Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Fynske landmænd er bekymret for konsekvenserne ved nedgravningen af gasledningen Baltic Pipe. Det kan betyde problemer med vand og komme til at blive dyrt, lyder det fra landmænd til et stormøde i Vissenbjerg.
Landmand Niels Hauge Mikkelsen fra Ejby frygter for sine markers fremtid, når gasledningen Baltic Pipe ifølge Energinets planer skal gå tværs hen over hans jord.
Og han er ikke den eneste landmand, der bekymrer sig. Flere landmænd var nemlig samlet torsdag aften i Vissenbjerg med ikke bare erhvervet tilfælles. De frygter alle for konsekvenserne af gasledningen, der skal graves ned tværs over Fyn for at forbinde de norske gasfelter med Polen.
Her er, hvad du skal vide om gasledningen Baltic Pipe
Gasprojektet Baltic Pipe har fanget mediernes og borgernes interesse i løbet af de seneste par dage. Her er, hvad der er op og ned i sagen.
En 80 centimer bred gasledning skal graves ned i jorden tværs over hele Fyn.
Baltic Pipe er navnet på en ny gasledning, der skal sende gas gennem Danmark fra Norges gasfelter og til Polen. Den nye gasledning er et samarbejde mellem det danske statslige selskab Energinet og det polske selskab Gaz-System S.A.
Polens energiforsyning er truet, fordi Polen på nuværende tidspunkt er afhængig af gas fra det russiske selskab Gazprom. Det betyder, at Polen kan blive presset politisk af Rusland, og det ønsker hverken Polen, Danmark eller EU.
Flere steder kan en ældre gasrørledning bruges, men over hele Fyn skal der etableres nye rør, da den eksisterende forbindelse ikke er stor og kraftig nok til at transportere de ti milliarder kubikmeter gas om året, som Baltic Pipe skal gøre. Den nuværende gasrørledning kan kun transportere 2,5 milliarder kubikmeter gas.
Seks fynske kommuner berørt
De nye gasrør vil strække sig over i alt 800-950 kilometer. Baltic Pipe betyder blandt andet, at der skal anlægges 200 kilometer ny rørledning på land i Danmark.
På Fyn skal der anlægges næsten 80 kilometer nye gasrør i jorden. Gasledningen bliver 80 centimeter tyk.
Byer og landområder i seks fynske kommuner påvirkes af de nye gasrør. Middelfart, Assens, Odense, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde og Nyborg.
Som udspillet til linjeføringen er nu, går rørene "i land" ved Skrillinge Strand syd for Middelfart. Derefter syd om Nr. Aaby, forbi Ørsted ved Glamsbjerg, inden den kiler sig ind mellem Tommerup og Tommerup Stationsby, inden den går syd om Odense. Her når den også lige gennem Faaborg-Midtfyn nord for Nr. Lyndelse, inden den tager en kort tur ind i Kerteminde Kommune syd om Rønninge. I Nyborg Kommune går ledningen syd om Ullerslev. Her omkring Nordenhuse kobler linjen sig på den eksisterende gasledning hen over Storebælt.
Et milliardprojekt
Projektet koster 12 til 16 milliarder kroner, hvor Energinet skal finansiere cirka halvdelen. Pengene til det vil dog komme fra den afgift, Polen bagefter skal betale for at gassen sendes gennem de danske rør.
Anlæggelsen af det nye gasrør vil komme gasforbrugerne herhjemme til gode. Både i form af større forsyningssikkerhed og billigere gas. Ifølge DR vil en almindelig dansk gasforbruger spare fra 50 til 150 kroner på gasregningen om året. Det skyldes, at udgifterne til distribution halveres.
Efter planen skal gassen strømme gennem de nye rør fra oktober 2022.
- Ude ved os har vi rigtig mange store hovedrør, som ligger i jorden. Den nye gasledning kommer til at krydse rigtig mange steder, hvor den kommer til at kappe i gennem, fortæller Niels Hauge Mikkelsen, da TV 2/ Fyn var med til mødet i Vissenbjerg.
- Vi får problemer med vandet. Højderne passer lige med, at hvis den var gravet en meter dybere ned, så kunne vi måske lige have klaret den. Men lige nøjagtig der, hvor den skal ligge, der går det altså ikke.
Skal i så have et helt nyt vandingsanlæg etableret?
- Ja. Vi arbejder meget med klimasikring af jorden, fordi vi får de her store regnmængder. Og så hjælper det her jo ikke på sagen, at vi får skåret det igennem på kryds og på tværs, svarer landmanden fra Ejby.
“Og så hjælper det her jo ikke på sagen, at vi får skåret det igennem på kryds og på tværs”
En dyr affære
Landmændene frygter mest af alt, at deres ejendomsret vil blive krænket. I disse sager taler man om et gæsteprincip, som betyder, at grundejeren, altså den, der har landbruget eller huset, der hvor gasledningen skal graves ned, de bevarer retten til at bestemme over deres areal.
Et eksempel på det kan være, at en landmand vil bygge en ny stor lade. Det har han ret til. Men hvis den bliver bygget så stor, at den ligger for tæt på gasledningen, og gasledningen skal flyttes, så er en del af gæsteprincippet, at det er ledningsejeren, der betaler flytningen.
Ødelægger sårbar natur: Kommuner ønsker gasrørledning flyttet
Den nye kommende gasledning, der skal forbinde de norske gasfelter med Polen, og som skal gå tværs over Fyn, vil ødelægge sårbar natur. Sådan lyder det fra Odense Kommune.
Efter de nuværende planer skal den store gasledning Baltic Pipe gå tværs over ådalen ved Bellinge. Men netop her ligger et af Odense kommunes mest sårbare naturområder.
Her ligger blandt andet nogle af kommunens bedst bevarede kildevæld og nogle sårbare overdrev.
- Rørledningen kan ødelægge noget af det mest sårbare natur i kommunen, siger Lars Kildahl Sønderby, der er skov- og landskabsingeniør i Odense Kommune.
I høringssvaret skriver Odense Kommune:
Odense Kommune er især bekymret for det tracé der er udlagt til krydsning af Odense Å ved Bellinge. Umiddelbart ser det ud som om, at gasledningen skal løbe parallelt med åen gennem et at kommunens mest sårbare naturområder. Området indeholder blandt andet nogle af de bedst bevarede kildevæld i kommunen og er en del af udpegningsgrundlaget for Natura2000 området Odense Å – med Hågerup Å, Sallinge Å og Lindved Å.
Læg den mere sydligt
Odense Kommune foreslår derfor i deres høringssvar, at gasledningen flyttes længere mod syd. Et forslag der stemmer over ens med forslaget i høringssvaret fra Assens Kommune.
Assens Kommune har foreslået et alternativt forløb, hvor Odense Å bliver krydset omkring to kilometer længere mod syd end i det nuværende forslag.
Odense Kommune skriver i deres høringsvar, at det alternativ giver meget bedre mening i forhold til at tage hensyn til naturen.
- Der vil altid være nogen, der bliver berørt, når man anlægger sådan en gasledning. Men hvis den gasledning skal være der, kan vi som kommune leve med den sydligere linjeføring, siger Jeanette Olsen, der er chef for Byplan i Odense Kommune.
I høringssvaret fra Odense Kommune gør forvaltningen også opmærksom på, at det ikke har været muligt at få en politisk behandling af projektet på grund af den korte høringsfrist.
Princippet har Energinet ifølge Centrovice, som en rådgivningsvirksomhed for landbrug, altså ikke nogle intentioner om at imødekomme.
- Vi får pålagt en byrde med at have et rør igennem vores jord, og skal så have kompensation for det. Hvis man så i fremtiden kommer til at ligge by nært og skal ekspropiere til by, så kan det ikke lade sig gøre, fordi man har den ledning liggende, uden at den bliver flyttet, fortæller Torben Povlsen, der er formand for Centrovice og fortsætter:
- Og der snakker vi mange penge. Vi snakker 18-20-24-25 millioner kroner per kilometer for at flytte den gasledning. Og det skal da selvfølgelig være dem, der har gasledninger, der skal betale for det. Det er jo også dem, der har indtjenningen på at flytte gassen.
LIDT OM GASLEDNINGEN
Baltic Pipe er navnet på en ny gasledning, der skal sende gas gennem Danmark fra Norges gasfelter og til Polen. Den nye gasledning er et samarbejde mellem det danske statslige selskab Energinet og det polske selskab Gaz-System S.A.
Polens energiforsyning er truet, fordi Polen på nuværende tidspunkt er afhængig af gas fra det russiske selskab Gazprom. Det betyder, at Polen kan blive presset politisk af Rusland, og det ønsker hverken Polen, Danmark eller EU.
Flere steder kan en ældre gasrørledning bruges, men over hele Fyn skal der etableres nye rør, da den eksisterende forbindelse ikke er stor og kraftig nok til at transportere de ti milliarder kubikmeter gas om året, som Baltic Pipe skal gøre. Den nuværende gasrørledning kan kun transportere 2,5 milliarder kubikmeter gas.
På Fyn skal der anlægges næsten 80 kilometer nye gasrør i jorden. Gasledningen bliver 80 centimeter tyk.
Byer og landområder i seks fynske kommuner påvirkes af de nye gasrør. Middelfart, Assens, Odense, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde og Nyborg.
Se hele interviewet med landmand Niels Hauge Mikkelsen fra Ejby og Torben Povlsen, der er formand for Centrovice her under:
kopieret!
Dansk Folkepartis spidskandidat i Odense, Signe Vedersø Keldorff, har set sig nødsaget til at indgive en anmeldelse til Fyns Politi, fordi hun har modtaget en besked, hvor hun er blevet truet på livet.
Truslen kom, efter hun tirsdag lagde en video ud på det sociale medie TikTok. Hendes debut på det sociale medie ovenikøbet.
I videoen står Signe Vedersø Keldorff foran en betongrå bygning i Egeparken i Odense-bydelen Vollsmose og fortæller, at det efter hendes mening er et af de værste områder i byen.
Det er det, forklarer Signe Vedersø Keldorff, fordi beboerne ifølge hende begår “kriminalitet”, “lever som man vil” og “gør alt andet end at være dansk”.
Video gik viralt
I videoen henviser hun til tre artikler, der ifølge Signe Vedersø Keldorff understøtter hendes påstand, hvoraf den seneste er fra 8. februar 2017, mens de to andre er fra 2011 og 2012.
Siden hun har lagt videoen ud på det sociale medie, er den blevet set af mere end 33.000 mennesker, og videoens indhold har i den grad fået folk til tasterne.
469 personer har kommenteret hendes video, og flere giver udtryk for at være uenig med hendes påstande i videoen. Enkelte har været så oprørte over videoen, at de har truet Signe Vedersø Keldorff på livet.
- Jeg har fået rigtig mange kommentarer, og størstedelen af dem er trusler og hadbeskeder. Jeg har fået tre-fire deciderede dødstrusler og ellers blevet kaldt racist, luder og en masse andre skældsord, fortæller hun til TV 2 Fyn.
Du kan bladre mellem billederne via pilene i siden
Vant til at folk er uenige
TV 2 Fyn har set nogle af de omtalte trusler, som både er sendt til hende privat og delt i kommentarsporet under videoen. Her er der blandt andet nogle, der mener, at de skal hugge hovedet af hende, at hun får tæsk en dag, og at hun skal “stikkes”.
Men det er ikke kun under hendes video, at der er heftig aktivitet, fortæller Signe Vedersø Keldorff:
- Folk kontakter mig privat og har skrevet til mig via mail, Instagram og mobilepay. Så det er gået fuldstændigt amok.
Signe Vedersø Keldorff fortæller, at det fylder meget, når folk truer hende og kontakter hende privat. Men hun fortæller også, at hun som medlem af Dansk Folkeparti er vant til, at folk er uenige med hende.
- Når man er medlem er DF, er man måske mere hård, men dødstrusler er over grænsen. Det er også derfor jeg politianmelder alle dødstrusler, der kommer.
Afviser provokation
Nogle af de påstande, du kommer med i videoen kan virke provokerende, så er du ikke også selv medskyldig i, at der kommer sådan nogle reaktioner?
- Det synes jeg jo ikke. Vi har ytringsfrihed, og jeg har ret til at tale og fortælle om mine holdninger, ligesom andre har. Det er et forsøg på at true mig til tavshed, og det kommer ikke til at ske, slår Signe Vedersø Keldorff fast.
TV 2 Fyn har forsøgt at få en kommentar til politianmeldelsen fra Fyns Politi. Her henviser de til Signe Vedersø Keldorffs kvittering for politianmeldelsen.
TV 2 Fyn har set dokumentation for, at Signe Vedersø Keldorff har modtaget en kvittering for, at hun har anmeldt en trussel på livet 21. januar 2025.
Først den ene vej, og så den anden vej. I Nordfyns Kommune annullerer økonomiudvalget nu beslutningen om at samle betalingen for renovation i én årlig betaling.
Forleden fremgik det ellers i et Facebook-opslag fra kommunen, at der fremover skulle betales 4.000 kroner på én gang. Det fik flere borgere til tasterne og siden gik borgmester Mette Landtved-Holm ind i sagen med ordene, at det godt kunne have været kommunikeret bedre.
Nu skriver kommunen i en pressemeddelelse, at der ikke sker ændringer i borgernes renovationsbetaling, og at de, som de plejer, vil modtage opkrævning for renovationsafgift, fordelt på to årlige rater med betalingsdato henholdsvis 10. marts og 10. september.
Det vil regne kraftigt fra morgenstunden, men det stilner af i løbet af formiddagen, og omkring middagstid vil det holde tørt.
Temperaturerne vil ligge på mellem en og fire grader dagen igennem, det vil være overskyet, og vinden vil være let til frisk fra vest, oplyser TV 2 Vejret.
I aften og i nat vil nogle opleve, at det vil regne igen - dog ikke nær så kraftigt. Vinden drejer og bliver jævn fra syd.
Antallet af både smittetilfælde og indlæggelser på grund af influenza er på et højt niveau og stigende. Det viser de nyeste tal fra Statens Serum Institut ifølge TV 2.
Også antallet af tilfælde med RS-virus er på et højt niveau og stigende, mens antallet af tilfælde med covid-19 er på middel niveau og faldende.
Turbokyllinger er ikke længere velkomne i Svendborg Kommune. Og det glæder de borgere, som TV 2 Fyn onsdag mødte i byen.
- Det burde have været forbudt altid, siger Birgit Madsen, der er pensionist.
Det er flere enige i.
- Der er for meget, vi ikke ved om de der genmodificerede dyr, og det vi spiser, så jeg synes, det er en rigtig god idé, siger Kirsten Havemann, der også er pensionist.
Et forslag, som Jesper Kiel (Ø) rejste, og i går blev det besluttet, at det betyder et stop af køb af turbokyllinger.
Mette Kristensen, der også er kommunalbestyrelsesmedlem (V), mener dog ikke, at forslaget vil gøre nogen forskel.
Onsdag eftermiddag var hele byrådet i Kerteminde Kommune samlet til et orienteringsmøde.
Mødet kommer på baggrund af de seneste dages skærmydsler i kommunen, hvor borgmester Kasper Ejsing Olesen (S) er blevet taget i flere løgne. Det førte til, at byråds- og partikollegaen Kristian Hald (S) opfordrede borgmesteren til at forlade sin post.
På grund af sagerne skulle Kasper Ejsing Olesen stå skoleret foran byrådet, som fik mulighed for at spørge ind til dem. Det endte med, at borgmesteren fik en advarsel, oplyser gruppeformand for konservative og byrådsmedlem, Michael Nielsen (K), til TV 2 Fyn.
- Vi har haft en borgmester, der har tilbageholdt oplysninger og dækket over dem med en usandhed eller to, så jeg synes i den grad, han har fortjent at få et gult kort, siger Michael Nielsen.
Sidste chance
Hvis borgmesteren tilbageholder oplysninger eller bliver taget i at lyve én gang til, forsvinder tilliden til ham, forklarer Michael Nielsen. Med andre ord er det altså sidste chance, lyder det.
Han fortæller videre, at der ikke kom noget nyt frem på dagens orienteringsmøde.
- Jeg kunne godt have savnet en mere ydmyg borgmester, der gav bedre svar, fordi der er stadig nogle ting, synes jeg, vi ikke helt får belyst. Det kan være, at vi aldrig får det, siger Michael Nielsen og tilføjer, at det blandt andet drejer sig om, hvordan en artikel med citater fra borgmesteren endte i medierne en halv time efter et byrådsmøde, selvom borgmesteren holder fast i, at han ikke har givet et interview.
- Men der må vi så konstatere, at det må være en artikel, der er opfundet ud af den fri fantasi, siger Michael Nielsen.
Artiklen omhandlede en mail, som var blevet tilbageholdt fra Kerteminde Byråd.
Taget i løgn
På et byrådsmøde i december fortalte borgmesteren nemlig, at en sag om Skovløkke Frilandsgrønts ret til at drive en vejbod ikke kunne komme på dagsordenen, fordi han kort tid inden havde modtaget mailen fra by- og landdistriktsministeren om sagen.
Men det viste sig, at mailen var blevet modtaget flere dage i forvejen.
Borgmesteren forklarede efterfølgende, at han først ville tale med ejerne af Skovløkke Frilandsgrønt. Men det fik han aldrig gjort. Og det har han efterfølgende indrømmet og undskyldt for.
Sagen fik partikollega og byrådsmedlem i Kerteminde Kommune Kristian Hald til at opfordre borgmesteren til at trække sig fra sin post.
Lørdag aften holdt den socialdemokratiske gruppe møde om sagen, hvor de afviste Kristian Halds opfordring til borgmesteren om at trække sig.
Endnu en usandhed
Søndag dukkede der en ny sag op, hvor byrådskolleger igen beskyldte borgmesteren for at tale usandt. Denne gang handlede sagen om Kerteminde Erhvervsforening, som borgmesteren sidder i bestyrelsen for.
I februar sidste år skrev foreningen en bekymringsmail til byrådsmedlemmerne.
De var nervøse for, at biogassagen om den tidligere borgmester Hans Luunbjerg tog for mange af kommunens ressourcer. Ressourcer, den ellers kunne have brugt på erhvervslivet i Kerteminde.
Det konservative byrådsmedlem Henrik Madsen (K) har efterfølgende spurgt borgmesteren, om han var medafsender på bekymringsbrevet og dermed spillede en dobbeltrolle. Det afviste borgmesteren.
Men nu er der dukket et referat fra det pågældende bestyrelsesmøde i Erhvervsforeningen. Her fremgår det, at det var borgmesteren selv, der tog initiativ til drøftelserne om kommunens håndtering af biogassagen.
Ifølge byrådsmedlemmer viser sagen, at borgmesteren igen har talt usandt.
- Jeg stopper måske
Al virakken omkring borgmester Kasper Ejsing Olesen fik ham søndag aften til at sige til TV 2 Fyn, at han måske stopper i politik.
- Jeg er ved at mærke efter, som jeg skriver, fordi hvis det her er den måde, at man er overfor hinanden i politik i Kerteminde Kommune - og skal være det i fremtiden - så er det ikke noget for mig, sagde borgmesteren.
Ifølge Michael Nielsen har borgmesteren nu én opgave, han bør fokusere på.
- Nu giver vi det gule kort til borgmesteren og giver ham én opgave: Han skal genvinde den mistede tillid, siger Michael Nielsen og påpeger, at byrådet nåede frem til, at sagerne ikke har en størrelse, der gør, at byrådet ville trække tæppet væk under borgmesteren.
- Det er tid til at se fremad, siger Michael Nielsen.
Borgmesteren har ifølge Michael Nielsen sagt undskyld til byrådet. TV 2 Fyn forsøger at få en kommentar fra Kasper Ejsing Olesen og Kristian Hald. Det har endnu ikke været muligt.
Lysa Tchaptchet var her, der og alle vegne, da hun med syv kasser blev Odense Håndbolds topscorer i 25-33-sejren over bundskraberen EH Aalborg onsdag aften.
Det blev aldrig for alvor spændende i kampen, hvor fynboerne var foran fra start til slut. Efter første halvleg lød stillingen 10-15.
I anden halvleg slap holdet fra Fyns hovedstad foden en anelse fra speederen, men der var marginen så tilpas stor, at sejren på intet tidspunkt var i fare.
Odense Håndbold ligger alene i spidsen med vanvittige 14 sejre ud af lige så mange mulige i kvindernes bedste håndboldliga.
Næste modstander er nuværende fjerdeplads, Nykøbing Falster, onsdag, hvor modstanden alt andet lige må forventes hårdere.
Roliganbussen var på de flestes læber, da den kørte Tyskland tyndt under fodbold-EM i sommer, hvor den nærmest blev et nationalsymbol.
Blandt andet kunne TV 2 Fyn beskrive, hvordan en hel fanmarch knælede foran bussen, der er ejet af fem venner fra Assens.
Nu tyder noget dog på, at vejrsituationen ikke er optimal for den berømte bus, for på Facebook har ejerne nu lagt en usædvanlig forespørgsel op.
- Hvis man har forbindelser i Odense og tæt omegn, søger vi stadig et sted, hvor vi kan få den i tørvejr, og hvor der også er lidt strøm, skriver ejerne i et opslag.
Siden EM har bussen været på en landskamptur yderligere. Næste eventyr for den berømte bus er ishockey-VM til foråret.
Her bryder EM-bus sammen på tysk motorvej: - Jeg synes, her lugter brændt
En fynsk EM-bus med fem voksne mænd jagtede danske sejre, fællesskab og gode fester til EM i fodbold i Tyskland. Vi var med på op- og nedture, og allerede i starten af turen gik det skævt for bussen.
Den er klædt i rødt og hvidt på dæk til top – indvendigt og udvendigt og har kørt 1,3 millioner kilometer i alt. Man er ikke i tvivl. Det er en ægte roliganbus med en stor passion for fodbold, det danske landshold og det fællesskab, der følges med, når man trækker den røde landsholdstrøje over hovedet.
- Vi synes bare, det er sjovt at være med på sådan en tur her, siger Kim Barløse fra Assens.
Udvendigt er den 31 år gamle børnehavebus malet i et stort dannebrog. Indvendigt er bussens gamle sæder beklædt i landsholdstrøjer, loftet er tapetseret med danske flag og det gamle varmeskab til børnehavebørnenes våde tøj er lavet om til et fadølsanlæg.
TV 2 Fyn har fulgt den utrolige fodboldrejse med bussen til EM i Tyskland på godt og ondt. Det sker i programmet "EM-bussen".
Danmark forlod lørdag slutrunden efter et nederlag til Tyskland på 2-0, og slutrunden bød på både op- og nedture for landsholdet, og det samme kan man sige om EM-bussen, som man kan se allerede i første afsnit.
- Det havde været 10 gange billigere for at os at tage en luksusrejse inklusiv billetter hver især. Men det er jo ikke sjovt, det er jo for nemt, siger en anden af bussens fem idémagere Jan Leth fra Assens.
Uheldet er ude
Og netop dét, at bussen har et par år på bagen og mere end 1,3 millioner kilometer i hjulene, skal vise sig at gå hen og blive en udfordring ret hurtigt på turen mod Danmarks første kamp i slutrunden. Kampen mod Slovenien i Stuttgart.
For selvom bussen har været testet af i flere sammenhænge, blandt andet til en landskamp i Parken mod Sverige, er der ting, man ikke altid kan forberede sig på.
- Vi er lige lidt syd for Hamborg, og vi har lige et lille uheld med en rem, der er gået under tanken, siger Kim Barløse fra førersædet langt ud på natten i det tyske.
Alle fem mand måtte i arbejde på en rasteplads for at lave en nødløsning, så bussen hurtigst muligt kunne komme videre på den tyske autobahn. Og problemet blev løst med en spændestrop, der fik det hele til at sidde fast igen. For en tid.
Røg i bussen
Nogle timer senere er den nemlig gal igen. Denne gang ved højlys dag, men midt på motorvejen mod Tyskland.
- Jeg synes, her lugter brændt, siger Jan Leth, inden han svinger bussen ind til siden.
Ganske rigtigt står der røg ud af et af bagagerummene under sæderne.
Det er bremserne, den er gal med.
- Det er absolut ikke planlagt, at bussen skulle gå i stykker. Det er helt åndsvagt, og jeg frygter da stadig, når vi kører afsted, siger Jan Leth, der dog kan glæde sig ved, at bussen for en tid igen er fikset.
Al uheldet på vejen vender dog i det sekund, bussen triller ind i Stuttgart, hvor det hele kulminerer. Folk vinker til bussen, tager billeder af bussen og byder den velkommen til byen, som var det en hjemvendt søn.
Skal Amira Smajic afsone tre måneders fængsel med fodlænke i hjemmet?
Det kunne hverken forsvarer eller anklager svare på, da de i dag fik spørgsmålet efter dommen, der gav Amira Smajic halvandet års fængsel - kun de tre måneder skal dog afsones.
Spørgsmålet er indlysende af den grund, at Amira Smajic ikke kunne møde i retten, fordi hendes sikkerhed kommer i første række.
Forsvarer og anklager tilfreds
Det stiller det åbenlyse spørgsmål, om hun så kan afsone i et fængsel - åbent eller lukket.
Thomas Brædder, Amiras forsvarsadvokat, gjorde efter dommen opmærksom på, at både Amira og han er glad for, at anklagemyndighedens krav om halvandet års ubetinget fængsel ikke blev fulgt.
Men hverken forsvarer eller anklager vil på nuværende tidspunkt oplyse, om de vil anke sagen. Også anklager Karina Winther Juhlin lød dog tilfreds med dommens udfald.
- Domsmændene fulgte mit krav om halvandet års fængsel. Når kun de tre måneder skal afsones, er det fordi retten lægger vægt på den lange tid, sagen har været undervejs og Amiras gode personlige forhold, siger hun.
De ældste anklagepunkter er næsten 10 år gamle, men corona, sygdom, omberammelse af møder, tilføjelser til anklageskriftet og skift af forsvarer har trukket sagen i langdrag.
Amira Smajic skal i fængsel
Erhvervsjuristen Amira Smajic idømmes tre måneders ubetinget og 15 måneders betinget fængsel ved Retten i Odense for blandt andet dokumentfalsk og bedrageri.
Det oplyser retsformand Rasmus Damm onsdag eftermiddag.
Desuden frakendes Smajic retten til at yde juridisk rådgivning indtil videre.
Amira Smajic, der blev landskendt som muldvarp i TV 2-dokumentaren "Den sorte svane", var tiltalt for i alt ti forhold - herunder bedrageri, groft bedrageri og forsøg på bedrageri for samlet lige under 1,8 millioner kroner.
Hun blev kendt skyldig i alle forhold undtagen dele af to af anklagepunkterne. Disse forhold handlede om, at Amira Smajic ulovligt har hævdet, at hun er advokat ved at bruge den engelske titel "lawyer".
Erkendte tre forhold
Smajic er uddannet jurist, men har ikke advokatbeskikkelse. Hun argumenterede tidligere i sagen for, at "lawyer" på engelsk kan betyde "jurist" og ikke nødvendigvis betyder "advokat".
Anklager Karina Winther Juhlin argumenterede for, at sagen skulle koste Amira Smajic halvandet års fængsel.
Advokat Thomas Brædder mente, at hun højst skulle idømmes et års fængsel, hvis hun blev kendt skyldig i alle forhold, og otte måneders fængsel, hvis hun kun blev dømt for de erkendte forhold.
Amira Smajic nægtede sig skyldig i syv ud af sagens ti anklagepunkter og erkendte sig skyldig i tre forhold.
Det ene af de tre forhold vedrørte bedrageri i forbindelse med en sag i Pressenævnet, hvor en klient - den kendte pornoskuespiller Denice Klarskov - betalte Smajic for at føre en sag, som Smajic tog penge for, men aldrig førte.
Begrunder dom
De to andre erkendte forhold handlede om forfalskning af et brev fra Socialstyrelsen og bedrageri begået mod en bosnisk forening i Danmark.
Forholdet om den bosniske forening var det beløbsmæssigt mest alvorlige i sagen. Her var Amira Smajic tiltalt for bedrageri for 1,2 millioner kroner.
Pengene skulle være overført til foreningen via to klientkonti, men de endte hos Amira Smajic.
Retsformand Rasmus Damm begrunder dommen med, at Amira Smajic på den ene side har begået alvorlig kriminalitet i form af bedrageri for store beløb, men også at sagen har været længe undervejs i retssystemet.
De forhold, som erhvervsjuristen er blevet dømt for onsdag eftermiddag, blev begået i perioden 2016 til 2021.
Sagens hovedperson var ikke selv til stede i Retten i Odense onsdag, og det er derfor uvist, om hun vil anke eller modtage dommen.
Hun deltog på et tidligere retsmøde via et videolink fra et lokale hos politiet.
Seks måneders ubetinget er grænsen
Skal Amira Smajic afsone med fodlænke, er reglerne ret enkle. Hun skal søge om det.
Personer idømt fængselsstraf i indtil seks måneder har mulighed for søge om afsoning med fodlænke. Udgangspunktet er, at dette gælder alle uanset hvilken kriminalitet, den pågældende er dømt for.
Det gælder også for kombinationsdomme, så længe den ubetingede del af straffen ikke overstiger seks måneder. Det er desuden et krav, at den dømte er på fri fod og ikke er varetægtsfængslet.
Fodlænkeordningen gælder dog ikke dømte, som har fået fængselsstraf på op til 14 dage for overtrædelse af lovgivningen om våben og eksplosivstoffer.
Herudover er det afgørende, at den dømte inden dom ikke har erklæret sig uvillig til at udføre samfundstjeneste, da der så som udgangspunkt ikke kan gives tilladelse til afsoning i fodlænke.
Genlæs liveblog: Få alle detaljer fra dagens retsmøde med Amira Smajic
Retssagen mod Amira Smajic fortsætter.
Det forventes, at der både bliver afsagt skyldskendelse og eventuel dom onsdag eftermiddag. I så fald vil retssagen have varet i alt to dage, hvor der er afhørt vidner og taget stilling til i alt ti tiltaleforhold.
Amira Smajic er tiltalt efter flere paragraffer, der kan give op til otte års fængsel.
TV 2 Fyn liveblogger fra retssagen.
Amira Smajic i retten - dag 2
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Selvom Nyborg Kommune var klar over, at en mand var død, lå han i sit hjem i næsten en måned.
Kommunen fik ikke kontaktet mandens læge efter dødsfaldet, og derfor blev det påkrævede ligsyn ikke foretaget, ligesom der heller ikke blev lavet en dødsattest.
Ved en tilfældighed opdagede en aftenvagt, at et vindue til mandens lejlighed stod åbent. Aftenvagten undrede sig, fordi hun vidste, at manden var død og burde være blevet afhentet og begravet.
Da hun kiggede ind af ind ad vinduet, lå manden i sin seng. Han lå død i sit hjem i fire uger.
Sundheds- og ældrechef i kommunen, Solveig Christiansen, undskylder og siger til DR, at sagen er “en menneskelig fejl” og "en voldsom og uværdig hændelse".
Der venter en fire uger lang varetægtsfængsling for den mand, der ifølge politiet tirsdag formiddag i Svendborg stak en taxachauffør flere gange med en kniv.
Det blev slået fast i et grundlovsforhør onsdag eftermiddag. Et grundlovsforhør, som endte med at blive holdt for lukkede døre. Men inden pressen og den sigtedes familie blev bedt om at forlade retslokale to ved retten i Svendborg, læste anklageren sigtelsen højt.
Her kom det frem, at manden er sigtet for både legemsangreb af særlig grov eller farlig karakter under skærpende omstændigheder og for ulovlig besiddelse af kniv.
Han nægtede sig skyldig.
Flere knivstik
I sigtelsens kom det også frem, at manden, som er fra lokalområdet, klokken 9.46 tirsdag formiddag lige overfor stationen i Svendborg overfaldt en taxachauffør med flere knivstik.
En pulsåre i den forurettedes arm blev skåret over, lungen blev klappet sammen, og han blev snittet flere steder på kroppen, blandt andet i hovedet.
Godt fem timer senere blev den nu sigtede mand anholdt. Hvor det skete, og hvad der førte til overfaldet, kom ikke frem under højtlæsningen af sigtelsen, inden de tilhørende måtte forlade retslokalet.
Efter menneskejagt - mand anholdt for knivstik mod taxachauffør
Fyns Politi har anholdt en mand i midten af 30'erne fra Svendborg Kommune, der er mistænkt for tirsdag at have stukket en taxachauffør med en kniv på Klosterpladsen i Svendborg.
Overfaldet på chaufføren skete tirsdag formiddag klokken 09.45 på Klosterplads i det centrale Svendborg. Først på eftermiddagen kunne politiet oplyse, at taxachaufføren var tilskadekommen, men ikke i livsfare.
Manden blev anholdt cirka klokken 15, efter at han var blevet identificeret af det lokale politi. Det oplyser Fyns Politi i en pressemeddelelse.
Anholdelsen sker efter det, Fyns Politi tidligere på dagen ledte “intensivt” efter manden.
Manden bliver fremstillet i grundlovsforhør onsdag ved Retten i Svendborg.
Dørene blev lukket
Der var ellers ikke lagt op til, at grundlovsforhøret skulle holdes for lukkede døre. Men da den sigtedes familie mødte op, ville anklageren have, at to personer blev ført ud af retssalen, fordi de havde kørt manden til stationen og var blevet afhørt af politiet.
Anklagerens argument var således, at det ikke kunne udelukkes, at de skulle vidne i en eventuel kommende retssag.
Forsvareren var uenig. Blandet andet fordi det var vigtigt for hans klient at have familie tæt på i den her situation.
Det lykkedes ikke for anklageren at få de to familiemedlemmer ført ud, og dernæst mente hun så, at grundlovsforhøret skulle holdes for lukkede døre af den grund, at der stadig manglede noget efterforskning, og fordi nogle vidner stadig manglede at blive afhørt.
Dermed blev dørene lukket.
Erhvervsjuristen Amira Smajic idømmes tre måneders ubetinget og 15 måneders betinget fængsel ved Retten i Odense for blandt andet dokumentfalsk og bedrageri.
Det oplyser retsformand Rasmus Damm onsdag eftermiddag.
Desuden frakendes Smajic retten til at yde juridisk rådgivning indtil videre.
Amira Smajic, der blev landskendt som muldvarp i TV 2-dokumentaren "Den sorte svane", var tiltalt for i alt ti forhold - herunder bedrageri, groft bedrageri og forsøg på bedrageri for samlet lige under 1,8 millioner kroner.
Hun blev kendt skyldig i alle forhold undtagen dele af to af anklagepunkterne. Disse forhold handlede om, at Amira Smajic ulovligt har hævdet, at hun er advokat ved at bruge den engelske titel "lawyer".
Erkendte tre forhold
Smajic er uddannet jurist, men har ikke advokatbeskikkelse. Hun argumenterede tidligere i sagen for, at "lawyer" på engelsk kan betyde "jurist" og ikke nødvendigvis betyder "advokat".
Anklager Karina Winther Juhlin argumenterede for, at sagen skulle koste Amira Smajic halvandet års fængsel.
Advokat Thomas Brædder mente, at hun højst skulle idømmes et års fængsel, hvis hun blev kendt skyldig i alle forhold, og otte måneders fængsel, hvis hun kun blev dømt for de erkendte forhold.
Amira Smajic nægtede sig skyldig i syv ud af sagens ti anklagepunkter og erkendte sig skyldig i tre forhold.
Det ene af de tre forhold vedrørte bedrageri i forbindelse med en sag i Pressenævnet, hvor en klient - den kendte pornoskuespiller Denice Klarskov - betalte Smajic for at føre en sag, som Smajic tog penge for, men aldrig førte.
Begrunder dom
De to andre erkendte forhold handlede om forfalskning af et brev fra Socialstyrelsen og bedrageri begået mod en bosnisk forening i Danmark.
Forholdet om den bosniske forening var det beløbsmæssigt mest alvorlige i sagen. Her var Amira Smajic tiltalt for bedrageri for 1,2 millioner kroner.
Pengene skulle være overført til foreningen via to klientkonti, men de endte hos Amira Smajic.
Retsformand Rasmus Damm begrunder dommen med, at Amira Smajic på den ene side har begået alvorlig kriminalitet i form af bedrageri for store beløb, men også at sagen har været længe undervejs i retssystemet.
De forhold, som erhvervsjuristen er blevet dømt for onsdag eftermiddag, blev begået i perioden 2016 til 2021.
Sagens hovedperson var ikke selv til stede i Retten i Odense onsdag, og det er derfor uvist, om hun vil anke eller modtage dommen.
Hun deltog på et tidligere retsmøde via et videolink fra et lokale hos politiet.
Hvis et salg af Grønland bliver gennemført, vil hver enkelt fynbo kunne indkassere 1,8 millioner kroner.
Det skriver Ekstra Bladet med afsæt i en samlet pris for omdiskuterede ø på svimlende 10.806 milliarder danske kroner. Det svarer til 1,8 millioner kroner til hver dansker.
En vært på Fox News nævnte den astronomiske pris, hvortil kongresmedlem hos Republikanerne i Repræsentanternes Hus Andy Ogles svarede:
- Præcis. Det er ligesom, når man taler om straftold. Det er et værktøj, så man kan få folk tilbage til forhandlingsbordet.
Landsstyreformand Múte B. Egede og statsminister Mette Frederiksen har dog flere gange sagt, at Grønland altså ikke er til salg.