Dyreværnsgruppe skuffet over nyt marsvin i Fjord&Bælt
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Organisationen World Animal Protection kritiserer, at Fjord&Bælt har fået et nyt marsvin. Ifølge organisationen er der ingen grund til, at marsvin holdes i fangenskab.
Marsvin hører ikke hjemme i fangenskab.
Det mener direktør for organisationen World Animal Protection Denmark, Gitte Buchhave, der kritiserer, at et ungt hunmarsvin er flyttet ind i bassinet hos Fjord&Bælt.
- Vi er skuffede over, at de - på trods af mange henvendelser - har fået et nyt marsvin, siger hun.
Se videoen: Her møder verdens ældste marsvin sin nye legekammerat
Fjord&Bælts 25 år gamle marsvin, Freja, har fået en ny ung legekammerat, som skal være med til at sikre fremtidens forskning.
Saga er navnet på et etårigt marsvin, som for nylig er flyttet ind i Fjord&Bælt. Her skal marsvinet dele bassin med 25 år gamle Freja, som har været på centret i 23 år og er kendt som verdens ældste marsvin.
Men på trods af aldersforskellen mellem de to marsvin, er de allerede blevet gode legekammerater, og Saga er faldet hurtigt til i de nye omgivelser.
- Det er virkelig dejligt at se, at hun er så tryg og nysgerrig. Ellers ville hun blive i den anden ende af bassinet, siger Kirstin Anderson Hansen, der er cheftræner og biolog på Fjord&Bælt.
Det nye marsvin blev fanget i et bundgarn ud for Korsør, hvorefter der blev taget kontakt til Fjord&Bælt. Sagen er nemlig den, at dyrene ikke må fanges aktivt, og derfor har centret været nødt til at vente på, at et marsvin blev fanget i et net ved et uheld.
- Så vi sejlede ud nogle stykker i en båd herfra til Korsør, og det viste sig at være en et år gammel hun, som var i god stand, fortæller Kirstin Anderson Hansen om det første møde med Saga.
Skal sikre fremtidens forskning
“De fleste marsvin er heldige, hvis de lever mere end seks år”
Det er ikke så ringe endda at få et ungt marsvin til, for gamle Freja har med sine 25 år for længst overskredet sidste udløbsdato.
- De fleste marsvin er heldige, hvis de lever mere end seks år, siger Kirstin Anderson Hansen.
Derfor har centret i et stykke tid været klar til at få et nyt marsvin ind, som kan være med til at sikre forskning i marsvin de kommende år. Nye dyr skal helst have en alder, der gør dem egnede til træning, og lige præcis den alder har Saga.
På den måde kan centret også fremover fortsætte forskningen i havpattedyr i almindelighed og marsvin i særdeleshed.
- Hvis vi skal fortsætte med forskning og det, vi laver her, er vi nødt til at have nogle yngre dyr, siger Kirstin Anderson Hansen:
- Med Freja på 25 ved vi, at det har været fantastisk, men vi er nødt til at garantere, at vi kan fortsætte.
På Fjord&Bælt har man længe villet have et nyt marsvin, så derfor var glæden stor, da det unge marsvin Saga torsdag kunne sættes sammen med centrets gamle marsvin, Freja. Det på trods af, at Fjord&Bælts chefbiolog, Kirstin Anderson Hansen, er enig med Gitte Buchhave: Marsvin hører ikke hjemme i fangenskab.
- Ingen af os, der arbejder med de her dyr, er for fangenskab, siger hun og fortsætter:
- Men vi har en forståelse for, at vi er nødt til det, så vi kan sikre forskning i dyrene, mens de samtidig bliver mentalt og fysisk stimuleret, siger hun.
Svært at forske i frie individer
“Vi er nødt til at have marsvin, som er trænet til at kunne svare ja eller nej på spørgsmål om, hvad de kan høre”
Ifølge World Animal Protection Denmark er det helt uacceptabelt at holde havpattedyr som marsvin i fangenskab. Også selvom de bliver brugt til forskning.
- I 2020 kan man kun forvente at den slags foregår hos den vilde population i naturen, hvor de hører til, siger organisationens direktør, Gitte Buchhave.
Helt så let er det dog ikke, siger chefbiolog Kirstin Anderson Hansen. På Fjord&Bælt forsker man blandt andet i havpattedyrs høreevne, og til det har man brug for trænede dyr, som kan give besked om, hvad de hører.
- Vi er nødt til at have marsvin, som er trænet til at kunne svare ja eller nej på spørgsmål om, hvad de kan høre, siger hun.
Naturfænomen presser Æbelø: 350 dyr skal nedlægges
Bestanden af dåvildt på Nordfyn vandrer fra fastland til nærtliggende Æbelø, hvor de yngler og søger føde. Det sætter øen på prøve, da den ikke kan fodre alle af naturens gæster. Derfor skal den nordfynske dåvildtbestand nu reduceres drastisk.
Motoren på den grønne John Deere traktor tændes. En gennemsigtig os begynder at stige op ad udstødningsrøret. Traktoren triller ned ad en skråning og fortsætter ud mod lavvandet – væk fra land. Destination: Æbelø.
Bag traktoren er der en tilhørende vogn. Inde i den sidder Jacob Palsgaard Andersen, der er skovrider og er med til at forvalte øen for Aage V. Jensen Naturfond.
Traktoren triller ind mod land og forsvinder ind i den tætte skov. Morgentågen har lagt sig som en tung dyne over Æbelø. Turen stopper foran ”Kærlighedsstien”. Jacob Palsgaard Andersen bevæger sig ned ad stien.
- Her står vi ved et skovabild. Det er et af de æbletræer, der har været med til at give øen dens navn. Bemærk sliddet på terrænet. Der er mærker af aktivitet fra dåvildt, siger Jacob Palsgaard Andersen.
Han sætter sig på hug og tager et lille, grønt æble op fra jorden.
- Det er derfor, at de kommer hele tiden. Efterhånden som æblerne får lidt modenhed, så dumper de ned. Det er guf for dåvildtet.
Han trækker en kniv frem, skærer et stykke på størrelse med en tommelfingernegl af og begynder at tygge.
Et fjernt brøl lyder inde fra skoven.
Jacob Palsgaard Andersen stivner og lytter, mens han tygger videre på det sure æble. Lydene fra skoven minder mest af alt om bøvselyde. Hans øjne er stift rettet mod skovåbningen. Det er skyet, og derfor er der ikke meget lys inde bag træerne. Skovrideren spytter æblet ud og bevæger sig ind i skoven.
Hvert skridt er velovervejet og følges af et nyt. En kvist knækker, og skovrideren fryser. Lyden af rislende blade bryder brølene cirka 150 meter fremme i en kort stund. Han signalerer med fingeren, at der skal rykkes tættere på igen.
- Min afstandsmåler siger 90 meter.
Nogle skikkelser bag træerne begynder at bevæge sig. Lydene fortsætter.
- Vi er opdaget af hunnerne, men ham der, han fatter ikke en meter. Han har ikke set os.
Lydene stopper brat.
- Han stikker af nu.
Situationen på Æbelø
På Nordfyn har dåvildtet det godt. Dyrene har det faktisk for godt. Den seneste vurdering fra Danmarks Jægerforbund anslår tallet til at være 2.950 dyr på Nordfyn – for to år siden var tallet på 1.200. Udviklingen går så hurtigt, at det snart går ud over den nærtliggende natur. Nærmere bestemt naturen på Æbelø.
Æbelø ligger cirka fire kilometer fra den fynske nordkyst. Øen er fredet, og skoven på øen ligger urørt hen, så øens dyr og natur kan få lov til at udvikle sig uforstyrret. Dele af øen har i århundreder været brugt til land- og skovbrug, men tilbage i 1995 overtog Aage V. Jensen Naturfond Æbelø, der til dagligt står for forvaltningen. Fondens vision er at give øen ”tilbage til naturen”, og fonden prøver derved at genskabe de tidligere naturforhold, der var på øen, før den blev brugt til landbrug. Derfor er alt dyrkning ophørt.
Efter flere års spekulationer har man nu fået bekræftet en teori om, at en del af den nordfynske dåvildtbestand vandrer til Æbelø. Vandringen foregår på tværs af en masse småøer, der forbinder ”fastland” med Æbelø. Dåvildtet vandrer til øen primært på grund af fødesøgning, men samtidig den store brunstplads.
Naturen kan ikke følge med
“Hvis vi siger, at vi skal have tre sabeltigere herud for at holde dåvildtet nede, så tror jeg, at vi kommer til at rende ind i andre udfordringer med fredningen. ”
Det har sat Æbelø i et kolossalt pres, hvor naturen ikke kan følge med de mange dyrs behov for føde. Der er ganske enkelt ikke nok mad til alle. Dåvildtet spiser forskellige planter på øen, inden de får mulighed for at blomstre.
Hvis udviklingen fortsætter, vil det blandt andet betyde, at hundredvis af insektarter bliver truet. Udviklingen har en negativ følge for øens andre dyr, og i værste fald ville en konstant stigning i bestanden også betyde, at der ikke er nok føde for dåvildtet, og de dermed vil sulte ihjel.
Derfor har Aage V. Jensen Naturfond valgt at træde i karakter. Dåvildtbestanden skal reduceres. Den skal reduceres meget.
Under den seneste tælling, der blev udført gennem termisk fotografering fra en drone, befandt der sig over 500 dyr på Æbelø og de nærtliggende øer, Æbelø Holm, Dræet og Ejlinge.
Målet er at få tallet af dåvildt på øen reduceret ned til mellem 100 og 200 dyr. Det betyder, at omtrent 350 dyr skal nedlægges hen over jagtsæsonen for at få styr på situationen og lempe presset på øens natur.
Reducering af dåvildt
Nedlæggelsen af dåvildt skal finde sted hen over årets jagtsæson. Den begyndte i oktober og slutter i januar 2021. Årets første jagt har fundet sted, og det håndteres af en privat jagtlejer. Efter dåvildtet er blevet nedlagt, vil dyrenes kød ende til salg.
Desuden kommer der til at foregå fællesjagter på Nordfyn sammen med de lokale jagtforeninger, nabojægere og konsortier i december og januar. Skovrider Jacob Palsgaard Andersen fortæller, at pointen med fællesjagterne er, at alle, der deltager, jager samtidig på deres arealer.
Når vi skal forstyrre dyrene, så er det vigtigt, at vi giver dem en ordentlig en på ”goddawen’” og tager et større udtag, da vi alligevel forstyrrer dem. Vi holder gryden i kog og sætter dyrene i bevægelse, siger Jacob Palsgaard Andersen.
Kilde og foto: Mads Flinterup, Danmark Jægerforbund’ . Grafik: Louise Koustrup
Ingen anden udvej
Men kan man ikke undgå at nedlægge hundredvis af dyr. Ikke hvis man spørger Jacob Palsgaard Andersen. Det ville blot skabe nye problemer.
- Man kunne sagtens sætte foder ud, men så holder man bestanden kunstigt højt. Samtidig tilfører man næring i et system, vi ønsker at holde i balance. Det ville blot skabe en større ubalance.
Heller ikke ideen om, at sætte et rovdyr ud på øen overbeviser skovrideren.
- Der findes endnu ikke en top predator (rovdyr) i Danmark, der tager sig af det. Derfor må vi som mennesker indtage den rolle. Der skal også være folk på øen. Hvis vi siger, at vi skal have tre sabeltigere herud for at holde dåvildtet nede, så tror jeg, at vi kommer til at rende ind i andre udfordringer med fredningen. Et af formålene med fredningen, er at sikre, at publikum kan komme ud og opleve den her fantastiske ø.
Hos fonden er beskeden klar – naturen kommer først.
- Målsætningen er at sikre naturen. Når vi har naturens bevarelse som den overordnede målsætning, så bliver vi nødt til at gå ind og agere. Så bliver vi nødt til at gøre det for naturen. Vi vil gerne sikre, at der er en rig natur at opleve lige nu og i fremtiden. Derfor må vi være den ansvarlige forvalter, netop for at sikre naturen. Jeg ser ingen anden udvej, fortæller Jacob Palsgaard Andersen.
Brunsttiden for dåvildt foregår fra midten af oktober til start november.
Derfor er det svært at forske ved at bruge vilde dyr i havet, hvor også støj og forstyrrelser gør det svært at teste dyrenes høreevne. Ifølge Kristin Anderson Hansen er det derfor umuligt at lave kontrollerede forsøg i det fri.
Bedre vilkår i havet
Grunden til, at Fjord&Bælt forsker i havpattedyrs høreevne, er, at høreevnen er afgørende for deres færden i naturen, hvor de ofte svømmer mange hundrede meter om dagen. Blandt andet bruger de deres hørelse til at navigere efter fisk eller udenom store skibe.
- For 23 år siden, da Freja kom ind, var den største udfordring, at marsvin blev fanget i fiskenet. I dag er det blandt andet et problem, at blandt andet skibstrafik og etableringen af havvindmøller larmer rigtig meget, siger Kirstin Anderson Hansen.
Derfor arbejder Fjord&Bælt med at sikre data, der viser, hvordan det påvirker havpattedyr som marsvin, så man på den måde kan påvirke de politiske beslutningsprocesser.
- Vi kan ikke overbevise regeringer om at ændre deres politik, hvis vi bare gætter, siger hun.
