Naturfænomen presser Æbelø: 350 dyr skal nedlægges
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Bestanden af dåvildt på Nordfyn vandrer fra fastland til nærtliggende Æbelø, hvor de yngler og søger føde. Det sætter øen på prøve, da den ikke kan fodre alle af naturens gæster. Derfor skal den nordfynske dåvildtbestand nu reduceres drastisk.
Motoren på den grønne John Deere traktor tændes. En gennemsigtig os begynder at stige op ad udstødningsrøret. Traktoren triller ned ad en skråning og fortsætter ud mod lavvandet – væk fra land. Destination: Æbelø.
Bag traktoren er der en tilhørende vogn. Inde i den sidder Jacob Palsgaard Andersen, der er skovrider og er med til at forvalte øen for Aage V. Jensen Naturfond.
Stort set ingen fisk tilbage i Lillebælt - men Ib har en løsning
Det dybe hav ved Sydfynske Øhav og Lillebælt er hårdt ramt af iltsvind. Mennesker er problemet, siger professor. Muslinger er løsningen, siger fisker.
En rapport fra Miljøstyrelsen viser, at omfanget af iltsvind i Danmark er fordoblet i år i forhold til sidste år. Et af de værste områder er Sydfynske Øhav og det sydlige Lillebælt.
Når der er iltsvind, betyder det, at bunddyrene forsvinder, og det har den konsekvens, at også fiskene forsvinder fra havet.
- I de seneste år er det blevet værre, og det skyldes klimaændringerne, siger Erik Kristensen, der er professor på Biologisk Institut på Syddansk Universitet.
Her er det værst omkring Fyn
Mere præcist er det hyppigere skybrud og varmere havvand, der er årsag til, at iltsvind i havet omkring Fyn er et problem.
- Det er værst i området mellem Als, Ærø og Fyn, altså i trekantsområdet i det sydlige Lillebælt, hvor der er dybt vand. Der kommer masser af næring fra land. Og ved Nordfyn nord for Æbelø er det også slemt, forklarer Erik Kristensen.
Hvis der er meget regn, ryger næringen - eksempelvis gødning fra landbruget - med ud i havet.
Fisker: Sæt muslinger i havvandet
Selv om det kan være svært at fange fladfisk eller torsk i bæltet, mener formand for Helnæs Bugts Fiskeriforening Ib Ivar Dahl, at han har løsningen. Helnæsbugten er eksempelvis ikke så hårdt ramt, selv om det ligger i samme område.
I samarbejde med DTU Aqua har han været med til at sætte muslinger ud i vandet, i håb om at de kunne mindske iltsvindet.
- Vi har dyrket 40 ton muslinger på line fra 2009 og 2012. Muslingerne har formeret sig og sat sig i nye banker, siger Ib Ivar Dahl.
- Muslingerne kan holde en vis vandkvalitet, for muslingerne lever af filtrere vandet for alger. Det er døde alger, som synker til bunds og er årsag til iltsvind, og det modvirker muslingerne, forklarer fiskeren.
Professor: Der kan være noget om det
Det har en vis effekt, vurderer Erik Kristensen.
- Muslingerne renser vandet for planktonalger. På den måde gør det vandet renere. Så kommer der lys længere nede. Det vil sige, at bundlevende planter og alger kan leve længere nede og give noget ilt. Så der kan være noget om det, siger professoren på Biologisk Institut.
Han understreger dog, at kvælstof og fosfer ikke forsvinder, og der vil stadigvæk være råddenskab under muslingerne, som ikke forsvinder, før de bliver fisket op.
Hvis iltsvind skal undgås, skal det være mennesker og ikke muslinger, der sætter sig for at stoppe klimaforandringerne.
- Iltsvind har der også været, før mennesker kom til, men ikke i det omfang. Vi har øget det hundrede gange eller mere ud over det naturlige. Gør vi ikke noget, og mindsker vi ikke næringsudledningen, skal vi leve med det, og det har de konsekvenser, at bunddyrene dør, og det går ud over fiskene, som enten dør eller flygter. Det går ud over fiskeriet. Der er stort set ingen fisk tilbage i Lillebælt. Dette kan være en af årsagerne, forklarer Erik Kristensen.
Præcist hvilken effekt muslingebankerne har på havmiljøet og iltsvind, er forskere fra Danmarks Tekniske Universitet i gang med at undersøge.
Traktoren triller ind mod land og forsvinder ind i den tætte skov. Morgentågen har lagt sig som en tung dyne over Æbelø. Turen stopper foran ”Kærlighedsstien”. Jacob Palsgaard Andersen bevæger sig ned ad stien.
- Her står vi ved et skovabild. Det er et af de æbletræer, der har været med til at give øen dens navn. Bemærk sliddet på terrænet. Der er mærker af aktivitet fra dåvildt, siger Jacob Palsgaard Andersen.
Han sætter sig på hug og tager et lille, grønt æble op fra jorden.
- Det er derfor, at de kommer hele tiden. Efterhånden som æblerne får lidt modenhed, så dumper de ned. Det er guf for dåvildtet.
Han trækker en kniv frem, skærer et stykke på størrelse med en tommelfingernegl af og begynder at tygge.
Et fjernt brøl lyder inde fra skoven.
Jacob Palsgaard Andersen stivner og lytter, mens han tygger videre på det sure æble. Lydene fra skoven minder mest af alt om bøvselyde. Hans øjne er stift rettet mod skovåbningen. Det er skyet, og derfor er der ikke meget lys inde bag træerne. Skovrideren spytter æblet ud og bevæger sig ind i skoven.
Hvert skridt er velovervejet og følges af et nyt. En kvist knækker, og skovrideren fryser. Lyden af rislende blade bryder brølene cirka 150 meter fremme i en kort stund. Han signalerer med fingeren, at der skal rykkes tættere på igen.
- Min afstandsmåler siger 90 meter.
Nogle skikkelser bag træerne begynder at bevæge sig. Lydene fortsætter.
- Vi er opdaget af hunnerne, men ham der, han fatter ikke en meter. Han har ikke set os.
Lydene stopper brat.
- Han stikker af nu.
Situationen på Æbelø
På Nordfyn har dåvildtet det godt. Dyrene har det faktisk for godt. Den seneste vurdering fra Danmarks Jægerforbund anslår tallet til at være 2.950 dyr på Nordfyn – for to år siden var tallet på 1.200. Udviklingen går så hurtigt, at det snart går ud over den nærtliggende natur. Nærmere bestemt naturen på Æbelø.
Æbelø ligger cirka fire kilometer fra den fynske nordkyst. Øen er fredet, og skoven på øen ligger urørt hen, så øens dyr og natur kan få lov til at udvikle sig uforstyrret. Dele af øen har i århundreder været brugt til land- og skovbrug, men tilbage i 1995 overtog Aage V. Jensen Naturfond Æbelø, der til dagligt står for forvaltningen. Fondens vision er at give øen ”tilbage til naturen”, og fonden prøver derved at genskabe de tidligere naturforhold, der var på øen, før den blev brugt til landbrug. Derfor er alt dyrkning ophørt.
Tusindvis af fugle forsvundet - rovdyr får skylden
Der er flere forskellige forklaringer på, hvorfor et lavvandsområde omkring Æbelø har mistet mange fuglearter. Ræven, havørne og klimaforandringer får skylden.
En ny rapport fra Dansk Ornitologisk Forening viser, at syv fuglearter er forsvundet fra et lavvandsområde langs den nordfynske kyst omkring Æbelø.
- Problemet er, at der ikke er særlig mange fugle længere. Et område, som tidligere har været et eldorado for fuglene og boblende af liv, er i dag meget tomt, når vi når hen til foråret, siger formand for Dansk Ornitologisk Forening på Fyn Henrik Kalckar til TV 2/Fyn.
Derudover viser rapporten, at 12 fuglearter er i kraftig tilbagegang.
Ræven og havørnen
Årsagen skal muligvis findes i, at et større antal ræve har vundet indpas i området. Derudover er havørnene kommet til Æbelø, og de skræmmer formentlig de andre fugle væk.
- Der er mange årsager. Klimaforandringer kan være én. Vi peger på ræv, store måger og en stærkt øget bestand af havørne som nogle af årsagerne, forklarer Henrik Kalckar.
Det er især fugle i områderne omkring de lavvandede småøer langt den nordfynske kyst, der er hårdest presset. Han mener, det er et problem, fordi det er et tab for kommende generationer, hvis de skal undvære fuglelivet ved landets kyster.
Finder fuglene ikke bare et andet sted at være?
- Nej, fordi tendensen er generel over hele landet. Fuglene går voldsomt tilbage. Vi har ikke så forfærdeligt mange områder, som ligner det nordfynske øhav. Lavvandede kyster er enormt rige på føde for disse fuglearter, og der burde være masser af fugle sådan nogle steder, siger Henrik Kalckar.
Hvad skal man gøre?
- Vi vil rigtig gerne have, at der bliver sat nogle eksperimenter i gang, hvor vi rævesikrer nogle områder med elhegn.
Ræven kan på grund af lavvande gå mellem Nordfyn og Æbelø, der ligger i Kattegat cirka fire kilometer fra kysten. Syd for Æbelø ligger de ubeboede småøer Æbeløholm, Dræet og Ejlinge.
Efter flere års spekulationer har man nu fået bekræftet en teori om, at en del af den nordfynske dåvildtbestand vandrer til Æbelø. Vandringen foregår på tværs af en masse småøer, der forbinder ”fastland” med Æbelø. Dåvildtet vandrer til øen primært på grund af fødesøgning, men samtidig den store brunstplads.
Naturen kan ikke følge med
“Hvis vi siger, at vi skal have tre sabeltigere herud for at holde dåvildtet nede, så tror jeg, at vi kommer til at rende ind i andre udfordringer med fredningen. ”
Det har sat Æbelø i et kolossalt pres, hvor naturen ikke kan følge med de mange dyrs behov for føde. Der er ganske enkelt ikke nok mad til alle. Dåvildtet spiser forskellige planter på øen, inden de får mulighed for at blomstre.
Hvis udviklingen fortsætter, vil det blandt andet betyde, at hundredvis af insektarter bliver truet. Udviklingen har en negativ følge for øens andre dyr, og i værste fald ville en konstant stigning i bestanden også betyde, at der ikke er nok føde for dåvildtet, og de dermed vil sulte ihjel.
Derfor har Aage V. Jensen Naturfond valgt at træde i karakter. Dåvildtbestanden skal reduceres. Den skal reduceres meget.
Under den seneste tælling, der blev udført gennem termisk fotografering fra en drone, befandt der sig over 500 dyr på Æbelø og de nærtliggende øer, Æbelø Holm, Dræet og Ejlinge.
Målet er at få tallet af dåvildt på øen reduceret ned til mellem 100 og 200 dyr. Det betyder, at omtrent 350 dyr skal nedlægges hen over jagtsæsonen for at få styr på situationen og lempe presset på øens natur.
Reducering af dåvildt
Nedlæggelsen af dåvildt skal finde sted hen over årets jagtsæson. Den begyndte i oktober og slutter i januar 2021. Årets første jagt har fundet sted, og det håndteres af en privat jagtlejer. Efter dåvildtet er blevet nedlagt, vil dyrenes kød ende til salg.
Desuden kommer der til at foregå fællesjagter på Nordfyn sammen med de lokale jagtforeninger, nabojægere og konsortier i december og januar. Skovrider Jacob Palsgaard Andersen fortæller, at pointen med fællesjagterne er, at alle, der deltager, jager samtidig på deres arealer.
Når vi skal forstyrre dyrene, så er det vigtigt, at vi giver dem en ordentlig en på ”goddawen’” og tager et større udtag, da vi alligevel forstyrrer dem. Vi holder gryden i kog og sætter dyrene i bevægelse, siger Jacob Palsgaard Andersen.
Kilde og foto: Mads Flinterup, Danmark Jægerforbund’ . Grafik: Louise Koustrup
Ingen anden udvej
Men kan man ikke undgå at nedlægge hundredvis af dyr. Ikke hvis man spørger Jacob Palsgaard Andersen. Det ville blot skabe nye problemer.
- Man kunne sagtens sætte foder ud, men så holder man bestanden kunstigt højt. Samtidig tilfører man næring i et system, vi ønsker at holde i balance. Det ville blot skabe en større ubalance.
Heller ikke ideen om, at sætte et rovdyr ud på øen overbeviser skovrideren.
Forbud ophævet: Nu kan turister igen besøge Æbelø
På grund af brandfare i forlængelse af den langvarige tørke besluttede Nordfyns Kommune den 19. juli at lukke for al adgang for turister. Nu åbner øen igen.
Idylliske Æbelø nordøst for Bogense besøges hvert år af omkring 40.000 turister - men siden midt i juli har der været forment adgang til den ubeboede nordfynske Robinson Crusoe-ø.
Efter en mindre brand den 13. juli, hvor beredskabet havde stort besvær med at få fragtet mandskab og slukningsudstyr over til øen for at slukke, hvad der viste sig at være en mindre naturbrand, besluttede Nordfyns Kommune i samråd med Beredskab Fyn den 19. juli at lukke for al adgang til øen.
“Det er ikke så tit, vi ligefrem jubler over regnen. Lige nu er det dog svært at få armene ned”
På grund af brandfaren i det dengang knastørre græs valgte kommunen, at folk ikke måtte besøge Æbelø, så længe afbrændingsforbuddet var gældende i kommunen.
Kommunen frygtede, at hvis der skulle opstå en brand, kunne det gå ud over eller i værste fald udslette øens særlige urørte naturskov. Der er også flere insektarter, der risikerer at forsvinde, hvis den ubeboede ø går op i røg.
Kom regn, kom turister
Men regnen, der har bogstaveligt talt har blødt op for den fynske tørke, er ikke kun gode nyheder for landmænd og haveejere. Den har også igen gjort det muligt at opleve den uspolerede natur på Æbelø.
- Det er ikke så tit, vi ligefrem jubler over regnen. Lige nu er det dog svært at få armene ned netop på grund af regnen, da vi nu igen kan sende vores gæster over til den helt unikke oplevelse, Æbelø tilbyder, siger bureauleder hos Nordfyns Erhverv og Turisme, Rikke Lindhøj.
Beredskab Fyn ophævede mandag eftermiddag afbrændingsforbuddet i de ni fynske kommuner, de dækker. Herunder Nordfyns Kommune - og altså Æbelø.
- Vi har i løbet af sommeren haft rigtig mange forespørgsler på, hvornår øen mon åbnede igen, og har desværre også måtte aflyse nogle af de ellers fuldt ud bookede guidede ture over til øen.
- Derfor sætter vi rigtig meget pris på, at adgangsforbuddet ophæves, mens både vejr og vand er lunt nok til en udflugt til Æbelø, siger Rikke Lindhøj.
Æbelø er en af de mange ubeboede danske øer, men tidligere boede der op til 40 personer på øen. Det er stadig muligt at se de efterladte huse og gårde på øen.
- Der findes endnu ikke en top predator (rovdyr) i Danmark, der tager sig af det. Derfor må vi som mennesker indtage den rolle. Der skal også være folk på øen. Hvis vi siger, at vi skal have tre sabeltigere herud for at holde dåvildtet nede, så tror jeg, at vi kommer til at rende ind i andre udfordringer med fredningen. Et af formålene med fredningen, er at sikre, at publikum kan komme ud og opleve den her fantastiske ø.
Hos fonden er beskeden klar – naturen kommer først.
- Målsætningen er at sikre naturen. Når vi har naturens bevarelse som den overordnede målsætning, så bliver vi nødt til at gå ind og agere. Så bliver vi nødt til at gøre det for naturen. Vi vil gerne sikre, at der er en rig natur at opleve lige nu og i fremtiden. Derfor må vi være den ansvarlige forvalter, netop for at sikre naturen. Jeg ser ingen anden udvej, fortæller Jacob Palsgaard Andersen.
Brunsttiden for dåvildt foregår fra midten af oktober til start november.
