Er der patienter der dør på sygehusene?: Regionsdirektør snakker uden om
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Tidligere på dagen har medarbejdere på OUH til TV 2 Fyn fortalt, at der sker dødsfald som følge af manglen på sygeplejersker. Regionsdirektør for Region Syddanmark, Jane Kraglund, giver her sit besyv.
I et interview sidst på eftermiddagen mandag lykkedes det ikke TV 2 Fyn, at få svar på om situationen på hospitalerne i Region Syddanmark koster menneskeliv.
Jane Kraglund, som har været regionsdirektør i Region Syddanmark siden 2015, vil ikke svare på spørgsmålet om, hvorvidt situationen koster menneskeliv. I stedet snakker Jane Kraglund uden om i flere omgange.
Fyn her og nu: Liveblog flytter
Her kan du få et overblik de seneste nyheder fra Fyn.
Her og nu:
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Tidligere på dagen havde sygeplejerske Mette Vestergaard Jørgensen i forbindelsen med den landsdækkende punktstrejke i Odense blandt andet sagt, at "når man ikke har plads på intensiv, så dør folk af det".
At der sker dødsfald som følge af situationen bekræftede overlæge på anæstesi- og intensivafdelingen på Odense Universitetshospital, Nikolaj Preus Hatting nogle timer senere.
- Når ressourcerne er knappe, er vi nødt til at prioritere benhårdt. Kommer der en patient ind, som kræver rigtig meget pleje, er vi nødt til at vurdere, om vi kan give den nødvendige pleje, eller om der er to-tre andre patienter, vi kan redde i stedet, sagde Nikolaj Preus Hatting og tilføjede, at han ikke kan udtale sig om konkrete sager, hvor patienter er døde.
- Men jeg ved at det er sket, sagde han.
Regionsdirektør: Mange faktorer gør, at der er supertravlt
Men er der patienter patienter, der dør på sygehusene i Region Syddanmark? Det spørgsmål blev Jane Kraglund stillet. Hun svarede:
- Der er meget travlt på vores sygehuse. Det skyldes mange forskellige ting. Det skyldes corona og mangel på sygeplejersker, helt generelt. Det skyldes eftervirkningerne af sygeplejerskestrejken, og det skyldes akut-pres.
- Så rigtig mange faktorer gør, at der er supertravlt på vores sygehuse.
- Det gør, at det har været nødvendigt for os at lukke senge og kapacitet sådan helt generelt.
- Og den lukning af kapacitet, den er nødvendig, når man mangler personale, og når man er presset, svarede Jane Kraglund og tilføjede:
- Det gør jo, at man er nødt til at prioritere, og det ved jeg vores sundhedsfaglige personale gør. De prioriterer de akutte og de livsvigtige sygdomme over de ikke-akutte og de ikke-livsvigtige sygdomme.
“Allerførst afventer vi selvfølgelig lønkomitéen med de anbefalinger den kommer med. Og det ved jeg jo godt ikke sker lige i morgen”
Regionsdirektør: - Man er nødt til at prioritere
Men er situationen så alvorlig, at det koster menneskeliv i et eller andet omfang, fordi manglen er så stor, som den er?
- Det er jo derfor, man er nødt til at prioritere, og jeg er meget sikker på, at den prioritering der sker ude på vores enheder, den hviler på et fagligt grundlag, så de patienter, som oplever, at deres behandling bliver udsat, det er patienter, som man vurderer kan tåle, at der sker en udsættelse.
- Men det har jo den konsekvens, at der er nogle af vores patienter, som oplever at deres behandling bliver udsat og det har den konsekvens, at vores ventelister stiger.
Regionsdirektør: - Vi vil fortsætte med at tilpasse
Nu står vi potentielt overfor endnu en række opsigelser i morgen. Hvor meget mere kan systemet holde til, inden det med garanti bliver et spørgsmål om liv eller død?
- Altså, vi har jo, som jeg sagde, et presset system. Jeg ved ikke, hvor mange der siger op, udover hvad der allerede var planlagt af opsigelser. Der er altid opsigelser i så stort et system som vores.
- Nu må vi se, hvordan det bliver i morgen, og så må vi tage bestik af situationen, men vi vil fortsætte med, at tilpasse sådan, at de vilkår der er for vores personale, og bestemt også den behandling og den pleje vores patienter bliver tilbudt, den er i orden, sådan at man kan være tryg ved, at komme på vores sygehuse.
Én hjertepatient blev superspreder: 50 smittet i udbrud på OUH
På Odense Universitetshospital, der har afsnit i Odense og på sygehuset i Svendborg, har et større udbrud med corona fundet sted i både Odense og Svendborg.
Flere patienter er landet over blevet coronasmittet, mens de har været i behandling på hospitalet for andre lidelser.
Også medarbejdere bliver i store tal smittet. På én uge har der været 19 hospitalsudbrud.
Ifølge Berlingske fremgår det af oplysninger fra Statens Serum Institut (SSI), de hårdest ramte hospitaler og den seneste nationale risikovurdering.
Morten Freil, der direktør i Danske Patienter, siger til Berlingske, at sundhedsmyndighederne skal have "skærpet deres fokus på tiltag", så smitten ikke kommer ind på hospitalerne.
I det største af udbruddene har 50 medarbejdere og patienter fået konstateret coronavirus. Det er sket mellem den 8. og 18. november.
Udbruddet fandt sted på hjerteafdelingen på Odense Universitetshospital, der har afsnit i Odense og på sygehuset i Svendborg.
Smittekæde begyndte i Svendborg
Alle tilfældene menes at udspringe fra en akut syg hjertepatient, der blev indlagt i Svendborg, skriver Berlingske.
Patienten blev testet for coronavirus, men der var allerede startet en større smittekæde, da svaret fra testen kom et døgn senere.
Smittekæden gjaldt et større antal medarbejdere og indlagte på sygehuset i Svendborg.
Fakta om smitteudbruddet
Ifølge Berlingske er der i Svendborg konstateret i alt 34 smittede, 23 medarbejdere og ni patienter. På afdelingen i Odense har der været 16 smittede, heraf ni patienter.
De smittede medarbejdere har været fra alle faggrupper, herunder læger, sygeplejersker, studerende og så videre.
Udbruddet har blandt andet betydet, at hjerteafdelingen i Svendborg har været lukket for indtag af patienter i en uge.
Det er ikke alle, der er blevet direkte smittet af patienten. Efterfølgende har smitten nemlig fundet sted internt mellem medarbejdere og mellem medarbejdere og andre patienter.
Derudover var en patient, der ikke var konstateret smittet, blevet sendt til afdelingen i Odense. Her spredte smitten sig også til et større antal patienter og medarbejdere.
- Vi har haft det, man må kalde en supersprederevent, siger Mette Worsøe, ledende overlæge på medicinsk afdeling og akutmodtagelsen i Svendborg, til Berlingske.
- Det er meget overraskende, at vi har set et så stort udbrud. Det er klart et wakeupcall i forhold til, at corona stadig findes i blandt os. Derfor skal vi også sørge for at blive vaccineret, holde afstand og huske god håndhygiejne. Det svære ved denne virus er netop, at den smitter, uden at der nødvendigvis er symptomer.
Udbruddet har blandt andet medført, at hjerteafdelingen i Svendborg har været lukket for indtag af patienter i en uge.
Det har ikke været muligt for Berlingske at få en kommentar fra sundhedsminister Magnus Heunicke (S).
Det lykkedes således ikke, at få et konkret svar fra regionsdirektøren på, hvorvidt situationen rent faktisk koster menneskeliv.
Heller ikke et svar på om truslen om kollektive opsigelser, som der er optræk til tirsdag, vil få nye konsekvenser. Det forventes fra initiativtagerne bag opfordringen om kollektiv opsigelse, at antallet af opsigelser på landsplan vil ende på omkring 1.000.
Strejke stoppet af lovindgreb
Sygeplejerskerne strejkede hen over sommeren. Strejken blev stoppet af lovindgreb fra Folketinget.
Sygeplejerskerne fik omkring fem procent mere i løn hen over tre år. Samtidig blev der nedsat en lønkomité, der skal se på lønstrukturerne i det offentlige.
Komitéen skal fremlægge sine resultater hurtigst muligt og senest inden udgangen af 2022.
Flere faggrupper har som sygeplejerskerne peget på, at Tjenestemandsreformen fra 1969 er skyld i, at der er et lønefterslæb i fag med mange kvinder.
Den over halvtreds år gamle reform placerede 40 faggrupper på forskellige løntrin, hvor særligt fag domineret af kvinder - som sygeplejefaget - lå nederst. Det mener sygeplejerskerne rammer dem den dag i dag.
Hvad vil du gøre for at forbedre vilkårerne for sygeplejerskerne?
- Jeg synes, der skal gøres rigtig meget. Allerførst så afventer vi selvfølgelig lønkomitéen med de anbefalinger, den kommer med. Og det ved jeg jo godt ikke sker lige i morgen, siger Jane Kraglund.
- Men der er også nogle opgaver til os i forhold til arbejdsmiljø og arbejdsvilkår, og hvad vi kan gøre for at forbedre arbejdsforholdene, som jo ligger ved os.
- Og det vil vi jo rigtig gerne gøre i samarbejde med vores tillidsfolk og hovedudvalg, og vi er på vej med et forslag om at nedsatte en arbejdsgruppe, som yderligere kan intensivere den indsats, som der allerede sker rundt omkring på vores sygehuse og på vores afdelinger.
Julefrokoster rammes af massive aflysninger:
- Jeg sover ikke så godt om natten
DOK5000 i Odense holder fredag aften julefrokost for 300 gæster - der skulle have været 900 personer.
- Jeg sover ikke så godt om natten.
Sådan siger administrerende direktør hos DOK5000 i Odense og tilføjer:
- Det er en knivsæg. Både hvad økonomien og æren i at levere håndværket og en god fest angår.
Det der holder direktøren vågen er en stigende bekymring blandt fynboerne for, at blive smittet med coronavirus.
Den utryghed ved coronasituationen rammer nemlig de planlagte forventninger til årets julefrokoster.
Og det mærker man hos DOK5000 på havnen i Odense. Her modtog man allerede fredag i sidste uge aflysninger af to store arrangementer.
- Om morgen blev der aflyst to arrangementer med i alt 650 mennesker, fortæller administrerende direktør Andreas Lynnerup.Det er en knivsæg. Både hvad økonomien angår og æren i at levere håndværket og en god fest, siger Andreas Lynnerup.
Men det er ikke stoppet der. Andreas Lynnerup fortæller, at det fortsat er væltet ind med aflysninger.
Således skulle der i aften, fredag, have været 900 feststemte julefrokostgæster til den første af i alt seks aftener med julefrokoster.
- Den seneste halvanden uge er der kommet aflysninger. Vi har 1.050 pladser, og i aften er vi nede på 300 gæster, fortæller direktøren og forklarer:
- Det er personalegruppen eller ledelsen, som aflyser, og det handler om bekymring for den stigende smitte.
Vask hænder, sprit af og hold afstand
Antallet af smittede med coronavirus har længe været stigende, og har den seneste lille uges tid på landsplan ligget på omkring 4.000 nye smittede om dagen.
På Fyn har tendensen været den samme, og siden den 1. november er smitten tredoblet til lige omkring 2.000 over de seneste syv dage.
Samtidig har sundhedsmyndigheder igen og igen italesat det fornuftige i at holde afstand, spritte af og vaske hænder. De foranstaltninger er også en del af DOK5000's julefrokoster.
- Vi har justeret vores planer for julefrokosterne efter omstændighederne, skærpet vores anbefalinger til gæsterne og skærpet vores måde at styre det på.
- Vores tjenere skal gå med mundbind og handsker, når de går med mad, og alle gæster skal have coronapas, fortæller Andreas Lynnerup.
Tiltagene betyder også, at gæsterne er delt op i borde i de grupper, de er tilmeldt, og der er stillet håndsprit frem til alle.
- Folk skal være trygge, når de er hos os. Vi afholder den fest, som vi har lovet, og de 300 (fredag aftens gæster, red.) skal nok få et brag af en fest, siger Andreas Lynnerup.
Omkostninger er der stadig
Men selv om DOK5000 sikrer, at der vil være fest, selv når antallet af gæsterne er skåret ned med 60-70 procent, så koster det på økonomien.
- Vi er bundet af kontrakter til leverandørerne. For eksempel skal bandet have det samme honorar, så det er ikke omkostningsfrit, siger Andreas Lynnerup.
Han kan dog glæde sig over, at flere fortsat gerne vil holde fest i DOK5000. Når der er kommet aflysninger, så har man nemlig tilbudt at ombooke til arrangementer næste år.
- Vi har ombooket flere til vores tema-fester i 2022. Det er oktoberfest, påskefrokost og afterskiparty. Det er der flere, der har taget imod, fortæller Andreas Lynnerup.
Han fortæller videre, at aflysningerne ikke kommer som den helt store overraskelse.
- Vi havde nok luret, at det ville komme, og havde forberedt forskellige scenarier. Så vi var forberedt - så meget man nu kan være.
Aflysninger eller ej, så fastholder DOK5000 altså at afvikle de bestilte julefrokoster i dag, i morgen og de kommende to weekender.
DOK5000 er en del af koncernen Nordic Liquid Group og Danish Event Group, som har hovedkvarter i henholdsvis Middelfart og Aalborg.
Julen er modsætningernes fest med overforbrug og bæredygtighed på samme tid
kopieret!
Julehandlen kører for fuld tryk, og noget tyder på, at vi har gang i lidt af en forbrugsfest her i slutningen af 2024.
Dansk Erhverv forventer en fremgang i årets julehandel i forhold til sidste år. Omsætningen ventes at lande på 91 milliarder kroner.
Men er det nu også det sande billede? Mange af os går jo op i bæredygtighed og genbrug, så hvordan hænger det egentlig sammen med et stort forbrug her op til jul?
Måske findes svaret på et julegenbrugsværksted i Storms Pakhus i Odense. Her tilbyder Frøken Følleslevs Værksted hjælp til familier, så de kan lave bæredygtige julegaver.
- Det kan blive lidt et ræs med alle de dilemmaer, der er, siger lederen af værkstedet Betina Følleslev.
Selvom der delvist bliver anvendt genbrugsmaterialer som gamle strømper og knapper til at lave tøjdyr i det kreative juleværksted, er der stadig brug for nyindkøbte ting i plast og glimmer for at komme helt i mål.
Samtidig er besøget i værkstedet kun en pause fra juleræset, der stadig for de flestes vedkommende foregår i almindelige butikker med nye varer på hylderne.
- Jeg har også selv været ude at købe ind, også på Black Friday, blandt andet på nettet, erkender Betina Følleslev.
En undersøgelse fra Epinion viser, at interessen for at give brugte julegaver er stigende. I år overvejer 24 procent af os at give en genbrugsjulegave. For fire år siden var det kun 12 procent af os, der kunne finde på det.
Men samtidig forbruger vi samlet mere. Det ligner et uforklarligt paradoks.
Svært at handle bæredygtigt
- For den enkelte er det faktisk svært at handle bæredygtigt op til jul, for hele vores samfund er indrettet til forbrug. Selv om man gerne vil have en mere klimavenlig livsstil, kan det være op ad bakke, siger Charlotte Louise Jensen, seniorkonsulent i Concito med speciale i forbrugsmønstre.
- Selvfølgelig betyder det noget, at den enkelte forsøger at træffe klimavenlige valg, men den største klimagevinst ville være at gennemføre strukturelle ændringer af vores samfund, der kan understøtte en mere klimavenlig adfærd hos flere af os. I stedet for nu, hvor tingene modarbejder hinanden, siger Charlotte Louise Jensen.
For studerende Kathrine Roth er der ingen tvivl om løsningen. Hun både køber og sælger brugte ting - også julegaver, og så har hun sågar valgt at tage et studiejob i en genbrugsbutik.
- Det er let nok at sige, at genbrug er en gevinst for klimaet, men det er også smart, fordi jeg får ryddet op derhjemme i de ting, jeg ikke får brugt. Og så tjener jeg også penge. Jeg sælger brugte ting sammen med mine forældre, og det giver råd til at tage ud på en fælles tur og spise sammen, siger Kathrine Roth.
GOG sejrer i de døende minutter
kopieret!
Det holdt hårdt for Herreligaens tophold GOG, der dog til sidst trak det længste strå og vandt 36-35 på udebane over TTH Holstebro søndag aften.
Værterne leverede ellers en god figur og spillede kampen igennem op med fynboerne.
Ved 35-35 var det TTH, der i det sidste halve minut havde bolden, men Thomas Damgaard brændte på et gennembrud, og i stedet gik det galt i den anden ende.
En velspillende Frederik Tilsted, der scorede ti mål i kampen, trak et straffekast til GOG, som holdkammerat Tobias Grøndahl efter tid scorede på og sikrede de to point.
Fulgtes ad hele kampen
Sejren betyder, at GOG med 29 point holder jul på duksepladsen i Herreligaen. Aalborg Håndbold har samme pointantal, men tabte det indbyrdes møde til fynboerne tidligere i efteråret.
TTH ligger på niendepladsen et enkelt point fra top-8, der giver adgang til slutspillet.
Kampen igennem havde de to hold søndag aften fulgtes ad, og afstanden var aldrig på mere end et par scoringer.
Dermed var der lagt op til en dramatisk afgørelse, og her skiftede momentum flere gange hænder.
Små fem minutter før tid gjorde værternes venstre fløj Magnus Bramming det til 34-32 med sin tiende scoring på ti forsøg i opgøret, men GOG fightede sig tilbage.
Fynboernes venstre back Frederik Tilsted var kampen igennem et vigtigt våben offensivt, og med under to minutter tilbage gjorde han det til 34-34.
Med 30 sekunder tilbage havde TTH bolden, men værterne kiksede, og i stedet viste topholdet kynisme i den anden ende.
Christina gør en stor forskel for udsatte familier i julen: - Det giver et kick
kopieret!
I Faaborg hjælper foreningen Faaborg Restvarer de mennesker, der har brug for en hjælpende hånd.
Søndag stod de klar med 60 julekurve, hvor der er alt til et godt julemåltid.
Faaborg Restvarer er en forening, stiftet med dét formål at hjælpe socialt udsatte og økonomisk dårligt stillede personer via donationer af madvarer, tøj med mere.
Stifteren af foreningen hedder Christina Kjølby, og i videoen ovenover fortæller hun, hvorfor det giver hende et “kick” at uddele julekurve.
Venstre vil gennemgå sikkerheden i Odenses gågader
kopieret!
Lørdag lød det fra konservatives rådmand Søren Windell, at han gerne ser, at man får lukket gågaden i Odense endnu mere af. Blandt andet på grund af tragedien i Tyskland, hvor flere blev dræbt på et julemarked.
Men faktisk besluttede byrådet i Odense allerede tilbage i 2018 at sikre bymidten bedre for eksempel ved store events, hvor mange mennesker er samlet.
Det fortæller Mark Grossmann (V), der dengang stillede forslaget, og han er klar på at vurdere sikkerheden igen.
Der er brug for flere til at bekæmpe ekstraordinær rotteplage
kopieret!
Det er væltet ind med anmeldelser om rotter i landets kommuner i 2024.
Nu vil Miljøstyrelsen øge antallet af kurser, så flere skadedyrsbekæmpere kan blive rustet til kampen mod gnaverne. Det er tiltrængt, lyder det fra Claus Schultz, der er formand for brancheforeningen for skadedyrsfirmaer.
- I mine 45 år husker jeg ikke, at det før har været så voldsomt med antallet af rotteanmeldelser, siger han.
Det er i første omgang kommunerne, der får anmeldelser fra borgerne, når der er set rotter eller tegn på rotter.
Lars pløkker rotter for penge: - Min rekord er 56 rotter på tre timer
De fleste har prøvet at ringe efter rottebekæmperen. Gift ud, klapfælde op, og så er det problem løst.
Men indimellem besætter rotterne nærmest en ejendom. Det er der Lars Holmgaard kommer ind i billedet. Han har en lidt anderledes måde at bekæmpe rotter på.
Ingen gift, ingen fælder. Bare hagl og et kinesisk luftgevær.
- Min rekord er 56 rotter på tre timer. Det var her for nylig. Og jeg har været der siden og skudt yderligere 70. Det var ude hos en landmand med køer, fortæller Lars Holmgaard.
Vi møder ham på en ejendom lidt uden for Bogense på Nordfyn. I fire år har stedets ejer Bo Nørregaard Christensen kæmpet med skadedyrene.
Men rotterne bliver bare ved at komme. Og der er mange af dem. De gider ikke engang gemme sig længere. Andegården vrimler med dem. De kravler op af væggen og ind på loftet over værkstedet.
- Vi har fulgt alle anvisninger og mere til. Det hele er sådan set snart pakket ind, men de graver under og kravler over. Gør som det passer dem, og de er slet ikke bange for os, siger Bo Nørregaard Christensen.
En adfærd, Lars Holmgaard kun kan nikke genkendende til.
- Hvis der er mange rotter, så synes de, at de ejer hele verden. Og så er der ingen grund til at være bange. De flytter sig ikke. Det gider de simpelthen ikke, fortæller Lars Holmgaard.
Rotterekord alle steder
Antallet af rotter slår rekord alle steder i øjeblikket. Både i byen og på landet.
I Odense er rotteplagen stukket helt af hen over efteråret, viser nye tal.
I november blev antallet af rotteanmeldelser fordoblet til svimlende 889 anmeldelser i forhold til samme måned de forgående tre år.
Også Assens Kommune oplever store problemer, og meldte i starten af november om dobbelt så mange åbne sager i forhold til samme tidspunkt foregående år.
Ifølge Lars Holmgaard gælder det om at slå hårdt ned, så snart den første rotter viser sig.
- Problemet ligger i at rotter sætter duftspor. Hvis der er et hul, sætter de et duftspor, som fortæller, at det her er vejen ind. Lidt ligesom bier, siger Lars Holmgaard.
Fem fede dyr - og et nyt besøg
Tilbage på ejendommen ved Nordfyn er det lidt svært for Lars Holmgaard at komme på skudhold af rotterne. Men det lykkes ham at få ram på fem dyr.
Fem store fede fuldvoksne rotter, som hidtil er lykkedes med at undgå både fælder og gift. Nu er de taget ud af avlen så at sige.
Et par aftener mere på den måde. Så kan klapfælderne måske klare resten.
- Jeg plejer at sige, at hvis der ikke har været bid i en halv times tid, så er det bedre at holde. Og så kommer jeg igen en anden dag, siger Lars Holmgaard.
Han vurderer, at der i alt er omkring 20 voksne rotter på ejendommen i Bogense.
Antallet af rotter slår rekord alle steder i øjeblikket. Både i byen og på landet. I Odense er rotteplagen stukket helt af hen over efteråret, viser nye tal.
Mangler hænder
I november blev antallet af rotteanmeldelser fordoblet til svimlende 889 anmeldelser i forhold til samme måned de foregående tre år.
Også Assens Kommune oplever store problemer, og meldte i starten af november om dobbelt så mange åbne sager i forhold til samme tidspunkt foregående år.
Mange kommuner samarbejder med skadedyrsfirmaer, der sender autoriserede rottebekæmpere på jagt efter de plagsomme dyr.
Men markedet er fuldstændig støvsuget for kvalificeret arbejdskraft, og det er en flaskehals, lyder det fra Claus Schultz.
- Når naturen slår nogle sving, som den har gjort i år, så er det svært at finde autoriseret personale. Så er det, at vi kommer på bagkant, siger han.
Rotter er et stigende problem - se, hvad du skal gøre
Der er usædvanligt mange anmeldelser om rotter for tiden, blandt andet i Svendborg.
Hvis du tror, der er rotter i dit hjem, kan du anmelde rotterne på kommunens selvbetjeningsside, oplyser Svendborg Kommune.
Herefter vil du blive ringet op af kommunen og spurgt ind til dine observationer.
Hvis du kan fremvise en død rotte eller andre beviser på, at der er rotter, vil kommunens skadedyrsservice iværksætte en akut rottebekæmpelse.
Rottebekæmpelsen er gratis, for den er betalt over ejendomsskatten. Hvis du til gengæld hyrer en privat rottefænger, skal du selv betale.
Sød musik
Det kan ifølge Claus Schultz betyde, at man må prioritere akutte anmeldelser og lægge nogle af de ikke-kritiske anmeldelser nederst i bunken.
De ikke-kritiske anmeldelser kan eksempelvis være rotter, der er spottet i en brændestabel.
Hvis en rotte er set inde i huset, er det forbundet med sundhedsfare, og så skal der handles akut.
Miljøstyrelsen har på baggrund af det høje antal rotteanmeldelser meddelt, at der nu iværksættes ekstra autorisationskurser i starten af 2025.
Her vælter rotterne op af kloakkerne - sådan sikrer du dig
I Odense har man de seneste fire måneder fået flere anmeldelser om rotter end på noget tidspunkt de seneste fire år. Det oplyser Gjensidige og NRGi på baggrund af opgørelser, som de har fået udleveret fra rottefængere, lyder det i en pressemeddelelse.
Tendensen er ens i landets fire største kommuner, og ifølge Gjensidige skyldes det de massive mængder regn, som der har været de seneste år. Det får rotterne til at flygte ud af kloakkerne og søge mod tryggere steder at bo - eksempelvis i huse.
Gjensidige opfordrer derfor til, at man gør en ekstra indsats for at sikre end hjem mod at rotterne trænger ind.
Seks gode råd til at holde mus og rotter fra døren
Tjek dine afløb: Få tjekket, at kloakker, afløb og toiletter er intakte.
Overvej rottestop: Få eventuelt en autoriseret til at montere rottestop på kloakrøret. Der findes flere muligheder.
Skru metalriste i gulvafløb fast
Undgå affaldsbunker i gårde, kældre og på lofter
Sørg for, at døre og vinduer slutter helt tæt til karmen
Luk rør og udluftning til: Få monteret metalnet over faldstammeudluftning. Lad aldrig kloakrør og faldstammer stå åbne, prop dem korrekt til. Luk altid gamle, ubenyttede kloak- og afløbsrør helt inde ved hovedledningen. "Døde" kloakrør er rigtig gode rottereder.
Det er sød musik i ørerne hos brancheformanden for skadedyrsfirmaerne.
- Det ser vi meget positivt på. Der er allerede flere end 60 tilmeldte på ekstra kurser i starten af det nye år. Det betyder, at der er 60 flere, vi kan hyre ind til opgaven.
Normalt er der omkring 150 personer om året, der gennemgår kurset på knap en uge.
De nyautoriserede skadedyrsbekæmpere skal ikke frygte at blive arbejdsløse, lyder det fra Claus Schultz.
- Den pukkel, vi har lige nu, holder nok ikke ved i 2025. Men det er en branche, hvor man kan sige, at der er mange muligheder for job. Vi bekæmper jo mange forskellige slags skadedyr, og dem kommer der ikke ligefrem færre af.
Det er blandt andet et vådt efterår kombineret med en indtil videre mild vinter, der er skyld i den store rotteplage. Dertil kommer, at det har været et såkaldt oldenår med mange agern og bog som fødekilde for rotter.
Vil du undgå juleindbrud - sådan snyder du tyvene
kopieret!
Gider du heller ikke have ubudne gæster, når du besøger familien i juledagene, så er der gode råd at hente.
Nabohjælp, som Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden står bag, oplyser i en pressemeddelelse, at juletiden er højsæson for indbrud, fordi mørket udenfor gør det nemmere at skjule sig.
Det bedste fra Nabohjælp er, at man sammen med naboerne aftaler, at man skiftes til at gå nogle runder om aftenen for at skabe synlighed. Indbrudstyve er nemlig ikke så glade for at blive opdaget, lyder det.
Derudover er det en god idé at fortælle naboen, hvis man er væk, så de kan holde øje og sætte sensorlys op, der kan afskrække ubudne gæster.
Se billederne - vintersolhverv blev fejret med ildshow og en iskold dukkert
kopieret!
Vinterbadeklubben Bogense Vikingelaug fik tidligere på årets 20.000 kroner af Nordfyns Kommune i forbindelse med årets vintersolhvervsarrangement.
Det løb lørdag af stablen ved søbadet i Bogense, og her kunne man prøve sig af med i vildmarksbade, isbade og sauna, eller man kunne lune sig med en grillpølse, kage og lidt at drikke.
Åbningstalen stod borgmester Mette Landtved-Holm (V) for, mens arrangementet blev afsluttet med ildshow.
Du kan få lidt af stemningen i videoen ovenover.
Biskop vil frede alle fynske kirker - sådan vil han gøre det
kopieret!
Alle fynboer skal kunne gå til julegudstjeneste i den kirke, hvor de kommer fra. Og det samme med de store dage i livet: dåb, konfirmation, bryllup og til sidst begravelse.
Det mener biskop over Fyens Stift, Mads Davidsen, som ikke ønsker at lukke kirker nogen steder på Fyn. Også selvom det er en udfordring, ikke bare på Fyn, men i hele landet, at få fyldt kirkerne op. Især på landet.
Han har også en idé til, hvordan det kan lade sig gøre at undgå lukning af fynske kirker.
Krav på at komme hjem
Mads Davidsen vil indføre “højtidskirker”, hvor kirken kun er åbent ved særlige lejligheder. Det er især relevant på landet, hvor der er langt færre mennesker i hvert sogn end i byerne.
Som for eksempel på Langeland, hvor der er 20 middelalderkirker, som ikke alle er lige velbesøgte til gudstjeneste.
- Hvis man flytter i ældrebolig i Rudkøbing og oprindelig kommer fra Hov, skal man kunne blive begravet i Hov. Kirken skal være det tilbud, hvor man kan blive døbt, konfirmeret og begravet - og hvor der er enkelte gudstjenester til højtider som jul og påske, siger Mads Davidsen.
Mange slags gudstjenester
Desuden er gudstjenester blevet et vidt begreb med plads til et lokalt præg. Det kan være med børnegudstjeneste, stillegudstjeneste eller som et sted på Fyn, hvor organisten i en periode manglede, og lokale spillemænd tog over.
For Mads Davidsen er mulighederne elastiske, blot der er respekt for kirkerummet.
- Det er et sted med en vis alvor, hvor mennesker har haft store oplevelser. De er blevet gift, har døbt og konfirmeret deres børn og begravet deres kære. Det skal vi tage alvorligt.
Musik og foredrag i massevis
Dels kan kirkerummet bruges til meget andet end gudstjenester. Foredrag og musik for eksempel.
- Folkekirken er faktisk en af Danmarks største koncertudbydere med et væld af koncerter, ikke mindst her i juletiden. Der gøres også et stort stykke folkeoplysning med de mange foredrag året rundt, siger Mads Davidsen.
En person omkommet i arbejdsulykke
kopieret!
Fredag formiddag klokken 11 er en mand omkommet i en arbejdsulykke på Heldagergårdsvej 1 i Svendborg.
Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn.
Vagtchef Christoffer Jacobsen fortæller, at politiet stadig er ved at efterforske sagen, og at ordensmagten har været på adressen ad flere omgange siden ulykken.
De pårørende er underrettet.
Det er endnu småt med oplysninger om, hvad der er sket. TV 2 Fyn har været i kontakt med Kim Kromann Jørgensen, som ejer gården, men han ønsker ikke at udtale sig om sagen.
Arbejdsulykken sker knap en måned efter, at tre personer mistede livet i forbindelse med en arbejdsulykke ved Flemløse Biogas, hvor taget på en silo kollapsede.
Drama i Rema - kunder kom købmand til undsætning under klammeri med tyv
kopieret!
Det udviklede sig lidt mere dramatisk end håbet, da købmanden i Rema 1000 på Frisengårdsvej i Nyborg, Jakob Rehfeldt, lørdag rettede henvendelse til en kunde, der ifølge købmanden "ikke lige havde fået betalt for sine varer".
Jakob Rehfeldt fortæller til TV 2 Fyn, at han genkendte en mand, der tidligere var taget i at stjæle fra butikken, og da købmanden rettede henvendelse til manden, begyndte han at skubbe til Jakob.
Købmanden understreger, at skubberiet ikke udviklede sig til en decideret slåskamp, mens det skyldes til dels også, at der var to årvågne kunder, som hjalp til med at holde den formodede tyv tilbage.
Efterfølgende valgte Jakob Rehfeldt at lave et opslag på butikkens Facebookprofil, hvor han oplyste eventuelle kunder, der måtte have været i butikken, om “den ubehagelige oplevelse”, ligesom han efterlyste de to kunder, der trådte til for at hjælpe ham.
Vil ikke opfordrer andre til at hjælpe
Og efterlysningen bar frugt. Der gik nemlig ikke mange timer, før de to personer gav sig til kende, og søndag formiddag kunne Jakob Rehfeldt sige dem tak for hjælpen i butikken.
- Jeg nåede ikke at tale med dem efter episoden, så jeg ville sikre mig, at de havde det godt og sige tak for hjælpen, siger han og uddyber:
- Jeg sætter stor pris på det, de gjorde, men det er ikke noget, jeg forventer eller opfordrer andre kunder til at gøre, hvis de står i en lignende situation.
Jakob Rehfeldt roser i samme ombæring politiet for hurtigt at komme til butikken, efter han havde trykket på overfaldsalarmen.
Købmanden understreger samtidig, at der ikke var andet personale involveret i episoden, og at de medarbejdere, der var på arbejde, er blevet vejledt i, hvordan de kan få hjælp, hvis de har behov for det.
Kunstværker for tusindvis af skattekroner vækker debat - er det lavet i børnehaven?
kopieret!
Kunst har altid skabt debat, og udsmykningen i Nyborg Sundhedshus, der netop er offentliggjort, er ingen undtagelse.
Når man træder ind i det nye sundhedshus, så mødes man af kunst, der tager udgangspunkt i, at Nyborg Kommune er en kystkommune, fremgår det af et facebookopslag på kommunens hjemmeside.
Der er tale om et såkaldt integreret kunstprojekt, hvor kunsten er integreret i selve bygningen. Det er derfor ikke kun de kunstværker eller lamper, der hænger rundt omkring, men også udsmykning i form af maling, paneler, møbler og andet inventar.
Men tager man et kig på reaktionerne under opslaget, så lader det ikke til, at nyborgenserne falder på halen over den kunstneriske udsmykning.
Nogle er forargede over, at kommunen har brugt 700.000 kroner af skatteborgernes penge på udsmykningen, mens andre tilsyneladende mener, at kunsten kunne være lavet i en børnehave.
Hilser debatten velkommen
Blandt de 60 kommentarer, der er kommet, siden opslaget blev lagt op fredag aften, finder man også nogle, der kan lide, hvad de ser.
Formanden for Sundheds- og forebyggelsesudvalget i Nyborg Kommune, Jan Reimer Christiansen (V), hilser debatten velkommen, men håber, at kunsten vil vokse på folk.
- Jeg tænker, at det er lige meget, hvad man laver, så vil der væren nogen, der kan lide stilen, og andre der ikke kan. Der er ytringsfrihed i Danmark, så folk må have den holdning, de har, men jeg håber, de ændrer holdning, når de ser det med egne øjne, siger han til TV 2 Fyn.
Finansieringen af værkerne er - udover penge fra kommunen - kommet på plads via et tilskud på 500.000 kroner fra Statens Kunstfond.
Og selvom der er nogen, der give udtryk for, at de penge kunne være brugt bedre andre steder - eller at børnehaven kunne have gjort det billigere - så er Jan Reimer Christiansen meget tilfreds med det, han ser:
- Jeg synes, det er bundet godt sammen. Jeg ved godt, det kan dele vandene, og det er også okay. Men da jeg så det første gang, tænkte jeg “wow”. Jeg synes, det er flot og passer godt ind i sundhedshuset.
Jan Reimer Christiansen understreger, at ingen politikere har været involveret i processen med at udvikle kunstværkerne, og at kunstnerne bag har fået frie hænder.