Efter massiv kritk: Fjord&Bælt vil i dialog med marsvin-kritikere
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Dyreværnsgruppen World Animal Protection mener, at det er uacceptabelt, at Fjord&Bælt bruger marsvin til fremvisning. Hos Fjord&Bælt er man kede af opfattelsen og inviterer derfor nu til dialog.
Hos Fjord&Bælt i Kerteminde svømmer de tre marsvin Freja, Saga og Eskild rundt i et havnebassin, uvidende om den krtik, der er fløjet over hovederne på dem den seneste tid.
Dyreværnsgruppen World Animal Protection (WAP) har ad flere omgange rettet stærk kritik af, at Fjord&Bælt holder de tre marsvin i havnebassinerne og mener, at det er uetisk, unødvendigt og skadeligt for dyrene.
“Vi vil gerne have en meget åben dialog med dem, der stiller spørgsmål til, hvad vi gør og hvordan, vi gør det”
Senest har biolog Birgith Sloth støttet WAP i, at de unge marsvin Saga og Eskild, der kom til centret i efteråret 2020, skal sættes fri og ikke udsættes for dyreforsøg.
Dyreværnsgruppe skuffet over nyt marsvin i Fjord&Bælt
Organisationen World Animal Protection kritiserer, at Fjord&Bælt har fået et nyt marsvin. Ifølge organisationen er der ingen grund til, at marsvin holdes i fangenskab.
Marsvin hører ikke hjemme i fangenskab.
Det mener direktør for organisationen World Animal Protection Denmark, Gitte Buchhave, der kritiserer, at et ungt hunmarsvin er flyttet ind i bassinet hos Fjord&Bælt.
- Vi er skuffede over, at de - på trods af mange henvendelser - har fået et nyt marsvin, siger hun.
På Fjord&Bælt har man længe villet have et nyt marsvin, så derfor var glæden stor, da det unge marsvin Saga torsdag kunne sættes sammen med centrets gamle marsvin, Freja. Det på trods af, at Fjord&Bælts chefbiolog, Kirstin Anderson Hansen, er enig med Gitte Buchhave: Marsvin hører ikke hjemme i fangenskab.
- Ingen af os, der arbejder med de her dyr, er for fangenskab, siger hun og fortsætter:
- Men vi har en forståelse for, at vi er nødt til det, så vi kan sikre forskning i dyrene, mens de samtidig bliver mentalt og fysisk stimuleret, siger hun.
Svært at forske i frie individer
“Vi er nødt til at have marsvin, som er trænet til at kunne svare ja eller nej på spørgsmål om, hvad de kan høre”
Ifølge World Animal Protection Denmark er det helt uacceptabelt at holde havpattedyr som marsvin i fangenskab. Også selvom de bliver brugt til forskning.
- I 2020 kan man kun forvente at den slags foregår hos den vilde population i naturen, hvor de hører til, siger organisationens direktør, Gitte Buchhave.
Helt så let er det dog ikke, siger chefbiolog Kirstin Anderson Hansen. På Fjord&Bælt forsker man blandt andet i havpattedyrs høreevne, og til det har man brug for trænede dyr, som kan give besked om, hvad de hører.
- Vi er nødt til at have marsvin, som er trænet til at kunne svare ja eller nej på spørgsmål om, hvad de kan høre, siger hun.
Derfor er det svært at forske ved at bruge vilde dyr i havet, hvor også støj og forstyrrelser gør det svært at teste dyrenes høreevne. Ifølge Kristin Anderson Hansen er det derfor umuligt at lave kontrollerede forsøg i det fri.
Bedre vilkår i havet
Grunden til, at Fjord&Bælt forsker i havpattedyrs høreevne, er, at høreevnen er afgørende for deres færden i naturen, hvor de ofte svømmer mange hundrede meter om dagen. Blandt andet bruger de deres hørelse til at navigere efter fisk eller udenom store skibe.
- For 23 år siden, da Freja kom ind, var den største udfordring, at marsvin blev fanget i fiskenet. I dag er det blandt andet et problem, at blandt andet skibstrafik og etableringen af havvindmøller larmer rigtig meget, siger Kirstin Anderson Hansen.
Derfor arbejder Fjord&Bælt med at sikre data, der viser, hvordan det påvirker havpattedyr som marsvin, så man på den måde kan påvirke de politiske beslutningsprocesser.
- Vi kan ikke overbevise regeringer om at ændre deres politik, hvis vi bare gætter, siger hun.
I halen på kritikken har Fjord&Bælt nu sendt en invitation til Birgith Sloth og World Animal Protection om at få en faglig snak hos dem om forholdene for marsvinene, så alle misforståelser kan manes til jorden.
- Vi vil gerne have en meget åben dialog med dem, der stiller spørgsmål til, hvad vi gør og hvordan, vi gør det, siger Kirstin Andersson Hansen, der er chefbiolog hos Fjord&Bælt.
Påstand mod påstand
World Animal Protection mener, at marsvinene lider under indespærring og dyreforsøg samt shows for publikum og har på den baggrund fremsat fem grunde til, at Fjord&Bælt skal stoppe udnyttelsen af marsvin.
“De hører til i naturen, hvor de kan boltre sig frit og svømme over lange distancer. At holde Saga og Eskild i et lille havnebassin, som på ingen måde kan opfylde deres behov, strider mod deres natur”
Blandt grundene er, at marsvin er vilde dyr, der hører til i naturen, at det er forbudt at indfange vilde marsvin fra den danske natur og bruge dem til forevisning samt at flere forsøg, foretaget af Fjord&Bælt har været skadelige for marsvinene.
- De hører til i naturen, hvor de kan boltre sig frit og svømme over lange distancer. At holde Saga og Eskild i et lille havnebassin, som på ingen måde kan opfylde deres behov, strider mod deres natur, siger Stephanie Kruuse Klausen, der er talsperson hos WAP.
Marsvinene er bragt til Fjord&Bælt, fordi de blev fanget i fiskenet i efteråret, og er ikke blevet jaget. Spørger man lektor ved biologisk institut på SDU, Magnus Wahlberg, der har haft meget med marsvinene at gøre, er der ikke hold i dyreværnsorganisationens argumenter.
- Det er ikke noget nyt, for det har stået på i en årrække, men World Animal Protection kommer med en række påstande, der er faktuelt forkerte. De går i den her hårde position, hvor det ikke bliver dialog, men påstande på sådan en facebookfacon, siger han og tilføjer:
- Diskussionen er superrelevant og der er absolut et etisk dilemma. Selvfølgelig er det vigtigt. Men alle etiske diskussioner skal føres på en ordentlig og saglig måde.
Lovbrud eller forskning
Ifølge WAP har Fjord&Bælt overtrådt loven, som siger, at det er forbudt at indfange vilde dyr og bruge dem til fremvisning. Derfor vil organisationen have Saga og Eskild sat fri igen og sikre sig, at det ikke sker igen.
- Vi vil opfordre Miljøstyrelsen til ikke længere at udstede dispensation til Fjord&Bælt eller nogen andre, så det fremover sikres, at vilde og beskyttede marsvin ikke tages ind fra naturen. Hverken til forsøg eller fremvisning., siger Stephanie Kruuse Klausen.
Magnus Wahlberg kan dog ikke se, at der skulle være et lovbrud forbundet med indfangningen af de to marsvin.
- Det er forbudt at indfange marsvin, medmindre man bruger dem til undervisning og forskning, hvilket vi gør. Der ligger en tilladelse til Fjord&Bælt til at indfange dyr fra Miljøstyrelsen, men det ikke nødvendigt med en dispensation for noget, eftersom alle aktiviteter ved Fjord&Bælt følger gældende lovgivning, forklarer han.
Se videoen: Her møder verdens ældste marsvin sin nye legekammerat
Fjord&Bælts 25 år gamle marsvin, Freja, har fået en ny ung legekammerat, som skal være med til at sikre fremtidens forskning.
Saga er navnet på et etårigt marsvin, som for nylig er flyttet ind i Fjord&Bælt. Her skal marsvinet dele bassin med 25 år gamle Freja, som har været på centret i 23 år og er kendt som verdens ældste marsvin.
Men på trods af aldersforskellen mellem de to marsvin, er de allerede blevet gode legekammerater, og Saga er faldet hurtigt til i de nye omgivelser.
- Det er virkelig dejligt at se, at hun er så tryg og nysgerrig. Ellers ville hun blive i den anden ende af bassinet, siger Kirstin Anderson Hansen, der er cheftræner og biolog på Fjord&Bælt.
Det nye marsvin blev fanget i et bundgarn ud for Korsør, hvorefter der blev taget kontakt til Fjord&Bælt. Sagen er nemlig den, at dyrene ikke må fanges aktivt, og derfor har centret været nødt til at vente på, at et marsvin blev fanget i et net ved et uheld.
- Så vi sejlede ud nogle stykker i en båd herfra til Korsør, og det viste sig at være en et år gammel hun, som var i god stand, fortæller Kirstin Anderson Hansen om det første møde med Saga.
Skal sikre fremtidens forskning
“De fleste marsvin er heldige, hvis de lever mere end seks år”
Det er ikke så ringe endda at få et ungt marsvin til, for gamle Freja har med sine 25 år for længst overskredet sidste udløbsdato.
- De fleste marsvin er heldige, hvis de lever mere end seks år, siger Kirstin Anderson Hansen.
Derfor har centret i et stykke tid været klar til at få et nyt marsvin ind, som kan være med til at sikre forskning i marsvin de kommende år. Nye dyr skal helst have en alder, der gør dem egnede til træning, og lige præcis den alder har Saga.
På den måde kan centret også fremover fortsætte forskningen i havpattedyr i almindelighed og marsvin i særdeleshed.
- Hvis vi skal fortsætte med forskning og det, vi laver her, er vi nødt til at have nogle yngre dyr, siger Kirstin Anderson Hansen:
- Med Freja på 25 ved vi, at det har været fantastisk, men vi er nødt til at garantere, at vi kan fortsætte.
Han bliver bakket op af hvalekspert og indehaver af hvaler.dk, Carl Kinze:
- De (Fjord&Bælt, red.) er underlagt en række krav, hvor de blandt andet ikke må vise marsvin frem for at tjene penge, men forskningsmidlerne er ikke store, så formidling og forskning kombineres her, blandt andet ved at man betaler entré, siger han.
Desuden mener han ikke, at forsøg i det fri er ladsiggørligt.
- Det koster mange penge, som der ikke er midler til. Her laver de forskning, der gavner marsvinbestanden i de danske farvande, mod at nogle få holdes i fangeskab. TIl gengæld kan det måske redde en masse, siger Carl Kinze.
“Jeg er meget ked af, at det skal fungere på den her måde, og jeg er bange for, hvad deres (WAP, red.) hensigter egentlig er. For vi havner et sted, hvor vi ikke kan have en faktuel diskussion”
- Jeg er faktisk lidt skuffet
Men Magnus Wahlberg ikke mener, at dyreværnsgruppen har nok faglige argumenter i sagen, mener hvaleksperten Carl Kinze, at energien lægges et forkert sted.
- Sådan som jeg ser på marsvinene i Fjord&Bælt, er der ikke et problem. Det er en følelsesbetonet debat, og det er svært at argumentere imod. Så jeg er faktisk lidt skuffet over, at de (WAP, red.) gider det her, for der er så mange andre ting at tage fat i, siger han og fortsætter:
- Jeg kan godt forstå, at man føler, at det er uretfærdigt, men man må erkende, at det er en følelse. Man skal køre en dialog i stedet.
Hos World Animal Protection er håbet, at Saga og Eskild sættes fri, men Magnus Wahlberg afviser, at det skulle gavne nogen steder.
Marsvin og delfiner boltrer sig i vandet omkring Fyn
Bestanden af marsvin, delfiner og vågehvaler i farvandene omkring Danmark er i god gænge, viser ny optælling.
De danske farvande er hjemsted for tusindvis af marsvin, delfiner og vågehvaler, der ser ud til at trives og have det godt.
Det viser en ny kortlægning, som eksperter fra Aarhus Universitet har medvirket i. Optællingen viser, at der i farvandene omkring Danmark lever 107.000 marsvin, 1.900 delfiner og 600 vågehvaler.
Det er de tre mest almindelige hvalarter, når man ser på farvandene omkring Danmark - altså Nordsøen, Kattegat, Østersøen og Bælthavet, som tæller Lillebælt, Storebælt, det Sydfynske Øhav, Samsø Bælt, Smålandsfarvandet og tilgrænsende sunde samt Øresund.
Det er tredje gang, at hvalerne tælles op på europæisk niveau. Og optællingen viser, at bestanden af hvaler er meget stabil.
- Statistisk set har der ikke været hverken op- eller nedgang i bestanden. Det er sådan set meget beroligende. Det betyder, at vi stadig har nogle have, som ikke er i forværring, så færre hvaler har lyst til at være her, siger seniorforsker Jonas Teilmann, DCE - Institut for Bioscience, Aarhus Universitet i Roskilde.
I Østersøen er bestanden af marsvin ikke ret stor. Eksperterne har talt sig frem til omkring 500 individer.
Det har ligget på et stabilt, men lavt niveau i mange år, forklarer Jonas Teilmann. Det er ikke undersøgt hvorfor, men det kan ifølge Jonas Teilmann muligvis hænge sammen med stigende forurening fra europæiske floder, der løber ud i Østersøen.
Men samlet set er der ikke nogle blinkende advarselslamper for den danske hvalbestand. Alligevel er der ting, vi skal holde øje med, lyder det fra eksperten:
- Vi skal være opmærksomme på trusler fra bifangst ved garnfiskeri, hvor marsvin, der ender i fiskernes net, drukner.
- En anden ting er støjforurening, som er støt stigende på grund af skibstrafikken. Der er vi ved at undersøge, om det kan have en effekt på marsvin - om de bliver forstyrret af det, siger Jonas Teilmann.
Tre skibe og syv fly har deltaget i undersøgelsen af det i alt 1,8 millioner kvadratkilometer store område i Gibraltar i syd til Lofoten i nord.
Data er indsamlet ved hjælp af observationer fra skibe og fra fly.
- Dyrene har det godt. Vi kender marsvin rigtig godt og har studeret det gennem årtierne. Der er ingen tegn på, at marsvinene udviser nogen mistrivsel. Tværtimod bemærker vi enorm nysgerrighed og tillidsfuld og åbent samarbejde, fortæller han om de senest ankomne marsvin.
Han har flere gange forsøgt at svare på WAP's kritik, men føler ikke, at de kommer nogen vegne.
- - Jeg er meget ked af, at det diskussionen skal foregå på denne måde, og det undrer mig, hvad deres (WAP, red.) hensigter egentlig er med, at de ønsker at føre debatten på et usagligt grundlag. Det gør det meget svært at have en faktuel diskussion. Jeg har i hvert fald svært ved at finde flere, nye argumenter frem, fordi jeg hele tiden bliver bemødt med påstande, som ikke har hold i virkeligheden, påpeger han.
Fjord&Bælt håber alligevel, at de med invitationen få en dialog i gang om, hvordan de ser på marsvinenes forhold og måske nå til enighed med dyreværnsorganisationen.
