Aalborg-virksomhed vil gøre Lindø til grønt knudepunkt
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
På Lindø vil virksomheden Bladt Industries udvide produktionen af fundamenter til havvindmøller. Det betyder, at der skal ansættes 380 nye medarbejdere på Fyn.
Den grønne omstilling er i fuld gang, og Lindø skal være knudepunktet for den grønne produktion på Fyn. Det mener Aalborg-virksomheden Bladt Industries, der laver de store stålfundamenter, som havvindmøller står på.
- Lindø er en kæmpe satsning. Vi fordobler virksomhedens størrelse. Her (i Aalborg, red.) er vi 480 medarbejdere, og på Lindø skal vi bruge 380 nye medarbejdere. Vi har de faciliteter, vi skal bruge, og på Lindø er der udskibningsmuligheder, som ikke kan findes andre steder i Europa, siger administrerende direktør for Bladt Industries, Anders Søe-Jensen.
Ny vindmøllefabrik på Lindø:
- Vi kan skabe over 1.000 nye job
Bladt Industries er i gang med at opbygge en monopæl-fabrik i gigantklassen og søger 380 nye medarbejdere.
I dag står Hal Øst på den gamle Lindøgrund tom. 205 meter lang, 55 meter bred og 40 meter høj er det en af Europas største produktionshaller.
En kapacitet, som bliver nødvendig, når Bladt Industries begynder at producere gigantiske monopæle til vindindustrien. Et arbejde, de skal bruge 380 medarbejdere til.
“-Vi kommer til at generere mellem 1000 og 1200 arbejdspladser i Danmark”
- Hvis du ser på, hvad en grøn arbejdsplads genererer, så er det en faktor tre til fire. Det vil sige, at vi kommer til at generere mellem 1.000 og 1.200 arbejdspladser i Danmark, siger Anders Søe-Jensen, der er administrerende direktør i Bladt Industries.
Monopæle er et stort jernrør, man kan slå ned i havbunden og sætter en vindmølle ovenpå. Ørsted har lagt en ordre på 41 monopælsfundamenter til de enorme tyske havvindparker.
De største har en diameter på 15 meter, som er på størrelse med rundetårn. Bladt Industries bliver blandt de første i verden, der kan producere stålkonstruktioner i den størrelse.
Et pladevalseri skal etableres i Hal Øst med fræsemaskiner og valser i en størrelsesorden, vi endnu ikke har set i Danmark. Her skal enorme stålplader bearbejdes til runde fundamenter, som svejses sammen.
Attraktive grønne jobs
Bladt søger derfor mellem 330 og 350 smede, svejsere og maskinførere til produktionen foruden mellem 30 og 50 medarbejdere til administrationen.
Trods manglen på arbejdskraft i en række brancher forventer direktøren ikke, at det bliver et problem.
- Vi er en grøn virksomhed, og vi producerer kun til den grønne omstilling. Det vil i sig selv være attraktivt for mange mennesker, mener Anders Søe-Jensen.
Hos Dansk Metal i Odense kimer telefonerne dagligt med virksomheder, der mangler arbejdskraft. Her har de hverken 330 eller 350 ledige faglærte.
Det kræver både, at virksomheden, Syddansk Erhvervsskole, jobcentrene og AMU Fyn arbejder sammen med fagforeningen og investerer penge i at omskole og finde de rigtige medarbejdere, hvis de skal nå i mål med at rekruttere de mange nye medarbejdere.
- Folk skal efteruddannes i noget, de ikke har kendt i forvejen, for de kommer jo med nogle kæmpevalser, vi ikke har prøvet før i den størrelsesorden. Det bliver en opgave, siger Metal-formand Lars Hansen.
Forspring til markedet
En ting er large, noget andet er ekstra large. Og så er der ekstra-ekstra large, som bliver fremtiden i vindmølleindustrien.
De gigantiske monopæle kommer til at veje over 3.000 tons.
Den produktion egner Hal Øst sig perfekt til. Den er specialbygget af Mærsk, som byggede de enorme skibe i Emma-serien her.
Fakta om Bladt Industries
- Har specialiseret sig i at producere store og komplekse stålkonstruktioner
- Er blandt verdens førende leverandører af fundamenter og transformerstationer til havvindparker
- Har hovedsæde i Aalborg
- Omsatte sidste år for 1.956 millioner kroner
Det giver Bladt et forspring til markedet, at hallen ikke skal bygges op fra en bar mark.
- Hele logistikken, infrastrukturen og kajfaciliteterne er som skræddersyet til os. Vi kunne ikke ønske os et bedre sted at være, siger Bladt-direktør Anders Søe-Jensen.
Netop faciliteterne på Lindø med den nye havneudvidelse til 400 millioner kroner gør det muligt at have produktionen og beholde arbejdspladserne på Fyn.
Hånden på kogepladen
Odense Havn har reserveret de 400.000 kvadratmeter, der svarer til seks fodboldbaner, til tung industri. Nu bliver de taget i brug i forbindelse med Bladts nye fabrik, som kommer til at fylde en fjerdedel af havneudvidelsen.
- Det er en kanon blåstempling af vores strategi og satsning. Vi har haft hånden på kogepladen. den er ikke brændt, men har været varm en periode. Nu kom det, nu er der hul på bylden, siger direktør i Odense Havn, Carsten Aa.
Bladt Industries lejede sig ind i Hal Syd i Lindø Industripark for otte år siden, men nedgangen satte ind. Manglende ordrer fra vindmølleindustrien lukkede produktionen ned og tømte hallen for medarbejdere.
Nu er udviklingen vendt. I Hal Syd skal Bladt Industries producere transformerstationer til havvindmøller i en højde på fem etager.
Virksomheden har investeret et stort millionbeløb i den nye fabrik og er i gang med at ansætte medarbejdere.
Minimum ti lærlinge
Produktionen af de store monopæle starter efter planen til juli næste år, og Bladt kan producere mellem 50 og 60 monopæle om året. Planen er at tage minimum ti lærlinge ind i den nye fabrik, som direktøren forventer vil ligge her mange år frem.
- I øjeblikket har vi 12 giga watt offshorevind i Europa, men den politiske ambition er at øge det til 300 giga watt i 2050. Det er rigtig mange vindmøller og rigtig mange fundamenter, siger Anders Søe-Jensen.
Odense Havn er allerede gået i gang med at planlægge nye udvidelser af kapaciteten for at få mere plads til flere nye kunder.
Ifølge havnedirektøren forventer man EU-investeringer på op mod 6.500 milliarder kroner i havvind frem mod 2050.
- Så skal der bygges vanvittigt mange store havvindmøller, og vi skal have vores del af dem, siger Carsten Aa.
Bladt Industries har i flere år haft en produktion på Fyn, men nu satser virksomheden endnu mere på Lindø. De er nemlig ved at etablere en stor afdeling, som skal producere fremtidens kæmpevindmøller i endnu større skala end tidligere.
- Forestil dig tre-fire gange Rundetårn ovenpå hinanden. Det er det, vi skal lave flere hundrede af om året på Lindø. Det er de pæle, der skal bruges i fremtiden til offshore vindmøller, siger Anders Søe-Jensen.
Fra sort til grøn energi
Bladt Industries lavede i årtier fundamenter til infrastrukturprojekter som blandt andet Storebæltsbroen og oliefelter i Nordsøen.
Men efter årtusindskiftet valgte virksomheden at omlægge deres fokus til nu kun at producere til grønne projekter.
- Vi betegner os selv som en ægte grøn virksomhed, som leverer til den grønne omstilling industrielt set. Vi har skåret 2/3 dele af forretningen fra, og vi leverer ikke længere til hverken olie-gasprojekter og infrastruktur, siger direktøren.
Selvom virksomheden har været gennem den store omstilling, er arbejdet stort set det samme for medarbejderne i de store svejsehaller.
- En gang imellem tænker jeg da over, at det er dejligt at bidrage til den grønne omstilling, men i hverdagen fylder det ikke så meget. Produktionen bliver selvfølgelig større, og det tager længere tid at lave, men kranerne løfter stadig, hvad de skal, selvom alting bliver større, siger Dennis Boldt, som er industritekniker i Aalborg.
Flere års ordrer sikret
På Lindø er gravearbejdet til den nye forstørrede fabrik så småt begyndt, og Bladt Industries er også allerede i gang med at lede efter de mange nye medarbejdere.
Og selvom udvidelsen er i sin spæde start, har Bladt Industries allerede sikret faste ordrer på Lindø indtil midten af 2024. Og ambitionerne fortsætter bare med at vokse på Fyn.
- Lindø er en fantastisk lokation. For Fyn betyder det, at Lindø bliver et knudepunkt for leverancen af nogle af hovedkomponenterne til offshoreindustrien, siger Anders Søe-Jensen.
Vanvittig biljagt: Narkohandler bragede gennem vejarbejde i høj fart
kopieret!
En biljagt på omtrent en halv time pressede betjente til det yderste i kørekundskaber, mens flere personer blev udsat for alvorlig fare natten til den 12. august i år.
Et anklageskrift fra Fyns Politi indeholder 19 punkter, hvor den 21-årige flugtbilist har tilsidesat færdselssikkerheden og i grov kådhed har sat andres liv og førlighed på spil.
Meget af biljagten blev optaget fra en drone. Videoen kan du se øverst i artiklen.
Desuden afslører anklageskriftet, at den 21-årige var påvirket af amfetamin, ketamin og THC, uden at have recept på de bevidsthedspåvirkende stoffer. Desuden lå han inde med et flere euforiserende stoffer og kontanter, så det formodes han har handlet med narkoen.
Farlig jagt
Mindst ti gange overtrådte narkohandleren sin ubetingede vigepligt, mens han to gange kørte modsat ensretningen i små gader i Rudkøbing.
To politibiler havde han efter sig i den farlige færd, og nær biljagtens afslutning forulykkede den ene politibil nær Ørstedsparkens legeplads, hvorved en betjent kom til skade.
Men flere måtte redde sig selv fra den farlige bilist i Rudkøbings gader. Eksempelvis beskriver anklageskriftet en episode, hvor den 21-årige kørte med 90 kilometer i timen frem mod arbejdere på vejen, mens han kørte mod færdselsretningen.
Her var han tæt på at påkøre en af arbejderne, men nåede at undvige i sidste øjeblik.
I et andet tilfælde måtte en bilist kaste sit køretøj ind på fortovet, for at undgå en kollision, da flugtbilisten igen kom kørende med høj fart mod færdselsretningen.
Slutteligt beskriver anklagerne, at manden udsatte en passager i sin egen bil for livsfare, da han tog passageren med ud i sine farefulde handlinger.
Dronevideo er bevis
Fyns Politi har den private dronefotografs optagelser med i bevis-mappen, bekræfter politiet.
Overfor TV 2 Fyn beskrev dronefotograf Lasse Rømhild, hvordan både flugtbilist og politibiler kørte forbi ham i byhuset i Rudkøbing natten til den 12. august.
- Jeg synes, det var voldsomt, fordi det foregik jo ned gennem alle de små gader og stræder, sagde han dagen efter biljagten.
Anklageskriftet afslører ikke om politiet vil kræve fængsel eller bødestraf. Anklageren vil dog have den 21-årige frataget sin førerret ubetinget, mens politiet vil konfiskere 8,24 gram kokain, 0,54 gram methamfetamin, 8,83 gram hash og 0,94 gram MDMA.
Også 4.650 kroner i kontanter kræves konfiskeret, da politiet mener de stammer fra handel med hash.
Sagen skal afgøres af en dommer og to domsmænd ved Retten i Svendborg i sommeren 2025.
Asylcenter sat i bero: Syriske Shiyar så sin far dø
kopieret!
Syriens diktator Bashar al-Assad er ude - og den omvæltning har sat alle asylsager på asylcentret Holmegaard på Langeland i bero.
Lige nu befinder cirka 100 syriske flygtninge sig på det fynske center. En af dem er 31-årige Shiyar Mohamad Hesso. Han flygtede til Europa i 2015 efter nogle voldsomme oplevelser i Syrien, hvor han blandt andet så sin egen far blive dræbt.
Men selvom den syriske præsident er blevet væltet, vil Shiyar ikke tilbage til Syrien. I stedet håber han på en fremtid i Danmark.
- De dårlige mennesker er væk, men nu kommer der nogle andre til magten, som jeg kan se er islamistiske og det bryder jeg mig ikke om, fortæller han.
Politiet deler tips til at holde tyven væk i julen
kopieret!
Det er godt gammeldags træls, at komme hjem til en husstand, som er gennemrodet af indbrudstyve. Det ved Fyns Politi, som hvert år modtager anmeldelser om indbrud i julen.
Derfor deler politikredsen nu en række tips til at holde tyven på afstand - også selvom man ikke er hjemme.
Trickene er blevet delt i et opslag på Facebook, og lyder sådan:
Hold tyven væk
Sørg for, at det ser ud som om der er nogen hjemme i dit hus fx ved timerstyret indendørslys og sensorstyret udendørslys.
Luk og lås døre og vinduer. Sørg for at have ordentlige låse på skurer, garager, værksteder m.m.
Sørg for at hæk, hegn og buskads ikke kan være et skjul for en tyv.
Opbevar/gem smykker og kontanter mindre synlige steder.
Tal jævnligt med din nabo. Hold øje med hinandens ejendomme og hold dig orienteret om, hvad der sker i dit lokalområde.
Tilmeld dig nabohjælp
DSB melder om god stemning og mange tog til tiden
kopieret!
Den 23. december er ifølge DSB selv forløbet rigtig godt, selvom det er en af årets helt store jule-rejsedage.
Togene er kørt til tiden - i hvert fald mange af dem. 85 procent af passagerer er kommet frem indenfor 3 minutter af planlagt ankomsttid.
DSB fortæller også at de rejsende har sørget for god stemning i togvognene hele dagen igennem.
Det koster 8,25 kroner i strøm at stege juleanden
kopieret!
Det kommer til at koste cirka 8,25 kroner i strøm at stege juleanden, viser en beregning fra energisektorens brancheorganisation, Green Power Denmark.
Sidst på eftermiddagen juleaftensdag ligger elpriserne på cirka 3,30 kroner for en kilowatt-time inklusive moms, afgifter og tariffer.
Hvis anden steger i cirka tre timer i en A-mærket ovn, der kræver cirka 2,5 kilowatt-timer, vil prisen lande på cirka 8,25 kroner.
- Det er nok det, jeg vil kalde en blød mellemvare rent elprismæssigt, siger energianalytiker Kristian Rune Poulsen til Ritzau.
Sidste år kostede det ifølge brancheorganisationens såkaldte andestegsindeks 7 kroner at stege juleanden.
Men i 2021 var prisen helt oppe på 13 kroner.
Over en million julelys pryder lige nu Odense ZOO
kopieret!
I morgen aften er det juleaften, der er længe, længe til.
Og hvis du kender nogen, som synes, der er lidt for længe til, så er det heldigvis ikke alle, der er gået på ferie endnu.
For Odense ZOO har fyldt haven op med mere end en million julelys, juleboder og selveste julemanden.
Og også i morgen holder de åbent, hvor børn som voksne kan hilse på Rudolf og hans venner, inden de skal ud med gaver til verdens børn om aftenen.
Haven holder åbent fra kl. 9-14.
DSB klarer rejsedagen med pebernødder og julestemning
kopieret!
DSB har været godt forberedt på de rekordmange rejsende danskere denne jul.
Så godt, at personalet har kunne bruge deres tid på at sprede julestemning i togvognene.
- Folk taler mere med hinanden og med os. Det er skønt, siger perronmanager Irene Boesen fra DSB.
Hun fortæller, at DSB hidtil har kørt efter planen - og vil man stadig med toget i dag eller i morgen d. 24 december, så er der stadig billetter tilgængelige.
Krige, kriser og klassikere - hvad fylder i årets juleprædikener?
Flere af landets præster lægger lige nu sidste hånd på deres prædikener til, hvad der på mange måder kan beskrives som den største dag for folkekirken. Spørgsmålet er dog, hvad der bliver årets store temaer. TV 2 Fyn har fået en gruppe fynboer til at gætte på dette, og for dem var den helt store fællesnævner krige og kriser. Enkelte andre pegede på, at prædikerne ville holde sig til klassikere.
Flere af landets præster lægger lige nu sidste hånd på deres prædikener til, hvad der på mange måder kan beskrives som den største dag for folkekirken. Spørgsmålet er dog, hvad der bliver årets store temaer. TV 2 Fyn har fået en gruppe fynboer til at gætte på dette, og for dem var den helt store fællesnævner krige og kriser. Enkelte andre pegede på, at prædikerne ville holde sig til klassikere.
Krige, kriser og klassikere - hvad fylder i årets juleprædikener?
Flere af landets præster lægger lige nu sidste hånd på deres prædikener til, hvad der på mange måder kan beskrives som den største dag for folkekirken. Spørgsmålet er dog, hvad der bliver årets store temaer. TV 2 Fyn har fået en gruppe fynboer til at gætte på dette, og for dem var den helt store fællesnævner krige og kriser. Enkelte andre pegede på, at prædikerne ville holde sig til klassikere.
LYD
DEL
LYD
DEL
Flere julegaver købes i genbrugsbutikker
kopieret!
Hos Røde Kors Odense oplever man, at flere fynboer køber deres julegaver i genbrugsbutikker.
Det glæder formand for Røde Kors Odense, Lone Hedemand.
- Vi kan tydeligt mærke, at der er en øget omsætning i november og december, så det er vi glade for, fortæller hun til TV 2 Fyn.
Og selvom det kan være alt muligt forskelligt, der sælges i juletiden, så fremhæver hun, at det især er julepakkekalendergaver, der købes hos dem.
Røde Kors omsatte i 2023 for omkring 300 millioner kroner. Omsætningen går blandt andet til katastrofehjælp og lokale aktiviteter.
Millionbøde til Region Syddanmark efter data-sjusk
kopieret!
Retten i Kolding har 23. december 2024 idømt Region Syddanmark to bøder på hver 500.000 kr. for brud på GDPR-reglerne. Det er ifølge Ritzau den hidtil højeste straf til en offentlig institution for denne type forseelser.
Uvedkommende kunne få adgang til tusindvis af borgeres personfølsomme data. Retssagen drejede sig om to brud, som fandt sted på forskellige tidspunkter mellem 2011 og 2020.
Begge sager kalder regionen selv for menneskelige fejl.
- Jeg ærgrer mig over, at vi taber de to sager. Der eksisterer en lignende sag, hvor 20 gange så meget data har været eksponeret, som blev lukket med en kritik, siger Morten Lundgaard som er IT-direktør i Region Syddanmark.
Han mener der mangler en rød tråd, i forhold til hvordan denne type sager afgøres.
To sager
Den første sag omhandler en database med spørgeskemasvar, der blev brugt af Børne- og Ungdomspsykiatrien Odense. Der indgik ikke CPR-numre i databasen, men blandt andet navn og fødselsdato.
Region Syddanmarks undersøgelser viste efterfølgende, at sårbarheden kun er blevet anvendt af den borger, der anmeldte sårbarheden, skriver regionen i en pressemeddelelse.
Den anden sag omhandler en PowerPoint-præsentation udarbejdet af en af regionens læger til undervisningsformål. Præsentationen, der lå på regionens hjemmeside, indeholdt fortrolige og følsomme personoplysninger.
15 gange er præsentationen blevet åbnet på hjemmesiden. Det krævede angiveligt stor teknisk snilde at komme helt ind til de fleste af personnumrene i præsentationen.
- Vi tager dommen til efterretning, og vi har siden hændelserne iværksat mange initiativer, der skal medvirke til, at lignende datasikkerhedsbrud ikke sker igen, siger IT-direktøren.
Han understreger, at der i sagen ikke er sket et egentligt data-læk, hvilket vil sige at informationerne ikke er blevet misbrugt.
Regionen har ikke besluttet sig for, om de vil anke sagen til landsretten endnu.
Novo-aktien gør comeback efter nedtur
kopieret!
Der er godt nyt til de Novo Nordisk-investorer, der holdt fast i aktien under fredagens voldsomme kursfald på 20,7 procent.
Aktien handles mandag morgen omkring kurs 648, hvilket er ti procent højere end fredag.
Dermed har Novo Nordisks børsværdi allerede indhentet omkring 200 af de 688 milliarder kroner, som forsvandt.
Fredagens kursfald blev udløst af forskningsresultater for Novos næste store håb inden for fedmebehandling, Cagrisema.
Et forsøg, hvor en række testpersoner modtog behandling med Cagrisema i 68 uger, viste et gennemsnit på 22,7 procents vægttab.
Markedet og Novo Nordisk selv havde håbet på mindst 25 procent, og investorerne reagerede på skuffelsen ved at sende kursen nedad.