Trods strejke og kritik: Så godt som ingen opsigelser blandt OUH-sygeplejersker
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Det tyder ikke på, at hverken at sygeplejerskerne på Odense Universitetshospital eller på Svendborg Sygehus har valgt at følge opfordringen til kollektiv opsigelse - endnu.
Der er ikke noget, der tyder på, at der har været flere opsigelser blandt sygeplejersker i november, end der plejer at være.
Det viser en rundspørge fra Danske Regioner.
Uden coronapas kan medarbejdere i Region Syddanmark hjemsendes uden løn
Medarbejdere i Region Syddanmark skal kunne fremvise et gyldigt coronapas på arbejde. Uden coronpas kan de hjemsenedes uden løn.
Fra 3. december skal alle ansatte i Region Syddanmark kunne fremvise coronapas, når de møder på arbejde.
- Der vil ikke stå nogen og kontrollere coronapas, men man skal kunne fremvise et gyldigt, hvis man bliver spurgt. Og så er det op til de enkelte afdelinger at indføre forskellige tiltag, siger Jane Kraglund, der er regionsdirektør.
“Jeg har stor tillid til vores medarbejdere, så jeg tror ikke, det bliver nødvendigt at lave sanktioner”
25. november vedtog Folketinget "lov om arbejdsgivers adgang til at pålægge lønmodtagere forevisning af coronapas, test for covid-19 m.v.". Coronapasset vil være et krav for de ansatte, så længe corona kategoriseres som samfundskritisk sygdom.
Tillid til de ansatte
Region Syddanmark har valgt at indføre coronapas af flere årsager.
- Vi vil passe bedst muligt på både ansatte og patienter. Mange af vores medarbejdere har jo arbejde på hospitaler rundt omkring, siger Jane Kraglund.
Hvis ansatte nægter at vise coronapas eller ikke har et gyldigt, kan man blive sendt hjem uden løn, indtil det er muligt at fremvise et gyldigt coronapas. Og efterkommer ansatte så ikke pålægget, vil der kunne iværksættes ansættelsesretlige sanktioner.
- Men vi er meget pragmatiske, og de ansatte har været vant til at blive testet siden starten af corona, siger hun og tilføjer:
- Jeg har stor tillid til vores medarbejdere, så jeg tror ikke, det bliver nødvendigt at lave sanktioner.
Heller ikke på Odense Universitetshospital og på Svendborg Sygehus er der noget, der tyder på, at tirsdagens opfordring til sygeplejerskerne om kollektivt, at sige deres job op, har haft en effekt.
- Vi har aftalt med afdelingerne, at de skulle melde ind, hvis der var opsigelser, og der er én opsigelse, som måske peger i den retning. Men jeg er ikke sikker, så det undersøger vi, siger Lisbeth Jørgensen, HR-chef på OUH.
Hun tilføjer: - Så der er så godt som ingen.
Opsigelserne kan fortsat være på vej
Men ifølge sygeplejerske Mette Vestergaard Jørgensen, der er ansat på OUH, så kan der stadig tikke opsigelser ind.
- Opsigelserne kommer uanset hvad, og opsigelserne kommer også fra OUH. Det gør de. Det kommer måske bare mere drypvis og ikke lige på dagen, sagde Mette Vestergaard Jørgensen til TV 2 Fyn onsdag.
Strejke, corona og opsigelser: Så lang tid venter patienterne på behandling
Region Syddanmark har udfordringer med at overholde behandlingsgarantien på næsten alle områder. Det skyldes blandt andet strejke, corona og opsigelser i sundhedsvæsnet.
Hvis du venter på behandling for noget i øre, næse eller hals, urinvejene eller i øjnene eller andre ikke-livstruende sygdomme, så kan der gå længe, før det bliver muligt i Region Syddanmark.
Det skyldes blandt andet bemandingsefterslæb fra sommerens sygeplejerskestrejke, coronapandemiens pres på sundhedsvæsnet og opsigelser på stribe.
Det betyder, at patienter på flere områder ikke kommer til hverken undersøgelse eller behandling inden for behandlingsgarantien på en måned. På Odense Universitetshospital er det kun på to ud af fjorten områder, garantien kan overholdes. Det viser den seneste status over ventetiden i Region Syddanmark.
“Der er en potentiel risiko for at godartede tilstande kan udvikle sig til noget, der kan blive alvorligt for patienten”
På flere områder er der over et halvt års ventetid.
- Vi har et sundhedsvæsen, der er under pres, og det skal der gøres noget ved. Det er uholdbart, siger Poul-Erik Svendsen, der er næstformand i Region Syddanmark.
- Det er ikke jo meningen, at man skal vente fem måneder på noget. Det er ganske vist ikke livstruende, men derfor skal man jo alligevel kunne komme til.
- Det har aldrig været så slemt
På Odense Universitetshospital er der op til halvandet års ventetid på både undersøgelse og behandling inden for urologi, altså forskellige sygdomme i urinvejene.
- Jeg har været her (på OUH, red.) i 16 år, og det har aldrig været så slemt som nu. Det her er helt monstrøst, siger Ulla Geertsen, der er overlæge på Urinvejskirurgisk Afdeling på OUH.
Det er især på behandlingsdelen, at Ulla Geertsen oplever meget ventetid, hvor cirka halvdelen af alle operationer aflyses hver uge.
- I denne uge har vi aflyst 35 operationer. Vi er meget forsigtige med at give tider, for nogen patienter har fået aflyst deres behandling for anden og tredje gang, forklarer hun.
Hvis man skal vente mere end 30 dage på enten udredning eller behandling, sådan som det altså er tilfældet ved de fleste specialområder på OUH, har man som patient ret til udvidet frit sygehusvalg. Det betyder, at man kan sendes til et andet hospital inden for det offentlige eller et privathospital.
Men problemet er, at ophobningen af patienter er stor alle steder. På Sygehus Lillebælt i Kolding er der op til 108 ugers ventetid på behandling på urologisk afdeling, og på Sydvestjysk Sygehus er der op til 54 ugers ventetid.
“Vi vil gerne afhjælpe det nu”
Og selvom der er tale om sygdomme, der ikke er livstruende, så frygter Ulla Geertsen, hvad den lange ventetid alligevel kan få af betydning for patienterne.
- Nogen patienter går med gener, de ikke kan blive behandlet for og som kan få længerevarende konsekvenser. Der er en potentiel risiko for at godartede tilstande kan udvikle sig til noget, der kan blive alvorligt for patienten.
Millioner på vej
For at få bugt med de store ophobninger vil Regionen afsætte et større millionbeløb, men det er ikke til at sige præcis hvor meget, der kan afsættes.
- Det vil kræve mange penge, men vi kigger ikke på en sum. Vi får beskrevet en række tiltag og ser så på, hvad det kommer til at koste. Så må man finde pengene, forklarer Poul-Erik Svendsen og forsikrer, at sygeplejerskerne kan forvente at få et brugbart tilskud.
Onsdag i næste uge vil embedsværket i Region Syddanmark kigge på, hvor mange penge, der skal sættes af til at håndtere de lange ventetider.
- Vi vil gerne afhjælpe det nu, understreger Poul-Erik Svendsen.
Regionsdirektør: Vi tilpasser
Regionsdirektør i Region Syddanmark, Jane Kragelund, sagde tirsdag, at der altid er opsigelser i så stort et system som Region Syddanmark, som driver hospitalerne, og at man vil tage bestik af situationen.
- Men vi vil fortsætte med at tilpasse sådan, at de vilkår, der er for vores personale, og bestemt også den behandling og den pleje, som vores patienter bliver tilbudt, den er i orden, sådan at man kan være tryg ved at komme på vores sygehuse, tilføjede Jane Kragelund.
Danske Regioner understreger, at der er tale om et midlertidigt billede, og at man først har fuldstændige tal på opsigelser i januar.
Det var Styregruppen for National Arbejdsnedlæggelse, der opfordrede landets sygeplejersker til at sige deres job op i løbet af november i protest mod deres løn- og arbejdsvilkår.
Er der patienter der dør på sygehusene?: Regionsdirektør snakker uden om
Tidligere på dagen har medarbejdere på OUH til TV 2 Fyn fortalt, at der sker dødsfald som følge af manglen på sygeplejersker. Regionsdirektør for Region Syddanmark, Jane Kraglund, giver her sit besyv.
I et interview sidst på eftermiddagen mandag lykkedes det ikke TV 2 Fyn, at få svar på om situationen på hospitalerne i Region Syddanmark koster menneskeliv.
Jane Kraglund, som har været regionsdirektør i Region Syddanmark siden 2015, vil ikke svare på spørgsmålet om, hvorvidt situationen koster menneskeliv. I stedet snakker Jane Kraglund uden om i flere omgange.
Tidligere på dagen havde sygeplejerske Mette Vestergaard Jørgensen i forbindelsen med den landsdækkende punktstrejke i Odense blandt andet sagt, at "når man ikke har plads på intensiv, så dør folk af det".
At der sker dødsfald som følge af situationen bekræftede overlæge på anæstesi- og intensivafdelingen på Odense Universitetshospital, Nikolaj Preus Hatting nogle timer senere.
- Når ressourcerne er knappe, er vi nødt til at prioritere benhårdt. Kommer der en patient ind, som kræver rigtig meget pleje, er vi nødt til at vurdere, om vi kan give den nødvendige pleje, eller om der er to-tre andre patienter, vi kan redde i stedet, sagde Nikolaj Preus Hatting og tilføjede, at han ikke kan udtale sig om konkrete sager, hvor patienter er døde.
- Men jeg ved at det er sket, sagde han.
Regionsdirektør: Mange faktorer gør, at der er supertravlt
Men er der patienter patienter, der dør på sygehusene i Region Syddanmark? Det spørgsmål blev Jane Kraglund stillet. Hun svarede:
- Der er meget travlt på vores sygehuse. Det skyldes mange forskellige ting. Det skyldes corona og mangel på sygeplejersker, helt generelt. Det skyldes eftervirkningerne af sygeplejerskestrejken, og det skyldes akut-pres.
- Så rigtig mange faktorer gør, at der er supertravlt på vores sygehuse.
- Det gør, at det har været nødvendigt for os at lukke senge og kapacitet sådan helt generelt.
- Og den lukning af kapacitet, den er nødvendig, når man mangler personale, og når man er presset, svarede Jane Kraglund og tilføjede:
- Det gør jo, at man er nødt til at prioritere, og det ved jeg vores sundhedsfaglige personale gør. De prioriterer de akutte og de livsvigtige sygdomme over de ikke-akutte og de ikke-livsvigtige sygdomme.
“Allerførst afventer vi selvfølgelig lønkomitéen med de anbefalinger den kommer med. Og det ved jeg jo godt ikke sker lige i morgen”
Regionsdirektør: - Man er nødt til at prioritere
Men er situationen så alvorlig, at det koster menneskeliv i et eller andet omfang, fordi manglen er så stor, som den er?
- Det er jo derfor, man er nødt til at prioritere, og jeg er meget sikker på, at den prioritering der sker ude på vores enheder, den hviler på et fagligt grundlag, så de patienter, som oplever, at deres behandling bliver udsat, det er patienter, som man vurderer kan tåle, at der sker en udsættelse.
- Men det har jo den konsekvens, at der er nogle af vores patienter, som oplever at deres behandling bliver udsat og det har den konsekvens, at vores ventelister stiger.
Regionsdirektør: - Vi vil fortsætte med at tilpasse
Nu står vi potentielt overfor endnu en række opsigelser i morgen. Hvor meget mere kan systemet holde til, inden det med garanti bliver et spørgsmål om liv eller død?
- Altså, vi har jo, som jeg sagde, et presset system. Jeg ved ikke, hvor mange der siger op, udover hvad der allerede var planlagt af opsigelser. Der er altid opsigelser i så stort et system som vores.
- Nu må vi se, hvordan det bliver i morgen, og så må vi tage bestik af situationen, men vi vil fortsætte med, at tilpasse sådan, at de vilkår der er for vores personale, og bestemt også den behandling og den pleje vores patienter bliver tilbudt, den er i orden, sådan at man kan være tryg ved, at komme på vores sygehuse.
Det lykkedes således ikke, at få et konkret svar fra regionsdirektøren på, hvorvidt situationen rent faktisk koster menneskeliv.
Heller ikke et svar på om truslen om kollektive opsigelser, som der er optræk til tirsdag, vil få nye konsekvenser. Det forventes fra initiativtagerne bag opfordringen om kollektiv opsigelse, at antallet af opsigelser på landsplan vil ende på omkring 1.000.
Strejke stoppet af lovindgreb
Sygeplejerskerne strejkede hen over sommeren. Strejken blev stoppet af lovindgreb fra Folketinget.
Sygeplejerskerne fik omkring fem procent mere i løn hen over tre år. Samtidig blev der nedsat en lønkomité, der skal se på lønstrukturerne i det offentlige.
Komitéen skal fremlægge sine resultater hurtigst muligt og senest inden udgangen af 2022.
Flere faggrupper har som sygeplejerskerne peget på, at Tjenestemandsreformen fra 1969 er skyld i, at der er et lønefterslæb i fag med mange kvinder.
Den over halvtreds år gamle reform placerede 40 faggrupper på forskellige løntrin, hvor særligt fag domineret af kvinder - som sygeplejefaget - lå nederst. Det mener sygeplejerskerne rammer dem den dag i dag.
Hvad vil du gøre for at forbedre vilkårerne for sygeplejerskerne?
- Jeg synes, der skal gøres rigtig meget. Allerførst så afventer vi selvfølgelig lønkomitéen med de anbefalinger, den kommer med. Og det ved jeg jo godt ikke sker lige i morgen, siger Jane Kraglund.
- Men der er også nogle opgaver til os i forhold til arbejdsmiljø og arbejdsvilkår, og hvad vi kan gøre for at forbedre arbejdsforholdene, som jo ligger ved os.
- Og det vil vi jo rigtig gerne gøre i samarbejde med vores tillidsfolk og hovedudvalg, og vi er på vej med et forslag om at nedsatte en arbejdsgruppe, som yderligere kan intensivere den indsats, som der allerede sker rundt omkring på vores sygehuse og på vores afdelinger.
