Da Egely i 2004 blev opført på en mark lige uden for Nørre Aaby på Vestfyn var den sikrede døgninstitution beregnet til kriminelle unge, der for ikke at afsone i et almindeligt fængsel, blev anbragt på Egely.

Men i løbet af 20 år er ungdomskriminaliteten faldet, og samtidig er den psykiske mistrivsel og antallet af diagnoser steget voldsomt. Det har betydet, at kommunerne i stigende omfang henviser unge med psykiske problemer til landets sikrede institutioner.

- Vi tænker jo heller ikke altid, at en anbringelse på en sikret institution, er det bedste, hvis man for eksempel har en svær autismediagnose, siger Christian Schacht-Magnussen, der er socialdirektør i Region Syddanmark.

I dag er flertallet af de anbragte på Egely unge med alvorlige psykiske lidelser som for eksempel autisme, angst eller skizofreni. De har ingen kriminel fortid, men kan være udadreagerende eller være selvskadende.

- Det hænger nok sammen med, at der ikke er de rigtige tilbud til de her unge, siger Christian Schacht-Magnussen.

Har piller med hjemmefra

At de 20 anbragte unge på Egely kommer med så forskellig baggrund og har meget forskellige problemer, giver store udfordringer både i forhold til kompetencer og pædagogik på Egely. Det fortæller flere nuværende og tidligere medarbejdere, TV 2 Fyn har talt med. 

- Det er en unge, der kommer med en bagage og ofte en pose piller hjemmefra. De har brug for en anden støtte end meget af personalet kan tilbyde dem, siger ”Kathrine”, der er ansat på Egely. Hun ønsker af hensyn til sin fremtid i branchen ikke at stå frem med sit rigtige navn.

En anden ansat har samme oplevelse.

- Det er frygteligt. Vi har som personale ikke ressourcerne til at kunne udrede et barn med autisme. Hvis vi derimod får vi en ung med banderelateret baggrund, så har vi bedre forudsætninger for at få den unge på rette spor, siger ”Markus”, der ligeledes vil være anonym og har arbejdet på Egely gennem flere år.

Den sikrede døgninstitution Egely hører under Region Syddanmark, og socialdirektøren er bevidst om udfordringerne ved at dybt kriminelle unge blandes med alvorligt psykisk syge.

- Det er klart, at det er en vanskelig opgave, når den går fra at have været meget pædagogisk til i stigende omfang også at blive en sundhedsfaglig eller psykiatrisk behandling, der skal finde sted.

- Vi gør det, der er inde for vores beføjelser. Nogle gange har vi strenge retningslinjer, for hvad vi kan. Det er ikke længere bare en pædagogisk opgave at sikre den rette indsats og støtte til de her unge, det kræver rigtigt meget andet, viden om misbrug, psykiatri og mistrivsel i det hele taget, siger Christian Schacht-Magnussen.

Tvunget til at være sammen

Som TV 2 Fyn de seneste dage har fortalt er bygningerne på marken i Nørre Aaby i dag nedslidte og forældede. Og selvom den nye forstander har sat gang i en renovering af afdelingerne, ændrer det ikke på, at bygningsmassen og betonmuren omkring døgninstitutionen er opført til at rumme andre unge end dem, der i dag udgør flertallet af de anbragte.

Det betyder at skrøbelige og psykisk syge unge kan blive tvunget sammen med unge, der har begået alvorlig kriminalitet. 

- Det kan vi ikke udelukke, at det sker. Men det er også sådan, at de unge på intet tidspunkt er overladt til sig selv. De er hele tiden under observation fra personalets side, siger socialdirektøren.

De hårde tryner de svage

Men for personalet, der skal observere de unge, giver det store udfordringer.

- Det gør jo, at vi har konflikter på daglig basis, fordi profilerne ikke passer sammen.

- Vi kan som medarbejdere stå tilbage og tænke: "nå, det virker som om den enkeltstående unge bare er her for opbevaring, fordi de ikke ved, hvor de skal placere ham". Vi oplever også tit, at unge kommer på Egely, fordi ungepsykiatrien ikke kan tage imod eller finde plads, og så bliver de fejlplaceret, siger Markus.

- De bliver jo set som svage, dem med psykiske lidelser, og de bliver trynet, af de hårde drenge, lyder det fra "Sabrina", der indtil for nylig var ansat på Egely.

Ifølge socialdirektøren har regionerne og Kommunernes Landsforening igangsat et arbejde, der skal undersøge, om der er brug for at oprette en anden type institutioner.

- Der er et samfundsproblem her, som vi på en eller anden måde er nødt til at forholde os til, siger Christian Schacht-Magnussen.

Bag den fem meter høje betonmur på en mark ved Nørre Aaby på Vestfyn er der anbragt børn og unge, som der ikke er plads til andre steder.

- Det gør mig skør. Jeg ser de samme mennesker hver dag, jeg kan ikke engang se en bil eller et træ. Jeg ser en mur hver eneste dag. Det gør dig skør, siger en ung mand på 16 år, som TV 2 Fyn har fået lov at tale med.

TV 2 Fyn kender identiteten på den unge mand. Her kalder vi ham ”Kasper”. Han har været på Egely i tre omgange. Første gang, han blev anbragt på den sikrede døgninstitution, var han bare 13 år.

- Den her gang har de beskyldt mig for noget biltyveri, indbrud og lidt andre ting, som jeg ikke kan sige noget om, siger "Kasper", der ikke tror på, at et ophold på Egely kan hjælpe ham.

- Egely kan i hvert fald ikke få mig ud af den kriminelle løbebane, det ved jeg. De lærer dig ikke noget, så du kan komme ud af det.

- Hvis du ikke har et vredt temperament, når du kommer ind, så får du det, siger han.

Ingen skole siden 2. klasse

"Kasper" er anbragt på institutionen efter en afgørelse fra Ungdomskriminalitetsnævnet, der er et uafhængigt organ, der har til opgave, at medvirke til at forebygge ungdomskriminalitet.

De unge, der er spærret inde på den sikrede døgninstitution, er mellem 12 og 17 år. Nogle gange helt ned til 10 år. Flertallet er anbragt af deres kommune, fordi de har psykiske lidelser, hvor de kan være selvskadende eller udadreagerende.

En mindretal af de 20 unge, der er plads til på Egely, er anbragt på grund af kriminalitet. Fælles for de unge er, at de er nogle af landets mest udsatte unge.

- Jeg har ikke gået i skole siden 2. klasse. Jeg har det svært med skole, og når jeg er i skole på Egely, så sidder jeg i en sækkepude. Så spiller vi brætspil eller jeg ser en film på DR1. Det er det, vi laver, fortæller han, da TV 2 Fyn taler med ham i besøgsrummet på Egely.

Slugte batterier

TV 2 Fyn har talt med flere nuværende og tidligere ansatte på Egely. Alle ønsker at være anonyme, da de frygter for deres fremtid i faget. De beretter om unge, der lider under opholdet på Egely.

- Vi har en ung, der var så medtaget, at han var skærmet i otte måneder. Han måtte ikke spise med de andre. Han måtte slet ikke have noget socialt med de andre, fortæller "Sabrina", der indtil fornylig var ansat på Egely.

- Nu hvor man har været der i så mange år, så kan man godt mærke, at med tiden bliver det værre for de unge at være der, siger en anden medarbejder, der her bliver kaldt "Markus".

- De unge kommer fra ressourcesvage familier, der hverken har tid, overskud eller ressourcer til at kæmpe deres sag, lyder det fra "Sabrina".

For et halvt år siden blev Lena Schødt Sørensen ansat som forstander på Egely. Hun erkender, at opgaven med at passe og hjælpe de unge er svær.

- De unge ønsker ikke at være her. De pårørende ønsker ikke, at de skal være her, så allerede der er vi meget bagud, når vi skal starte en pædagogisk handleplan, siger forstanderen.

Hun har iværksat en omfattende handlingsplan, der skal forandre Egely grundlæggende på en lang række punkter. En renovering af de fire afdelinger for unge er allerede gået i gang.

- Der kommer nogle farver på væggene, og nogle nye gulve. Før var der klinker. De unge har været med til at bestemme, fortæller Lena Schødt Sørensen.

Ifølge Socialtilsynet og "Kasper" er det også på høje tid, at de 20 år gamle bygninger bliver renoveret.

- Vi har ikke varmt vand nogle gange. Ledningerne hænger ud af væggene, der er huller i væggene og panelerne er revet ud af væggene. Der er malet over det hele af unge, der har været her tidligere, siger "Kasper".

Socialtilsyn Øst i Jyderup på Sjælland, der har tilsynspligt med Egely, og skal sikre at love og regler bliver overholdt, skriver i seneste tilsynsrapport fra marts:

”De fysiske rammer på tilbuddet vurderes af socialtilsynet at fremstå slidte og med manglende vedligeholdelse. Der mangler hyggelig indretning og imødekommende rammer og faciliteter.”

Tilsynet har dog også anerkendelse til Egely for at have påbegyndt en tiltrængt renovering og kulturforandring.

Et skemalagt døgn

Udover at bo i utidssvarende bygninger, så er de unge også tvunget til at indordne sig under en meget stram husorden, der i det store hele dikterer dagens forløb.

- De siger til dig, at du skal have været i bad, ellers må du ikke komme ud af dit værelse. Du skal rede din seng, tømme skraldespanden, og hvis du ikke har gjort det, så skal du en time tidligere i seng. Du bestemmer ikke over noget, de bestemmer alt, lyder det fra Kasper.

Husordenen er på ti sider og sætter døgnet i rammer for de unge fra de står op til de går i seng.

- Alt er regelsat, hvad tid de skal stå op, hvornår de skal på værelserne, hvornår de må være i køkkenet, hvornår de må tage mad, hvornår de skal ryge, og hvis man bare misser et minut, er det bare ærgerligt, siger ”Kathrine”, der er ansat på Egely.

Forstanderen er godt klar over, at husordenen er restriktiv og på nogle punkter forældet. Derfor er der udarbejdet en ny husorden, der træder i kraft 1. juni.

- Vi har spurgt de unge, hvor de mener, at der kunne være nogle muligheder. De har blandt andet nævnt rygning, som et punkt, hvor der kan indføres mere lempelige regler, forklarer Lena Schødt Sørensen.

Mistillid til ny ledelse

Men selvom ledelsen har påbegyndt en kulturforandring, har nogle ansatte ikke tillid til, at den nye forstander kan forbedre forholdene på Egely.

- Ud fra hvad der bliver sagt og meldt ud, så lyder det som om, at det bliver bedre på Egely. Men i praksis, så er det kun blevet værre. Ungernes trivsel, personalet, arbejdsmiljøet, ja hele vejen rundt er der mere mistrivsel, siger "Kathrine".

Heller ikke "Kasper" mener, at forholdene er blevet bedre.

- Nej, der er ikke sket noget godt, det bliver kun værre og værre. Der er ikke styr på, hvem der møder hvornår. En dag blev vi lukket inde på værelserne fra morgen til om eftermiddagen, fordi der kun var to ansatte på vores afdeling, beretter han.

Forstanderen vil af hensyn til sin tavshedspligt ikke kommentere på unges forhold på Egely. Kritikken fra ansatte af, at udviklingen går den forkerte vej, mener hun bunder i forhold før hun kom til Egely.

- Der foregår et oprydningsarbejde, det kan jeg lige så godt sige, som det er. Der er nogle medarbejdere vi har været nødt til at sige farvel til i den proces her, siger Lena Schødt Sørensen.

En tidligere ansat har en anden udlægning af oprydningsarbejdet. 

- Lige nu er vi inde i en forandring, der siger, enten er du med os, eller også er du imod os, der er ikke plads til noget konstruktiv kritik, siger Sabrina.

For "Kasper" er der er også snart farvel til Egely. 1. juni flytter han til en anden institution.

- Jeg er allerede gået i gang med at pakke nu. Jeg kan næsten ikke vente med at komme væk. 

Selvom betonmuren rundt om bygningerne på Egely er fem meter høje, lykkes det med jævne mellemrum unge at flygte fra den sikrede døgninstitution.

- Jeg stak af for at vise min kommune, at jeg var træt af Egely. Jeg gad ikke være her mere, siger en 16-årig dreng, der sammenlagt har været anbragt på Egely i snart to år. Han er anonym, og her kalder vi ham ”Kasper”.

Flugtforsøget er ifølge Kasper et udtryk for hans frustration over forholdene på institutionen, som han og flere tidligere og nuværende medarbejdere ikke mener lever op til lovens rammer. 

Ifølge serviceloven skal en sikret døgninstitution udvise omsorg og sikre trivsel og udvikling for børnene. I vores afdækning af forholdene på Egely kan vi blandt andet fortælle, at der ikke er styr på reglerne for magtanvendelser, at der er hyppige flugt- og selvmordsforsøg blandt de anbragte unge, en streng husorden for de unge, og at unge kriminelle placeres sammen med unge med psykiske diagnoser.

På en sikret døgninstitution er det tilladt at have døre og vinduer låst, for at sikre, at de unge bliver på institutionen og får den hjælp, de har brug for.

Planlagde flugt i en måned

Men i marts lykkedes det alligevel for Kasper og en kammerat at undvige fra den særligt sikrede afdeling på Egely. Rømningen – som et flugtforsøg officielt bliver kaldt – skete ifølge Kasper efter en konflikt på døgninstitutionen.

- Vi havde været oppe at slås med en ung fra en af de andre afdelinger, hvor vi havde tæsket ham med nogle poolstave. For at slutte fred, sagde vi, at han skulle skaffe os en nøgle, og det gjorde han så.

Uden for muren ventede en bil, der kørte de to flygtende unge væk.

- Vi havde planlagt i en måned, hvordan vi ville komme ud herfra, og så kom vi ud. Det lykkedes heldigvis, siger Kasper.

Det har ikke været muligt for TV 2 Fyn at få bekræftet Kaspers forklaring, da Egely ikke vil kommentere på konkrete sager.

Må ikke gribe ind

Som TV 2 Fyn fortalte tirsdag, er en ny ledelse på Egely gået i gang med en kulturforandring af den sikrede institution i Nørre Aaby. Men det tager tid, og i mellemtiden forsøger nogle af de anbragte unge at komme væk fra Egely.

Lena Schødt Sørensen har været forstander på Egely siden november sidste år, og i den periode er mindst fem unge stukket af fra Egely. Hun mener, at lovgivningen er en del af forklaringen på gentagne rømninger.

- Hvis de unge vil stikke af, og ikke er til fare for sig selv eller andre, så må du ikke tage fat i dem. Så skal du lade dem løbe. Det siger lovgivningen, fortæller Lena Schødt Sørensen.

Hun har dog ikke en forklaring på, hvordan det lykkedes for Kasper og hans kammerat at flygte fra den omkransede og bevogtede døgninstitution.

- Jamen, jeg kan ikke sige præcis, hvordan det er sket, og det burde heller ikke kunne ske.

- Stikker af i magtesløshed

Men selvom flugt ikke burde ske, så har det ifølge forstanderen også haft positive sideeffekter.

- Vi har haft nogle unge, der, når de er stukket af, har ringet ind til os dagligt. "I skal bare vide, at jeg har det godt, og jeg kommer igen", har de sagt. Og det, tænker jeg, er fordi man har gode relationer til stedet og medarbejderne, ellers ville man være ligeglad, siger forstanderen.

Ifølge en ansat, der ønsker at være anonym, er det dog afmagt over forholdene, der får de unge til at flygte.

- Hovedårsagen til at folk stikker af, det er, at de ikke føler sig hørt. De føler sig ikke behandlet som mennesker, så det nemmeste er at stikke af, og få ledelsen til at forstå, at jeg har det skidt, siger ”Markus”, der i en årrække har været ansat på Egely.

Flere selvmordsforsøg

Udover flugtforsøgene har der også været eksempler på selvmordsforsøg på Egely. Nuværende og tidligere ansatte fortæller anonymt til TV 2 Fyn om flere tilfælde.

- Vi havde en ung, der forsøgte at begå selvmord på værelset med et lagen. Han forsøgte at kvæle sig selv med det.

- Jeg har også oplevet en ung med skizofreni, der forsøgte at tage livet af sig selv. Han blev reddet i sidste øjeblik, fortæller ”Markus”, der har arbejdet på Egely gennem en årrække.

- En anden ung forsøgte at hænge sig selv med en kabelledning. Han blev fundet helt blå i ansigtet, siger ”Sabrina”, der indtil fornylig har været ansat på døgninstitutionen.

Forstanderen må ikke kommentere konkrete sager om de unge på Egely. Men hun er naturligvis berørt, hver gang en ung forsøger selvmord.

- Ja, selvfølgelig har de det ikke godt, og de har jo store problematikker. Det er et råb om hjælp, og det er sådan vi tager det, mener Lena Schødt Sørensen.

Ikke styr på magtanvendelser

Egely oplever dog ikke kun rømninger og selvmordsforsøg.

Ifølge aktindsigter som TV 2 Fyn har gennemgået, har der det seneste år været flere alvorlige voldsepisoder mellem de unge og mellem unge og medarbejdere.

Samtidig er omfanget af personalets brug af magtanvendelser over for de unge højt.

Socialtilsyn Øst, der holder øje med at Egely overholder reglerne, konstaterer i tilsynets rapport fra marts i år, at der ikke er styr på reglerne om magtanvendelser:

"Det vurderes, at der er mangler i tilbuddets håndtering af magtanvendelser i forhold til viden om lovgivning, procedure, retningslinjer og dokumentation."

I loven står der, at: ”Magtanvendelse må aldrig erstatte omsorg og socialpædagogisk bistand. Magtanvendelse skal begrænses til det absolut nødvendige.”

Sidste år, blev der ifølge Socialtilsynet, registreret i alt 556 magtanvendelser på Egely. Det er mere end halvanden om dagen.

- Når jeg får en magtanvendelse, går jeg mere amok. Så begynder jeg at slå, sparke og spytte alt, hvad jeg kan.

- Jeg kan huske, at en af de voksne tog sit knæ op på min hals, mens der var to andre voksne, der holdt mine arme og mine ben, og havde en knæskal i min ryg, og blev ved med at presse, lyder det fra Kasper.

Flere former for magtanvendelse

Magtanvendelser dækker over brug af fysisk magt, men også over eksempelvis undersøgelse ved klap på tøj og visiteringer i besøgsrum.

- Det er også en magtanvendelse, hvis jeg tager dig i armen og siger "kom nu skal vi denne vej" og du siger "nej jeg vil ej," forklarer forstanderen.

Det samlede antal af magtanvendelser er ifølge Socialtilsynet faldet i år, og de reelle fysiske magtanvendelser har ifølge forstanderen taget et dyk, blandt andet fordi medarbejderne nu kommer på kurser i magtanvendelse.

- Vi har et fald på 58 procent, og hvis den her udvikling fortsætter, vil vi ved årets udgang have et fald på samtlige magtanvendelser, siger Lena Schødt Sørensen.

Fanget efter bustur

Tilbageførsel til døgninstitutionen ved rømning er også en magtanvendelse, og det var, hvad Kasper oplevede efter en uges tid i frihed efter sin flugt fra den særligt sikrede afdeling på Egely.

- Jeg boede hos en kammerat i tre dage, og derefter tog jeg hjem, skiftede tøj og hang ud. Da jeg på et tidspunkt skulle med bussen holdt der en politibil bag bussen, da jeg steg af. Jeg forsøgte at tage hætte og kasket af og gå væk uden at vække mistanke. Men det lykkedes ikke, og de tog fat i mig, forklarer Kasper.

Det har ikke været muligt at få bekræftet Kaspers historie, men ifølge ham selv, fik flugten hans hjemkommune til at reagere.

- Inden jeg stak af, havde jeg ikke haft kontakt til min kommune i næsten en måned. De gad ikke snakke med mig. Men lige så snart jeg stak af, så ville de gerne snakke med mig og lave handleplan og alle mulige ting, siger den 16-årige dreng.

Sidste år blev det såkaldte isolationsrum, hvor de unge kan sidde indespærret op til fire timer, anvendt 30 gange. Og det er ifølge socialtilsynet alt for højt.

Ifølge forstanderen har rummet dog kun været i brug to gange i år.