Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
I 2011 nedlagde Jan Johansen sit byrådsmandat, da han blev folketingsmedlem. Nu har han fået dispensation til at blive siddende i Folketinget perioden ud, selvom han 1. januar træder ind i Kerteminde Byråd.
Som udgangspunkt tillader Socialdemokratiet ikke, at deres medlemmer sidder både i Folketinget og byrådet med et såkaldt dobbeltmandat.
Men den fynskvalgte socialdemokrat Jan Johansen har nu fået dispensation. Det fortæller han til TV 2 Fyn.
“Der bliver lidt ekstra arbejde ud af det”
Johansen har siddet i Folketinget siden 2011 og blev ved kommunalvalget 16. november valgt til Kerteminde Byråd. Nu bliver han den eneste folketingspolitiker til venstre for midten, der har mandat til at sidde både i Folketinget og byrådet.
Det tillader partireglerne i både Enhedslisten, SF og Socialdemokratiet i udgangspunktet ikke. Men får man dispensation af hovedbestyrelsen, kan der i sjældne tilfælde gøres undtagelser.
En sjælden undtagelse
Netop hovedbestyrelsen, som tog stilling til ansøgningen om dispensation onsdag, har ifølge Jan Johansen oplyst, at han er det første menige byrådsmedlem til at få dispensationen i partiets historie.
Tidligere er der i Socialdemokratiet kun gjort undtagelser for borgmesterkandidater, og derfor luner tillidserklæring ekstra meget.
I 2011 var Jan Johansen modstander af dobbeltmandater - nu vil han selv have et
Jan Johansen opgav sit mandat i Kerteminde Byråd, da han i 2011 blev valgt til Folketinget. Nu har han igen fået en byrådsplads og håber, at han kan blive siddende folketingsperioden ud.
- Jeg kan slet ikke forstå, at man kan bestride begge poster på en tilfredsstillende måde overfor de borgere, der har stemt på en.
Sådan lød det fra socialdemokraten Jan Johansen, da han i 2011 nedlagde sit mandat i Kerteminde Byråd, fordi han blev valgt til Folketinget, hvor han har siddet lige siden.
“Jeg er klar til at tage arbejdstøjet på og passe to job i maksimalt halvandet år”
Når denne valgperiode er slut, får Christiansborg-karrieren en ende, meddelte han i april i år den socialdemokratiske folketingsgruppe. Han genopstiller nemlig ikke ved næste valg.
Til gengæld blev han ved kommunalvalget for godt en uge siden valgt til Kerteminde Byråd. Derfor står fynboen nu, efter tre valgperioder, igen med to mandater.
Og denne gang har han i sinde at beholde dem begge.
- Jeg er klar til at tage arbejdstøjet på og passe to job i maksimalt halvandet år og give den en ordentlig skalle, siger Jan Johansen til TV 2 Fyn.
Se interviewet med Jan Johansen fra 2011 i klippet herunder.
Ville på "intet tidspunkt" tage begge poster
De interne regler i både Enhedslisten, SF og Socialdemokratiet tillader som udgangspunkt ikke, at medlemmer har et såkaldt dobbeltmandat, hvor de både sidder i Folketinget og i enten by- eller regionsråd.
Men Johansens nedlæggelse af sit byrådsmandat i 2011 havde dengang intet med partiregler at gøre, forklarede han.
Dengang i 2011 sagde du, at du på "intet tidspunkt," heller ikke hvis det havde stået anderledes i de socialdemokratiske vedtægter, ville tage begge poster. Er det ikke det, du gør nu?
- Jo, men jeg er også blevet mere erfaren. Nu ved jeg, at jeg kan være begge steder, og jeg har ikke de store hovedordførerskaber mere. Så jeg har gjort plads til, at jeg også kan passe mit arbejde i byrådet også. Det er jo mest om aftenen, siger Jan Johansen til TV 2 Fyn og tilføjer:
- Jeg synes også, der er forskel på, at der var meget længere tid til valg dengang. Her kan der være valg til januar eller februar.
Tror på dispensation
Socialdemokratiet oplyser til TV 2 Fyn, at der endnu ikke er taget stilling til, hvorvidt der skal tillades dobbeltmandat til Jan Johansen. Det vil først blive blive besluttet 15. december.
Jan Johansen er dog ikke i tvivl om, at det nok skal gå i orden.
- Jeg har startet processen. De har sagt god for det ved generalforsamling i kredsen, og de har sagt ja i kredsen i Kerteminde også, så de to hurtler er overstået. Nu skal det sendes ind til hovedbestyrelsen, og så skal den tage stilling til, om jeg skal have lov, siger han.
Tror du selv, at du får lov?
- Ja, det gør jeg. Man kan dispensere for, at folk gør tingene færdig, og det synes jeg, man skal gøre.
Og det vil ikke være på bekostning af dit arbejde i Folketinget, når du fra 1. januar 2022 også skal passe Kerteminde Byråd?
- Nej. For der er selvfølgelig taget hensyn til, hvor meget arbejde jeg har. Jeg har ikke de store hovedordførerskaber mere. Jeg har nogle poster herinde, dem passer jeg, og dem kommer jeg også godt til at kunne passe.
"En rigtig god idé"
Ser vi bort fra Jan Johansens egen situation, er socialdemokratens holdning til dobbeltmandater den samme. I hvert fald når det gælder hele perioder.
Til gengæld er det "en rigtig god idé", at man "får lov at gøre sit arbejde færdigt", lyder det:
Med den holdning burde du så ikke også have gjort byrådsperioden færdig i 2011?
- Jamen det valgte jeg ikke at gøre, fordi det var helt nyt det herinde, og det er meget mere voldsomt at blive valgt til Folketinget, end det er at blive valgt til et byråd.
Lykkes det ikke Jan Johansen at få dispensation til at blive siddende i Folketinget, nu hvor han er valgt til byrådet i Kerteminde, vil partiet få brug for hans suppleant; den tidligere Nyborg-borgmester Erik Christensen (S), som i 2013 måtte se sig kuppet.
Udover Jan Johansen blev også folketingsmedlemmerne Marlene Ambo-Rasmussen (V) og Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) valgt til fynske byråd.
- Det er jeg selvfølgelig rigtig glad for, siger Jan Johansen og tilføjer:
- Der bliver lidt ekstra arbejde ud af det, men jeg er sikker på, at jeg nok skal passe begge dele rigtig godt.
Er selv modstander af dobbeltmandater
Det er ikke første gang, at Jan Johansen indtager en plads i Kerteminde Byråd. Her sad han også, da han for ti år siden blev valgt til Folketinget. Dengang valgte han dog at nedlægge sit mandat, fordi han ikke mente, at det ville være forsvarligt at sidde begge steder.
- Jeg kan slet ikke forstå, at man kan bestride begge poster på en tilfredsstillende måde overfor de borgere, der har stemt på en, sagde Jan Johansen til efter valget i 2011.
I videoen herunder kan du se interviewet med Jan Johansen fra 2011.
Efter det ved kommunalvalget 16. november stod klart, at Jan Johansen igen er valgt til byrådet, forholdt TV 2 Fyn ham citatet og spurgte, hvad der havde ændret sig.
Dengang i 2011 sagde du, at du på "intet tidspunkt," heller ikke hvis det havde stået anderledes i de socialdemokratiske vedtægter, ville tage begge poster. Er det ikke det, du gør nu?
- Jo, men jeg er også blevet mere erfaren. Nu ved jeg, at jeg kan være begge steder, og jeg har ikke de store hovedordførerskaber mere. Så jeg har gjort plads til, at jeg også kan passe mit arbejde i byrådet også. Det er jo mest om aftenen, sagde Jan Johansen og tilføjede:
- Jeg synes også, der er forskel på, at der var meget længere tid til valg dengang. Her kan der være valg til januar eller februar.
Mette Frederiksen bestemmer, hvornår han skal gå
Da TV 2 Fyn taler med Jan Johansen efter nyheden om, at han kan blive siddende i Folketinget, gentager han, at der i hans optik er stor forskel på, om at ønske at sidde hele perioder med dobbeltmandat, eller om det - som i Johansens eget tilfælde - kun er tale om en begrænset periode.
- Jeg er rigtig glad for, at jeg får lov at takke af på en god måde.
Én fynsk borgmester tjener mere end statsministeren – mens en anden siger nej til honorarer
76 borgmestre får ekstra betaling for at sidde med i diverse bestyrelser. To borgmestre har dog valgt at sige nej til betaling for de ekstra ”ben”.
Ved kommunalvalget den 16. november er det ikke kun borgmesterkæden, der er i spil.
Landets kommunalpolitikere skal også fordele 1.232 ekstra hverv. Der er typisk tale om bestyrelsesposter i for eksempel boligselskaber og energiselskaber, hvor den enkelte kommune kan foreslå eller vælge en repræsentant.
Langt hovedparten af landets borgmestre har valgt at tage imod betaling for det ekstra arbejde, men der er også enkelte borgmestre, der har takket nej til pengene.
Samlet skal der i forbindelse med kommunalvalget fordeles hverv til en værdi af 47,9 millioner kroner. Det viser en undersøgelse som analysefirmaet Kaas & Mulvad har foretaget for TV 2.
Fem af de nuværende borgmestre har i denne valgperiode faktisk påtaget sig så mange ekstraopgaver, at de får mere i løn end statsminister Mette Frederiksen (S), der trods alt tjener 1,6 millioner årligt.
Det drejer sig om borgmestrene Jacob Bundsgaard (S) fra Aarhus, Michael Ziegler (K) fra Høje-Taastrup, Jørn Pedersen (V) fra Kolding, Martin Damm (V) fra Kalundborg og listens topscorer Odenses borgmester Peter Rahbæk Juel (S).
Mest til Odenses borgmester
Peter Rahbæk Juel (S) fra Odense er på et mulehår den borgmester, der har den højeste samlede løn med i alt 1.783.663 kroner i lønningsposen. Næsten en tredjedel af det beløb kommer fra ekstra hverv.
- Det jeg kigger på, når jeg påtager mig et hverv, er, om det giver mening for Odense, for odenseanerne og for lønmodtagerne, og selvfølgelig om jeg har tid til at magte opgaven. Det mener jeg, gør sig gældende med de ting, jeg har involveret mig i, siger Peter Rahbæk Juel (S) til TV 2.
“Det at være borgmester er meget mere end bare at gå til økonomiudvalgsmøder og byrådsmøder”
I 2020 var Peter Rahbæk Juel (S) næstformand for Odense Havn og Erhvervshus Fyn, han var bestyrelsesmedlem i ATP, KL, H.C. Andersen Airport, University College Lillebælt og Odense Bys Museer samt medlem af repræsentantskabet i ATP og Arbejdernes Landsbank.
Samlet fik han 562.000 kroner for at passe de ekstra hverv.
Han mener, at de mange bestyrelsesposter hjælper ham i arbejdet som borgmester.
- Det at være borgmester er meget mere end bare at gå til økonomiudvalgsmøder og byrådsmøder. Du skal også søge indflydelse på vegne af din by og på vegne af dine borgere, siger Peter Rahbæk Juel (S).
De mange ekstra hverv kan dog også være en belastning. Og måske vil Odense-borgmesteren ikke gå efter helt så mange i næste valgperiode.
- Samlet set i 2021 har jeg haft for meget på brættet. Det gør også, at jeg fremadrettet vil se, om jeg kan få lidt mindre. Jeg vil også gerne kunne se min familie en gang imellem og mine venner, siger Peter Rahbæk Juel (S).
Siger nej til honorarer
Der er også borgmestre, der synes, at den kommunale lønfest har grebet lidt for meget om sig.
En af dem er Svendborgs borgmester Bo Hansen (S). Han sidder med i bestyrelsen for den maritime uddannelsesinstitution SIMAC i Svendborg. Det er et arbejde, han normalt ville modtage 20.000 kroner for årligt, men de penge har han valgt at takke nej til.
- Jeg synes sådan set, at det vederlag som en borgmester får, også indbefatter arbejde i lokale bestyrelser og lokale forsyningsselskaber, eller hvad det nu måtte være. Jeg tænker, at det er et engangsvederlag, siger Bo Hansen (S) til TV 2.
“Så dårlig er borgmesterlønnen heller ikke”
Hans holdning er, at varetagelsen af lokale hverv er omfattet af borgmesteropgaven og derfor ikke bør aflønnes som ekstra arbejde.
- Så dårlig er borgmesterlønnen heller ikke, siger Bo Hansen.
Det er en anden sag, hvis en borgmester passer et nationalt hverv – såsom at sidde i KL’s bestyrelse. Så er et ekstra vederlag på sin plads, mener Svendborgs borgmester.
- Hvis man løser den type opgaver, så er det helt fair, at man selvfølgelig tager imod det vederlag, der ligger for den ekstraopgave, det er. Jeg har enorm respekt for dem, der for eksempel påtager sig hvervene i KL’s bestyrelse - for det betyder masser af arbejde, der ligger ud over borgmesterposten, siger Bo Hansen (S).
På trods af at han selv er meget afklaret omkring, hvad han vil – og ikke vil - modtage vederlag for, ønsker han ikke at pege fingre ad sine borgmesterkolleger.
- Jeg tænker, at de hver især skal finde den løsning, som er rigtig for dem. Jeg har bare valgt denne her model, fordi jeg synes, at det vederlag, man får som borgmester, er fornuftigt.
Tidligere topscorer siger nej
I den anden ende af landet sidder Aalborgs borgmester Thomas Kastrup-Larsen (S). Han er grundlæggende enig med Svendborgs borgmester.
“Den løn, jeg får som borgmester er højest rimelig – og jeg mangler ikke noget”
Men Thomas Kastrup-Larsens baggrund er en anden. Han har nemlig tidligere været fremhævet som landets bedst betalte borgmester – og har siden frasagt sig vederlag for i alt 282.000 kroner. Et noget andet beløb end de 20.000 kroner, Svendborgs borgmester takkede nej til.
- For mig handler politik jo ikke om at tjene penge. Jeg er gået ind i politik, fordi jeg brænder for det her. Og når man ser på den løn, jeg får som borgmester, så er den højest rimelig – og jeg mangler ikke noget, siger Thomas Kastrup-Larsen.
Han er formand for bestyrelserne i forskerparken NOVI, Aalborg Lufthavn og Port of Aalborg. Et arbejde, der i perioder ugentligt kan sluge 15-20 timer af hans tid, men som han altså får nul kroner for at udføre.
Thomas Kastrup-Larsen skelner ligesom som sin kollega fra Svendborg mellem lokale hverv og nationale hverv. Mens det er i orden at modtage løn for nationale hverv, er det anderledes med de lokale opgaver, mener han.
- Dem synes jeg ikke, man skal modtage honorar for - for det er ligesom omfattet af borgmesterlønnen, siger Thomas Kastrup-Larsen.
I Odense er den lønmæssige topscorer blandt landets borgmestre, Peter Rahbæk Juel (S), ikke enig.
- Jeg følger de regler, som Folketinget har udstukket for borgmestres bestyrelsesarbejde og vederlag. Ligesom i øvrigt langt de fleste borgmestre i landet gør. Og skulle man ændre reglerne på Christiansborg, så retter jeg selvfølgelig ind efter det, siger Peter Rahbæk Juel (S).
Både borgmester Thomas Kastrup-Larsen (S) fra Aalborg Kommune og Svendborgs borgmester Bo Hansen (S) begrunder deres valg om at frasige sig honorarer med de tanker, som Vederlagskommissionen gjorde sig tilbage i 2016.
Vederlagskommissionen, der var sat til at undersøge fuldtidspolitikernes lønforhold, anbefalede at borgmestrenes grundløn skulle hæves med omkring 30 procent. Og den anbefaling valgte Folketinget at følge.
Men Vederlagskommissionen anbefalede også, at der skulle ske en modregning i borgmestrenes vederlag, hvis de fik betaling for at varetage ekstra hverv, der havde karakter af opgavevaretagelse for den enkelte kommune.
Og den del blev ikke gennemført.
Savner gennemskuelighed
Den manglende modregning kan i sidste ende være et problem for borgmestrene i forhold til vælgerne. Det mener Ulrik Kjær, der er professor i statskundskab fra Syddansk Universitet.
- Der kunne godt være en vis fornuft i at modregne borgmestrene for de her forskellige honorarer i og med, at de som oftest netop er udpeget ikke kun på grund af deres personlige egenskaber, men også fordi de er borgmestre, siger Ulrik Kjær.
Hvis man trak borgmestrenes ekstra honorarer fra i deres grundløn, ville det skabe mere klarhed, mener professoren.
- Det ville gøre det mere gennemskueligt for vælgerne, hvorfor de tager et givent hverv på sig, og man kan i hvert fald slippe for den der mistanke om, at det er for at få et honorar, siger Ulrik Kjær.
Han peger desuden på, at det samlede lønniveau for borgmestrene i forvejen ligger højt.
- Der kan i hvert fald godt være nogle vælgere for hvem det synes underligt, at der er nogle borgmestre som ligger et pænt stykke over vores ministre i løn. Og det kan da godt være, at man skal have en diskussion af, om det er ret og rimeligt, siger Ulrik Kjær.
Du siger, at det her kan lade sig gøre, fordi det kun er for en begrænset periode. Hvor lang en periode tror du, det ender med at blive?
- Det er jo kun Mette (Frederiksen, red.), der ved det. Og det er ikke engang sikkert, at hun ved det endnu, siger Jan Johansen med henvisning til, hvornår vi kan forvente et folketingsvalg.
Det næste folketingsvalg skal afholdes senest 4. juni 2023.
