Eks-borgmesters biogasanlæg til millioner risikerer nedrivning
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Er Kerteminde Biogas Aps' anlæg opført uden gyldige tilladelser, og hvad skal der i så fald ske med anlægget, der producerer gas for millioner? Det tager politikerne i Økonomiudvalget i Kerteminde Kommunes stilling til i aften.
Kerteminde Biogas er på dagsordenen, når Økonomiudvalget i Kerteminde Kommune i eftermiddag mødes. Her skal politikerne for alvor tage hul på spørgsmålet om, hvad der skal ske med det spritnye og milliondyre biogasanlæg.
I efteråret 2023 slog Kammeradvokaten fast, at afgørelserne om landzonetilladelse, miljøgodkendelse, VVM-screening og byggetilladelse, ikke var gyldige.
Hans Luunbjerg, der ejer Kerteminde Biogas, og er tidligere borgmester i Kerteminde, var sammen med sin administration nemlig inhabile, da sagsbehandlingen af en udvidelse af Kerteminde Biogas fandt sted i perioden fra 2014 til 2020.
Det fastslog kammeradvokaten i sin rapport.
Men hvad er det egentlig, sagen handler om?
Fuld af potentiale
Tilbage i 2012 købte Hans Luunbjerg Pilegården på Odensevej 252 ved Ladby tæt på Kerteminde. Dengang var gården kendt for sit kvægbrug – men med i handlen var også et mindre biogasanlæg, der tidligere har forsynet landsbyen Revninge med biogas.
På det her tidspunkt var Hans Luunbjerg viceborgmester, og biogasanlægget så han et stort potentiale i. I en artikel fra Fyens Stiftstidende i 2011 udtalte han, at det kunne gå hen og blive en rigtig god forretning.
Kort efter at have overtaget ejendommen, solgte han køerne fra. Han væltede en stor del af de eksisterende staldbygninger, for at opføre to moderne kyllingestalde, der ifølge et regnskab fra 2015 stod klar netop det år, og var i drift, med plads til 112.000 kyllinger ad gangen.
Kyllingerne skulle, sammen med gylle udefra, føde biogasanlægget i fremtiden – og planerne var store.
I 2013 begyndte Hans Luunbjerg at undersøge muligheden for at udvide biogasanlægget med to store lagertanke, men i 2014 ombestemte han sig efter at have været i dialog med flere gasselskaber.
Nu ville han udvide anlægget, så det fremover kunne opgradere biogassen til naturgaskvalitet og blive sendt ud på naturgasnettet.
Der var bare én udfordring: 1. januar 2014 havde Hans Luunbjerg sin første arbejdsdag som borgmester for Venstre i Kerteminde Kommune.
Sagsbehandlingen
Egentlig var det ikke et problem for sagsbehandlingen i sig selv, at Hans Luunbjerg var blevet borgmester. Det fastslog Kammeradvokaten i rapporten sidste efterår.
Derimod var det et problem, at han ikke i tilstrækkelig grad gjorde sin administration eller kommunaldirektør opmærksom på habilitetsproblemerne, lød det.
I rapporten slår Kammeradvokaten fast, at den daværende borgmester burde have undgået, at der kunne opstå forvirring om hans rolle - blandt andet ved at undgå, at han sammenblandede sin gang i kommunen som borgmester med sin ansøgningssag. Eksempelvis ved afholdelse af møder om sagen på borgmesterkontoret og med mails sendt fra borgmester-mailen.
Ligeledes bliver det slået fast, at afgørelser om landzonetilladelse, miljøgodkendelse, byggetilladelse og VVM-screening til Kerteminde Biogas ApS, kan have væsentlige retlige mangler og derfor være ugyldige, da Kammeradvokaten i sin undersøgelse ikke kan konkludere at sagsbehandlingen ikke har været påvirket af udefrakommende hensyn.
Når Økonomiudvalget i Kerteminde Kommune har behandlet beslutningssagen om, hvad man politisk vil gøre ved biogas-anlægget, skal sagen på næste byrådsmøde den 14. marts.
Risikerer nedrivning
Det politikerne skal ende med at beslutte, er altså, hvad de skal gøre med de principielt ulovligt opførte bygninger og anlæg på Odensevej 252.
Og det er ikke en beslutning, der er helt gratis.
Ifølge Kerteminde Biogas ApS regnskaber fra 2019 og 2020, steg virksomhedens anlægsaktiver med mere end 50 millioner fra 2019 til 2020, hvor det 26. november blev tilsluttet gasnettet.
Ifølge Kammeradvokaten har politikerne følgende valgmuligheder:
De kan enten vælge at se gennem fingre med Kammeradvokatens konklusion og lade anlægget drifte videre som hidtil.
De kan også vælge den mulighed, der hedder en retslig lovliggørelse, hvor man behandler sagen på ny, denne gang med forbehold for habilitetsudfordringerne. Det betyder altså, at nogle af de tilladelser, der nu er givet, kan risikere ikke at kunne gå igennem igen.
Sidst, men ikke mindst, kan politikerne også beslutte, at hele eller dele af biogasanlægget skal rives ned - en såkaldt fysisk lovliggørelse.
Direktionen anbefaler ifølge dagsordenpunktet, at byrådet vælger at genoptage afgørelserne.
