16. nov. 2018 kl. 19:39

Brug for ny fynsk festival: Seksuelt aktive kvinder bliver stadig kaldt "ludere"

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Agnes Henningsen Festival kan være med til at rokke ved folks tanker om, hvor langt vi er med ligestillingen i Danmark. Sådan lyder det fra både arrangører, Kvinfo og den feministiske rapper Nikoline om den nye fynske kulturfestival, der foregår ved Lundsgaard Gods i Kerteminde i denne weekend.

- Det er på tide. Der er jo festivaler om alt muligt, for eksempel tarteletter. Det er kun relevant, at der i 2018 også er en festival om feminisme, når det fylder så meget i samfundet.

Sådan lyder det fra rapperen Nikoline om Agnes Henningsen Festival, der denne fredag byder gæster velkommen for første gang.

Festivalen har fokus på kvinder - og særligt én bestemt kvinde. Agnes Henningsen-festivalen fejrer forfatter og kvindesagsforkæmper Agnes Henningsen, der i år 2018 ville være fyldt 150 år.

- Hendes syn på kærlighed var meget frit. Jeg har det på samme måde - med det helt frie syn på kærlighed. Hun var meget forud for sin tid og skabte røre i andedammen. Det kan jeg relatere til, siger rapperen Nikoline, der på festivalens første dag har fået overrakt Agnes Henningsen-prisen - blandt andet for sine bidrag til debatten om sexisme og ligestilling.

Agnes Henningsen kæmpede blandt andet for kvindens ret til at bestemme over egen krop og seksualitet.

Læs også: Rapperen Nikoline modtager pris på ny, fynsk kulturfestival
Gå tilbage Del
31. okt. 2018 kl. 10:00

Rapperen Nikoline modtager pris på ny, fynsk kulturfestival

Marie Hald

Nystartet fynsk festival hylder samfundsdebattøren og kvindesagsforkæmperen Agnes Henningsen. Rapperen Nikoline hædres med pris fordi hun, som Agnes Henningsen gjorde for 100 år siden, kæmper for ligestilling og mod sexisme.

Rapperen Nikoline bliver den første modtager af en ny fynsk pris.

Prisen uddeles til den nystartede Agnes Henningsen Festival, og den kontroversielle ogf provokerende rapper hædres fordi hun, som Agnes Henningsen gjorde for 100 år siden, kæmper for ligestilling og mod sexisme.

Prisen uddeles når festivalen afholdes 16.-18. november på Lundsgaard Gods i Kerteminde.

Agnes Henningsen var kendt i sin samtid for at være en provokerende og feministisk forfatter, der kæmpede for ligestilling. Desuden var hun mor til den senere så kendte kulturpersonlighed PH. Festivalen fejrer, at hun i år ville være fyldt 150 år.

Agnes Henningsen Prisen 2018 til Nikoline

Agnes Henningsen-prisen hædrer en person, der har gjort en særlig indsats ved sit mod og en vedholdende og provokerende indsats for at fremme ligestilling og kampen mod sexisme i Agnes Henningsens  ånd.

Netop dét mod og engagement er den direkte årsag til, at Nikoline modtager den første Agnes Henningsen Pris, fortæller Vini Iuel fra Lundsgaard Gods:

- Nikoline tør sætte ting på spidsen og tage politiske ting ind i sin kunst. Det ser man ikke mange kunstnere gøre i Danmark i dag. Man kan være enig eller uenig, men hun sætter virkelig debatter igang.

- Der er mange områder, hvor Nikoline og Agnes Henningsen minder om hinanden. De er begge stærke kvinder, som tør bryde normerne og kæmpe for deres sag. Begge kvinder har mod til at sætte deres præg på dagens debat, når det gælder sexisme, ligestilling, retten til at bestemme over sin egen krop og sit eget liv. Det var ikke en selvfølge dengang for kvinder, og det er det faktisk stadig ikke for alle, siger Vini Iuel, kreativ direktør ved Anexet på Lundsgaard Gods.

Nikoline og Agnes Henningsen er begge rollemodeller

Også for den unge Signe Lebahn, der arbejder som koordinator ved Anexet på Lundsgaard Gods, giver det mening at hædre Nikoline i Agnes Henningsens ånd:

- Nikoline er et forbillede og en rollemodel for unge kvinder på samme måde som Agnes Henningsen var det på sin tid. Hun sætter ting på dagsordenen på en hårdslående måde, ting som man ellers ikke tør tale om. Nikoline har en power, som der ofte bliver lagt låg på.

- Som kvinde kan man godt føle, at man skal være sød og pæn og sige de rigtige ting og få gode karakterer. Det som Nikoline gør - at slå igennem og sige alle de ting, som man ikke ellers ikke må - det er super inspirerende siger Signe Lebahn, koordinator ved Anexet på Lundsgaard Gods

“Nikoline er et forbillede og en rollemodel for unge kvinder på samme måde som Agnes Henningsen var det på sin tid. Hun sætter ting på dagsordenen på en hårdslående måde, ting som man ellers ikke tør tale om.”

— Signe Lebahn, koordinator ved Anexet på Lundsgaard Gods

Ny kulturfestival med fokus på ligestilling

I løbet af sit lange liv var Agnes Henningsen, mor til PH,  en banebrydende forkæmper for kvinders ret til at råde over egen krop, og at ytre sine meninger uden hensyn til, hvad det gode selskab eventuelt måtte tænke. Nu fejres hendes liv og virke med den første udgave af Agnes Henningsen Festivalen.

Agne Henningsen var på én gang en sanselig romantiker og en særdeles egenrådig provokatør. Ikke mindst var hun en normbrydende forfatter med et vigtigt budskab – både dengang og nu.

- Agnes Henningsen er en vildt spændende rollemodel for unge kvinder i dag. Den her feminist som har fokus på krop, liv, erotik og retten til at bruge sin egen krop. Det er ikke en militant feminisme, hvor man ikke kan lide mænd. Det handler om, blandt andet, at kunne udleve sin seksualitet, siger Signe Lebahn, koordinator ved Anexet på Lundsgaard Gods.

Agnes Henningsen, Lundsgaard Gods og Vini Juel

At der nu afholdes en festival for Agnes Henningsen på Lundsgaard Gods er ikke en tilfældighed. Avlsgården på godset blev bygget til Agnes Henningsens far, og den unge Agnes har tilbragt meget af sin barndom og ungdom på stedet.

- Jeg var selv meget ung, da jeg læste Agnes Henningsen første gang, og hun har været en rollemodel for mig. Da jeg flyttede ind her på Lundsgaard Gods, blev jeg meget glad, da jeg fandt ud af, at hun har en stor tilknytning hertil. Vi har stadig brug for rollemodeller. Der er så mange ting, som der stadig er brug for at justere og gøre noget ved, siger Vini Iuel, Kreativ direktør, Anexet ved Lundsgaard Gods.

Tre dages festival med besøg fra forfattere og debattører

At Agnes Henningsen skulle have sin egen festivalfejring i forbindelse med 150-året startede som en lys idé blandt de frivillige hos kulturhus Anexet ved Lundsgaard Gods.

En idé som bliver til tre dages festlig, sanselig og dybdegående udforskning af Agnes Henningsens liv og forfatterskab i selskab med anerkendte forfattere, debattører, kunstnere og musikere. Gennem kulturelle indslag vil festivalen præsentere, formidle og diskutere Agnes Henningsens forfatterskab, livsførelse og de temaer, som hun behandler.

Gæsterne kan opleve samtaler med Suzanne Brøgger, Hans Hertel og Lone Nikolajsen, foredrag og oplæsning ved Geeti Amiri, Mette Fugl, Pia Juul og Maria Helleberg, historiefortælling af Vigga Bro og Karsten Pharao, kunstudstillingen ”Butterflies and Pussytales” af Nille Bech og koncerter med Maria Bergman og Kira Skov.

Agnes Henningsen Festivalen foregår 16.-18. november på Lundsgaard Gods i Kerteminde.

Agnes Henningsen-festival

Fredag eftermiddag er festivalen blevet åbnet med blandt andet tale, musik og uddeling af Agnes Henningsen-prisen, der ligesom festivalen er et helt nyt fynsk initiativ.

 

Resten af fredag aften og weekenden igennem kan festivalgæsterne i selskab med en række forfattere, debattører, kunstnere og musikere tage Agnes Henningsens forfatterskab, livsførelse og tematikker op.

 

Festivalen foregår i kulturhuset Anexet ved Lundsgaard Gods i Kerteminde.

- Hun var ekstremt modig. Det har krævet virkelig meget at sætte sig ud over de normer (på den tid, red.). Det skal man hylde, når folk gør, siger Vini Iuel, der er en af personerne bag festivalen.

Og hyldet bliver Agnes Henningsen nu med denne weekends festival, som er opkaldt efter hende.

- Agnes Henningsen trænger til at komme lidt til live igen. Hun har været en smule glemt, siger Vini Iuel, der blandt andet fremhæver Agnes Henningsens kamp for retten til selv at bestemme over egen krop og seksualitet.

Har vi ligestilling?

Netop når det kommer til kvinders ligeret til at være seksuelt aktive, er der stadig lang vej igen i Danmark, lyder det fra direktøren hos Kvinfo, der fredag eftermiddag holdt åbningstale på festivalen.

- Vi er slet ikke i mål. Vi kæmper, derfra hvor Agnes Henningsen slap. Seksuelt aktive kvinder bliver kaldt "ludere", mens seksuelt aktive mænd ses som "helte", siger Henriette Laursen, direktør i videns- og udviklingscenter for køn, ligestilling og mangfoldighed, Kvinfo.

Hun ser Agnes Henningsen Festival som en mulighed for, at folk kan stoppe op og tænke over, om vi reelt har ligestilling.

- Det er relevant at have en festival om Agnes Henningsen og feminisme, fordi der stadigvæk er mange udfordringer i Danmark. Myten om, at vi allerede har ligestilling, lever. Men hvis vi ser på ting som #metoo, sagerne med deling af intime billeder, puttemiddage og statistikker for voldtægter, så er der lang vej igen, siger Henriette Laursen.

Bag festivalen ligger også tanker om, at der stadig er udfordringer, når det kommer til ligestilling. Det fortæller Vini Iuel, der er kreativ direktør ved Anexet, som arrangerer festivalen.

- Selvom vi er langt i Danmark, er vi ikke i mål, når det handler om ligeret. Agnes Henningsen kan inspirere kvinder i dag, siger Vini Iuel.

Læs også: Ny fynsk festival: Kvinder har ret til egen krop og seksualitet
Gå tilbage Del
15. nov. 2018 kl. 21:43

Ny fynsk festival: Kvinder har ret til egen krop og seksualitet

Mini Wolff/Ritzau Scanpix

Agnes Henningsen Festival 2018 ser dagens lys for første gang fredag på Lundsgaard Gods. Erotik, sanselighed og retten til egen krop er kodeordene.

Nu er der under et døgn til den allerførste udgave af Agnes Henningsen Festival 2018 rammer Fyn. På Lundsgaard Gods ved Kerteminde er Vini Iuel og hendes team på dupperne for at få styr på de sidste detaljer inden åbningen klokken 16 fredag.

- Vi mangler velkomsttalen og blomsterne, men vi skal nok blive klar. Sidste nat holdt jeg møde med mig selv om alle detaljerne fra klokken 02.00. Til sidst måtte jeg se en tv-krimi for at falde i søvn! Vi er parate, og vi glæder os helt vildt, siger Vini Iuel, kreativ direktør, Anexet ved Lundsgaard Gods ved Kerteminde.

Vini Iuel har meget på spil, for ideen til festivalen udspringer af et dybt, personligt engagement fra Vini Iuel og de frivillige, der arbejder for kulturcenteret Anexet.

- Det er jo hjerteblod for mig, den her festival. Den er blevet til, fordi jeg ikke kan lade være. Jeg har altid haft lyst til at fejre Agnes Henningsen. Hun er en heltinde for mig, og hun fortjener at få opmærksomhed og blive fejret.  At skabe den her festival er det sjoveste og hårdeste, som vi har fået op at stå her i Anexet, siger Vini Iuel.

Agnes, Vini og Lundsgaard

Vini Iuel har læst Agnes Henningsen med stor begejstring fra hun var ganske ung. Da hun blev gift med Rudolph Iuel og flyttede ind på Lundsgaard Gods, opdagede hun til sin store glæde, at Agnes Henningsen også havde boet der.

- Det er oplagt at fejre 150-året for Agnes Henningsen her på Lundsgaard Gods. Hun tilbragte en stor del af sin barndom på avlsgården, som blev bygget til hendes far forpagter Andersen, der hvor Anexet i dag ligger, fortæller Vini Iuel.

Festival med krop

Mange festivaler har fokus på musik, alkohol og på at have det herligt og holde fest. Alle fire elementer vil også være i spil på Agnes Henningsen Festival 2018, men der er andre hårdtslående temaer på spil: For eksempel retten til egen krop og seksualitet, og i det hele taget retten til at være menneske.

- Vi vil gerne have, at der er indhold og tyngde. De temaer, som vi tager op, har virkelig betydning for menneskers liv.  De ting, som Agnes Henningsen stod for, er lige så vigtigte for unge kvinder i dag, som de var for 150 år siden, siger Vini Iuel.

- Agnes Henningsen har stadig masser at byde på, når det kommer til aktuelle spørgsmål om feminisme, kvinderettigheder, krop, litteratur og meget mere. Det er der heldigvis en lang række forfattere, musikere, kunstnere og debattører, der er enige med os i, tilføjer hun.

Mor til PH

Agnes Henningsens var forfatter, provokatør og kvinderettighedsforkæmper - og mor til PH. I år ville hun være fyldt 150 år.

Hendes liv og forfatterskab var tæt forbundet. I både forfatterskabet og livsførelsen var hun forkæmper for den personlige frigørelse, både hvad angik erotik og moral, med en skarp opmærksomhed på konventionens og det borgerlige hykleris omkostninger.

Som kvinderettighedsforkæmper var Agnes Henningsen interessant, fordi hun stod udenfor den etablerede kvindebevægelse, men til gengæld levede som en fri og med hendes egne ord ’letsindig’ kvinde, hvilket kom til udtryk i hendes erotiske praksis og moralske normer.

Valget om at gå mod strømmen for at tage retten til sit eget liv, var en overskrift for Henningsens forfatterskab og liv.

Nu fejres forfatteren og provokatøren Agnes Henningsen altså ved en helt ny, tre dage lang kulturfestival i Kerteminde.

Kendte navne

At Agnes Henningsen skulle have sin egen festivalfejring i forbindelse med 150-året startede som en lys idé blandt de frivillige hos kulturhuset Anexet ved Lundsgaard Gods.

Man kan opleve samtaler med Suzanne Brøgger, Hans Hertel og Lone Nikolajsen, foredrag og oplæsning ved Geeti Amiri, Mette Fugl, Pia Juul og Maria Helleberg, historiefortælling af Vigga Bro og Karsten Pharao, kunstudstillingen ”Butterflies and Pussytales” af Nille Bech, koncerter med Maria Bergman og Kira Skov samt mad ved Mette Sia Martinussen med flere.

Festivalen åbner fredag klokken 16 og varer til og med søndag.

Du kan læs mere om festivalen her.

Rapperen Nikoline er en af dem, der i nutiden kæmper for mere ligestilling og mindre sexisme. Hun har blandt andet har lavet rapnummeret "Sut min klit".

Og Nikoline og Agnes Henningsen minder på mange punkter om hinanden, hvis man spørger Vini Iuel.

- De er begge stærke kvinder, som tør bryde normerne og kæmpe for deres sag. Begge kvinder har mod til at sætte deres præg på dagens debat, når det gælder sexisme, ligestilling, retten til at bestemme over sin egen krop og sit eget liv. Det var ikke en selvfølge dengang for kvinder, og det er det faktisk stadig ikke for alle, siger Vini Iuel fra Lundsgaard Gods.

TV 2/Fyn besøger fredag Agnes Henningsen Festival og laver flere direkte indslag, som du kan se på TV 2/Fyn Nyhedskanalen og her på tv2fyn.dk. Du kan også følge med på TV 2/Fyns instagramprofil, hvor vi fredag opdaterer fra festivalen.

Hvad vil det sige at være feminist? - Kulturambassadørerne om feminisme og Agnes Henningsen Festival

22. dec. 2024 kl. 16:03
Fyn

Der er brug for flere til at bekæmpe ekstraordinær rotteplage

LYT
Del
Link
kopieret!

Det er væltet ind med anmeldelser om rotter i landets kommuner i 2024.

Nu vil Miljøstyrelsen øge antallet af kurser, så flere skadedyrsbekæmpere kan blive rustet til kampen mod gnaverne. Det er tiltrængt, lyder det fra Claus Schultz, der er formand for brancheforeningen for skadedyrsfirmaer.

- I mine 45 år husker jeg ikke, at det før har været så voldsomt med antallet af rotteanmeldelser, siger han.

Det er i første omgang kommunerne, der får anmeldelser fra borgerne, når der er set rotter eller tegn på rotter.

Læs også: Lars pløkker rotter for penge: - Min rekord er 56 rotter på tre timer
Gå tilbage Del
10. dec. 2024 kl. 6:00

Lars pløkker rotter for penge: - Min rekord er 56 rotter på tre timer

De fleste har prøvet at ringe efter rottebekæmperen. Gift ud, klapfælde op, og så er det problem løst.

Men indimellem besætter rotterne nærmest en ejendom. Det er der Lars Holmgaard kommer ind i billedet. Han har en lidt anderledes måde at bekæmpe rotter på.

Ingen gift, ingen fælder. Bare hagl og et kinesisk luftgevær.

- Min rekord er 56 rotter på tre timer. Det var her for nylig. Og jeg har været der siden og skudt yderligere 70. Det var ude hos en landmand med køer, fortæller Lars Holmgaard.

Vi møder ham på en ejendom lidt uden for Bogense på Nordfyn. I fire år har stedets ejer Bo Nørregaard Christensen kæmpet med skadedyrene.

Men rotterne bliver bare ved at komme. Og der er mange af dem. De gider ikke engang gemme sig længere. Andegården vrimler med dem. De kravler op af væggen og ind på loftet over værkstedet.

 - Vi har fulgt alle anvisninger og mere til. Det hele er sådan set snart pakket ind, men de graver under og kravler over. Gør som det passer dem, og de er slet ikke bange for os, siger Bo Nørregaard Christensen.

 En adfærd, Lars Holmgaard kun kan nikke genkendende til.

 - Hvis der er mange rotter, så synes de, at de ejer hele verden. Og så er der ingen grund til at være bange. De flytter sig ikke. Det gider de simpelthen ikke, fortæller Lars Holmgaard.

Rotterekord alle steder

Antallet af rotter slår rekord alle steder i øjeblikket. Både i byen og på landet.

I Odense er rotteplagen stukket helt af hen over efteråret, viser nye tal.

I november blev antallet af rotteanmeldelser fordoblet til svimlende 889 anmeldelser i forhold til samme måned de forgående tre år.

Også Assens Kommune oplever store problemer, og meldte i starten af november om dobbelt så mange åbne sager i forhold til samme tidspunkt foregående år.

Ifølge Lars Holmgaard gælder det om at slå hårdt ned, så snart den første rotter viser sig.

- Problemet ligger i at rotter sætter duftspor. Hvis der er et hul, sætter de et duftspor, som fortæller, at det her er vejen ind. Lidt ligesom bier, siger Lars Holmgaard.

Fem fede dyr - og et nyt besøg

Tilbage på ejendommen ved Nordfyn er det lidt svært for Lars Holmgaard at komme på skudhold af rotterne. Men det lykkes ham at få ram på fem dyr.

Fem store fede fuldvoksne rotter, som hidtil er lykkedes med at undgå både fælder og gift. Nu er de taget ud af avlen så at sige.

Et par aftener mere på den måde. Så kan klapfælderne måske klare resten.

- Jeg plejer at sige, at hvis der ikke har været bid i en halv times tid, så er det bedre at holde. Og så kommer jeg igen en anden dag, siger Lars Holmgaard.

Han vurderer, at der i alt er omkring 20 voksne rotter på ejendommen i Bogense.

Antallet af rotter slår rekord alle steder i øjeblikket. Både i byen og på landet. I Odense er rotteplagen stukket helt af hen over efteråret, viser nye tal.

Mangler hænder

I november blev antallet af rotteanmeldelser fordoblet til svimlende 889 anmeldelser i forhold til samme måned de foregående tre år.

Også Assens Kommune oplever store problemer, og meldte i starten af november om dobbelt så mange åbne sager i forhold til samme tidspunkt foregående år.

Mange kommuner samarbejder med skadedyrsfirmaer, der sender autoriserede rottebekæmpere på jagt efter de plagsomme dyr.

Men markedet er fuldstændig støvsuget for kvalificeret arbejdskraft, og det er en flaskehals, lyder det fra Claus Schultz.

- Når naturen slår nogle sving, som den har gjort i år, så er det svært at finde autoriseret personale. Så er det, at vi kommer på bagkant, siger han.

Læs også: Rotter er et stigende problem - se, hvad du skal gøre
Gå tilbage Del
6. okt. 2024 kl. 13:56

Rotter er et stigende problem - se, hvad du skal gøre

Der er usædvanligt mange anmeldelser om rotter for tiden, blandt andet i Svendborg.

Hvis du tror, der er rotter i dit hjem, kan du anmelde rotterne på kommunens selvbetjeningsside, oplyser Svendborg Kommune.

Herefter vil du blive ringet op af kommunen og spurgt ind til dine observationer.

Hvis du kan fremvise en død rotte eller andre beviser på, at der er rotter, vil kommunens skadedyrsservice iværksætte en akut rottebekæmpelse.

Rottebekæmpelsen er gratis, for den er betalt over ejendomsskatten. Hvis du til gengæld hyrer en privat rottefænger, skal du selv betale. 

Sød musik

Det kan ifølge Claus Schultz betyde, at man må prioritere akutte anmeldelser og lægge nogle af de ikke-kritiske anmeldelser nederst i bunken.

De ikke-kritiske anmeldelser kan eksempelvis være rotter, der er spottet i en brændestabel.

Hvis en rotte er set inde i huset, er det forbundet med sundhedsfare, og så skal der handles akut.

Miljøstyrelsen har på baggrund af det høje antal rotteanmeldelser meddelt, at der nu iværksættes ekstra autorisationskurser i starten af 2025.

Læs også: Her vælter rotterne op af kloakkerne - sådan sikrer du dig
Gå tilbage Del
19. nov. 2024 kl. 20:48

Her vælter rotterne op af kloakkerne - sådan sikrer du dig

Linda Kastrup/NF/Ritzau Scanpix

I Odense har man de seneste fire måneder fået flere anmeldelser om rotter end på noget tidspunkt de seneste fire år. Det oplyser Gjensidige og NRGi på baggrund af opgørelser, som de har fået udleveret fra rottefængere, lyder det i en pressemeddelelse.

Tendensen er ens i landets fire største kommuner, og ifølge Gjensidige skyldes det de massive mængder regn, som der har været de seneste år. Det får rotterne til at flygte ud af kloakkerne og søge mod tryggere steder at bo - eksempelvis i huse.

Gjensidige opfordrer derfor til, at man gør en ekstra indsats for at sikre end hjem mod at rotterne trænger ind.

Seks gode råd til at holde mus og rotter fra døren

  • Tjek dine afløb: Få tjekket, at kloakker, afløb og toiletter er intakte. 

  • Overvej rottestop: Få eventuelt en autoriseret til at montere rottestop på kloakrøret. Der findes flere muligheder.

  • Skru metalriste i gulvafløb fast

  • Undgå affaldsbunker i gårde, kældre og på lofter

  • Sørg for, at døre og vinduer slutter helt tæt til karmen

  • Luk rør og udluftning til: Få monteret metalnet over faldstammeudluftning. Lad aldrig kloakrør og faldstammer stå åbne, prop dem korrekt til. Luk altid gamle, ubenyttede kloak- og afløbsrør helt inde ved hovedledningen. "Døde" kloakrør er rigtig gode rottereder.

Listen er fra Videncenteret Bolius.

Det er sød musik i ørerne hos brancheformanden for skadedyrsfirmaerne.

- Det ser vi meget positivt på. Der er allerede flere end 60 tilmeldte på ekstra kurser i starten af det nye år. Det betyder, at der er 60 flere, vi kan hyre ind til opgaven.

Normalt er der omkring 150 personer om året, der gennemgår kurset på knap en uge.

De nyautoriserede skadedyrsbekæmpere skal ikke frygte at blive arbejdsløse, lyder det fra Claus Schultz.

- Den pukkel, vi har lige nu, holder nok ikke ved i 2025. Men det er en branche, hvor man kan sige, at der er mange muligheder for job. Vi bekæmper jo mange forskellige slags skadedyr, og dem kommer der ikke ligefrem færre af.

Det er blandt andet et vådt efterår kombineret med en indtil videre mild vinter, der er skyld i den store rotteplage. Dertil kommer, at det har været et såkaldt oldenår med mange agern og bog som fødekilde for rotter.

22. dec. 2024 kl. 15:05
Niels Ahlmann Olesen/Berlingske/Ritzau Scanpix

Vil du undgå juleindbrud - sådan snyder du tyvene

LYT
Del
Link
kopieret!

Gider du heller ikke have ubudne gæster, når du besøger familien i juledagene, så er der gode råd at hente.

Nabohjælp, som Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden står bag, oplyser i en pressemeddelelse, at juletiden er højsæson for indbrud, fordi mørket udenfor gør det nemmere at skjule sig.

Det bedste fra Nabohjælp er, at man sammen med naboerne aftaler, at man skiftes til at gå nogle runder om aftenen for at skabe synlighed. Indbrudstyve er nemlig ikke så glade for at blive opdaget, lyder det.

Derudover er det en god idé at fortælle naboen, hvis man er væk, så de kan holde øje og sætte sensorlys op, der kan afskrække ubudne gæster.

Fyns Politi er også behjælpelige med et råd.

22. dec. 2024 kl. 14:08

Se billederne - vintersolhverv blev fejret med ildshow og en iskold dukkert

LYT
Del
Link
kopieret!

Vinterbadeklubben Bogense Vikingelaug fik tidligere på årets 20.000 kroner af Nordfyns Kommune i forbindelse med årets vintersolhvervsarrangement.

Det løb lørdag af stablen ved søbadet i Bogense, og her kunne man prøve sig af med i vildmarksbade, isbade og sauna, eller man kunne lune sig med en grillpølse, kage og lidt at drikke.

Åbningstalen stod borgmester Mette Landtved-Holm (V) for, mens arrangementet blev afsluttet med ildshow.

Du kan få lidt af stemningen i videoen ovenover.

22. dec. 2024 kl. 13:09

Biskop vil frede alle fynske kirker - sådan vil han gøre det

LYT
Del
Link
kopieret!

Alle fynboer skal kunne gå til julegudstjeneste i den kirke, hvor de kommer fra. Og det samme med de store dage i livet: dåb, konfirmation, bryllup og til sidst begravelse.

Det mener biskop over Fyens Stift, Mads Davidsen, som ikke ønsker at lukke kirker nogen steder på Fyn. Også selvom det er en udfordring, ikke bare på Fyn, men i hele landet, at få fyldt kirkerne op. Især på landet.

Han har også en idé til, hvordan det kan lade sig gøre at undgå lukning af fynske kirker.

Krav på at komme hjem

Mads Davidsen vil indføre “højtidskirker”, hvor kirken kun er åbent ved særlige lejligheder. Det er især relevant på landet, hvor der er langt færre mennesker i hvert sogn end i byerne.

Som for eksempel på Langeland, hvor der er 20 middelalderkirker, som ikke alle er lige velbesøgte til gudstjeneste.

- Hvis man flytter i ældrebolig i Rudkøbing og oprindelig kommer fra Hov, skal man kunne blive begravet i Hov. Kirken skal være det tilbud, hvor man kan blive døbt, konfirmeret og begravet - og hvor der er enkelte gudstjenester til højtider som jul og påske, siger Mads Davidsen.

Mange slags gudstjenester

Desuden er gudstjenester blevet et vidt begreb med plads til et lokalt præg. Det kan være med børnegudstjeneste, stillegudstjeneste eller som et sted på Fyn, hvor organisten i en periode manglede, og lokale spillemænd tog over.

For Mads Davidsen er mulighederne elastiske, blot der er respekt for kirkerummet.

- Det er et sted med en vis alvor, hvor mennesker har haft store oplevelser. De er blevet gift, har døbt og konfirmeret deres børn og begravet deres kære. Det skal vi tage alvorligt.

Musik og foredrag i massevis

Dels kan kirkerummet bruges til meget andet end gudstjenester. Foredrag og musik for eksempel.

- Folkekirken er faktisk en af Danmarks største koncertudbydere med et væld af koncerter, ikke mindst her i juletiden. Der gøres også et stort stykke folkeoplysning med de mange foredrag året rundt, siger Mads Davidsen.

22. dec. 2024 kl. 12:19
Frederik Kibsgaard

En person omkommet i arbejdsulykke

LYT
Del
Link
kopieret!

Fredag formiddag klokken 11 er en mand omkommet i en arbejdsulykke på Heldagergårdsvej 1 i Svendborg.

Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn.

Vagtchef Christoffer Jacobsen fortæller, at politiet stadig er ved at efterforske sagen, og at ordensmagten har været på adressen ad flere omgange siden ulykken.

De pårørende er underrettet.

Det er endnu småt med oplysninger om, hvad der er sket. TV 2 Fyn har været i kontakt med Kim Kromann Jørgensen, som ejer gården, men han ønsker ikke at udtale sig om sagen.

Arbejdsulykken sker knap en måned efter, at tre personer mistede livet i forbindelse med en arbejdsulykke ved Flemløse Biogas, hvor taget på en silo kollapsede.

22. dec. 2024 kl. 11:14
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Drama i Rema - kunder kom købmand til undsætning under klammeri med tyv

LYT
Del
Link
kopieret!

Det udviklede sig lidt mere dramatisk end håbet, da købmanden i Rema 1000 på Frisengårdsvej i Nyborg, Jakob Rehfeldt, lørdag rettede henvendelse til en kunde, der ifølge købmanden "ikke lige havde fået betalt for sine varer".

Jakob Rehfeldt fortæller til TV 2 Fyn, at han genkendte en mand, der tidligere var taget i at stjæle fra butikken, og da købmanden rettede henvendelse til manden, begyndte han at skubbe til Jakob.

Købmanden understreger, at skubberiet ikke udviklede sig til en decideret slåskamp, mens det skyldes til dels også, at der var to årvågne kunder, som hjalp til med at holde den formodede tyv tilbage.

Efterfølgende valgte Jakob Rehfeldt at lave et opslag på butikkens Facebookprofil, hvor han oplyste eventuelle kunder, der måtte have været i butikken, om “den ubehagelige oplevelse”, ligesom han efterlyste de to kunder, der trådte til for at hjælpe ham.

Vil ikke opfordrer andre til at hjælpe

Og efterlysningen bar frugt. Der gik nemlig ikke mange timer, før de to personer gav sig til kende, og søndag formiddag kunne Jakob Rehfeldt sige dem tak for hjælpen i butikken.

- Jeg nåede ikke at tale med dem efter episoden, så jeg ville sikre mig, at de havde det godt og sige tak for hjælpen, siger han og uddyber:

- Jeg sætter stor pris på det, de gjorde, men det er ikke noget, jeg forventer eller opfordrer andre kunder til at gøre, hvis de står i en lignende situation.

Jakob Rehfeldt roser i samme ombæring politiet for hurtigt at komme til butikken, efter han havde trykket på overfaldsalarmen.

Købmanden understreger samtidig, at der ikke var andet personale involveret i episoden, og at de medarbejdere, der var på arbejde, er blevet vejledt i, hvordan de kan få hjælp, hvis de har behov for det.

22. dec. 2024 kl. 10:12
Nyborg Kommune

Kunstværker for tusindvis af skattekroner vækker debat - er det lavet i børnehaven?

LYT
Del
Link
kopieret!

Kunst har altid skabt debat, og udsmykningen i Nyborg Sundhedshus, der netop er offentliggjort, er ingen undtagelse.

Når man træder ind i det nye sundhedshus, så mødes man af kunst, der tager udgangspunkt i, at Nyborg Kommune er en kystkommune, fremgår det af et facebookopslag på kommunens hjemmeside.

Der er tale om et såkaldt integreret kunstprojekt, hvor kunsten er integreret i selve bygningen. Det er derfor ikke kun de kunstværker eller lamper, der hænger rundt omkring, men også udsmykning i form af maling, paneler, møbler og andet inventar.

Men tager man et kig på reaktionerne under opslaget, så lader det ikke til, at nyborgenserne falder på halen over den kunstneriske udsmykning.

Nyborg Kommune

Nogle er forargede over, at kommunen har brugt 700.000 kroner af skatteborgernes penge på udsmykningen, mens andre tilsyneladende mener, at kunsten kunne være lavet i en børnehave.

Hilser debatten velkommen

Blandt de 60 kommentarer, der er kommet, siden opslaget blev lagt op fredag aften, finder man også nogle, der kan lide, hvad de ser.

Formanden for Sundheds- og forebyggelsesudvalget i Nyborg Kommune, Jan Reimer Christiansen (V), hilser debatten velkommen, men håber, at kunsten vil vokse på folk.

- Jeg tænker, at det er lige meget, hvad man laver, så vil der væren nogen, der kan lide stilen, og andre der ikke kan. Der er ytringsfrihed i Danmark, så folk må have den holdning, de har, men jeg håber, de ændrer holdning, når de ser det med egne øjne, siger han til TV 2 Fyn.

Nyborg Kommune

Finansieringen af værkerne er - udover penge fra kommunen - kommet på plads via et tilskud på 500.000 kroner fra Statens Kunstfond.

Og selvom der er nogen, der give udtryk for, at de penge kunne være brugt bedre andre steder - eller at børnehaven kunne have gjort det billigere - så er Jan Reimer Christiansen meget tilfreds med det, han ser:

- Jeg synes, det er bundet godt sammen. Jeg ved godt, det kan dele vandene, og det er også okay. Men da jeg så det første gang, tænkte jeg “wow”. Jeg synes, det er flot og passer godt ind i sundhedshuset.

Nyborg Kommune

Jan Reimer Christiansen understreger, at ingen politikere har været involveret i processen med at udvikle kunstværkerne, og at kunstnerne bag har fået frie hænder.

22. dec. 2024 kl. 9:18

Vejdirektoratet forventer jævn juletrafik søndag

LYT
Del
Link
kopieret!

Vejdirektoratet forventer, at søndag bliver en rejsedag med jævn trafik på de danske veje.

Det oplyser Mark Sigvardt, vagthavende i Vejdirektoratets trafikcenter.

Mandag ventes til gengæld at blive den helt store rejsedag på vejene med mest trafik fra klokken 11 til 14.

- Vi regner ikke med, at i dag bliver den helt store juletrafikdag. Det bliver først i morgen.

- I dag kalder vi en "grøn dag", men lillejuleaften forventer vi, at der kan være stærk trafik særligt fra øst mod vest og omvendt mellem klokken 11 og 14, oplyser Mark Sigvardt.

Han tilføjer, at de største hjemrejsedage bliver juledag og særligt 2. juledag fra vest mod øst.

22. dec. 2024 kl. 8:42

DSB forventer julens travleste dag

LYT
Del
Link
kopieret!

Søndag bliver julens travleste dag for DSB. Det fortæller DSB's informationschef, Tony Bispeskov, til TV 2.

Men selvom rekordmange julerejsende skal med toget i år, er der stadig afgange at få i dag såvel som de næste dage, lyder det.

- Togene kører, som de skal. Og sammen med Banedanmark vil vi selvfølgelig gøre, hvad vi kan for, at det også er tilfældet i morgen, siger Tony Biskeskov.

Han tilføjer, at DSB løbende holder øje med, om togafgange bliver fyldt op, og i de tilfælde kan tilføje ekstra togvogne.

22. dec. 2024 kl. 8:26

Gymnasie indfører kortere skoledage

LYT
Del
Link
kopieret!

Der skal være bedre balance mellem skole og fritid. Det mener eleverne på Mulernes Legatskole i Odense, og det har ledelsen på gymnasiet valgt at lytte til.

Derfor er mødetiden efter sommerferien ændret fra klokken 8 til klokken 9, mens skoledagen slutter klokken 14.30. Det fremgår af gymnasiets hjemmeside, hvor de også skriver, at det gerne skulle mindre pres på eleverne, uden at det sker på bekostning af pensum.

Eleverne har dog mulighed for at møde ind tidligere og blive længere, da der er indført såkaldt flexundervisning. Her kan man få hjælp og rådgivning af lærerne, hvis man har burg for hjælp eller ekstra faglige udfordringer.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her