Vil give fynske landmænd skattelettelse for op mod 100 millioner kroner
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Landbruget har lidt alvorligt under den tørre sommer. Derfor vil Venstres fynske landbrugsordfører arbejde for at lade en større skattelettelse dryppe ned over landmændene.
Det har været en knastør sommer – lige indtil de seneste par dage. Så kom regnen til landbrugets store glæde, og nu er der muligvis flere gode nyheder på vej til de hårdt prøvede landmænd.
Venstres landbrugsordfører, Erling Bonnesen, siger til TV 2/Fyn, at han vil arbejde for en ændring eller om muligt en fjernelse af jordbeskatningen for landmændene.
En ændring der vil give alene de fynske landmænd en årlig besparelse på op mod 100 millioner kroner.
- Vi skal have et landbrug i fremtiden, der kan konkurrere. De producerer råvarer til vores store fødevaresektor, der sælger produkter verden rundt og skaber masser af arbejdspladser. Derfor skal vi sikre, at vi også i fremtiden har et stort og varieret landbrug. Og der er man truet på produktionen nu på grund af den alvorlige tørke, siger Erling Bonnesen.
Han peger på, at flere andre lande omkring os allerede har lavet tiltag for at støtte landbrugserhvervet, og derfor bliver Danmark nødt til at gøre noget hurtigst muligt.
- Vi bliver nødt til både at have det korte og det lange lys på, når vi ser på løsninger, siger Venstres landbrugsordfører.
Venstre overvejer hjælp til tørkeramte landmænd
Selv hvis der skulle komme regn nu, er skaden sket for årets høst. Venstres fynske fødevareordfører Erling Bonnesen foreslår at fremrykke landbrugsstøtte.
Venstre tager situationen i landbruget meget alvorligt. Partiet overvejer, om der skal politisk hjælp til tørkeramte landmænd, oplyser fødevareordfører Erling Bonnesen.
- Vi havde alle sammen håbet, at der ville komme noget regnvejr nu. Det gør der ikke, konstaterer han.
- Uanset hvad er skaden sket. Og den er så stor, at det også vil få en generel samfundsmæssig betydning, siger han.
- Jeg kan ikke love noget her fra morgenkvisten. Men vi tager det meget seriøst og alvorligt og tager det ind til overvejelse.
Onsdag holdt erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer et ekstraordinært møde om tørken.
- Vi er i en voldsom tørke, og tabene bliver større og større, for hver dag solen skinner, og det ikke regner. Vi kan allerede se nu, at det kommer til at ramme virkelig hårdt, sagde formand Martin Merrild til Ritzau efter mødet.
Landbruget har en liste af ønsker til politikerne. Blandt andet at landbrugsstøtten, der ellers skulle udbetales til december, fremrykkes. Og at betalingsfristerne for moms udsættes.
Klar til at se på alle forslag
Erling Bonnesen er klar til at se på alle forslag. Han nævner også, at man kan give lov til at bruge græs fra brakmarker til dyrefoder. Det må man nemlig ellers ikke.
- Det er meget vigtigt, at vi ikke kommer ud i en situation, hvor man ikke kan fodre dyrene, siger Bonnesen.
Han understreger, at der ikke er tale om en generel øget støtte til landbruget. Men en hjælpende hånd i en vanskelig situation.
Dansk Folkepartis fødevareordfører, Lise Bech, anser situationen for at være alvorlig.
- Det er et stort problem. Så et eller andet skal der gøres, siger hun.
Hun vil ikke lægge sig fast på, hvilke forslag der bør gennemføres, men siger at det bør undersøges.
Forventer tab på 4,5 milliarder
Landbrug & Fødevarers formand vurderer, at der kan blive tale om et samlet tab på 4,5 milliarder kroner som følge af den beskedne høst.
Hvis landbrugsstøtten udbetales tidligere, eller hvis landmændene får længere betalingsfrister for moms og jordskatter, kan det hjælpe på landmændenes likviditet, som lider under lave udbytter og dermed lave indtægter.
Til gengæld vil pengene så mangle senere hen.
Ekstraskat
Erling Bonnesen foreslår derfor at se på muligheden for at afskaffe jordbeskatningen, der hvert år giver godt 900 millioner i statskassen.
- Jordskatten kan sammenlignes med, hvis håndværkeren får en ekstraskat, inden han tager fat i værktøjet for at arbejde. Det er jo helt urimeligt, det kan enhver forstå. På samme måde virker jordskatten; man starter med at beskatte landmanden af sit værktøj, inden han går i gang. Så er man bagud på point, og det duer ikke, når vi skal konkurrere med andre lande, siger Erling Bonnesen.
Han vil derfor prioritere muligheden for at ændre eller fjerne jordskatten.
- I politik skal der selvfølgelig et flertal til. Men det er et emne, som vi vil se meget alvorligt på, siger Erling Bonnesen.
Minister ikke afvisende
Skatteministeriet oplyste i weekenden til TV 2, at ministeriet netop er i gang med at se på muligheden for en lempelse af jordskatten, ligesom embedsværket undersøger andre muligheder for at hjælpe landmændene gennem tørken.
Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) er heller ikke afvisende for at se på, hvordan landbruget kan blive hjulpet økonomisk.
- Vi er nødt til at se på, om det er nok, det her. Derfor er jeg ikke afvisende over for noget som helst, siger han til TV 2.
Den udmelding bliver ikke overraskende taget godt imod af landbrugserhvervet. Hos Centrovice, der er en virksomhed, som lever af at yde rådgivning til landbruget, har ønsket om afskaffelse af jordskatten i lang tid været et ønske.
- Pengene bliver taget ud af landbruget, inden man har lavet en bundlinje og dermed har fundet ud af, om det har været et godt eller et skidt år. Det har man ikke i andre erhverv, siger Torben Povlsen, der er formand for Centrovice.
Presset af tørken: Fynske landmænd donerer afgrøder
Selvom landmændene er hårdt presset i sommerens tørkeperiode hjælper de hinanden.
De fynske landmænd er kommet på prøve under tørken, der for alvor har ramt landet. Tørken truer høstudbyttet og situationen begynder at ligne den historiske tørke fra 1992.
Men selvom det er en hård tid for landmændene, er der også lyspunkter, hvor landmændene imellem hjælper hinanden, mener formanden for Fyns Familielandbrug Ib Walter Jensen.
- Jeg oplever flere fritidslandmænd, der donerer afgrøder til andre landmænd, der har brug for det, siger Ib Walter Jensen.
Donation
En af dem, der har doneret til andre er fritidslandmand Inger Marie Jegstrup fra Aarup. Hun havde fire hektarer med økologisk græs, hun ikke selv skulle bruge i år.
- Sagen var den, at den økolog jeg plejer at levere til ikke havde brug for mit græs i år. Så tænkte jeg: 'Fedt, jorden har også godt af at få fred.' Jeg går ind for bæredygtighed, så jeg havde planlagt, at mine fire hektarer skulle have fred i år.
Men fritidslandmanden kom hurtigt på andre tanker.
- Et par dage efter så jeg et opslag fra en økologisk landmand, der desperat manglede græs til sine malkekøer. Mælkeproducenter er afhængige af at malkekøer får græs. Man skal jo hjælpe hinanden, siger Inger Marie Jegstrup.
Og fortsætter...
- Når man ser en, der mangler mad til sine køer, går det lige i landmandshjertet. Jeg ved, hvor hårdt det er at skaffe økologisk mad til økologiske dyr. Da de kom og høstede græsset var de lykkelige, siger Inger Marie Jegstrup.
Ifølge formanden for Fyns Familielandbrug er tilfældet, hvor man hjælper hinanden langt fra enkeltstående, men hjælpsomheden løser desværre ikke problemet.
- Landmændene donerer afgrøder til hinanden, hvis der er nogle, de kan undvære. Desværre er der bare flere landmænd, der mangler end der er folk, der donerer, siger Ib Walter Jensen.
Landbruget truet som erhverv
Alt i alt kunne tørken, som miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) selv betegner som en naturkatastrofe, næppe have ramt Danmark på et dårligere tidspunkt.
Landbrugsordfører Erling Bonnesen kalder derfor på handling hurtigst muligt.
- Skaden er sket. Der mangler foder, og det går så ud over produktionen. Det er så alvorligt, at det også får en stor samfundsmæssig betydning nu. Det handler om fødevarer og eksport, og det handler om rigtig mange arbejdspladser. Derfor er vi nødt til at se på rammerne og vilkårene, siger Erling Bonnesen, der er landbrugsordfører for Venstre.
Han vil gå så langt, som til at sige, at dansk landbrug som branche potentielt er truet på overlevelsen.
- Delvist, ja. Man kan ikke undgå et større dyk i produktionen nu, fordi der mangler foder. Man skal slagte kvæg, og man skal slagte svin. Så vi skal op i gear igen så hurtigt som muligt, siger Erling Bonnesen.
Landbruget vurderer selv, at manglen på vand har betydet tab i omegnen af seks milliarder kroner på landsplan. Dertil kommer de problemer, landbruget kæmper med til dagligt, blandt andet at en stribe bønder fortsat lever med så stor en gældsbyrde, at de reelt operer på bankens nåde i hele deres arbejdsliv.
Desuden har mange års restriktiv gødningslovgivning betydet, at dansk korn fravælges i international handel - og dansk kød har det mere end stramt i konkurrencen med for eksempel brasilianske og amerikanske megaproducenter.
Tørke sender dyr til slagtning: - Vi har aldrig set noget lignende
Landmænd kan ikke få foder nok til dyrene, der derfor slagtes tidligere end beregnet. Landbrugets egne eksperter kalder situationen den værste nogensinde.
De fynske landmænd kan ikke producere nok foder på grund af tørken. For at undgå at dyrene sulter, har flere landmænd måtte sende deres dyr til slagtning.
Det er knastørt i hele landet, og selvom solen tager sig et velfortjent hvil i disse dage, er der lange udsigter til regn - dermed er der også uoverskueligt længe til, at foderdepoterne igen kan fyldes op.
- Der er dyr, der er sendt til slagtning allerede nu, fordi man ikke kan se sig ud af den her situation, fortæller Troels Toft, sektordirektør i landbrugets videnscenter Seges.
Stress og panik
Allerede nu er flere landmænd begyndt at fodre med vinterfoder, og sektordirektøren har aldrig oplevet tilsvarende.
- Vi har ikke set noget lignende før. Vi har målt og regnet på det siden 1970, og det her er det værste nogensinde. Det er et stort problem at få foder nok, siger han til TV 2/Fyn.
Karl Kampp fra Tved har været landmand i 25 år, og i år er det en daglig kamp at holde liv i hans 250 kreaturer.
- Jeg har ikke prøvet noget lignende. Stress, panik - hvad skal man kalde det. Jeg tænker, at alle kvægbønder har svært ved at sove om natten, siger han.
Frygter 2018
Det ser slemt ud på Fyn, men endnu værre ser det dog ud andre steder i landet.
- Vi har fået nogle tordenbyger tilbage i midten af juni, og så har vi overvejende god jord på Fyn. Det hjælper da på det. I Vestjylland, hvor jorden er mere sandet og ikke kan holde på vandet, er det katastrofalt, fortæller Troels Toft.
Flere landmænd frygter, at høsten 2018 kommer til at koste dem rigtigt mange penge.
- Det bliver alvorligt. Der skal brede skuldre til at bære, hvis man mister en årsløn, siger Troels Toft.
Kornpriserne i butikkerne
Endnu vil forbrugerne dog ikke mærke, at priserne på mel og andre kornprodukter stiger.
Vejret i resten af verden kan holde priserne på normalen.
- Det vil være afgørende, hvordan høsten ser ud i midt-vesten i USA, i Sydøsteuropa og Rusland, hvor man også producerer meget korn. Hvis det er sådan, at der er tørke der på samme tid, bliver der mangel på korn, og så stiger prisen. Så stiger prisen på brødet ude ved bageren også, forklarer Troels Toft.
Ifølge TV 2 Vejret skal landmændene vente til 16. juli med at få lidt vådt fra himlen. Der er dog ikke tale om mange millimeter, og temperaturerne på omkring 25 grader vil hurtigt få de savnede dråber til at fordampe.
Landbrugsglæde
I torsdags mødtes erhvervet og politikerne på Augustenborg på Als - og her fik landmændene en politisk hjælp i form af ændringer i foderkravene til dyrene.
Og så kom regnen altså også, og på den økologiske gård Verningelund i Tommerup er landmand Arne Jørgensen glad for, at håndsrækningen fra oven endelig er kommet.
- Hver dråbe tæller. For når det regner bare en lille smule, så vil græsset stille og roligt komme i gang igen. Det er alfa og omega for, at jeg har foder nok til mine dyr til vinter, siger Arne Jørgensen.
Som følge af sommerens tørke og mangel på foder har han ligesom flere andre landmænd tabt en del penge. Han har også måtte sende 16 køer til slagtning, fordi der ikke var foder nok.
Landmændene og regeringen var i torsdags samlet til krisemøde, og her fik landmændene blandt andet lov til nu at fodre med kun 50 procent grovfoder i stedet for det normale 60 procent.
Det har stor betydning for Arne Jørgensen.
- Det betyder, at vi kan undgå at reducere yderligere i antallet af køer, siger Arne Jørgensen, inden interviewet bliver afbrudt af de for ham velsignende dråber fra oven.
- Nu regner det igen. Det er perfekt, siger Arne Jørgensen med et smil.
