Zoo kommer med advarsel til gæsterne: - Man kan tydeligt se, dyrene har ondt
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Det kan være hårdt for tarmen, hvis dyrene i zoo bliver fodret af gæsterne, der for ofte giver et stykke brød, selv om de ikke må.
Det er ikke tilladt at fodre dyrene i Odense Zoo, for det kan have fatale konsekvenser for dyrene, og de kan blive voldsomt syge.
Odense Zoo har fået en lille, ny dyreunge
En uge gammel dovendyrunge er i gang med at udforske verden med sin mor, der kom til Odense Zoo fra regnskoven i Sydamerika.
Der er kommet en ny beboer i Odense Zoo. I januar blev en lille, ny dovendyrunge født.
På videooptagelserne øverst i artiklen er ungen en uge gammel. Den er unge af den zoologiske haves alvshan og hun, som også ses på billederne.
Parret er produktive og har fået otte unge sammen, oplyser Odense Zoo.
Troede moren var en han
Hunnens gener er sjældne, da hun oprindeligt stammer fra naturen. Hunnen kom til Odense Zoo fra Guyana i Sydamerika.
Dovendyr ligner til forveksling hinanden, så personalet i Odense Zoo troede i starten, at hunnen var en han - lige indtil hun fødte sin første unge i 2012.
Dovendyr har fået sit navn på grund af deres beskedne tempo i livet.
Lever i regnskoven
De er kun vågne seks timer i døgnet og bevæger sig meget langsomt med en fart på omkring 0,14 kilometer i timen.
Til gengæld er de gode til at gemme sig for andre dyr, og på den måde har de overlevet i regnskoven i millioner af år.
Et dovendyr bliver omkring 20-30 år og vejer mellem fire og otte kilo. Dyret er ikke truet og lever normalt i Sydamerika.
Alligevel oplever personalet i den fynske zoologiske have, at nogle af gæsterne smider mad ind over indhegningen eller giver hestene en bid brød i mulen, og derfor advarer Odense Zoo gæsterne om lade være.
- Vi kan se, at den ene hest har det rigtig skidt. Enten står de bare stille og ser ud, som om de har ondt i maven, eller også ligger de simpelthen ned og har ikke lyst til at komme op. Man kan tydeligt se, at de har ondt, siger Bjarne Klausen, der er direktør i Odense Zoo.
Derfor er det farligt
Det har været småt med gæster i landets zoologiske haver på grund af den ene nedlukning efter den anden, men nu er gæsterne igen vendt tilbage til forlystelserne, og nogle få kan ikke lade være med at fodre dyrene.
- Når vi har set det nogle gange, er det klart, at det synes vi er en rigtig træls situation, primært for vores heste, selvfølgelig, siger Bjarne Klausen.
Odense Zoo måtte pludselig aflive ung løve
Det er kun tre dage siden, at vi kunne fortælle den gode nyhed om, at der i Odense Zoo er født dovendyrunge.
Nu oplyser Odense Zoo, at hanløven Congo er blevet aflivet.
"Vi har desværre måtte aflive vores ellers unge hanløve Congo på grund af et totalt nyresvigt", skriver Odense Zoo i opslag på Facebook.
Odense Zoo skriver videre, at Congo var en god hanløve, og at hans død vil få betydning for resten af flokken, som består af flere hunløver og killinger.
Dyrepasser Signe Kusk forklarer, at man ikke bare uden videre kan sætte en ny han-løve ind til flokken, fordi der er risiko for, at de flænser hinanden. Derfor skal Odense Zoo i dialog med andre zoologiske haver rundt om i verden for at finde en ny hanløve.
- Vi mangler ham, og det synes jeg også flokken gør, men de havde lidt givet op på ham til sidst, siger dyrepasser Signe Kusk i Facebook-opslaget.
Congo nåede at være syg og ved siden af sig selv i en god månedstid, inden han måtte aflives.
Far til mange
Congo nåede at blive far til nogle håndfulde killinger, således blev han inden for ganske få uger sidste år far to gange. Første kuld kom til verden i slutningen af maj, hvor løven Nunu fødte tre killinger og igen en måneds tid senere, hvor Penzi bragte ydereligere to killinger til flokken.
- Det er rigtig mange år siden, at man havde lov til at fodre dyrene i zoologisk have, forklarer zoo-direktøren.
Hvorfor er det så farligt at give en hest noget brød?
- Det er faktisk sådan med de fleste af de dyr, vi har, som er drøvtyggere eller er heste, at de vil hellere have det samme at spise hver eneste dag, end de vil have noget afvekslende, siger Bjarne Klausen.
- Når de får noget, de ikke er vant til, kan det gå helt galt med deres tarm, fortsætter han.
Gæsterne skal dog ikke være urolige for, om dyrene får mad. Det sørger dyrepasserne for.