I et interview sidst på eftermiddagen mandag lykkedes det ikke TV 2 Fyn, at få svar på om situationen på hospitalerne i Region Syddanmark koster menneskeliv.
Jane Kraglund, som har været regionsdirektør i Region Syddanmark siden 2015, vil ikke svare på spørgsmålet om, hvorvidt situationen koster menneskeliv. I stedet snakker Jane Kraglund uden om i flere omgange.
Tidligere på dagen havde sygeplejerske Mette Vestergaard Jørgensen i forbindelsen med den landsdækkende punktstrejke i Odense blandt andet sagt, at "når man ikke har plads på intensiv, så dør folk af det".
At der sker dødsfald som følge af situationen bekræftede overlæge på anæstesi- og intensivafdelingen på Odense Universitetshospital, Nikolaj Preus Hatting nogle timer senere.
- Når ressourcerne er knappe, er vi nødt til at prioritere benhårdt. Kommer der en patient ind, som kræver rigtig meget pleje, er vi nødt til at vurdere, om vi kan give den nødvendige pleje, eller om der er to-tre andre patienter, vi kan redde i stedet, sagde Nikolaj Preus Hatting og tilføjede, at han ikke kan udtale sig om konkrete sager, hvor patienter er døde.
- Men jeg ved at det er sket, sagde han.
Regionsdirektør: Mange faktorer gør, at der er supertravlt
Men er der patienter patienter, der dør på sygehusene i Region Syddanmark? Det spørgsmål blev Jane Kraglund stillet. Hun svarede:
- Der er meget travlt på vores sygehuse. Det skyldes mange forskellige ting. Det skyldes corona og mangel på sygeplejersker, helt generelt. Det skyldes eftervirkningerne af sygeplejerskestrejken, og det skyldes akut-pres.
- Så rigtig mange faktorer gør, at der er supertravlt på vores sygehuse.
- Det gør, at det har været nødvendigt for os at lukke senge og kapacitet sådan helt generelt.
- Og den lukning af kapacitet, den er nødvendig, når man mangler personale, og når man er presset, svarede Jane Kraglund og tilføjede:
- Det gør jo, at man er nødt til at prioritere, og det ved jeg vores sundhedsfaglige personale gør. De prioriterer de akutte og de livsvigtige sygdomme over de ikke-akutte og de ikke-livsvigtige sygdomme.
Allerførst afventer vi selvfølgelig lønkomitéen med de anbefalinger den kommer med. Og det ved jeg jo godt ikke sker lige i morgen
Regionsdirektør: - Man er nødt til at prioritere
Men er situationen så alvorlig, at det koster menneskeliv i et eller andet omfang, fordi manglen er så stor, som den er?
- Det er jo derfor, man er nødt til at prioritere, og jeg er meget sikker på, at den prioritering der sker ude på vores enheder, den hviler på et fagligt grundlag, så de patienter, som oplever, at deres behandling bliver udsat, det er patienter, som man vurderer kan tåle, at der sker en udsættelse.
- Men det har jo den konsekvens, at der er nogle af vores patienter, som oplever at deres behandling bliver udsat og det har den konsekvens, at vores ventelister stiger.
Regionsdirektør: - Vi vil fortsætte med at tilpasse
Nu står vi potentielt overfor endnu en række opsigelser i morgen. Hvor meget mere kan systemet holde til, inden det med garanti bliver et spørgsmål om liv eller død?
- Altså, vi har jo, som jeg sagde, et presset system. Jeg ved ikke, hvor mange der siger op, udover hvad der allerede var planlagt af opsigelser. Der er altid opsigelser i så stort et system som vores.
- Nu må vi se, hvordan det bliver i morgen, og så må vi tage bestik af situationen, men vi vil fortsætte med, at tilpasse sådan, at de vilkår der er for vores personale, og bestemt også den behandling og den pleje vores patienter bliver tilbudt, den er i orden, sådan at man kan være tryg ved, at komme på vores sygehuse.
Det lykkedes således ikke, at få et konkret svar fra regionsdirektøren på, hvorvidt situationen rent faktisk koster menneskeliv.
Heller ikke et svar på om truslen om kollektive opsigelser, som der er optræk til tirsdag, vil få nye konsekvenser. Det forventes fra initiativtagerne bag opfordringen om kollektiv opsigelse, at antallet af opsigelser på landsplan vil ende på omkring 1.000.
Strejke stoppet af lovindgreb
Sygeplejerskerne strejkede hen over sommeren. Strejken blev stoppet af lovindgreb fra Folketinget.
Sygeplejerskerne fik omkring fem procent mere i løn hen over tre år. Samtidig blev der nedsat en lønkomité, der skal se på lønstrukturerne i det offentlige.
Komitéen skal fremlægge sine resultater hurtigst muligt og senest inden udgangen af 2022.
Flere faggrupper har som sygeplejerskerne peget på, at Tjenestemandsreformen fra 1969 er skyld i, at der er et lønefterslæb i fag med mange kvinder.
Den over halvtreds år gamle reform placerede 40 faggrupper på forskellige løntrin, hvor særligt fag domineret af kvinder - som sygeplejefaget - lå nederst. Det mener sygeplejerskerne rammer dem den dag i dag.
Hvad vil du gøre for at forbedre vilkårerne for sygeplejerskerne?
- Jeg synes, der skal gøres rigtig meget. Allerførst så afventer vi selvfølgelig lønkomitéen med de anbefalinger, den kommer med. Og det ved jeg jo godt ikke sker lige i morgen, siger Jane Kraglund.
- Men der er også nogle opgaver til os i forhold til arbejdsmiljø og arbejdsvilkår, og hvad vi kan gøre for at forbedre arbejdsforholdene, som jo ligger ved os.
- Og det vil vi jo rigtig gerne gøre i samarbejde med vores tillidsfolk og hovedudvalg, og vi er på vej med et forslag om at nedsatte en arbejdsgruppe, som yderligere kan intensivere den indsats, som der allerede sker rundt omkring på vores sygehuse og på vores afdelinger.
