11. apr. 2019 kl. 13:54
Fyn
Ole Holbech / TV 2/Fyn

Unge bekæmper ensomhed:
  • Fysisk aktivitet bringer mennesker sammen

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Han kalder det March mod Ensomhed, og går derfor ikke ét eneste skridt, når han er alene. Nu går han på Fyn og har masser af unge følgere.

28-årige Patrick Cakirli forlod for 11 dage siden København – til fods. Nu er han på en 550 kilometer lang gåtur landet rundt for at sætte fokus på ensomhed. Torsdag gik marchen fra bostedet Solutio Broen ved Rudkøbing med kurs mod Ollerup på Sydfyn.

Astrid Knudsen var én af dem, der havde taget turen fra bopælen i Odense for at støtte Patrick Cakirli.

“Det er en god måde at lave en fysisk aktivitet for at bringe mennesker sammen”

— Astrid Knudsen

- Jeg synes, det er et enormt vigtigt emne at sætte fokus på. Der er rigtig mange ensomme mennesker i Danmark, og det er ikke noget, der så tit er diskuteret. Der er rigtig mange især unge mennesker, der er ensomme, og hvis det her måske kan være med til at lave om på det, så synes jeg, at det er rigtig fint, fortæller Astrid Knudsen.

Hun peger på, at netop det at lave en aktivitet for at gøre opmærksom på ensomhed er den rette tilgang til det.

Læs også: Opgør med ensomheden:
  • Jeg vil rigtig gerne inspirere til at spørge om hjælp
Gå tilbage Del
11. apr. 2019 kl. 9:12
Fyn

Opgør med ensomheden:
  • Jeg vil rigtig gerne inspirere til at spørge om hjælp

Patrick Cakirli, selfie

Torsdag morgen går kampen mod ensomhed fra Skrøbelev på Langeland til Gymnastikhøjskolen i Ollerup. Alle er velkomne til at gå med.

Ensomhed bekæmpes bedst sammen med andre. Med det in mente går den 28-årige Patrick Cakirli fra bostedet Solutio "Broen" i landsbyen Skrøbelev på Langeland.

Målet er i første omgang Gymnastikhøjskolen i Ollerup i Vester Skerninge - en tur tæt på 30 kilometer. Men det endelige mål er det måske umulige opgør med ensomhed.

Gåturen begynder torsdag morgen klokken ni, og kan under normale omstændigheder gøres på omkring seks timer, men Patrick Cakirli udfordrer ensomheden og går ikke en meter uden følgeskab.

Men mens der ingen garanti er for at kunne gennemføre torsdagens march uden stop, så er han garanteret følgeskab fra Skrøbelev.

- Jeg regner med omkring ti stykker. Blandt andre er der en kvinde med sin hund, som har gået med de seneste par dage. Hun er fra Helsingør, fortæller Patrick efter onsdag eftermiddag at have tilbagelagt omkring en kilometer på Langelandsk asfalt.

Opgør marcherer gennem landet

Patrick begyndte sin march mod ensomhed 1. april i København. Den 28. april skal han gerne ramme Aalborg efter et sted mellem 550 og 600 kilometer gennem Danmark.

Alle er inviteret til at gå med, for at understrege vigtigheden af Patricks budskab om fællesskab som et redskab i kampen mod ensomhed.

Patricks kamp virker, og har virket siden han selv sprang ud af ensomheden. På det sociale medie Jodel skrev han om sin ensomhed, og siden har han kæmpet kampen. Først sin egen og nu alle ensommes.

- Det har været rigtig dejligt at kunne tale om det. Især min familie har åbnet sig over for mig og fortalt, at de også har været ensomme, fortæller Patrick.

- Det, at jeg taler åbent og ærligt om det, virker, men jeg er nok stadig en smule akavet i sociale situationer, erkender han og tilføjer:

- Jeg vil rigtig gerne inspirere til at række ud og spørge om hjælp. Det har fungeret rigtig godt for mig.

Lever af sine erfaringer

I dag kan Patrick faktisk leve af sine oplevelser med ensomheden og opgøret med den. Han holder blandt andet oplæg i kommuner, og har snakket om ensomhed på Roskilde Festival og ved Folkemødet på Bornholm.

- Jeg bliver ikke rig af det. Min kæreste og jeg lever på en sten, og har en roommate for at få økonomien til at hænge sammen, fortæller Patrick.

Således tjener han ingen penge, mens han marcherer for kampen mod ensomheden.

Næsten garanti for at nå målet

Leder af bostedet Solutio "Broen", Vivi Agernem, fortæller til TV 2/Fyn, at hun nærmest kan stille en garanti for, at Patrick ikke bare når i mål, men også at han ikke vil være alene på noget tidspunkt.

- Vi vil sikre, at han har selskab, så han ikke stopper op. Ellers sætter jeg en medarbejder på, griner Vivi Agernem, som selv vil deltage på den første del af marchen.

- Jeg synes, at det er en god måde at lave en fysisk aktivitet for at bringe mennesker sammen og for at sætte fokus på det. Især når han går gennem hele landet, så er det næsten uundgåeligt at høre om. Det vil jeg gerne være med til at støtte op om, siger Astrid Knudsen.

Patrick Cakirli er uforstående over for, at ensomhed overhovedet er et problem i et samfund som det danske.

- Det er alt for dårligt, at vi i vores velfærdssamfund har 350.000 ensomme danskere, og det vil jeg rigtig gerne være med til at sætte fokus på, siger Patrick Cakirli, da TV 2/Fyn fanger ham undervejs på torsdagens gåtur, der startede på Langeland og slutter ved Gymnastikhøjskolen i Ollerup.

Han går – i sagens ånd – ikke turen alene. Alle er inviteret til at gå med for at understrege vigtigheden af Patricks budskab om fællesskab som et redskab i kampen mod ensomhed.

Derfor har han siden afgangen fra hovedstaden haft selskab af en række forskellige mennesker, der gerne vil støtte op om hans budskab.

Læs også: Sanne kalder til kamp mod ensomhed: Inviterer alle til jul
Gå tilbage Del
4. dec. 2017 kl. 22:45

Sanne kalder til kamp mod ensomhed: Inviterer alle til jul

Står det til Sanne Juel Egelund, skal ingen holde jul alene. Derfor inviterer hun til juleaften for alle, der har brug for selskab.

For Sanne Juel Egelund fra Odense så juleaften ud til at blive en afdæmpet affære. Kun hendes mor og Sanne selv stod på gæstelisten, og det gav anledning til en god idé:

Hvorfor ikke inviterer alle, der mangler et sted at holde jul?

“Min familie er lille og mange ender er blevet brændt.”

— Sanne Juel Egelund

- Der er mange, der er ensomme i Danmark. Hvis jeg kan bidrage til at give dem en god oplevelse, så vil jeg gøre det, fortæller Sanne Juel Egelund.

Idéen blev til et samarbejde med selskabsrestauranten Birk & Conrad i Odense, der stiller mad og lokaler til rådighed.

Sanne Juel Egelund valgte at poste en invitation til sit arrangement som opslag på Facebook. Et opslag, der siden er blevet delt 203 gange.

Har selv oplevet ensomhed

Sanne Juel Egelund håber, at arrangementet kan samle en masse forskellige mennesker.

- Ensomhed findes blandt både unge og gamle. Jeg håber, at der kommer både kontanthjælpsmodtagere, mellemledere og direktører. Alle kan have brug for selskab, fortæller hun.

Og skulle man være nervøs ved tanken om at holde juleaften med fremmede mennesker, så har Sanne Juel Egelund også tænkt på dét. Derfor tager hun udgangspunkt i sin egen erfaring med ensomhed.

- Jeg starter med at byde velkommen og fortælle min egen historie. Min familie er lille, og mange ender er blevet brændt. Nogle kan ikke rigtig snakke sammen mere, og det giver en masse dilemmaer. Derfor tænkte jeg, at den her løsning var god, forklarer hun.

Vil man med til Sanne Juel Egelunds juleaften, koster hele herligheden kun 150 kroner, der kun skal betales, hvis man har råd.

Se hele interviewet med Sanne Juel Egelund her:

- Patricks projekt rører mig rigtig meget. Ordet ensomhed er en stor ting, og det er ikke bare det at være alene i en lejlighed. Det kan være i forhold til arbejde eller at man har en sygdom eller andet. Og så glæder det mig bare at se så mange mennesker gå med, siger Vivi Guldager Agernem, der er leder af institutionen Solutio Broen på Langeland og en af dem, der denne torsdag morgen fulgte Patrick Cakirli på vej.

Læs også: Fuldt hus: Assens-restaurant bød ensomme på gratis julemiddag
Gå tilbage Del
26. dec. 2018 kl. 16:53
Opdateret: 26. dec. 2018 kl. 16:52

Fuldt hus: Assens-restaurant bød ensomme på gratis julemiddag

TV 2

Restaurant Frederik IX havde for fjerde år i træk inviteret til gratis julemiddag for ældre, enlige og andre trængende.

- Vores kasseapparatet er lukket ned. Alt er gratis i aften.

Ordene kommer fra Vinh Quang Tran, indehaver af Restaurant Frederik IX i Assens. Han havde en travl første juledag, hvor der var fart på både madlavning og klargøring, inden restauranten samme aften blev fyldt med gæster.

Og det var ikke bare de normale spisende gæster, der besøgte Frederik IX tirsdag aften. De enlige i Assens var nemlig inviteret på en særlig oplevelse.

Restaurant Frederik den Niende havde første juledag valgt at invitere byens ensomme sjæle og mennesker i nød på julemiddag. Et tilbud som rigtig mange glade gæster tog imod.

“Min egen juleaften er faktisk mere i dag, hvor jeg hygger mig med alle gæsterne. Vi er en stor familie her i Assens”

— Vinh Quang Tran

- De blev ved med at ringe ind. Og så har jeg svært ved at sige nej, også selv om køkkenet siger ’ej, Vinh, du er nødt til at sige nej’. Men altså, så får jeg ballade deromme i stedet for. Men vi kan ikke lade være. Vi tager dem ind, og så må vi tage den derfra, siger Vinh Quang Tran, da TV 2 besøger ham under forberedelserne til aftenen.

Restaurant Frederik den Niende står for maden, som delvist er sponsoreret af både private og virksomheder fra Assens og oplandet rundt om den vestfynske købstad.

Det hele værd

I løbet af aftenen blev der spillet bankospil om gaver, der ligeledes er sponsoreret af byens butikker. Selv personalet arbejder frivilligt – og de vil heller ikke være aftenen foruden.

- Alt arbejdet er det hele værd. At se folk og hvor glade de bliver, og især børnene, der har en god aften og hygger sig, siger Signe Eriksen, der er tjener på Frederik IX.

Det er fjerde år i træk, at Vinh Quang Tran og Frederik IX inviterer indenfor på første juledag. Og ejeren gør det af en helt særlig årsag, fortæller han under forberedelserne.

- Min egen juleaften er faktisk mere i dag, hvor jeg hygger mig med alle gæsterne. Vi er en stor familie her i Assens, fortæller Vinh Quang Tran.

God stemning

Menuen lød blandt andet på tarteletter, svinekam, hamburgerryg, sild, æg og rejer, æbleflæsk, frikadeller – og alt det andet, som et yderst veldækket julebord ellers kan byde på af lækkerier.

Det hele blev taget rigtig godt imod af de mange gæster.

- Det har været rigtig hyggeligt. Der er super god stemning, folk er glade, og maden er god. Virkelig perfekt, siger Jeanette Ladefoged fra Haarby.

Hun fortæller, at hun primært er kommet for selskabets skyld.

- Ellers ville jeg sidde alene derhjemme og være ensom. Så jeg gør det for at være sammen med andre mennesker og lære nogle nye folk at kende. Det synes jeg er vigtigt, fortæller Jeanette Ladefoged.

Og mens hun venter på risalamanden, kan hun gøre en foreløbig status på aftenen.

- Jeg er mæt og glad. Det har været en god aften med en god stemning.

Patrick begyndte sin march mod ensomhed 1. april i København. Den 28. april skal han gerne ramme Aalborg efter et sted mellem 550 og 600 kilometer gennem Danmark.

Patrick Cakirli har siden afgangen fra hovedstaden haft selskab af en række forskellige mennesker, der gerne vil støtte op om hans budskab om at sætte fokus på de mange ensomme danskere.
25. dec. 2024 kl. 16:45
Tophistorie
Kasper Alfredo Knudsen

Politi kommer med særlig opfordring til ét område efter usædvanligt mange indbrud

LYT
Del
Link
kopieret!

Julen er altid forbundet med indbrud. I år har der været exceptionelt mange på Fyn.

- Fyn ligger desværre højt i år, og det er vi selvfølgelig ærgerlige over. Det ser vi med stor alvor på, fortæller vicepolitiinspektør ved Fyns Politi Anders Therkelsen.

Det får også politiet til at komme med særlig opfordring til Faaborg-området.

I døgnet den 24. december er der i alt anmeldt 24 indbrud. Det tal forventes at stige i takt med, at fynboerne kommer hjem fra jul.

Indbruddene er spredt rundt på hele øen, men særligt Faaborg har været hårdt ramt. Her er indtil nu anmeldt ti indbrud, der alle er sket i området omkring Falkenbjerg og Svendborgvej.

- Vi er stadig ude på stedet og er ved at lave indledende undersøgelser, hvor vi prøver at sikre de spor, der måtte være. Når patruljerne er færdige med det, kigger vi allerede i eftermiddag videre på sagerne og prøver at få et samlet overblik, fortæller Anders Therkelsen.

Blandt andet skal vicepolitiinspektøren og hans kolleger arbejde videre med forhøringer, videoovervågning og sammenligne juleindbruddene med tidligere indbrud for at finde lignende sager, der stemmer overens med enten valg af tyvekoster, fremgangsmåde eller geografi.

Intet er for småt til 114

Anders Therkelsen understreger, at faaborgensere ikke skal frygte indbrud mere end andre. Han har dog en besked specielt til fynboer i det sydfynske.

- Jeg vil gerne opfordre til, at man særligt i Faaborg-området ringer 114, hvis man har nogle oplysninger eller har set noget mistænkeligt de seneste døgn. Intet er for småt, siger han.

Derudover anbefaler han, at man følger de traditionelle gode råd mod indbrud - også selvom juleindbruddene traditionelt set topper den 24. og 25. december.

- Lad det se beboeligt ud, man skal sørge for, at der ikke er gemmesteder for indbrudstyvene, og så skal man være gode naboer og holde øje med hinanden, siger Anders Therkelsen.

Fyns Politi registrerede i samme periode sidste år 18 indbrud.

25. dec. 2024 kl. 18:47
Tophistorie
Fyn

Den travleste dag venter: Her er de bedste råd

LYT
Del
Link
kopieret!

Julens travleste dag på vejene venter, når mange danskere skal tværs over landet - enten på vej hjem fra jul eller på vej til julefrokost.

- Anden juledag er den travle dag i julen. Den travleste faktisk. Det vil være mellem klokken 11 og klokken 15, man forventer den største trafik på vejene. Det vil gå fra Jyllandsområdet over mod Fyn og videre over mod hovedstaden, fortæller Peter Bruun-Mogensen, der er vagthavende ved Vejdirektoratets Trafikcenter.

I Vejdirektoratets Trafikcenter har Peter Bruun-Mogensen og kollegerne mange års erfaring med at forudse travlheden i trafikken.

Kom tidligt af sted

Oftest holder deres prognoserne, og derfor har den vagthavende også et godt råd, hvis du absolut skal ud at køre anden juledag.

- En rigtig god ide vil være at køre lidt før eller efter, hvis man har mulighed for det. Stå tidligt op, få lidt morgenmad og sætte sig ud i bilen og kom af sted. Så fordeler trafikken sig lidt bedre. Det er til gavn for alle, siger Peter Bruun-Mogensen.

Også på skinnerne forventer man en travl dag. DSB opfordrer derfor til, at man bestiller pladsbillet, inden man tager af sted.

25. dec. 2024 kl. 12:00
Tophistorie
Fyn
TV 2, Robert Wengler/Ritzau Scanpix, Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Kan du forudse, hvad der sker i 2025? Tip en 13'er og vind kæmpe gavekurv

LYT
Del
Link
kopieret!

Vinder Viktor Axelsen Denmark Open, bliver det nye supersygehus udskudt endnu en gang, og vender forsiden tilbage på tv2fyn.dk?

Hvis du kan spå om året 2025, kan du vinde en gavekurv til en værdi af 500 kroner.

Du skal have kigget i spåkuglen og indtastet dine svar, inden kongens første nytårstale begynder den 31. december.

Vinderen findes, når året 2025 går på hæld.

Regler og betingelser:

Husk at udfyld både mail og telefonnummer, så vi kan komme i kontakt med vinderen. Ved deltagelse accepterer du samtidig, at vi må kontakte dig. Vinderen vil blive kontaktet direkte og skal være indstillet på, at præmieoverrækkelsen filmes til web og tv. Flest korrekte svar vinder. Er der lige mange korrekte svar, findes vinderen ved lodtrækning. Seneste besvarelse gælder.

Din besked er sendt 👍
Beklager! Noget gik galt 😞
Anders Bøttcher

Hærværk på juletræ vækker vrede: - Det er noget svineri

LYT
Del
Link
kopieret!

Juleaftensdag vågnede beboerne i Ringe op til et trist syn.

Det er 12 meter høje juletræ ved kirkepladsen i det centrale Ringe lå væltet og splintret.

Meget tyder på, at der er snak om hærværk - Det mener en af de forbigående dagen derpå.

- Jeg synes, det er noget svineri. Det er hærværk af groveste karakter, siger pensionisten Flemming Nielsen.

I 2017 og 2018 var det store juletræ også udsat for hærværk. Denne gang tyder det dog på, at træet har været udsat fyrværkeri eller sprængstof.

Ifølge Flemming Nielsen kunne overvågning løse problemet med den gentagne hærværk.

- Der burde sidde kameraer rundt omkring ved pladsen, men det er der åbenbart ikke, siger Flemming Nielsen.

Frederik Zeuner

Person fundet livløs i havn

LYT
Del
Link
kopieret!

Klokken 11.54 juledag ringede en forbipasserende 112 fra havnen i Faaborg. I havnebassinet lå en person, som siden skulle vise sig at være afgået ved døden.

- En borger havde fundet en livløs person i vandet. Der er tale om en mand. Mere kan jeg ikke oplyse på nuværende tidspunkt, da de pårørende ikke er underrettet, fortæller vagtchef Bjarne Tykgaard til Ritzau.

Endnu er det for tidligt for politiet at sige noget om baggrunden for, at manden er endt i havnebassinet. Ifølge Bjarne Tykgaard undersøges sagen som en drukneulykke.

Indsatslederen på stedet fortæller til fyens.dk, at manden ifølge beredskabets oplysninger angiveligt har ligget i vandet i nogle timer.

25. dec. 2024 kl. 8:15

Juleindbrud får Fyn til at skille sig markant ud

LYT
Del
Link
kopieret!

Mindst 24 steder har indbrudstyvene slået til på Fyn juleaften.

Det oplyser Fyns Politis vagtchef til B.T.

B.T. har kontaktet samtlige politikredse i landet, og Fyn er uden sammenligning det område, tyvene har haft mest juletravlt. I de øvrige landsdele har der været anmeldt mellem to og fire indbrud.

- Vi har haft 24 anmeldelser om indbrud, og det er mere end på en normal dag, men ret forventet for en juleaften, siger Bjarne Tykgaard, der er vagtchef hos Fyns Politi, til B.T.

Tallet kan nå at stige endnu i takt med, at fynboerne vender hjem fra jul

25. dec. 2024 kl. 7:00

På dødslejet lovpriste Jim Lyngvilds svigerfar deres kærlighed: - Morten og jeg er hinandens åndedrag

LYT
Del
Link
kopieret!

Dette er historien om en stille jyde fra Holstebro, og en vildbasse fra Albertslund, der gik i spagat på første date for at imponere.

Til det allerførste møde var Jim pænt nysgerrig, for han havde altid forestillet sig, at han skulle være sammen med en stor, lys viking.

Og ham der den søde Morten med den gode stemme i telefonen havde ikke noget billede på sin profil.

Da Jim så Morten, fik han noget af en overraskelse.

Første date

Det er præcist 24 år siden i disse dage. Jim og Morten havde mødt hinanden på dating.dk og haft mange, lange og gode telefonsamtaler. Og nu skulle det ske - de skulle mødes for første gang.

- Han så ikke ud, som jeg havde troet. Og det var enormt svært i starten, for jeg havde den her forestilling om en blond viking, og der stod Morten, som var mørk. Så i begyndelsen måtte jeg lukke øjnene og bare lytte til hans stemme for at finde roen fra telefonsamtalerne. Men i dag er jeg enormt glad for, at jeg ikke bare faldt for udseendet, men for hele mennesket, fortæller Jim.

På den første aften satte Jim - efter den første overraskelse - alle sejl til for at gøre indtryk på den stilfærdige købmand fra Holstebro: Han lavede både steg med sovs og gik i spagat for at imponere.

Missionen lykkedes, for parret har været sammen lige siden. I alle 24 år. Fra deres vikingeborg på Sydfyn lever og arbejder de sammen side om side. Det fungerer nærmest overdrevent godt, for deres forskelligheder er en gave.

Foto: Privatfoto

Dig og mig

I serien Dig og mig fortæller fynske par deres kærlighedshistorie. Hvordan de mødte hinanden, hvad de faldt for, hvad de bliver mest irriterede over og om, hvordan de bare ikke kan undvære hinanden.

Afsnit 1: Jim Lyngvild og Morten Paulsen. "Vi er hinandens åndedrag"

Jim Lyngvild og Morten Paulsen fandt hinanden på dating.dk for 24 år siden. Første date bød på både store overraskelser om Mortens udseende og på spagat fra Jim. Parret har været sammen lige siden.

Afsnit 2: Lasse Helner og Mathilde Bondo. "Mathilde kan være røvirriterende"

Fyn er fin. Den sang har Lasse og Mathilde sunget i evigheder. Deres kærlighed er ligeså fin, den har holdt i 49 år. Selvom de begge kan være vanvittigt irriterende.

Afsnit 3: Rasmus Lyberth og Annette Bogø Lyberth. "Jeg har haft lyst til at slå ham ihjel, men har aldrig overvejet at forlade ham."

Det var kærlighed ved første blik, da den grønlandske sanger og kunstner Rasmus Lyberth i 1991 fik øje på en smuk kvinde og straks inviterede hende ud. Danske Annette Bogø, som hun hed, sagde ja til at gå i byen med ham samme aften, og de har været sammen lige siden.

Vilde Jim og rolige Morten

Det kræver ikke mange sekunder i selskab med Jim og Morten at afkode rollefordelingen mellem de to. Jim taler højt, gestikulerer i vildskab og får konstant nye idéer, mens Morten smiler blidt og taler lavmælt med få ord.

Netop den dynamik er afgørende for, at parret har så stærkt et ægteskab:

- Morten giver mig en tryghed, som jeg ikke kan undvære, siger Jim, som suppleres af Morten: Jeg er den rolige og tålmodige, og jeg har brug for Jims vildskab og energi.

Ved hinandens hjælp løber de langt. For Da Jim engang sagde til Morten, at han havde oplevelsen af at løbe en maraton med deres projekter, svarede Morten roligt: Husk på at jeg løber den ved siden af dig, og samler alt det op, som du taber.

Jim Lyngvild og Morten Paulsen har været sammen i 24 år. De er ikke bare i et parforhold. De er hinandens åndedrag.

Kærlighedsforbillede

Da Mortens mor var syg, passede Mortens far hende til det sidste med stor ømhed og omsorg. Derfor er det Morten far, der står som det lysende forbillede for både Jim og Morten.

- Få dage inden han døde, sagde han noget af det smukkeste til os. Vi sad i køkkenet hos ham og snakkede, og han kom ud i sin slåbrok, kunne næsten ikke gå, og sagde: Jeg bliver så lykkelig, når jeg hører jer to være så glade sammen. Nu kan jeg lukke mine øjne med ro. Det var det største, vi kunne give ham og det største, han kunne give os.

25. dec. 2024 kl. 6:00
Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Mildt vejr giver gode forhold til en gåtur

LYT
Del
Link
kopieret!

Ligger julemaden tungt i maven i dag, og har du lyst til en tur på gåben? Så er vejret heldigvis ikke imod dig i dag.

Juledag byder på tørvejr men et gråt skydække dagen igennem. Temperaturerne vil ligge mellem fem og ti grader på hele øen.

I morgentimerne vil der flere steder være tåget, men allerede tidligt på formiddagen vil den være lettet.

Ifølge DMI tyder det på, at vi kommer til at gå gennem december måned uden en eneste dag med snedække.

24. dec. 2024 kl. 17:47
Vibeke Toft/Ritzau Scanpix

Julens alkoholvaner frygtes af hver fjerde

LYT
Del
Link
kopieret!

Snaps, øl, vin er fast inventar på manges juleborde til sæsonens festligheder. Men alkoholen kommer med en bagside for mange. Faktisk frygter mere end hver fjerde at alkoholen kommer til at ødelægge stemningen.

Samtidig svarer seks procent, at de har oplevet at sige nej til at holde juleaften med et familiemedlem eller ven på grund af vedkommendes alkoholforbrug. Tre procent af de adspurgte har været nervøse for, at deres eget forbrug kunne ødelægge stemningen, skriver TV 2 på baggrund af Alkohol & Samfund.

Hos Alkolinjen modtager rådgivere opkald alle årets dage fra personer, der selv har problemer med alkohol, eller deres pårørende. Juleaften er ingen undtagelse.

24. dec. 2024 kl. 16:37
Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Vilde tal for konsultationer - Læge forklarer det med psykisk ustabile unge

LYT
Del
Link
kopieret!

I ni måneder har Region Syddanmark undersøgt 107 lægeklinikker for et unormalt højt antal konsultationer.

På baggrund af en aktindsigt til TV 2 Fyn afslører regionen nu de første resultater.

Regionen er nået til bunds i seks navngivne lægeklinikker af de 107 sager, og afvigelserne er til at tage og føle på. En af klinikkerne er beliggende i Odense.

Tre af klinikkerne har på nogle diagnoser foretaget så mange konsultationer, at de ligger på et niveau, der er henholdsvis 1357 procent, 1538 procent og 1985 procent højere end gennemsnittet af deres kollegaer.

I den lave ende er forskellen 116 procent, 144 procent og 402 procent.

Odense-læger får unge med mistrivsel

De seks sager er færdigbehandlet, fordi lægeklinikkerne har afgivet høringssvar, der overbeviser regionen om, at der er en god forklaring på afvigelserne.

En klinik i Odense havde sidste år 402 procent flere patienter til til udredning, behandling og opfølgning på psykiske lidelser end gennemsnittet af deres kollegaer. Klinikken har behandlet 1340 patienter. Honoraret pr. 1. oktober 2023 var på 233 kroner pr. psykometrisk test.

I høringssvaret forklarede lægerne, at de har mange patienter på 20-29 år, der i udpræget grad rammes af mistrivsel. Desuden er de plejehjemslæger, hvor ydelsen kædes sammen med udredning for demens og medicinudskrivning.

Regionen lægger dog ikke skjul på, at der er en forventning om, at klinikken nærmer sig en tilstand, der ligner gennemsnittet.

Mange sygebesøg på bosteder

En læge i Sydjylland har i 2023 haft 1985 procent flere sundhedstjek på et botilbud end regionsgennemsnittet.

Det drejer sig om 20 patienter - halvdelen af bostedets beboere. Ydelsestaksten var på 1500 kroner pr. patient pr. 1. oktober 2023, men dertil kommer tidsforbrugstillæg og evt. kørselsgodtgørelse.

Bostedets beboere er autister, og det er personalet, der har bedt lægen om at komme.

Regionen mener, at antallet af konsultationer er for højt, men har accepteret forklaringen.

En lægeklinik i Trekantområdet i har 120 udviklingshæmmede på to bosteder som patienter. Konsultationsraten 1538 procent over regionsgennemsnittet. Taksten er den samme som i sagen fra Trekantområdet.

Også i den sag forventer regionen, at antallet af konsultationer nedbringes.

For langt til skadestuen

En lægeklinik i det sønderjydske har haft mange konsultationer, der handler om mindre førstegangsbrud og ledskred. I alt drejer det sig om 50 patienter sidste år.

Det er 1357 procent mere end gennemsnittet i regionen. Taksten var sidste år på 214 kroner

Lægerne forklaring er, at der er 62 kilometer til nærmeste skadestue, og mange borgere derfor vælger at køre til lægen.

Den forklaring har regionen accepteret, men også bedt lægerne om at gøre noget ved det.

Vandladning og prostata

En klinik i det sydllige Jylland udfylder lægehuset 144 procent flere skemaer end gennemsnittet for prostata og vandladning til brug hos sygehusets urologer.

Foklaringen er, at lægerne har mange mandlige patienter over 50 år, men også her forventer regionen at se et fald i ydelsen.

Det samme gør sig gældende i en klinik i Vestjylland, hvor et stigende antal ældre patienter har fået brugen af kliniske skemaer til urologiske lidelser til at stige med 116 procent

Regionen forventer først at være færdig med undersøgelsen af de resterende lægeklinikker i det nye år.

Ydelsestaksten var på 156 kroner.

Læs også: 107 læger skal forklare unormale ydelser efter tv-afsløring
Gå tilbage Del
29. jun. 2024 kl. 6:00

107 læger skal forklare unormale ydelser efter tv-afsløring

William Lorentzen

40 borgere reagerede på indhold om uregelmæssig afregning i Alles Lægehus. Nu skal 107 lægeklinikker i Region Syddanmark redegøre for deres ydelsesmønster.

107 lægeklinikker i Region Syddanmark skal redegøre for et unormalt ydelsesmønster.

Det sker som led i en undersøgelse, som Region Syddanmark har sat i søen efter DR-programmet Kontant om Alles Lægehus i februar måned. Her reagerede 40 borgere med tip og spørgsmål om uregelmæssigheder.

På den baggrund iværksatte Region Syddanmark en undersøgelse af alle lægeklinikker i regionen.

107 af disse klinikker er blevet bedt om at redegøre for et ydelsesforbrug i 2023, der blandt andet adskiller sig fra gennemsnittet i regionen. Klinikkerne skal redegøre for en eller flere ydelser, der er faldet regionen i øjnene.

Undersøgelsen er endnu ikke afsluttet, og det er derfor for tidligt at spå om, hvor mange sager, der vil gå videre til behandling i det samarbejdsudvalg, som lægerne i almen praksis har nedsat sammen med regionen og ankeinstansen Landssamarbejdsudvalget.

Tre sager om efterbetaling

Af de 40 sager, som borgerne henvendte sig med, har kun tre sager ført til efterbetaling hos de pågældende læger, og beløbet er så beskedent som 564 kroner.

Sagerne drejer sig om afregning for konsultation, telefonkonsultation og psykometrisk test.

Af de 40 sager var 12 sager vedrørende klinikker, der samarbejder med Alles Lægehus, viser en aktindsigt, som TV 2 Fyn har fået hos Region Syddanmark.

Regionen har lukket 14 af de 40 sager, fordi borgerne ikke vendte tilbage med yderligere oplysninger til regionens undersøgelse.

I 10 sager konkluderede regionen, at der var afregnet retmæssigt, i ni sager drejede henvendelserne sig om generelle spørgsmål. To sager fra unavngivne borgere er ikke afsluttet, og to andre sager er fortsat verserende.

TV 2 Fyn kunne for nyligt afsløre, at læge Jette Aaen til september skal i retten i en tilståelsessag omkring svindel for 4,2 millioner kroner i sit eget lægehus i Svendborg, der lukkede i 2022. 

Hun er i dag ansat i Alles Lægehus. 

24. dec. 2024 kl. 15:36

Teenager fragtede bombe for rockersøn

LYT
Del
Link
kopieret!

En 16-årig dreng blev tidligere på måneden anholdt, da han var ved at fragte en rørbombe fra Køge til Slagelse.

Ifølge Ekstrabladet, som har set sigtelserne, kom bomben fra Odense.

Den skiftede hænder flere gange undervejs, og var blandt andet omkring en 20-årig søn til en tidligere Hells Angels-rocker. Han arrangerede overdragelsen til teenageren.

Bomben skulle angiveligt have været bragt til sprængning ved en unavngiven butik i København.

24. dec. 2024 kl. 14:13
Fyn

Social dumping - det er farligt at hedde Piotr eller Jarosław på fynske byggepladser

LYT
Del
Link
kopieret!

For tredje år i træk kan Arbejdstilsynet konstatere, at danske arbejdsgivere får flere påtaler, advarsler og påbud end firmaer fra Polen, Rumænien og andre østlande, der hjælper til på danske byggepladser.

Det viser en aktindsigt, som TV 2 Fyn har fået. Aktindsigten omfatter 357 danske og udenlandske firmaer. 72 procent inden for bygge- og anlægsbranchen.

Flest danske dumper

Selv om det samlede antal af advarsler, påbud og henstillinger er faldet de seneste år, bliver der grebet ind mod 33 procent af de danske firmaer for social dumping, mens det kun sker i 18 procent af de udenlandske firmaer, der kontrolleres.

De kontrollerede danske firmaer har ansat udenlandsk arbejdskraft i større eller mindre omfang.

Arbejdstilsynet kontrollerer, om firmaerne overholder arbejdsmiljøloven og sikkerheden for de ansatte.

Aktindsigten indeholder også en oversigt over de razziaer, der er udført på fynske byggearbejdspladser mod social dumping i årets løb i et fælles samarbejde mellem Arbejdstilsynet, politi og skat.

Banko hver anden gang på Fyn

På Fyn har der været noget at komme efter i halvdelen af aktionerne i år, oplyser Arbejdstilsynet.

Alle tilfælde inden for byggebranchen.

I langt de fleste tilfælde er der tale om manglende sikkerhed på stilladser, der ikke er skærmet ordentligt af med gelænder eller står på usikker grund.

Strakspåbud på tidligere politistation

Det har bl.a. været årsag til strakspåbud i forbindelse med ombygningen af den tidligere politistation i Assens.

Det danske firma med polske ansatte, der stod for ombygningen, er nu under konkurs.

Andre steder, hvor Arbejdstilsynet har grebet ind med strakspåbud, var mod et lettisk firma under byggeriet af et privatejet dansk luksussommerhus i Hasmark ved Bogense, et dansk ejet firmas etablering af loft-ventilationsrør i et forenings-mødested i Odense med blandt andet polske ansatte og et stort udlejningsbyggeri Agedrup med lettiske ansatte.

Bag byggeriet stod et københavnsk projektfirma.

Af de 500 firmaer, der er kontrolleret i år, er der 20 firmaer, der ikke er registreret med arbejdstilladelse i RUT-registret.

24. dec. 2024 kl. 13:07
Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Hver fjerde bryder med gammel juletradition

LYT
Del
Link
kopieret!

Mere end hver fjerde regner ikke med at tage en dans om juletræet juleaften, viser en rundspørge foretaget af Epinion for DR. Kun to procent af de adspurgte fejrer slet ikke jul.

- Vores juletraditioner har forandret sig. Det er blevet meget mere fleksibelt. Familier er anderledes – det er dine og mine – og nogle gange er det kun voksenjul, og nogle gange tager vi på skiferie, og skulle vi ikke også prøve at holde jul i New York, siger Kirstine Helboe Johansen, forsker i ritualer ved Aarhus Universitet, til DR.

Dansen om juletræet er ellers, ifølge DR, næsten lige så gammel som selve traditionen med at tage et grantræ indendørs juleaften.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her