanne flere rottebekæmpere.
Der er brug for flere til at bekæmpe ekstraordinær rotteplage
Det er væltet ind med anmeldelser om rotter i landets kommuner i 2024.
Nu vil Miljøstyrelsen øge antallet af kurser, så flere skadedyrsbekæmpere kan blive rustet til kampen mod gnaverne. Det er tiltrængt, lyder det fra Claus Schultz, der er formand for brancheforeningen for skadedyrsfirmaer.
- I mine 45 år husker jeg ikke, at det før har været så voldsomt med antallet af rotteanmeldelser, siger han.
Det er i første omgang kommunerne, der får anmeldelser fra borgerne, når der er set rotter eller tegn på rotter.
Antallet af rotter slår rekord alle steder i øjeblikket. Både i byen og på landet. I Odense er rotteplagen stukket helt af hen over efteråret, viser nye tal.
Mangler hænder
I november blev antallet af rotteanmeldelser fordoblet til svimlende 889 anmeldelser i forhold til samme måned de foregående tre år.
Også Assens Kommune oplever store problemer, og meldte i starten af november om dobbelt så mange åbne sager i forhold til samme tidspunkt foregående år.
Mange kommuner samarbejder med skadedyrsfirmaer, der sender autoriserede rottebekæmpere på jagt efter de plagsomme dyr.
Men markedet er fuldstændig støvsuget for kvalificeret arbejdskraft, og det er en flaskehals, lyder det fra Claus Schultz.
- Når naturen slår nogle sving, som den har gjort i år, så er det svært at finde autoriseret personale. Så er det, at vi kommer på bagkant, siger han.
Sød musik
Det kan ifølge Claus Schultz betyde, at man må prioritere akutte anmeldelser og lægge nogle af de ikke-kritiske anmeldelser nederst i bunken.
De ikke-kritiske anmeldelser kan eksempelvis være rotter, der er spottet i en brændestabel.
Hvis en rotte er set inde i huset, er det forbundet med sundhedsfare, og så skal der handles akut.
Miljøstyrelsen har på baggrund af det høje antal rotteanmeldelser meddelt, at der nu iværksættes ekstra autorisationskurser i starten af 2025.
Det er sød musik i ørerne hos brancheformanden for skadedyrsfirmaerne.
- Det ser vi meget positivt på. Der er allerede flere end 60 tilmeldte på ekstra kurser i starten af det nye år. Det betyder, at der er 60 flere, vi kan hyre ind til opgaven.
Normalt er der omkring 150 personer om året, der gennemgår kurset på knap en uge.
De nyautoriserede skadedyrsbekæmpere skal ikke frygte at blive arbejdsløse, lyder det fra Claus Schultz.
- Den pukkel, vi har lige nu, holder nok ikke ved i 2025. Men det er en branche, hvor man kan sige, at der er mange muligheder for job. Vi bekæmper jo mange forskellige slags skadedyr, og dem kommer der ikke ligefrem færre af.
Det er blandt andet et vådt efterår kombineret med en indtil videre mild vinter, der er skyld i den store rotteplage. Dertil kommer, at det har været et såkaldt oldenår med mange agern og bog som fødekilde for rotter.
Privatøkonomi bør på skoleskemaet - skal lære dem at tage ansvar
kopieret!
Folkeskoleelever bør fremover undervises i privatøkonomi.
Det mener Birgitte Nørrelund fra Konservative, der foreslår, at privatøkonomi skal være en integrereret del af matematikfaget for elever i 7., 8. og 9. klasse.
- Det er rigtig vigtigt, at vores børn og unge får viden om økonomi, siger forslagsstiller Birgitte Nørrelund, næstformand i Børn- og Ungeudvalget, Odense Kommune.
- Det her med at kunne tage ansvar for sit eget liv, ved at man faktisk lærer noget om økonomi, det vil jeg gerne være med til.
Tirsdag blev udvalget enige om at arbejde videre med initiativet. Nu skal de sammen med forvaltningen se på, om der er noget, de kan luge ud i, til fordel for økonomi-undervisningen.
Bare 30 gram af denne grøntsag kan hjælpe diabetikere
Blot 30-40 gram rå eller let tilberedte gulerødder dagligt kan potentielt have en gavnlig effekt på diabetikere med type 2-diabetes.
Det tyder ny forskning fra Syddansk Universitet (SDU) på.
Her har forskere fundet ud af, at den orange rodfrugt kan forbedre kroppens regulering af blodsukker og sammensætningen af bakterier i tarmen. I første omgang er det testet på mus.
- Vi ser gulerødder som en mulig komponent i fremtidige koststrategier for type 2-diabetes, siger Lars Porskjær Christensen, som er professor i analytisk kemi og naturstofkemi ved Institut for Fysik, Kemi og Farmaci på SDU i en pressemeddelelse.
Effekt på diabetiker-mus
Flere millioner mennesker verden over har type 2-diabetes, og antallet af personer med sygdommen er stadig stigende. I Danmark er antallet af type 2-diabetikere mere end firdoblet siden 1996, skriver forskerne.
Over en 16 ugers periode har forskerne undersøgt gulerøddernes effekt på mus, der har fået fremkaldt type 2-diabetes.
- Vores studie viste, at gulerødder påvirkede sammensætningen af tarmens mikrobiom – de milliarder af mikroorganismer, der lever i tarmen og spiller en vigtig rolle i fordøjelse og sundhed. Hos musene, der spiste gulerødder, blev der observeret en sundere balance mellem tarmbakterierne, forklarer projektkoordinator Morten Kobæk Larsen, lektor ved Klinisk Institut, SDU.
Grunden til, at gulerødder har vist sig at have en gavnlig effekt, skyldes, at de indeholder bioaktive stoffer, der øger cellernes evne til at optage sukker og dermed hjælper med at regulere blodsukkeret.
De samme bioaktive stoffer findes også i blandt andet persille, selleri og pastinak.
Der er dog forskel på, hvor mange stoffer rodfrugterne indeholder.
Den lilla gulerod “night bird” indeholder forholdsvis høje koncentrationer - og så er det bedst at spise gulerødderne rå eller let tilberedte.
Rema-røver genkendt og anholdt
kopieret!
Fyns Politi har anholdt og sigtet en mand, der er mistænkt for at have begået røveri i Rema 1000 i Nørre Aaby den 29. december.
Han blev efter røveriet efterlyst i offentligheden, og det er efter henvendelser fra flere, at manden nu er sigtet.
- Vi har nu sigtet en person i sagen. Tak for hjælpen og de gode henvendelser, skriver Fyns Politi på X.
Røveriet fandt sted klokken 20.23, hvor den maskerede gerningsmand henvendte sig ved kassen.
- Det er et røveri, hænderne op. Giv mig pengene, råbte manden, mens han truede personalet med en kniv.
Gerningsmanden løb fra stedet med et ukendt kontantbeløb i en Rema 1000-pose.
Fynboer knipser unikke billeder i stormvejr
kopieret!
Et stormvejr kan meget andet end at bekræfte os i, at januar er våd, kold og rå.
Selvom stormen Floriane fortsat suser rundt om ørerne på os i svingende styrke, har flere fynboer trodset blæsten og bevæget sig udenfor.
Det er der kommet helt unikke billeder ud af, der kan huske os på alt det fine, januar og stormvejr også er.
Floriane forventes at aftage i løbet af onsdag eftermiddag.
Stranden venter tålmodigt på, at havet finder tilbage. Indtil da ligner den en ørken med bølgende sand, skriver Aida Spahovic. Billedet er taget i Nyborg.
Stranden venter tålmodigt på, at havet finder tilbage. Indtil da ligner den en ørken med bølgende sand, skriver Aida Spahovic. Billedet er taget i Nyborg.
Brian Bøgh Knudsen fangede denne skyformation over Middelfart den 7. januar.
Solnedgang i Rudkøbing 7. januar.
Stranden venter tålmodigt på, at havet finder tilbage. Indtil da ligner den en ørken med bølgende sand, skriver Aida Spahovic. Billedet er taget i Nyborg.
Stranden venter tålmodigt på, at havet finder tilbage. Indtil da ligner den en ørken med bølgende sand, skriver Aida Spahovic. Billedet er taget i Nyborg.
Månen fotograferet af Henning Bisgaard den 7. januar.
Badebroen står blottet i Dyreborg, hvor vinden har fået vandet til at trække sig tilbage.
Skyformation over Nørre Aaby. Linette Elisabeth Rosenkilde skriver, at de dramatiske skyer havde heftige byger med sig.
Lavvande ved Thurø Dæmningen 7. januar.
Politi advarer om 'skruppelløse' svindlere - viser billede af gerningsmand
kopieret!
Fem mænd og kvinder fra Faaborg er blevet svindlet af gerningspersoner, Fyns Politi kalder 'skruppelløse'.
De seneste dage har politiet fået anmeldelser om fire svindelsager og to forsøg, hvor ældre borgere er blevet snydt til at udlevere hævekort eller kreditkort, som så kort efter er misbrugt i hæveautomater.
Derfor advarer politiet nu mod svindlerne. Samtidig beder det om hjælp til at identificere gerningspersonerne.
- Vi beder borgerne i Faaborg-området passe på deres penge, og vi håber, ved at være hurtigt ude med den her advarsel, at vi kan forhindre at yderligere borgere bliver snydt i den her omgang, siger politikommissær Finn Wegner Petersen i en pressemeddelelse.
“Det er fra banken”
Ved alle tilfældene har gerningspersonerne brugt den samme fremgangsmåde.
En person ringer op og udgiver sig for at være fra banken. Herefter sendes et bud, som i virkeligheden er en anden gerningsperson til at afhente forurettedes kreditkort, som så efterfølgende misbruges i nærliggende kontantautomat.
- Det man skal, hvis man bliver forsøgt svindlet er, ikke at lade sig presse og i stedet smække røret på. Man kan efterfølgende tage kontakt til ens egen bank eller et familiemedlem, hvis man har brug for at blive betrygget i, at man har gjort det rigtige, siger Finn Wegner Petersen.
Ofrene, der enten har fået franarret eller forsøgt franarret deres kreditkort, er i alderen 55-94 år.
Fyns Politi offentliggør billeder af én af de formodede gerningsmænd, der hæver penge i en hæveautomat i Østergade i Faaborg den 6. januar. Har man oplysninger, der kan være relevante, kan politiet kontaktes på telefon 114.
Fyns Politi
Formodet gerningsmand hæver penge i hæveautomat i Østergade i Faaborg den 6. januar.Fyns Politi
Formodet gerningsmand hæver penge i hæveautomat i Østergade i Faaborg den 6. januar.Undgå at blive svindlet
Fyns Politis gode råd:
Du skal i udgangspunktet aldrig udlevere dit betalingskort, pinkode eller MitID til nogen.
Hverken banker eller politi beder om at få kort eller pinkode udleveret.
Smæk røret på og døren i, hvis nogen vil have udleveret kort eller koder.
Kontakt din egen bank/ bankrådgiver eller et betroet familiemedlem, hvis du er i tvivl.
Mistænker du, at du eller en pårørende er blevet svindlet eller snydt, så kontakt politiet på 114.
Ring til dit teleselskab og få oprettet "Udeladt nummer", så det ikke kan søges frem på Krak og lignende.
Naturvejleder jubler over nye fuglearter - men det kommer med en dyr pris
kopieret!
Et par dage med frost og sne gør ingen vinter.
Og det er skidt for insekter og dyr, advarer naturvejleder Emil Sanderhoff. Han ser resultaterne af det varmere vejr og de mange regnbyger over alt. Og det er ikke forandringer, der gør ham glad.
- Det har store konsekvenser for biodiversiteten, siger han.
Udviklingen med færre og færre vinterdage er dog ikke kun skidt, mener naturvejlederen.
- Der er ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for nogen. Og man ser altså fugle nu i Danmark, som man ikke så, dengang jeg var barn. Vi vil komme til at se nye arter komme ind i Danmark i løbet af de næste 10-20-30 år, og det bliver jo sindssygt spændende at følge med i, siger Emil Sanderhoff.
Ærøfærgerne aflyser flere afgange onsdag morgen. Aflysningerne skyldes kraftig vind.
Den første aflyste færge skulle have sejlet fra Søby til Fynshav klokken 06.00, mens den anden skulle være sejlet fra Fynshav til Søby klokken 07.10.
Selskabet melder ikke om aflysninger på ruten mellem Svendborg og Ærøskøbing.
Henter vejret...
°
Lige nu
Rain: mm
mm
m/s
Baseret på data fra MET Norway. Licenseret under CC 4.0.
| Tid | Temperatur | Regn | Vind |
|---|---|---|---|
|
|
|
|
Kraftig blæst påvirker flere broer - her frarådes vindfølsomme køretøjer
kopieret!
Flere broer til og fra Fyn påvirkes af stormen Floriane, der onsdag fortsat suser over landet.
På Ny Lillebæltsbro advares der mod kraftig blæst i begge retninger, mens vindfølsomme køretøjer helt frarådes at passere Svendborgsundbroen.
Der er for nuværende ingen restriktioner på Storebæltsbroen.
Floriane forventes at aftage i løbet af eftermiddagen, og da regner man også med, at trafikken på broerne igen kører som normalt.
Anne har lagt OL og VM bag sig - i dag laver hun noget helt andet
kopieret!
For mange atleter bliver sporten en livsstil og en identitet.
Men hvad sker der, når det hele er forbi?
Det spørgsmål står den tidligere verdensmester og OL-deltager Anne Lolk Thomsen midt i at besvare.
Efter en imponerende karriere med fire verdensmesterskaber og to OL-deltagelser valgte Anne Lolk Thomsen selv at sætte punktum efter OL i Rio i 2016.
Men selv med en planlagt afslutning har overgangen til livet uden for sportens verden været alt andet end enkel.
Sporten kommer først
Anne Lolk Thomsen begyndte sin rejse som tiårig i Troense Kajakklub, en lille klub på Tåsinge med plads til store ambitioner.
Kajaksporten startede som en hobby, men blev hurtigt centrum for hendes liv.
- Jeg startede, da jeg var ti år gammel, med at ro kajak i Troense Kajakklub, som er en lillebitte klub, men jeg fik smag for det med at ro og træne, og jeg kunne godt lide at komme ud på vandet.
Allerede som teenager begyndte hun at prioritere sporten over det sociale.
- Man hænger ikke lige en time på skolen efter skoletid, eller man smutter ikke lige ned i byen en halvanden time og bare laller rundt, sagde en ung Anne Lolk Thomsen til TV 2 Fyn i 2000.
Gymnasietiden blev ofret for sporten, ligesom hendes universitetsuddannelse blev tilrettelagt efter træningslejre og konkurrencer.
- Min gymnasietid blev bundet op på sporten. Min universitetsuddannelse tog også udgangspunkt i, at jeg på daværende tidspunkt var på kajaklandsholdet og tog afsted på træningslejre og blev nødt til at samle op på nogle andre tidspunkter og tage eksaminer på nogle andre vilkår. Så omdrejningspunktet for mit liv var jo sporten. Det var det, som var kernen, forklarer hun.
Fra vandet til kontoret
Efter OL i Rio vidste Anne Lolk Thomsen, at det var tid til at prøve noget nyt.
- Jeg var relativt afklaret omkring det. Jeg havde taget en beslutning om det, og det havde jeg nok gjort et års tid i forvejen, hvor jeg godt vidste, at når vi nåede til OL i Rio, så blev det det sidste OL. Jeg drømte også om at gøre nogle andre ting end det at leve i elitesports-verdenen.
Drømme, der involverer et almindeligt familieliv, som ikke skulle tilrettelægges efter hendes sport.
Anne landede efterfølgende et job som bankrådgiver hos Nykredit, men erkender, at det var lidt tilfældigt, hun endte der.
- Jeg har ikke drømt om at blive bankrådgiver, da jeg var yngre, eller noget om at jeg skulle arbejde med tal eller et eller andet. Det beror altså lidt på nogle tilfældigheder, at jeg er endt der, hvor jeg er endt, forklarer hun.
At finde balancen
Selvom Anne Lolk Thomsen er meget glad for sit job, og sætter stor pris på den stabilitet der følger med, savner hun sportens klare mål.
- Det er ikke det samme for mig at løbe efter de her mål i arbejdslivet, som det har været at løbe efter målene i sportens verden.
Ifølge forsker Andreas Küttel er det en kendt udfordring for tidligere elitesportsudøvere at finde en ny mening i livet.
- Man har ikke den her totalt klare vej. Hvor skal jeg hen, hvad er mine mål? Fordi før var det jo at blive den bedste i verden, og det ved man, hvad kræver. Den klare vej, den kan sagtens forsvinde, fordi man skal finde ud af, hvad man nu skal lave resten af mit sit, som stadigvæk er mange, mange, mange år, forklarer han.
For Anne Lolk Thomsen handler det om at acceptere, at tingene tager tid.
- Der kunne jeg måske godt have haft brug for nogen, som havde prøvet det, og havde sagt til mig, at det er helt okay, fordi det kommer bare til at tage noget tid, og du vil en gang imellem vende tilbage og søge noget af det, du havde som atlet, siger hun.
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her