Dømt hjemmehjælper stjal kvart million fra ældre ægtepar
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
For en måned siden blev en hjemmehjælper i Kerteminde Kommune dømt for at have franarret et ældre ægtepar en kvart million kroner over ni måneder frem til mandens død. Det forarger sønnerne, at man måske kunne have set det komme.
En ven af huset.
Det var, hvad 87-årige Bente Bach kaldte den 44-årige hjemmehjælper fra Kerteminde Kommune, mens han kom i deres hjem.
Hvad Bente Bach og hendes ægtemand Hervig Bach ikke vidste, var, at mens hjemmehjælperen plejede dem og kom tættere ind på livet af dem, tømte han også deres bankkonto for en kvart million kroner.
Derfor er historien vigtig
Vi skal kunne stole på, at dem, der bliver ansat til at passe på vores allersvageste også er i stand til dette - uagtet om der opstår fristelser eller ej.
- Han har hævet omkring 110 gange fra deres konto i en periode, hvor det til sidst spidser så meget til, at han to dage før min far dør, der hæver han de sidste penge på kontoen, siger 57-årige Henrik Bach, parrets ældste søn.
Men faktisk kunne Kerteminde Kommune måske have set det komme. De ansatte nemlig hjemmehjælperen velvidende at han havde pletter på straffeattesten - det bekræfter kommunen selv.
- Manden har gjort det samme, som han har gjort før. Jeg vil mene, at med sådan en dom, så skal man ikke ansættes i sådan et job, siger 47-årige Jesper Bach, der også er søn af Bente og Hervig Bach.
Det er ikke eneste gang, at en plettet straffeattest giver anledning til debat. I sidste uge kunne vi på TV 2 Fyn fortælle, at psykiatrien i Region Syddanmark i fire måneder havde en dømt bedrager ansat, uden at tjekke hans straffeattest.
Også i det østjyske er der kommet gang i debatten, efter TV2 Østjylland kunne fortælle om en hjemmehjælper, der gang på gang blev ansat i plejen, selvom han var blevet både bortvist og politianmeldt.
MitID på hans telefon
TV 2 Fyn har talt med Bente Bach om forløbet. Hun ønsker ikke at stille op til interview, da sagen i forvejen har kostet mange kræfter, men giver samtykke til, at hendes sønner fortæller historien. Hun fortæller, at hun var knust over at blive svigtet af en ven, hun følte stod hende og Hervig Bach så nært.
Da Hervig Bach sidste forår blev alvorligt syg, begyndte det at gå op for brødrene, at noget var galt.
- Vi kom næsten hver dag op til vores fars død, og der faldt snakken jo af og til på ham (hjemmehjælperen, red.). Vi vidste jo godt, at han eksisterede, men der kom mange opkald fra ham, og det undrede vi os over. Lige pludselig begyndte min mor at snakke om, at han sad med hendes MitID, fordi han hjalp med at betale regninger, fortæller Jesper Bach og tilføjer:
- Jeg havde nogle søvnløse nætter over det. Langt henad vejen tænkte vi, at her er en hjemmehjælper, der har gjort mere, end han skulle, og som også er kommet for tæt på vores forældre, men måske ikke af ond vilje. Derfor gik vi mange gange rundt om os selv, for vi ville ikke risikere noget, hvis han nu bare havde været flink.
Da Hervig Bach døde blev kontakten intensiveret, og brødrene endte med at tage fat på Kerteminde Kommune. Efterfølgende oplyste kommunen, at de havde bedt manden om at stoppe kontakten til Bente Bach.
Intet tjek af straffeattest: Ingen vidste, at deres nye kollega var dømt bedrager
I fire måneder havde personalet på den lukkede psykiatriske afdeling i Odense en kollega, som ledelsen på intet tidspunkt havde indhentet hverken straffeattest eller uddannelsesbevis på. Det var en fejl, mener sundhedsjurist ved Aalborg Universitet.
I fire måneder var en landskendt mand dømt for bedrageri ansat som socialpædagog på den lukkede psykiatriske afdeling i Odense - uden på noget tidspunkt at få tjekket sin straffeattest eller sine uddannelsespapirer.
Det kan TV 2 Fyn fortælle på baggrund af en aktindsigt samt forklaringer fra flere nuværende og tidligere ansatte på afdelingen.
Derfor er historien vigtig
Vi skal kunne have tillid til, at dem, der passer på vores mest sårbare borgere er i stand til at gøre dette – og at man har styr på, at de har kompetencerne og papirerne i orden.
Manden, der blev ansat på afdelingen, hedder Christopher Clausen, og blev for alvor kendt, efter han i efteråret 2023 var hovedperson i et afsnit af DR-programserien "Kontant" på grund af omfattende svindelanklager.
Få år tidligere var han blevet idømt 2,5 års betinget fængsel for bedrageri.
Ifølge en aktindsigt fra psykiatrien i Region Syddanmark blev han ansat som socialpædagog i december 2022, og var ansat frem til marts 2023, hvor han igen blev varetægtsfængslet for bedrageri - altså et halvt år før han var hovedperson i DR-programserien.
Den blakkede fortid og det usete uddannelsesbevis fik tilsyneladende ingen konsekvenser for hans ansættelse i psykiatrien. Heller ikke selvom det både var og er et krav for patientrelaterede stillinger i psykiatrien i Region Syddanmark at indhente begge dele, før man overhovedet må blive ansat.
Det kritiseres af en af landets førende sundhedsjurister, lektor Kent Kristensen fra Aalborg Universitet.
- Hvis han har ansvaret for patienter, og kommer med en bagage med flere bedragerisager, så kan man godt være i tvivl om den tillid, han skal have i jobbet, er noget, han kan rekvirere. Derfor var det en fejl at få ham ansat, siger Kent Kristensen.
De mest sårbare
Afdelingen i Odense som manden var ansat på, er et lukket sengeafsnit for blandt andet patienter der er selvmordstruede, har et misbrug, en personlighedsforstyrrelse eller krise- og stressreaktioner - altså nogle af de allermest sårbare patienter i psykiatrien.
Her udførte han miljøterapeutisk arbejde med patienterne, som blandt andet indebar at indgå i afsnittets alarmberedskab, varetage samarbejde med pårørende og være medansvarlig for behandling af patientens aktuelle behandlingsbehov.
Alt det gjorde han altså uden at regionen indhentede hverken uddannelsespapir eller straffeattest - og dermed uden at vide, hvilke kompetencer, Christopher Clausen reelt havde, og om han var i stand til at varetage et sådant arbejde.
- Det er under al kritik. Når man ansætter i stillinger, hvor man får ansvaret for særligt sårbare patienter, bør man rutinemæssigt sikre sig, at den, der bliver ansat har de kvalifikationer det kræves, og man bør også indhente straffeattesten, fastslår Kent Kristensen.
- Selvfølgelig skal man bede om straffeattest
Overfor TV 2 Fyn bekræfter Christopher Clausen selv, at han var ansat på afdelingen.
- Jeg ønskede at starte på en frisk. Jeg er god til mit arbejde, og jeg er ikke forpligtet til at fortælle noget om min fortid, så jeg føler ikke, jeg har gjort noget forkert. Alle har en fortid, siger han.
Han genkender ikke, at han ikke skulle have afleveret sit uddannelsesbevis, og fremsender det hurtigt til TV 2 Fyn, som får det bekræftet af uddannelsesstedet. Han bekræfter også, at han aldrig er blevet spurgt om straffeattest i forbindelse med sin ansættelse.
- Selvfølgelig skal man bede om en straffeattest, når man skal arbejde med mennesker. Det undrer da også mig, når jeg tænker tilbage på det, at de aldrig bad om min, men jeg sidder for økonomisk kriminalitet. Jeg går ud fra, at man gerne må arbejde med mennesker alligevel.
Vi har talt med en sundhedsjurist, som siger, at hvis der kan være mistanke om, at man ikke kan varetage den agtelse og tillid der er nødvendig i stillingen, kan man ikke blive ansat – og det sår han tvivl om, hvorvidt du kunne med din fortid. Hvad tænker du om det?
- Jeg ved ikke, om jeg ville kunne blive ansat, men det tænker jeg godt, at jeg kunne. Jeg har begået økonomisk kriminalitet, men på afdelingen har jeg intet med deres økonomi at gøre. Jeg ville blive ked af, hvis ikke jeg må arbejde med mennesker, fordi jeg har begået økonomisk kriminalitet, siger han.
Regionens krav til ansættelse i psykiatrien
Ifølge Region Syddanmark kan man ikke blive ansat uden at fremvise et uddannelsesbevis, der passer til stillingen. Ifølge regionen har den aldrig modtaget et uddannelsesbevis fra Christoffer Clausen trods gentagne rykkere.
Den udlægning genkender Christopher Clausen ikke. Han har fremsendt sit uddannelsesbevis til TV 2 Fyn, der har fået det verificeret af den pågældende uddannelsesinstitution.
Ifølge Region Syddanmark er der ikke indhentet en straffeattest på ham, fordi han blev ansat i december 2022. Ifølge regionen blev det først praksis fra januar 2023, altså en måned efter manden startede.
Adspurgt om, hvorvidt der forelå en instruks, der gik forud for den, der blev indført i 2023, svarede regionen, at der findes en tværregional instruks, der også gælder den dag i dag, og som senest blev godkendt i januar 2022. Her står:
"I henhold til gældende lovgivning indhenter regionen altid den offentlige straffeattest ved ansættelse (...) ved alle patientrelaterede ansættelser i psykiatrien. Indhentelse af offentlig straffeattest gælder alle typer af stillinger (...)"
Dermed var det tilsyneladende også et krav, da manden blev ansat, at regionen skulle indhente hans straffeattest - men det kom de aldrig til. Det bekræfter manden også selv. Det ønsker psykiatrien i Region Syddanmark ikke at kommentere på.
Er han den eneste?
For hans tidligere kollegaer var det et enormt tillidsbrud. De kendte ikke til deres eks-kollegas fortid, før de pludselig kunne læse i flere landsdækkende medier, at han var blevet varetægtsfængslet.
For dem ændrer det ikke noget, om der forelå uddannelsesbevis eller ej - for uanset hvad tjekkede regionen aldrig efter, fastslår de.
- Jeg er dybt chokeret over, at en principiel tankpasser, som i princippet både kunne have voldtaget og begået væbnet røveri, ville kunne udgive sig for at være så professionel med så syge mennesker. Det er godt nok chokerende, siger en af de tidligere kollegaer, "Mie". TV 2 Fyn har anonymiseret hende, men redaktionen kender hendes identitet.
Brugen af anonyme kilder
TV 2 Fyn bruger kun anonyme kilder, når det er nødvendigt for at få historier af væsentlig betydning for offentligheden frem.
TV 2 Fyn har valgt at lade nuværende og tidligere ansatte på den lukkede psykiatriske afdeling være anonyme af hensyn til deres fremtid i faget og på afdelingen, da de kommer med kritik af regionens håndtering af sagen. Derfor er navnene på mandens nu tidligere kollegaer opdigtede.
TV 2 Fyn kender deres fulde navne og stillingsbeskrivelser på afdelingen.
De tidligere kollegaers bekymring rækker imidlertid længere ud, end bare til den dømte ekskollega.
- Hvad nu hvis jeg har andre kollegaer, der ikke er tjekket? Er andre sluppet igennem uden at aflevere straffeattest og uddannelsespapirer? Måske ikke kun hos os men i hele psykiatrien, spørger en anden kollega, som vi kalder "Louise".
Men det spørgsmål må stå ubesvaret hen.
Region Syddanmark har ikke ønsket at stille op til interview, men forklarer i et mailsvar til TV 2 Fyn, at psykiatrien ikke har et samlet overblik over, hvor mange ansatte der er, som ikke har afleveret uddannelsesbeviser eller straffeattester.
- Det vil kræve en manuel gennemgang af alle de omfattede personalemapper(...). En sådan manuel gennemgang vil kræve et meget stort ressourceforbrug, da der formentlig vil være tale om flere end 3.000 personaler, skriver regionen i et mailsvar.
Det betyder altså kort sagt, at Region Syddanmark ikke ved, om der findes flere tilfælde, hvor ansatte ikke har fremvist en straffeattest eller uddannelsesbevis.
- Vi kan faktisk have lukket hvem som helst ind. En morder, en pædofil, en voldtægtsmand, hvad ved jeg? Det synes jeg er skræmmende, siger en tredje eks-kollega, som vi kalder "Line".
Hvor vigtig er straffeattesten?
Bare fordi manden, der var ansat på psykiatrisk afdeling har pletter på straffeattesten, er det ikke nødvendigvis ensbetydende med, at han ikke må arbejde i psykiatrien. Medarbejder- og kompetencestyrelsen skriver følgende:
Straffede personer må ikke generelt udelukkes fra visse stillinger ved administrative forskrifter. Ansøgere, der har begået strafbare forhold, må ikke på forhånd lades ude af betragtning ved besættelse af en stilling, jf. §§ 3 og 4 i Fmst. cirk. 14/1 1963 angående spørgsmålet om ansættelse under staten af personer, der har begået strafbare forhold.
Der kan ikke ske ansættelse af en ansøger, der har gjort sig skyldig i et strafbart forhold, der efter en sådan bedømmelse må anses for at medføre en nærliggende fare for misbrug af den søgte stilling eller for at fratage den pågældende den agtelse og tillid, der er en forudsætning for at bestride den pågældende stilling, jf. cirkulærets §§ 1 og 2.
Kommenterer ikke personalesager
TV 2 Fyn har bedt om et interview med medarbejdernes leder, oversygeplejersken på afdelingen.
Vi ville gerne have spurgt, hvordan det overhovedet kunne lade sig gøre at ansætte en person uden at tjekke, hvem han var, særligt når det er et så tydeligt krav i psykiatriens interne instrukser. Psykiatrien i Region Syddanmark afviser at kommentere på sagen.
- Vi forholder os ikke til personalesager i pressen og kommenterer derfor ikke på den konkrete sag og ønsker ikke at stille op til interview på den baggrund, skriver psykiatrien i Region Syddanmark på mail.
Psykiatrien oplyser i mailsvaret, at man altid har indhentet straffeattester efter en konkret vurdering og efter gældende regler.
- Er der tilfælde, hvor det viser sig, at vi har skønnet forkert er dette selvfølgelig uhensigtsmæssigt og beklageligt.
Psykiatrien oplyser samtidig, at selvom man ikke kan gennemgå samtlige personalemapper, er der nogle personalegrupper man med sikkerhed ved, har fået indhentet straffeattest.
- Særligt for vores retspsykiatriske afdeling har vi ved hver eneste ansættelse indhentet straffeattester. Og på samme måde i vores børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger, hvor vi også har indhentet børneattester ved ansættelse af nyt personale.
- Vi har siden 2023 centralt administreret indhentning af straffeattester ved nyansættelser indenfor rammerne af den tværregionale retningslinje fra 2020.(...) Retningslinjen fastlægger, at vi skal hente straffe- og børneattester i forbindelse med alle nyansættelser. Vi er desuden forpligtede til altid at indhente referencer ved nyansættelser, skriver regionen videre.
Regionen ønsker ikke at kommentere på, hvorfor der ikke er indhentet dokumentation i den konkrete sag, men skriver:
- Vi mener ikke, at vi har brudt lovgivningen.
Brødrene havde ikke mulighed for at følge med i deres forældres økonomi, og opdagede først i forbindelse med en gennemgang af deres fars kontoudtog efter hans død, at noget var helt galt.
- Det var nemt at se, for der var måske ti posteringer hver måned, hvor der var hævet et sted mellem 30 og 40.000 kroner. Nogle gange var der tre hævninger samme dag, fortæller Jesper Bach.
Det fik dem til at politianmelde manden, der for en måned siden blev idømt 1 års betinget fængsel for at have franarret ægteparret 249.175 kroner. Det fremgår af dommen, som TV 2 Fyn er i besiddelse af.
Desuden må han ikke længere arbejde med pleje, og skal tilbagebetale de 249.175 kroner til Bente Bach.
Hvad gjorde kommunen?
Selvom sagen officielt er afsluttet, er dommen blevet anket af den dømte - og derfor må familien forvente at det dybe hul i pengekassen hos deres 87-årige mor ikke bliver lukket foreløbigt.
Men det er ikke det eneste, der forarger brødrene.
For én ting er, at det lykkedes den nu dømte hjemmehjælper at franarre ægteparret en kvart million kroner.
Noget helt andet er, at manden i det hele taget kunne blive ansat som hjemmehjælper i Kerteminde Kommune, når kommunen i hvert fald havde kendskab til én af mandens to domme - nemlig en dom for tyveri fra 2014.
Dommene opdagede brødrene først under retssagen mod manden.
- Der blev jeg virkeligt sur på Kerteminde Kommune, siger Henrik Bach og fortsætter:
- Hvis kommunen vælger at tage chancen, må de i mine øjne også stille sig over til kasse et og betale det, han har taget. Det er deres medarbejder, der har taget det fra mine forældre, der har lukket ham ind i god tro om, at han var en fin fyr, siger Henrik Bach.
Brødrene fortæller, at de flere gange har opsøgt kommunen i håbet om at få hjælp i sagen, eller i det mindste for at kommunen ville forklare deres mor, hvad der skete. Men ifølge Bente Bach, har hun ikke hørt noget fra kommunen, og det fodrer kun tvivlen på den kommunale hjemmepleje, fortæller de.
- Det er synd for dem (hjemmehjælperne, red.) at de bliver mistænkt, men man sidder jo med følelsen af, om der mon er en til, der kommer. Hvad sker der næste gang? Hvad stjæler de så, spørger Henrik Bach.
Ingen kommentarer
TV 2 Fyn har rakt ud til Kerteminde Kommune i håbet om at få svar på, hvordan manden kunne blive ansat med den fortid han har - og om borgerne i Kerteminde Kommune kan føle sig trygge ved den kommunale hjemmepleje.
Kommunen afviser at kommentere på sagen, men oplyser, at man altid indhenter straffeattest og referencer samt uddannelses- og autorisationsbevis ved nyansættelser.
“Hvis kommunen vælger at tage chancen, må de i mine øjne også stille sig over til kasse et og betale det, han har taget. Det er deres medarbejder, der har taget det fra mine forældre, der har lukket ham ind i god tro om, at han var en fin fyr.”
Chef for ældre, handicap og sundhed i Kerteminde Kommune, Susanne Buch, skriver:
- Kerteminde Kommune udtaler sig principielt ikke i personalesager og kan derfor ikke besvare spørgsmål, der retter sig mod den konkrete sag. Som Kommune ligger det os altid meget på sinde, at vi kan stole på de mennesker, vi ansætter. Derfor gør vi også alt, hvad vi kan, for at undgå "brodne kar".
- I forbindelse med ansættelser på ældreområdet indhentes der derfor altid offentlige straffeattester. Hvis der er anmærkninger på straffeattesten, er det op til en konkret individuel ledelsesmæssig vurdering, om det har betydning for en ansættelse i kommunen.
Straffeattester
Der findes to typer af straffeattester, der kan indhentes på personer: Den private straffeattest og den offentlige straffeattest.
Den private straffeattest er den straffeattest, som du kan få om dig selv. Det er den straffeattest, hvor der står færrest typer af lovovertrædelser, og hvor de står i kortest tid.
Oplysningerne om en begået lovovertrædelse fremgår af den private straffeattest i to til fem år regnet fra enten bødens betaling, dommen eller løsladelsen.
Offentlige myndigheder kan i bestemte situationer bestille en offentlig straffeattest på private personer til offentlig brug f.eks. ved ansættelse eller ved udstedelse af autorisationer.
Der skal altid fra den pågældende indhentes samtykke før udstedelse af attesten, der indeholder oplysninger om domme for overtrædelse af straffeloven, lov om euforiserende stoffer og færdselsloven, bøder og tiltalefrafald med vilkår for overtrædelse af straffeloven.
Oplysningerne om en begået lovovertrædelse fremgår af den offentlige straffeattest i mindst 10 år regnet fra dommen, løsladelsen eller frakendelsens udløb.
Kilde: Politi.dk
- Jeg fortryder
TV 2 Fyn har talt med den nu dømte hjemmehjælper. Han ønsker ikke at stå frem med navn af hensyn til sin familie, men vil gerne udtale sig anonymt om sagen.
- Når jeg sidder her i dag, i bagklogskabens lys, ville jeg ønske, at jeg kunne spole tiden tilbage, og spørge mig selv om, hvad fanden det er, jeg laver, fortæller han og tilføjer, at han efterfølgende har haft det svært psykisk.
Han siger, at Bente og Hervig Bach er de eneste, han har "hjulpet" med økonomien, og at sagen har fået ham til at reflektere over, hvorvidt han burde være blevet ansat.
- Jeg vil sige, at hvis man nu er dømt for dyremishandling, eller noget i den dur, kan man måske godt se gennem fingre med det, men er man dømt for røveri, tyveri eller bedrageri, så synes jeg slet ikke, man skal ansættes, siger han.
Bedrageransættelse chokerer:
- Ville det kunne ske på et almindeligt sygehus?
Ikke alene er det forargeligt, at man har ansat en mand, uden at vide, hvem han var - men faktisk er det også et tegn på det enorme pres, psykiatrien er under. Det mener flere foreninger, TV 2 Fyn har talt med.
At psykiatrien i Region Syddanmark ansatte en dømt bedrager uden på noget tidspunkt at indhente mandens uddannelsespapirer eller straffeattest er et eksempel på, at sundhedsvæsenet er under et enormt pres.
Det fastslår flere repræsentanter for personalet og patienterne på den lukkede psykiatriske afdeling P302 overfor TV 2 Fyn.
Derfor er det vigtigt
Det er vigtigt at italesætte, hvor stor betydning den manglende kontrol af en ansats straffeattest og uddannelsesbevis kan have, når man er ansat til at varetage så patientnære funktioner, for at få fokus på vigtigheden af netop kontrollen.
Reaktionerne kommer efter TV2 Fyn tirsdag kunne fortælle, at en mand har været ansat på afdelingen i fire måneder, uden på noget tidspunkt at få indhentet hverken sin straffeattest eller sit uddannelsesbevis.
- For mig er det et udtryk for, at psykiatrien er i knæ. Vi oplever, at det er rigtig svært at rekruttere personale, og man kan komme til at gå på kompromis med sine ansættelsesforhold, fordi man mangler mennesker, fortællerformand for landsforeningen for psykisk sundhed, SIND, Mia Kristina Hansen til TV 2 Fyn.
Samme oplevelse har FOAs sektornæstformand for Social og Sundhed i Odense, Christina Bank:
- Det er jo sådan en simpel ting, så det er næsten ikke til at forstå, hvordan man kunne misse det (at indhente straffeattest og uddannelsesbevis, red.).
Sagen kort
Kendt bedrager var ansat på den lukkede psykiatriske afdeling i Odense i fire måneder uden på noget tidspunkt at få tjekket sin straffeattest eller sine uddannelsespapirer.
Det bekræfter en aktindsigt samt flere nuværende og tidligere ansatte på afdelingen overfor TV2 Fyn.
Ifølge en aktindsigt fra psykiatrien i Region Syddanmark blev manden ansat som socialpædagog i december 2022. Han var ansat frem til marts 2023, hvor han ifølge flere medier blev varetægtsfængslet for bedrageri.
Et år tidligere blev han ifølge medierne idømt to år og seks måneders betinget fængsel for bedrageri – men dette fik tilsyneladende ingen konsekvenser for hans ansættelse i psykiatrien.
Det gjorde det heller ikke, at han aldrig afleverede bevis for, at han havde den uddannelse, jobbet krævede, fordi ingen nogensinde så nogen af dokumenterne - selvom begge var et krav for, at han kunne blive ansat på afdelingen.
Skaber utryghed
TV 2 Fyn har taget kontakt til flere repræsentanter for patienter og flere forskellige faggrupper, der er repræsenteret på den lukkede psykiatriske afdeling i Odense.
Alle har været overraskede over, at det overhovedet har kunnet lade sig gøre at ansætte en person uden at tjekke dokumentationen i sundhedsvæsenet.
- Når man ansætter en person, hvor man ikke har set uddannelsespapirer og straffeattest, så kan det jo være hvilken som helst person, man lukker ind. Det er jo uhensigtsmæssigt i forhold til, at vi har med syge mennesker at gøre, som har brug for behandling og hjælp, fortæller Mia Kristina Hansen fra SIND.
Uvidenheden er også noget, der kan være med til at skabe utryghed blandt medarbejderne. Hver dag er de nemlig dybt afhængige af hinanden, når de skal behandle patienterne, forklarer dansk sygeplejeråds syddanske afdeling, Helle Kruse Hansen:
- Det gør jo, at man kan blive usikker. Måske særligt som patient, men også i samarbejdsrelationer, hvor man sætter spørgsmålstegn ved, om man faktisk har ansat de fagpersoner, man nu har brug for eller søgt.
- Det giver noget mistillid til deres ledelse. Det er ikke noget personalet skal gå og spekulere på, om ledelsen gør det, der står i retningslinjerne. Det skal man have tillid til, og når den bliver brudt, så bliver man utryg. Kan der være andet, der ikke er styr på?, spørger Christina Bank fra FOA.
Der skal strammes op
Uanset hvor hårdt presset sundhedsvæsenet er, mener dem, redaktionen har talt med, at sagen er alvorlig, og at den ikke skal gentage sig.
- Jeg er rystet over, at det kunne ske. Det får mig til at tænke over, om det ville kunne ske på et sygehus, hvor man har med fysiske sygdomme at gøre? Eller er det igen et udtryk for den ulighed i sundhed der er for mennesker med psykiske lidelser? , spørger Mia Kristina Hansen fra SIND.
Men faktisk har Regionen svært ved at tjekke, hvorvidt det er sket før - og hvor ofte. Det forklarer de i en mail til TV2 Fyn.
Hvad tænker du om, at Psykiatrien i Region Syddanmark oplyser, at de ikke har mulighed for at tjekke, hvor mange ansatte der er, som aldrig har fået tjekket deres straffeattester eller uddannelsesbeviser?
- Det spørgsmål kan jeg slet ikke forholde mig til. Det har man tjek på. Det skal man have tjek på. Jeg kan slet ikke forestille mig, at det er noget, der sker (at man ikke tjekker straffeattester eller uddannelsesbeviser, red.), siger Christina Bank og fortsætter:
- Jeg tænker, at regionen får strammet op, så de fremadrettet har mere styr på det her. Vi må have tillid til, at de generelt har kigget på straffeattesterne da medarbejderne blev ansat, og hvis der var en plet på dem(straffeattesterne, red.), at nogen så har tjekket om det er foreneligt med arbejdet her, siger hun.
- Jeg synes, at det er rigtigt ærgerligt. Der skal ikke ske fejl, men der sker jo fejl alle steder. Jeg håber, at det bliver en læring til, at man måske kan styrke det, man gør, når man ansætter, i forhold til, hvordan man får tjekket, siger Helle Kruse Hansen.
TV 2 Fyn har forsøgt at få en kommentar fra Socialpædagogerne Lillebælt, som repræsentanter for netop den medarbejdergruppe, den bedrageridømte mand var en del af. Det har trods gentagne forsøg ikke kunnet lade sig gøre.
Kommenterer ikke på personalesager
TV 2 Fyn har anmodet om interview med medarbejdernes leder, oversygeplejersken på afdelingen, men Psykiatrien i Region Syddanmark afviser at kommentere på sagen.
- Vi forholder os ikke til personalesager i pressen og kommenterer derfor ikke på den konkrete sag og ønsker ikke at stille op til interview på den baggrund, skriver psykiatrien i Region Syddanmark på mail.
Psykiatrien oplyser i mailsvaret, at man altid har indhentet straffeattester efter en konkret vurdering og efter gældende regler.
- Er der tilfælde, hvor det viser sig, at vi har skønnet forkert er dette selvfølgelig uhensigtsmæssigt og beklageligt.
Psykiatrien oplyser samtidig, at selvom man ikke kan gennemgå samtlige personalemapper, er der nogle personalegrupper man med sikkerhed ved, har fået indhentet straffeattest.
- Særligt for vores retspsykiatriske afdeling har vi ved hver eneste ansættelse indhentet straffeattester. Og på samme måde i vores børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger, hvor vi også har indhentet børneattester ved ansættelse af nyt personale.
- Vi har siden 2023 centralt administreret indhentning af straffeattester ved nyansættelser indenfor rammerne af den tværregionale retningslinje fra 2020.(...) Retningslinjen fastlægger, at vi skal hente straffe- og børneattester i forbindelse med alle nyansættelser. Vi er desuden forpligtede til altid at indhente referencer ved nyansættelser, skriver regionen videre.
Regionen ønsker ikke at kommentere på, hvorfor der ikke er indhentet dokumentation i den konkrete sag, men skriver:
- Vi mener ikke, at vi har brudt lovgivningen.
Hvorfor synes du ikke det?
- Jamen bare kig på det klasse-eksempel du snakker med. Højest sandsynligt er der også andre, siger han.
Det ville jo kunne have kostet dig både din uddannelse og dine tidligere stillinger som hjemmehjælper.
- Ja, som jeg sagde før. Nu kan jeg jo godt se, at man skal gå til bunds. Jeg tænker også, hvordan ville jeg havde det, hvis det var mine forældre? Så havde jeg det nok ligesom sønnerne.
Han forklarer, at årsagen til, at han har anket sagen, er fordi hans advokat mente, at straffen var for hård sammenlignet med lignende sager.
Følg med live fra retten: Amira Smajic erkender at have snydt pornoskuespiller og fynsk forening
kopieret!
Onsdag er TV 2's muldvarp fra tv-dokumentaren ’Den sorte svane’, Amira Smajic, på anklagebænken i retten i Odense. Sagen kan sende hende flere år i fængsel.
Amira Smajic er tiltalt for ti forskellige lovovertrædelser fra 2016 til 2021, blandt andet underslæb, dokumentfalsk og bedrageri af særlig grov beskaffenhed.
TV 2 Fyn er til stede og livedækker retsmødet.
Amira Smajic i retten
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Derfor nævner vi navn
TV 2 Fyn bringer normalt ikke navn på en tiltalt, før en dom er afsagt, og dommen mindst lyder på mindst to års ubetinget fængsel.
Når TV 2 Fyn gør en undtagelse i denne sag, så skyldes det flere forhold. Amira Smajic har været en af landets mest omtalte personer og selv offentligt i TV 2-dokumentaren 'Den sorte svane' erkendt at have medvirket til at begå økonomisk kriminalitet.
Desuden har hun tidligere har erkendt sig skyldig i flere af forholdene i forbindelse med den verserende sag.
Lettet landholdsstjerne skød "kilo af skuldrene" i målfest
kopieret!
Hvis håndboldlandsholdets Emil Jakobsen følte sig under særligt pres, da han efter ni minutter mod Algeriet blev spillet op til sin første skudchance fra venstre fløj, er det ikke unaturligt.
Fynske Jakobsen brændte en hel stribe chancer i de to testkampe mod Bahrain i sidste uge og lignede undervejs en spiller, der kæmpede med selvtilliden.
Mod Algeriet gik det bedre. Han sendte bolden i nettet på første forsøg, og så var presset forsvundet.
- Jeg kunne godt mærke, at den første afslutning var lidt ekstra vigtig. Det var fedt at få nogle kilo af skuldrene og spille lidt mere frit. Det var en god kamp, siger Emil Jakobsen.
- Stol på mig
Han nåede helt op på otte fuldtræffere og scorede blandt andet sikkert på to straffekast, som også var et problem for ham mod Bahrain.
Landstræner Nikolaj Jacobsen havde varslet, at han overvejede at sende ansvaret for straffekast på omgang mellem flere spillere, hvis ingen viste den fornødne træfsikkerhed.
Emil Jakobsen nåede dog at antyde, at landstræneren kan stole på ham.
- Men det kan alligevel godt være en god idé nogle gange at skiftes til at skyde, hvis det kan lade sig gøre, siger Emil Jakobsen.
De enorme sejrscifre på 47-22 fortæller i sig selv historien om et knusende overlegent dansk hold. Det var en kamp, hvor spillere som Lasse Andersson og Emil Madsen også nåede at markere sig i anden halvleg.
- Det var fedt at se, hvor mange der bidrog. Nikolaj kan jo nærmest udtage to hold. At han bare kan skifte ud, og de nye kommer ind og gør det lige så godt, det er jo bare fedt, siger Emil Jakobsen.
Elever evakueret efter melding om brand på skole
kopieret!
Politi og brandvæsen rykkede ud tidligt onsdag morgen efter melding om en brand på Øhavsskolen på Toftegårdsvej i Faaborg.
Både elever og personale blev evakueret og befandt sig ikke inden døre, da Beredskab Fyn ankom til stedet. Der var tale om afdelingen Uglen, som er SFO og indskoling.
Det oplyser Fyns Politi til TV 2 Fyn.
- Der var kraftig røgudvikling fra en ventilationsskakt på skolen, siger vagtchef Bjarne Tykgaard, der tilføjer, at brandvæsnet konstaterede, at motoren ved ventilationssystemet var overophedet.
Brandvæsnet fik dog hurtigt nedkølet motoren, inden problemet udviklede sig.
Hverken elever, personale eller bygninger kom til skade. Anmeldelsen indkom klokken 06.22 via 112.
Fjernvarme Fyn varsler timelang varmeafbrydelse
kopieret!
Hvis du er bosat i midtfynske Broby, kan det være en god ide at finde skindhandskerne frem her til morgen.
Fjernvarme Fyn afbryder nemlig varmen på Enighedsvej og Fangelvej fra klokken 08 til klokken cirka 13, oplyser selskabet på dets hjemmeside.
Årsagen skal findes i, at de eksisterende fjernvarmerør skal vedligeholdes.
I sommer meldte Fjernvarme Fyn ud, at prisen på varme ville stige med 21,4 procent fra 1. oktober 2024, hvilket rammer mere end 200.000 fynboer.
Du kan se, hvor meget din regning stiger ved at klikke her.
Fynbo misbrugt af russisk medie med falsk opslag - nu blander ministerium sig
kopieret!
De seneste dage er der blevet delt hundredvis af opslag på sociale medier, hvor det ligner, at SF's udenrigsordfører, Karsten Hønge, beder Rusland om hjælp til, at USA ikke overtager Grønland.
Men opslagene er falske, og altså ikke skrevet af SF-politikeren, der i et opslag på det sociale medie X kalder det "fake news".
- Der er ikke en snebolds chance i helvede for, at jeg ville bede Rusland om nogen former for hjælp. Jeg støtter Grønland, skriver Hønge i opslaget, hvor han også har delt et af de falske opslag.
“Meget alvorligt”
Hos Udenrigsministeriet tager man sagen "meget alvorligt", lyder det til Jyllands-Posten.
- Vi er i tæt dialog med SF om den videre håndtering, som Udenrigsministeriet vil koordinere med andre relevante myndigheder. Dette indebærer også at tage kontakt til X, skriver ministeriet til avisen.
Karsten Hønge fortæller til Jyllands-Posten, at han efterfølgende er blevet kontaktet af journalister fra en række europæiske lande om opslagene - heriblandt flere russiske medier.
En gennemgang foretaget af faktatjekmediet TjekDet viser, at de falske opslag er blevet spredt blandt prorussiske profiler på sociale medier som X, Facebook, Instagram og Telegram.
Opslaget blev første gang delt 10. januar ifølge mediet og er også blevet oversat til en række andre sprog.
Ifølge Jeanette Serritzlev, der er militæranalytiker ved Forsvarsakademiet og forsker i russisk informationskrig, er der en "russisk slagside" i at dele opslagene.
- Det virker orkestreret, men det behøver ikke være Kreml eller statsstyrede medier, der står bag. Ikke desto mindre er der et klart prorussisk formål med at dele det, siger Jeanette Serritzlev til TjekDet.
Fake news on X and Facebook about my wish to form an alliance with Russia against the USA regarding Greenland. There's not a snowball's chance in Hell that I would ask Russia for any kind of support. I stand with Greenland 👍🏻🇬🇱👊#dkpol https://t.co/b8NQEW9ME7
— Karsten Hønge (@khoenge) January 14, 2025
"Den sorte svane" erkender bedrageri af pornostjerne - risikerer flere års fængsel
kopieret!
Fortiden kan nu indhente ’Den sorte svane’. Onsdag er den første af to retsdage i en årelang sag mod Amira Smajic, hvor hun er tiltalt for blandt andet underslæb, dokumentfalsk og bedrageri af særlig grov beskaffenhed.
I alt er hun tiltalt for ti forskellige lovovertrædelser i perioden 2016 og frem til juni 2021. Sager, som kan betyde, at Amira Smajic ender med en dom på flere års fængsel.
Hun blev landskendt, da hun som muldvarp for TV 2 i dokumentarserien ’Den sorte svane’ åbnede sit eget kontor. Det var fyldt med skjulte kameraer, og herfra dokumenterede hun, hvordan den kriminelle underverden samarbejder med blandt advokater, entreprenører og forretningsmænd om økonomisk kriminalitet.
Erkender bedrageri og dokumentfalsk
I januar 2024 afgav hun en indenretslig forklaring omkring de ti forhold. Her erkendte hun flere af forholdene.
Blandt andet at hun har lavet et falsk brev fra Socialstyrelsen, som skulle dokumentere, at styrelsen havde bevilliget 6,1 millioner kroner til et projekt i 2023. Ifølge Smajic’ forklaring lavede hun brevet sammen flere andre for at få oplysninger om manden bag projektet
Hun erkender også bedrageri og dokumentfalsk i en sag, hvor hun snød Denice Klarskov, pornoskuespillerinde og ejer af DK Production, som producerer blandt andet video, foto og webbaseret pornoindhold.
Klarskov ville gerne have bragt en historie for Pressenævnet og blev anbefalet at bruge Amira Smajic, som i egenskab af rådgiver skulle hjælpe med at køre sagen i nævnet.
Smajic forfalskede dokumenter fra Pressenævnet, Retten i Næstved og Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi for at overbevise sin nye klient om, at sagen var ved at blive løst.
Herefter sendte hun en faktura på 56.000 kroner, som Denice Klarskov betalte.
Denice Klarskov ønsker ikke at kommentere sagen over for TV 2, men da sagen senest blev udskudt i september, skrev Klarskov på LinkedIn
- Vi taler om ÅR, jeg har ventet. Hver gang dette sker, banker mit hjerte afsted med 80.000 slag i minuttet. Jeg kan mærke den smerte og det sammenbrud, jeg gennemgik dengang, det hele startede, helt ind i knoglerne. Det er skræmmende, hvordan vi, som ofre for denne kvinde, ikke bliver tilgodeset overhovedet i denne sag.
Snød bosnisk forening for millioner, men vil ikke erkende alvoren af forbrydelsen
Alle forholdene i anklageskriftet er fra før, Amira Smajic indledte sit samarbejde med TV 2, men Smajic har flere gange meldt afbud til retsmøderne. Det skete senest i september 2023, og den langstrakte proces betyder, at nogle af forholdene er mere end otte år gamle.
Retssagens mest alvorlige anklagepunkt er helt tilbage fra 2018, hvor hun snød Det Islamiske Trossamfund af Bosniakker i Danmark for 1,2 millioner kroner. Her er Smajic tiltalt for at have begået bedrageri af særlig grov beskaffenhed, som har en strafferamme på op til otte års fængsel.
Smajic skulle hjælpe foreningen med at oprette en ny bankkonto. Men i stedet gav hun foreningen sit eget kontonummer i banken. På den måde fik hun i løbet af 2018 overført 1,2 millioner kroner til sig selv. Penge hun senere af Retten på Frederiksberg er blevet dømt til at tilbagebetale.
Amira Smajic erkender at have bedraget foreningen, men hun erkender ikke, at det er bedrageri af særlig grov beskaffenhed.
Kasserer: - Ekstremt frustrerende forløb
Seks gange har sagen været udsat, og kassereren i Det Islamiske Trossamfund af Bosniakker i Danmark, Azmir Salihović, fortæller, at det langstrakte forløb har haft store konsekvenser for ham og bestyrelsen.
Flere medlemmer af foreningen er begyndt at tvivle på ham, når han gang på gang har måttet fortælle, at sagen igen er blevet udskudt. Ifølge Salihovic er der folk, som er begyndt at mistænke bestyrelsen for at være medskyldige.
- Det har været et ekstremt frustrerende forløb med de mange udsættelser, og det vil være en kæmpe lettelse for os endeligt at få afsluttet sagen. Vi har brug for en dom, så alle folk kan forstå, hvad hun har gjort. Det lange forløb har skabt mistillid til os i vores forening, siger Azmir Salihovic.
Smajic’ politisamarbejde kan komme frem
Udover selve afgørelsen i den verserende sag, så kan onsdagens retsmøde også ende med kaste et interessant lys på Amira Smajic’ samarbejde med politiet. Der er dog usikkerhed omkring, hvornår samarbejdet begyndte, og dermed også i hvilken grad det overlapper med den kriminalitet, som Amira Smajic er tiltalt for.
I november fortalte Berlingske, at Smajic siden 2019 har samarbejdet med politiets enhed for særlig kriminalitet kaldet NSK.
Til TV 2 har Smajic fortalt, at det første møde med politiet var i august 2020. Kort inden ’Den sorte svane’ rullede over tv-skærmene, forsøgte TV 2 at få lov til at bringe den oplysning, men Smajic modsatte sig dette.
Nogle af forholdene i anklageskriftet er altså fra tiden, hvor hun har samarbejdet med politiet. TV 2s retskorrespondent, Astrid Søndberg, forventer, at Smajic’ samarbejde med politiet kan blive bragt i spil, når Retten i Odense skal tage stilling til de ti forhold.
- Det vil ikke overraske mig, hvis Smajic’ forsvarer vil forsøge at bruge Smajic’ samarbejde med politiet som en formildende omstændighed i forbindelse med en eventuel straffeudmåling. At appellere til, at hun som meddeler bør have en mildere straf. Omvendt vil anklageren måske slå på, at bare fordi man er meddeler, så giver det ikke et fripas til at begå kriminalitet, siger Søndberg.
Smajic både dømt og afsløret i ny kriminalitet siden ’Den sorte svane’
Det var i slutningen af maj, at ’Den sorte svane’ blev sendt på TV 2. Her forklarede Amira Smajic, at hun for længst har lagt sin kriminelle fortid bag sig. Det samme fastslog hun i et interview med Berlingske.
Men i juli måned kunne TV 2 afsløre, at Smajic så sent som i april og maj 2024 snød en håndværker for 65.000 kroner ved at fabrikere en falsk mail fra Skattestyrelsen og redigere i en anden mail fra Gældsstyrelsen.
I august blev hun i Retten i Herning dømt i en anden gammel sag. Her fik hun tre måneders fængsel, hvoraf én af dem er ubetinget for at forfalske en ansættelseskontrakt. Ifølge anklageren skulle kontrakten bruges til at få udbetalt midler fra Lønmodtagernes Garantifond. Den dom ankede Smajic.
Efter onsdagens retsmøde er der afsat yderligere én retsdag. Det er 22. januar.
Dommens dag for "den sorte svane" - voldsomme afsløringer før retsmøde i Odense
kopieret!
Rocker-trusler, fakturafabrikker, underslæb, dokumentfalsk og bedrageri.
Det er en del af den kulørte cocktail, som landets mest omtalte jurist, 36-årige Amira Smajic, bedre kendt som "den sorte svane", i dag skal redegøre for i retten i Odense.
Så nu venter alle spændt på, om hovedpersonen dukker op til retsmødet.
Amira Smajic har allerede på et retsmøde i Odense 11. januar 2024 erkendt sig skyldig i en række af forholdene. Her fortalte hun også om sin ansættelse hos den bedrageridømte Odense-revisor Johnny Hast Hansen og et samarbejde med advokat Jan Moosmand og hans datter Julie Moosmand
Dom mod revisor
Jan og Julie Moosmand har over for TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende tidligere udtrykkeligt afvist et samarbejde med Amira Smajic, mens Johnny Hast Hansen i november 2023 blev idømt to og et halvt års fængsel blandt andet for nogle af de forhold, som også belaster Amira Smajic. Kun det halve år skulle dog afsones.
Erkender at have brudt loven med hemmelig direktør-ansættelse - som at "gå over for rødt lys"
Den tidligere advokat Jan Moosmand nægter, at han har drevet et advokatfirma sammen med TV 2’s muldvarp Amira Smajic og har forklaret, at han indsatte hende og datteren Julie Moosmand som direktører for firmaet, uden at de vidste det. Det ville dog i så fald være ulovligt, vurderer en ekspert.
Amira Smajic og Julie Moosmand vidste ingenting om, at de den 1. november 2015 blev indsat som direktører i et advokatfirma.
Sådan lyder en del af forklaringen fra Jan Moosmand i et offentligt opslag på Facebook og i en enslydende klage til Fyens Stiftstidende, hvor den tidligere advokat og nu afgået formand for H.C. Andersen Priskomité tager skarpt afstand fra Fyens Stiftstidendes og TV 2 Fyns afdækning af hans og datteren Julie Moosmands forbindelse til den i dag landskendte muldvarp fra TV 2-dokumentaren ”Den sorte svane”.
- Det er rigtigt, at jeg lod mit advokatfirma i København bære hendes navn for at tiltrække de mange klienter, hun satte mig i udsigt i straffesagsafdelingen, og jeg udnævnte hende til direktør sammen med min datter uden deres vidende, skriver Jan Moosmand i opslaget.
Om artiklen
Fyens Stiftstidende og TV 2 Fyn har et løbende samarbejde om udvalgte historier, og denne artikel er en del af vores fælles samarbejdsprojekt.
- Naturligvis ikke lovligt
Skulle det være foregået på den måde, har Jan Moosmand dog brudt loven, vurderer Louise Damkjær Christensen, der er adjunkt på Syddansk Universitet med speciale i børs- og kapitalmarkedsret.
- For at blive registreret som medlem af ledelsen i et selskab skal man blandt andet have adgang til personernes cpr-numre, hvilket jo vil sige, at Jan Moosmand påstår at have haft adgang til både Julie og Amiras cpr-nummer og erkender at have misbrugt det til at lade dem registrere som medlemmer af selskabets ledelse. Det ville naturligvis ikke være lovligt, siger Louise Damkjær Christensen.
Vi har også spurgt Erhvervsstyrelsen, hvordan man på det aktuelle tidspunkt i november 2015 skulle registrere direktører. Erhvervsstyrelsen kommenterer ikke konkrete sager, men oplyser dog, at der tidligere samme år blev indført et system, hvor der automatisk sendes en besked til e-Boks til personer, der bliver registreret som direktører for et selskab.
Hvis Amira Smajic og Julie Moosmand ikke vidste, at Jan Moosmand havde indsat dem som direktører, ville de således finde ud af det med det samme, at det var sket.
Erhvervsstyrelsen peger også på, at det er på kant med loven at indsætte en person som direktør, hvis vedkommende reelt ikke fungerer som sådan. I så fald vil der være tale om det, man kalder en stråmand.
- Den person, som foretager registreringen, indestår personligt for, at registreringen er lovlig, herunder at den person, som bliver indsat, også skal udøve ledelsen i selskabet, skriver Erhvervsstyrelsen.
Forbundet i mere end tre år
Jan Moosmand stiftede den 15. oktober 2015 Advokatfirmaet Smajic Advokatanpartsselskab, som fik adresse på Palægade i København. To uger efter – den 1. november samme år - blev både Amira Smajic og Julie Moosmand indsat som direktører sammen med Jan Moosmand.
Et år efter – mere konkret 7. november 2016 - fratrådte Amira Smajic som direktør. Firmaet bar dog fortsat hendes efternavn som sit hovednavn helt frem til 29. september 2017, hvor det daværende binavn – Advokatfirmaet Moosmand Advokatanpartsselskab – blev gjort til hovednavnet, mens Amiras efternavn nu fremgik som et binavn, indtil det i februar 2019 blev slettet helt.
Kigger man udelukkende på oplysningerne i cvr-registret, er der altså en forbindelse mellem Jan Moosmand og Amira Smajic fra den 1. november 2015 til den 25. februar 2019, hvor Smajic-navnet aktivt bliver slettet som binavn.
Dertil kommer, at Amira Smajic også fremgik under kategorien ”Dit team” på advokatfirmaets hjemmeside helt frem til 2019. Det kan man se i arkiverede oplysninger fra den i dag nedlagte hjemmeside.
Erkender lovbrud
Jan Moosmand har ikke ønsket at stille op til et interview om hans forbindelse til Amira Smajic, men har svaret på en række spørgsmål på skrift.
Her erkender han, at han har brudt loven og sammenligner overtrædelsen med at gå over for rødt lys i et lyskryds.
- Jeg må erklære mig skyldig, ligesom når regeringen fremsætter lovforslag efter den 1. april mod reglerne, eller du som journalist går over for rødt, fordi der ingen trafik er, skriver Jan Moosmand.
Hvad var meningen bag, at de ikke måtte vide det?
- Der var ingen mening bag. Jeg gjorde det bare.
Annoncerede generationsskifte
Vi har også bedt Jan Moosmand forholde sig til en artikel i Ugeavisen Odense, hvor Julie Moosmand fortalte, at hun havde overtaget sin fars advokatfirma.
Artiklen blev bragt lidt over en måned efter, at Julie Moosmand og Amira Smajic var blevet indsat som direktører for det nye advokatfirma, og i artiklen pegede Julie Moosmand på, at Amira Smajic også var en del af firmaet.
- Jeg husker ikke artiklen. Måske har vi talt om det, men sådan blev det ikke, skriver Jan Moosmand, der videre peger på, at firmaet kom til at bære Amira Smajic' efternavn som en del af en markedsføringsstrategi for at tiltrække nye klienter i det kriminelle miljø:
- Derfor blev straffesagsafdelingen i København etableret med hendes navn i selskabsnavnet for at tiltrække de mange kunder, som hun oplyste at have og kunne henvise til advokatfirmaet.
Amira Smajic har forklaret i retten 11. januar 2024, at hun arbejdede på et proforma advokatkontor i Goldschmidtvænget, hvor Johnny Hast Hansen havde revisionskontor.
På kontoret beskæftigede Amira Smajic sig blandt andet med svindel tilrettelagt via såkaldte fakturafabrikker med rocker-involvering.
Avis: Amira Smajic arbejdede som agent i en årrække
Muldvarpen i TV 2's dokumentar "Den sorte svane", Amira Smajic fra Odense, har i flere år fra 2019 og frem været agent for National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK).
Det skriver Berlingske på baggrund af dokumenter, som mediet er i besiddelse af.
Dokumenterne omfatter ifølge Berlingske blandt andet en 31 sider lang redegørelse skrevet af Amira Smajic, som var en del af rettens materiale, da hun forsøgte at få nedlagt fogedforbud mod offentliggørelse af dokumentaren.
Ifølge Berlingske fremgår det af Amira Smajics redegørelse, at TV 2 og redaktionen bag dokumentaren kendte til hendes samarbejde med NSK.
Du kan læse TV 2 Fyns portræt af "Isdronningen" her:
Amira Smajic er derudover tiltalt for ti forhold om bedrageri, dokumentfalsk og tyveri.
Sagen skulle have været for Retten i Odense i september, men sagen blev udsat, da hun meldte sig syg.
En af Amiras opgaver var i 2019 at hjælpe en HA-rocker med at oprette fakturafabrikken Swift Factoring A/S, der skulle sende falske regninger, som et rigtigt firma, så kunne bruge til pengevask.
Pengene til stiftelsen af Swift Factoring ialt 200.000 kroner, skulle Egroup Home Aps finansiere, så de blev i første opgang overført til Amira Smajic konto. Hun skulle så videreføre dem til etableringen af Swift Factoring, forklarede hun.
Men det var med politiet lige i hælene, og Egroup var ved at gå konkurs.
Amira Smajic måtte derfor betale pengene kontant tilbage til rockeren, oplyser hun.
Hun er nu tiltalt for selv at have beholdt eller videregivet de 200.000 kroner ulovligt til andre. Det fremgår også af hendes forklaring, at hun blev politianmeldt af Jan Moosmand.
Falsk faktura
Anklagemyndigheden vil også have dømt Amira Smajic for en faktura, som hun sendte til firmaet Teebox for en opdigtet ydelse om bistand til et byggeprojekt på 225.000 kroner. Forsøget mislykkedes dog.
Amira har oplyst, at hun deltog for at slippe for rockerforfølgelse og nægter sig skyldig.
Hun erkender til gengæld, at hun i 2020 fabrikerede et falsk brev fra Socialstyrelsen, der viste, at styrelsen havde støttet et opdigtet projekt “Start op igen” med 6,1 millioner kroner.
I retten forklarede hun, at hun var presset, var blevet kidnappet og ikke så andet valg end at deltage i svindlen.
Hun er også tiltalt for at have kaldt sig advokat, selv om hun kun er juridisk uddannet, at have fået udbetalt 56.000 kroner ved at opdigte et svar fra Pressenævnet. I det forhold erkender hun sig skyldig.
i 2016 var hun direktør i Skattejuristerne, der mod et gebyr hjalp kunderne med at klage til Skatteankestyrelsen. Det betalte en af kunderne knap 64.000 kroner for, men da Skat udbetalte 50 procent i omkostningsgodtgørelse, fik kunden ikke pengene retur.
Skattejurister beholdt selv pengene
Siden gik Skattejuristerne konkurs, da Ankestyrelsens lugtede lunten. Amira Smajic næster sig skyldig.
Til gengæld har hun aflagt fuld tilståelse i en sag, hvor hun “hjalp” en bosnisk forening, Det islamiske trossamfund af Bosniakker, i Odense med at oprette en konto i Nordfyns Bank.
Pengene, 1,2 millioner kroner, havnede på hendes egen konto.
I den mindre afdeling er Smajic tiltalt for tyveri af tre biblioteksbøger, anvendelse af en stjålet bil og falsk underskrift på en lejekontrakt.
Det er alle forhold Amira Smajic nægter sig skyldig i.
Derfor nævner vi navn
TV 2 Fyn bringer normalt ikke navn på en tiltalt, før en dom er afsagt, og dommen mindst lyder på mindst to års ubetinget fængsel.
Når TV 2 Fyn gør en undtagelse i denne sag, så skyldes det flere forhold. Amira Smajic har været en af landets mest omtalte personer og selv offentligt i TV 2-dokumentaren 'Den sorte svane' erkendt at have medvirket til at begå økonomisk kriminalitet.
Desuden har hun tidligere har erkendt sig skyldig i flere af forholdene i forbindelse med den verserende sag.
Strafferamme på otte års fængsel
Alene for seks af de 10 anklagepunkter forlanger anklagemyndigheden Smajic dømt efter straffelovens paragraf 286 stk. 2, der kan give op til otte års fængsel for bedrageri af særlig grov beskaffenhed.
Under afhøringen i retten 11. januar 2024 forklarede Amira Smajic, hun ville ønske, at hun havde lavet hvad som helst andet end det, hun har gjort i de år.
- De ting, der foregik af ulovligheder i firmaerne, stod hende ikke klart, før tre betjente bankede på og spurgte, om hun var klar over, hvad hun havde været en del af. Hun blev ansat hos Johnny Hast Hansen i en periode, hvor livet ikke gav så meget mening for hende. Hun har forsøgt at rette op på det ved at aflevere alt, hvad hun har de rigtige steder, er hun citeret for i retsbogen.
Kommer Amira Smajic?
To gange har Amira Smajic haft lovlige begrundelser for at udeblive fra retsmøderne, et enkelt retsmøde har handlet om skift af forsvarer,men den 11. januar 2024 kunne Amira Smajic så svare på nogle af de spørgsmål, som anklager Karina Winther Juhlin gerne ville have svar på, inden et anklageskrift kunne udarbejdes.
Det lå klart den 6. marts 2024, og nu tyder alt på, at den omfangsrige sag kan afgøres.
Senioranklager Karina Winther Juhlin kunne tirsdag oplyse, at hun fortsat forventer fremmøde fra Amira Smajic.
Forsvarer Thomas Brædder er ikke vendt tilbage på TV 2 Fyns henvendelse.
Fynboerne kan se frem til gråvejrsdag med tørvejr
kopieret!
Det bliver en dag med gråvejr og dis, som fynboerne onsdag står op til. Temperaturerne vil dog holde sig over frysepunktet hele dagen med mellem fire og syv grader på hele øen.
Enkelte regnbyger kan kigge forbi, men de fleste vil opleve tørvejr dagen igennem.
Ud på eftermiddagen vil disen være lettet, og enkelte kan endda få lidt kig til solen sidst på dagen.
Langeland Kommune havde landets højeste sygefravær
kopieret!
Langeland Kommune havde landets højeste sygefravær i 2023. Det viser en analyse fra Dansk Erhverv, som kommunens vicekommunaldirektør nu forholder sig til over for TV 2 Fyn.
- Der er ingen tvivl om, at sygefraværet på, Langeland har været alt for højt, og det var det også i 2023. Det har vi arbejdet på i 2024, og det kan vi faktisk se resultaterne af allerede, siger Henrik Mott Frandsen, der er vicekommunaldirektør i Langeland Kommune.
I gennemsnit lå sygefraværet blandt kommunens ansatte på 20,9 dage arbejdsdage om året.
Det er dobbelt så meget som det gennemsnitlige sygefravær for samtlige funktionærer på det danske arbejdsmarked.
Så ondt gør det på hesten at blive skamferet i skeden
kopieret!
Endnu en gang er en hest blevet skamferet og skåret i skeden på Fyn.
Mandag aften er det sket på en gård i Stenstrup, og dyremishandlingen er virkelig noget, hesten kan mærke.
- Skærer man i en hest, udløser det en smerte og et fysisk ubehag. Den vil reagere ved at flygte væk fra smerten, siger dyrlæge Lars Bak fra Højgård Hestehospital i Morud.
Ud over smerten rammer det også hestens adfærd.
- De bliver mere nedstemte. De vil stå og kigge og ikke udøve normal adfærd som at æde eller gå rundt på folden. De vil sakke bagud fra flokken og få et lavere velbefindende, forklarer Lars Bak.
Kan man tale om, at hesten bliver psykisk påvirket?
- Det tror jeg godt, man kan, men man ved jo ikke ret meget om det. Smerte oplevet hos dyr opleves langt hen ad vejen på samme måde som på mennesker. Så selvfølgelig bliver den påvirket af det og skal have hjælp, siger Lars Bak.
Pernilles hest døde efter grov mishandling - panisk og skrækslagen efter nyt tilfælde
Fyn er igen ramt af hesteskamfering.
En hoppe fra en gård i Stenstrup er blevet stukket i nærheden af dens skede, og noget lignende oplevede Pernille Nannberg Brandts hest Eydis for et år siden.
- Det er så forfærdeligt. Jeg bliver panisk og skrækslagen og får ondt i maven. Tænk, hvis der kommer én og skærer i en af mine hopper igen. Jeg er klar til at lægge mig over og sove hos hestene, siger Pernille Nannberg Brandt.
Hoppen måtte dengang aflives.
Dybt uretfærdigt
Pernille Nannberg Brandt har i dag fire heste på gården i Voldtofte, hvor der er i alt otte heste.
Hun er dybt påvirket af det seneste tilfælde af hesteskamfering i Stenstrup, der fandt sted mandag aften. Det vækker minder om en periode, som hun beskriver som “psykologisk terror”.
- Eydis er meget savnet. Det er dybt uretfærdigt, at jeg skal aflive min hest, fordi der er nogen, der har skåret i hende. Jeg har så ondt af ejeren og hesten, siger Pernille Nannberg Brandt.
TV 2 Fyn har været i kontakt med ejeren af den skamferede hest i Stenstrup. Ejeren bekræfter episoden, men ønsker ikke at udtale sig lige nu.
Ét godt råd
Pernille Nannberg Brandt har en række gode råd til ejerne. De skal - for at undgå lignende tilfælde - blandt andet sørge for at få ændret i deres rutiner i stalden, ændre fodretider, stå op og lukke af på forskellige tidspunkter og holde øje med mennesker i området.
Et råd topper dog dem alle.
- Få sat kamera op, siger Pernille Nannberg Brandt.
I Voldtofte stod mishandlingen på i flere måneder, men her var kameraerne en særlig hjælp.
Har I oplevet noget lignende, siden I satte kamera op?
- Der har været helt ro på hos os. 7-9-13, siger Pernille Nannberg Brandt, der får en alarm på telefonen, når der er bevægelser på gårdens kameraer.
Aldrig opklaret af politiet
Sagen om de skamferede heste i Voldtofte er dog aldrig opklaret.
- Jeg fik at vide af politiet, at sagen var afsluttet, da de ikke kan komme videre. Sker der noget, er den åben. Politiet kan ikke gøre noget. Det er de sværeste sager at opklare, siger Pernille Nannberg Brandt.
På gården i Voldtofte er der nu sat ekstra hegn op. Der er overvågningskameraer flere steder i stalden og på folden, og der er vildtkamera samt ekstra tråd ved ledåbninger.
- Det er dyrt at lave ekstra hegn og købe kameraer. Det har været nogle dyre år, men det giver os en sikkerhed. Selvfølgelig kan det stadig ske, erkender Pernille Nannberg Brandt.
Der er set flere lignende tilfælde det seneste år i Jylland og på Sjællænd, hvor to heste er døde som følge af grov mishandling. Nu er mishandlingen igen kommet til Fyn.
- Der må være nogen, der må vide noget. Der må have været nogen, der har set en mærkelig bil eller noget. Det er vanvittigt. Det sker hvert eneste år. Med de tendenser og lyster tænker jeg, det må hænge sammen. Det er uhyggeligt, hvis vi har så mange mennesker, der har sådan en hobby, siger hun.
Frygten skal bearbejdes
Hun er dog glad for, at sagerne om de mishandlede heste får stor medieomtale, og TV 2 Fyn lavede sidste år dokumentaren “De skamferede heste”.
- Vi bliver nødt til at gøre noget og tale om det, så vi kan få det stoppet, siger Pernille Nannberg Brandt.
- Ejerne skal snakke om det med nogen, for man får en frygt for at gå på fold. Det er noget, der tager lang tid at bearbejde. De er velkomne til at ringe eller skrive til os.
Det seneste tilfælde med en skamferet hest blev meldt til politiet mandag klokken 18.48. Politiet vil gerne høre fra vidner, der måtte have set noget mistænkeligt i området omkring Stationsvej 53 i Stenstrup. Politiet kan fanges på telefon 114.
TV 2 FYN PLAY | De skamferede heste
2024 January 17, 2024
Serie: De skamferede heste (trailer)
Reagerer hesten anderledes på mennesker?
- Det kan godt være. Hvis den har haft en dårlig oplevelse med et menneske, som har påført smerten, kan man godt forestille sig, at næste gang den kommer i kontakt med et menneske, den måske ikke kender, vil den reagere anderledes, for den forbinder det med ubehag, forklarer dyrlægen.
- Det kan være, at ejeren vil opleve, at hesten vil reagere anderledes, når den møder fremmede mennesker den næste periode, indtil den igen har forbundet fremmede mennesker med noget positivt, siger han.
Traume for hesten
Pernille Nannberg Brandt, der flere gange i løbet af de seneste år har oplevet, at hendes heste bliver skamferet, anbefaler hesteejere at tilkalde en adfærdstræner til deres heste.
- Det er et traume, den skal komme sig over, siger Pernille Nannberg Brandt, som fik sin hest Eydis aflivet, efter at den var blevet skåret i skeden.
Selv om der er en voldsom smerte forbundet med at blive skamferet, kan hesten ofte være hurtig til at hele igen.
Ifølge dyrlægen vil det tage mellem syv og ti dage. I andre tilfælde har man været nødt til at aflive dyret på grund af dyremishandlingen.
Det seneste tilfælde med en skamferet hest blev meldt til politiet mandag klokken 18.48.
Fynbo har vigtig rolle i kulissen for landsholdet
kopieret!
Tirsdag aften er det danske håndboldlandshold på banen i Herning i sin første VM-kamp mod Algeriet.
Et hold med masser af fynsk aftryk lige fra fynske spillere fra GOG til landstræner Nikolaj Jacobsen fra Thurø og holdleder Keld Wilhelmsen, der selv har haft en stor håndboldkarriere som både spiller og træner i GOG.
Og netop sidstnævnte glæder sig til aftenens VM-kamp i sin nye rolle. Keld Vilhelmsen blev nemlig udnævnt som holdleder for det danske herrelandshold i november 2024.
Arbejdet som holdleder er noget andet, end han har været vant til. Men han ser frem til kampen og går til opgaverne med åbne arme.
TV 2 Fyn erfarer: Beredskabsaftale sender ikke værnepligtige til Fyn
kopieret!
En ny beredskabsaftale er på plads, men den sender ikke værnepligtige til Fyn i hundredevis, som folketingspolitikere ellers spåede tidligere på året.
Et nyt beredskabscenter på Fyn er nemlig ikke en del af aftalen, som kommer til at tilføre 145 millioner til at Beredskabsstyrelsen kan løse akutte personale- og lokaleudfordringer.
Det bekræfter flere kilder overfor TV 2 Fyn.
Idéen om et beredskabscenter på Fyn er dog ikke helt ude. Den kommer til at indgå i en langsigtet analysearbejde.
Beredskabsaftalen rummer 14 initiativer, der ifølge aftaleteksten skal tage hånd om "akutte behov i Beredskabsstyrelsen og på cybersikkerhedsområdet".
Den præsenteres på et pressemøde onsdag klokken ni.
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her