Ny rapport fastslår: Eksborgmesters anlæg er bundulovligt
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
En stor rapport fra prominent advokatfirma dumper omstridt Kerteminde-virksomhed på stort set alle parametre. Nu står Kommunen over for et afgørende valg.
Stormvejret omkring eksborgmester Hans Luunbjergs forretning Kerteminde Biogas har fået ny styrke, efter advokatfirmaet Horten har lavet en rapport. En rapport TV 2 Fyn er i besiddelse af.
På 96 sider konkluderer advokatfirmaet, at en lang række af de tilladelser og godkendelser, det store anlæg er bygget på, er ugyldige.
Explainer: Forstå sagen om biogasanlægget
Tilbage i 2012 købte Hans Luunbjerg Pilegården på Odensevej 252 ved Ladby tæt på Kerteminde. Dengang var gården kendt for sit kvægbrug – men med i handlen var også et mindre biogasanlæg, der tidligere har forsynet landsbyen Revninge med biogas.
I 2013 begyndte Hans Luunbjerg at undersøge muligheden for at udvide biogasanlægget med to store lagertanke, men i 2014 ombestemte han sig efter at have været i dialog med flere gasselskaber.
Nu ville han udvide anlægget, så det fremover kunne opgradere biogassen til naturgaskvalitet og blive sendt ud på naturgasnettet.
Der var bare én udfordring: 1. januar 2014 havde Hans Luunbjerg sin første arbejdsdag som borgmester for Venstre i Kerteminde Kommune.
Hør i explaineren øverst i artiklen, hvorfor det er vokset til en stor politisk varm kartoffel.
Faktisk er både landzonetilladelsen, miljøgodkendelsen og beslutningen om ikke at gennemføre en fuld miljøvurdering - ifølge Horten - at betragte som ulovlige og 'bør anuleres'.
Og når Kerteminde Kommunes afgørelser er ulovlige, så er selve byggeriet det også.
Kammeradvokaten har også tidligere lavet en vurdering af det omstridte byggeri og sagsbehandlingen af det. Dengang var dele af byrådet ikke tilfreds med resultatet.
Risikerer nedrivning
Sagen om biogasanlægget har fyldt på det nordøstfynske rådhus og i medierne det seneste halvandet år. Kerteminde Biogas har siden været i store økonomiske vanskeligheder og er i dag under rekonstruktion.
At Kerteminde Biogas er under rekonstruktion, betyder kort sagt, at man i et forsøg på at undgå konkurs har valgt at sætte betalingerne i bero til kreditorerne, så man kan fokusere på at få stabiliseret selskabet - uden at andre kan indgive konkursbegæring i mellemtiden.
Fik behandlet 32 egne sager i sin borgmestertid - men erklærede sig ikke inhabil en eneste gang
Tidligere borgmester Hans Luunbjerg erklærede sig ikke på noget tidspunkt inhabil i behandlingen af sine sager mens han var borgmester.
Mens Hans Luunbjerg var borgmester i Kerteminde Kommune fra 2014 til 2017 fik han behandlet intet mindre end 15 byggesager, syv sager om landzone og husdyrbrug og ti sager inden for miljølovgivning og tilsyn.
Alle indsendt som privatperson, som landmand eller ejer af Kerteminde Biogas, mens han var borgmester. Det skriver Kjerteminde Avis.
Tidligere har Kammeradvokaten erklæret Hans Luunbjerg inhabil, men det gjorde eksborgmesteren tilsyneladende ikke en eneste gang selv. Det viser den gennemgang af sagerne, som Kerteminde Kommune netop har afsluttet.
Ifølge Kjerteminde Avis, og bilag til dagsordenen for byrådsmødet, henvendte Hans Luunbjerg sig 13 gange via sin borgmestermail til kommunens medarbejdere angående sine sager som privatperson. Medarbejdere, som Hans Luunbjerg var øverste chef for.
Undgik omfattende undersøgelse
Én af de sager, eksborgmesteren fik behandlet, mens han havde borgmesterkæden om halsen, var godkendelsen til udvidelse af Kerteminde Biogas.
Her var kommunens sagsbehandlere længe i tvivl, om udvidelsen skulle kræve en grundig miljøvurderingsundersøgelse - en såkaldt VVM-redegørelse.
Ifølge Kammeradvokat-undersøgelsen fra 2023 og dokumenter, som TV 2 Fyn og Kjerteminde Avis har fået aktindsigt i, havde kommunens sagsbehandlere faktisk besluttet sig for at dømme VVM-pligt, ligesom et uvildigt rådgivningsfirma havde gjort det samme.
Den VVM-pligt blev dog ikke til noget alligevel. Sagen endte med at blive behandlet administrativt og ikke politisk. Der blev ikke høringsperiode for offentligheden, ligesom de særligt sårbare naturområder tæt på biogasanlægget ikke blev grundigt miljøvurderet. Hvorfor vides ikke.
Gennemgangen af sagerne er foretaget, efter 21 ud af 25 lokalpolitikere i kommunen stemte for forslaget tilbage i marts.
Hans Luunbjerg ønsker ikke at udtale sig.
Med Hortens vurderinger i ryggen håber rekonstruktør og advokat Preben Jakobsen, at sagen snart kan få en afslutning.
- Rapporten er læst og taget til efterretning. Nu håber vi på hurtigst mulig behandling, så kommunen får truffet de afgørelser, rapporten lægger op til. Vi håber selvfølgelig også, at vi kan arbejde hen mod en retlig lovliggørelse og komme i mål med en god rekonstruktion, siger rekonstruktøren fra advokatfirmaet Gorrissen Federspiel.
Kommune har forsømt sine pligter i sag om eks-borgmesters bygninger
Kerteminde Kommune forsømte sin pligt til at sikre og efterse væsentlige tilladelser, da ex-borgmester Hans Luunbjerg udbyggede og opførte sit biogasanlæg samt tilhørende kyllingestalde mellem 2012 og 2020.
I årevis har Kerteminde Kommune set passivt til, mens kommunens egen tidligere borgmester Hans Luunbjerg (V) har drevet en millionforretning på at lave biogas og sælge kyllinger uden at have vigtige tilladelser på plads - tilsyneladende uden nogen som helst konsekvenser fra Kerteminde Kommune.
Tirsdag kunne TV 2 Fyn afsløre, at Hans Luunbjerg i ni år har solgt millioner af kyllinger fra sin kyllingefarm uden på noget tidspunkt at have fået en tilladelse fra Kerteminde Kommune til at tage de to kyllingestalde i brug.
Nu kan TV 2 Fyn afsløre, at det ikke blot drejer sig om kyllingeproduktionen.
Kommunen kritiseres af flere eksperter, efter TV 2 Fyn nu kan fortælle, at adskillige væsentlige tilladelser mangler og ikke er blevet fulgt op på.
Det sker på baggrund af en række aktindsigter søgt af TV 2 Fyn og Kjerteminde Avis.
Pligten er blevet forsømt i forbindelse med sager om nedrivning, opførelse og ibrugtagning af bygninger ved Kerteminde Biogas og på nabogården, som ejes af eksborgmester Hans Luunbjerg.
Kan risikere nedrivning
Hans Luunbjergs rolle i opførelsen af sit biogasanlæg har været kritiseret af Kammeradvokaten, efter det i efteråret 2023 blev slået fast, at borgmesteren var inhabil, da han fik en lang række tilladelser til at udvide sit biogasanlæg, mens han var borgmester. I marts besluttede byrådet i Kerteminde, at afgørelserne om tilladelser til udvidelsen af anlægget nu skal vurderes på ny.
Ifølge akterne som TV 2 Fyn og Kjerteminde Avis er i besiddelse af, findes der hverken en ibrugtagningstilladelse til eksborgmesterens to store kyllingestalde fra 2015 eller en ansøgning om nedrivningstilladelse på tre gamle stålreaktorer. Der er kun en enkelt anmeldelse af byggeaffald fra stålreaktorerene i de dokumenter kommunen har fremvist.
- Jeg kan ikke sige andet, end at det er forsømmelse fra kommunens side, og jeg synes personligt, det er mærkeligt, når nu forløbet har været som det har været, siger Carsten Munk-Hansen, der er professor ved Aalborg Universitet og henviser til kammeradvokatens undersøgelse.
De manglende dokumenter betyder reelt, at eksborgmester Hans Luunbjerg i årevis har drevet millionforretning baseret på manglende tilladelser - tilsyneladende uden nogen konsekvenser fra Kerteminde Kommune.
Mangelfuld sagsbehandling
Udover Carsten Munk-Hansen, peger landinspektør og partner i virksomheden Skel, Kristian Baatrup på, at det ser mærkeligt ud.
- Jeg kan ikke forstå, at embedsværket eller politikere ikke har råbt vagt i gevær over det her (sagerne, red.), siger Kristian Baatrup.
Kerteminde Kommune bekræfter i flere mailsvar, at dokumenterne ikke eksisterer. Alligevel er det ikke noget, Kerteminde Kommune ønsker at forklare.
- Vi får lige nu rigtig mange spørgsmål fra pressen, og dem kan vi ikke prioritere at besvare, fordi vores medarbejdere er optaget af andre opgaver. Vi har meget fokus på biogassagen, som optager mange kræfter hos os, siger Kommunaldirektør Inger Marie Vynne Nielsen.
Da de to store kyllingestalde stod færdige i 2015, tog Hans Luunbjerg dem i brug. Det viser flere artikler i Fyens Stiftstidende, hvor Hans Luunbjerg fortæller om indvielsen, samt en ledelsesberetning i Kejrup Gods A/S regnskab. Færdigmeldingen for byggeriet, som kommunen har sendt til TV 2 Fyn, er dog først noteret fem år efter, selvom den burde ske inden staldene tages i brug.
- Kerteminde Kommune har undersøgelsespligt. Der hvor pilen peger hen, er, at det er kommunen, der ikke har løftet sin myndighedsrolle, siger Kristian Baatrup.
Efter en færdigmelding følger en ibrugtagningstilladelse til bygningerne. Men sådan en findes ikke - heller ikke den dag i dag til de to kyllingestalde. Kerteminde Kommune fortæller til TV 2 Fyn, at den ikke var nødvendig, ifølge bygningsreglementet fra 2010.
Her er vurderingen nemlig at staldene er undtaget en ibrugtagningstilladelse ifølge det daværende bygningsreglement 2010, oplyser kommunen.
I den bestemmelse er avls- og driftsbygninger, såsom de to kyllingestalde, dog ikke undtaget, vurderer Carsten Munk-Hansen.
- Der er nogle undtagelsesbestemmelser for perifere bygninger, men et byggeri af to kyllingestalde på samlet 5.600 kvm kan efter mit skøn ikke omfattes af den dagældende undtagelsesregel
Den manglende ibrugtagningstilladelse undrer også Kristian Baatrup.
- Såfremt der ikke er meddelt ibrugtagningstilladelse, kan byggeriet (af kyllingestaldene, red.) ikke lovligt tages i brug. Det er i min optik ikke lovligt, før denne tilladelse foreligger; det er den sidste afslutning af en byggesag. Risikoen ved ikke at få en ibrugtagningstilladelse er, at der ikke foreligger dokumentation for den faktiske udførelse eller dokumentation for, at de tekniske bestemmelser er overholdt, siger han.
Kerteminde Kommune ønsker ikke at svare på yderligere spørgsmål vedrørende sagen, før det er undersøgt af en ekstern part.
Da TV 2 Fyn spørger eksborgmester Hans Luunbjerg, hvorfor kyllingestalde og øvrige bygninger har været taget i brug uden at være færdigmeldt og have fået ibrugtagningstilladelse, er svaret, at han ikke ønsker at udtale sig.
Selve kyllingeproduktionen har Hans Luunbjerg miljøgodkendelse til, fremgår det af sagsakterne.
Artiklen fortsætter under billedet.
Gik i gang før han måtte
Udover manglende nedrivningstilladelse til reaktorerne og ibrugtagningstilladelse til kyllingestaldene viser det sig også, at udvidelsen af Kerteminde Biogas blev færdigmeldt længe efter eksborgmester Hans Luunbjerg selv fortalte til Fyens Stiftstidende, at anlægget reelt var i brug – og det skete først, fordi Kerteminde Kommune gjorde opmærksom på, at der manglede en færdigmelding.
Biogasanlægget blev ifølge Fyens Stiftstidende tilsluttet gasnettet 26. november 2020 – men først 19. december 2022 modtog Kerteminde Kommune de sidste nødvendige dokumentationer i form af en færdigmelding.
Artiklen fortsætter under billedet.
Få timer efter at kommunen modtog færdigmeldingen blev der udstedt en ibrugtagningstilladelse. Men den trodsede byggetilladelsens krav om, at byggeriet skulle besigtiges, før der kunne gives en ibrugtagningstilladelse. Dermed blev ibrugtagningstilladelsen til biogasanlægget givet uden kommunen havde besigtiget byggeriet som myndighed.
- Jeg synes, det er overraskende, at man ikke har besigtiget biogasanlægget. Ikke fordi det altid skal besigtiges, men netop her, fordi tingene er foregået uden de formelle regler er overholdt, så er der måske særlige hensyn, man burde have taget, siger Carsten Munk-Hansen og uddyber:
- Der kan være ganske mange vilkår for sådan et anlægsarbejde, som de ikke har mulighed for at kigge i, når de ikke har besigtiget ejendommen. Det er ikke sikkert at en bygning altid er opført efter tegningerne.
- Det er ikke fordi kommunens embedsapparat har været helt oppe på lakridserne, siger Carsten Munk-Hansen. Han fastslår samtidig, at kommunens fejl dog ikke påvirker tilladelsens gyldighed.
Kommunen vil undersøge sagerne
Da TV 2 Fyn kontakter Kerteminde Kommunes nuværende kommunaldirektør Inger Marie Vynne Nielsen med flere spørgsmål vedrørende de manglende dokumenter, bekræfter hun at flere af dem ikke findes. På forespørgsel om at få et interview svarer kommunen følgende:
- Byrådet har den 14. marts besluttet at genoptage sagsbehandlingen vedr. udvidelsen af Biogasanlægget, jf. advokatundersøgelsen v/ Poul Schmidt/Kammeradvokaten. Eventuelle problemer i datidens sagsbehandling vil blive afdækket i forbindelse med genoptagelsen af sagsbehandlingen, som i videst muligt omfang vil blive varetaget af ekstern part. Herudover har administrationen ikke yderligere kommentarer til sagen.
Det ville vi have svar på:
- Hvordan fører Kerteminde Kommune kontrol med de igangværende byggesager i kommunen?
- Hvordan har det udvidede biogasanlæg kunne være i drift i to år uden færdigmelding og ibrugtagningstilladelse?
- Hvorfor har Kerteminde Kommune ikke efterspurgt manglende færdigmelding på de to kyllingestalde i over fem år?
- Hvordan har ibrugtagningstilladelse til de to kyllingestalde kunne undgås?
En retlig lovliggørelse er den mulighed, hvor Kerteminde Kommune vælger at udstede nye - og lovlige - tilladelser til anlægget, så det kan leve videre.
Alternativet er at stille krav om, at hele eller dele af anlægges skal rives ned, og at driften helt eller delvist skal stoppe.
Hverken Hans Luunbjerg eller Kerteminde Kommune har ønsket at medvirke i artiklen for nuværende.
Julens alkoholvaner frygtes af hver fjerde
kopieret!
Snaps, øl, vin er fast inventar på manges juleborde til sæsonens festligheder. Men alkoholen kommer med en bagside for mange. Faktisk frygter mere end hver fjerde at alkoholen kommer til at ødelægge stemningen.
Samtidig svarer seks procent, at de har oplevet at sige nej til at holde juleaften med et familiemedlem eller ven på grund af vedkommendes alkoholforbrug. Tre procent af de adspurgte har været nervøse for, at deres eget forbrug kunne ødelægge stemningen, skriver TV 2 på baggrund af Alkohol & Samfund.
Hos Alkolinjen modtager rådgivere opkald alle årets dage fra personer, der selv har problemer med alkohol, eller deres pårørende. Juleaften er ingen undtagelse.
Vilde tal for konsultationer - Læge forklarer det med psykisk ustabile unge
kopieret!
I ni måneder har Region Syddanmark undersøgt 107 lægeklinikker for et unormalt højt antal konsultationer.
På baggrund af en aktindsigt til TV 2 Fyn afslører regionen nu de første resultater.
Regionen er nået til bunds i seks navngivne lægeklinikker af de 107 sager, og afvigelserne er til at tage og føle på. En af klinikkerne er beliggende i Odense.
Tre af klinikkerne har på nogle diagnoser foretaget så mange konsultationer, at de ligger på et niveau, der er henholdsvis 1357 procent, 1538 procent og 1985 procent højere end gennemsnittet af deres kollegaer.
I den lave ende er forskellen 116 procent, 144 procent og 402 procent.
Odense-læger får unge med mistrivsel
De seks sager er færdigbehandlet, fordi lægeklinikkerne har afgivet høringssvar, der overbeviser regionen om, at der er en god forklaring på afvigelserne.
En klinik i Odense havde sidste år 402 procent flere patienter til til udredning, behandling og opfølgning på psykiske lidelser end gennemsnittet af deres kollegaer. Klinikken har behandlet 1340 patienter. Honoraret pr. 1. oktober 2023 var på 233 kroner pr. psykometrisk test.
I høringssvaret forklarede lægerne, at de har mange patienter på 20-29 år, der i udpræget grad rammes af mistrivsel. Desuden er de plejehjemslæger, hvor ydelsen kædes sammen med udredning for demens og medicinudskrivning.
Regionen lægger dog ikke skjul på, at der er en forventning om, at klinikken nærmer sig en tilstand, der ligner gennemsnittet.
Mange sygebesøg på bosteder
En læge i Sydjylland har i 2023 haft 1985 procent flere sundhedstjek på et botilbud end regionsgennemsnittet.
Det drejer sig om 20 patienter - halvdelen af bostedets beboere. Ydelsestaksten var på 1500 kroner pr. patient pr. 1. oktober 2023, men dertil kommer tidsforbrugstillæg og evt. kørselsgodtgørelse.
Bostedets beboere er autister, og det er personalet, der har bedt lægen om at komme.
Regionen mener, at antallet af konsultationer er for højt, men har accepteret forklaringen.
En lægeklinik i Trekantområdet i har 120 udviklingshæmmede på to bosteder som patienter. Konsultationsraten 1538 procent over regionsgennemsnittet. Taksten er den samme som i sagen fra Trekantområdet.
Også i den sag forventer regionen, at antallet af konsultationer nedbringes.
For langt til skadestuen
En lægeklinik i det sønderjydske har haft mange konsultationer, der handler om mindre førstegangsbrud og ledskred. I alt drejer det sig om 50 patienter sidste år.
Det er 1357 procent mere end gennemsnittet i regionen. Taksten var sidste år på 214 kroner
Lægerne forklaring er, at der er 62 kilometer til nærmeste skadestue, og mange borgere derfor vælger at køre til lægen.
Den forklaring har regionen accepteret, men også bedt lægerne om at gøre noget ved det.
Vandladning og prostata
En klinik i det sydllige Jylland udfylder lægehuset 144 procent flere skemaer end gennemsnittet for prostata og vandladning til brug hos sygehusets urologer.
Foklaringen er, at lægerne har mange mandlige patienter over 50 år, men også her forventer regionen at se et fald i ydelsen.
Det samme gør sig gældende i en klinik i Vestjylland, hvor et stigende antal ældre patienter har fået brugen af kliniske skemaer til urologiske lidelser til at stige med 116 procent
Regionen forventer først at være færdig med undersøgelsen af de resterende lægeklinikker i det nye år.
Ydelsestaksten var på 156 kroner.
107 læger skal forklare unormale ydelser efter tv-afsløring
40 borgere reagerede på indhold om uregelmæssig afregning i Alles Lægehus. Nu skal 107 lægeklinikker i Region Syddanmark redegøre for deres ydelsesmønster.
107 lægeklinikker i Region Syddanmark skal redegøre for et unormalt ydelsesmønster.
Det sker som led i en undersøgelse, som Region Syddanmark har sat i søen efter DR-programmet Kontant om Alles Lægehus i februar måned. Her reagerede 40 borgere med tip og spørgsmål om uregelmæssigheder.
På den baggrund iværksatte Region Syddanmark en undersøgelse af alle lægeklinikker i regionen.
107 af disse klinikker er blevet bedt om at redegøre for et ydelsesforbrug i 2023, der blandt andet adskiller sig fra gennemsnittet i regionen. Klinikkerne skal redegøre for en eller flere ydelser, der er faldet regionen i øjnene.
Undersøgelsen er endnu ikke afsluttet, og det er derfor for tidligt at spå om, hvor mange sager, der vil gå videre til behandling i det samarbejdsudvalg, som lægerne i almen praksis har nedsat sammen med regionen og ankeinstansen Landssamarbejdsudvalget.
Tre sager om efterbetaling
Af de 40 sager, som borgerne henvendte sig med, har kun tre sager ført til efterbetaling hos de pågældende læger, og beløbet er så beskedent som 564 kroner.
Sagerne drejer sig om afregning for konsultation, telefonkonsultation og psykometrisk test.
Af de 40 sager var 12 sager vedrørende klinikker, der samarbejder med Alles Lægehus, viser en aktindsigt, som TV 2 Fyn har fået hos Region Syddanmark.
Regionen har lukket 14 af de 40 sager, fordi borgerne ikke vendte tilbage med yderligere oplysninger til regionens undersøgelse.
I 10 sager konkluderede regionen, at der var afregnet retmæssigt, i ni sager drejede henvendelserne sig om generelle spørgsmål. To sager fra unavngivne borgere er ikke afsluttet, og to andre sager er fortsat verserende.
TV 2 Fyn kunne for nyligt afsløre, at læge Jette Aaen til september skal i retten i en tilståelsessag omkring svindel for 4,2 millioner kroner i sit eget lægehus i Svendborg, der lukkede i 2022.
Hun er i dag ansat i Alles Lægehus.
Teenager fragtede bombe for rockersøn
kopieret!
En 16-årig dreng blev tidligere på måneden anholdt, da han var ved at fragte en rørbombe fra Køge til Slagelse.
Ifølge Ekstrabladet, som har set sigtelserne, kom bomben fra Odense.
Den skiftede hænder flere gange undervejs, og var blandt andet omkring en 20-årig søn til en tidligere Hells Angels-rocker. Han arrangerede overdragelsen til teenageren.
Bomben skulle angiveligt have været bragt til sprængning ved en unavngiven butik i København.
Social dumping - det er farligt at hedde Piotr eller Jarosław på fynske byggepladser
For tredje år i træk kan Arbejdstilsynet konstatere, at danske arbejdsgivere får flere påtaler, advarsler og påbud end firmaer fra Polen, Rumænien og andre østlande, der hjælper til på danske byggepladser.
Det viser en aktindsigt, som TV 2 Fyn har fået. Aktindsigten omfatter 357 danske og udenlandske firmaer. 72 procent inden for bygge- og anlægsbranchen.
Flest danske dumper
Selv om det samlede antal af advarsler, påbud og henstillinger er faldet de seneste år, bliver der grebet ind mod 33 procent af de danske firmaer for social dumping, mens det kun sker i 18 procent af de udenlandske firmaer, der kontrolleres.
De kontrollerede danske firmaer har ansat udenlandsk arbejdskraft i større eller mindre omfang.
Arbejdstilsynet kontrollerer, om firmaerne overholder arbejdsmiljøloven og sikkerheden for de ansatte.
Aktindsigten indeholder også en oversigt over de razziaer, der er udført på fynske byggearbejdspladser mod social dumping i årets løb i et fælles samarbejde mellem Arbejdstilsynet, politi og skat.
Banko hver anden gang på Fyn
På Fyn har der været noget at komme efter i halvdelen af aktionerne i år, oplyser Arbejdstilsynet.
Alle tilfælde inden for byggebranchen.
I langt de fleste tilfælde er der tale om manglende sikkerhed på stilladser, der ikke er skærmet ordentligt af med gelænder eller står på usikker grund.
Strakspåbud på tidligere politistation
Det har bl.a. været årsag til strakspåbud i forbindelse med ombygningen af den tidligere politistation i Assens.
Det danske firma med polske ansatte, der stod for ombygningen, er nu under konkurs.
Andre steder, hvor Arbejdstilsynet har grebet ind med strakspåbud, var mod et lettisk firma under byggeriet af et privatejet dansk luksussommerhus i Hasmark ved Bogense, et dansk ejet firmas etablering af loft-ventilationsrør i et forenings-mødested i Odense med blandt andet polske ansatte og et stort udlejningsbyggeri Agedrup med lettiske ansatte.
Bag byggeriet stod et københavnsk projektfirma.
Af de 500 firmaer, der er kontrolleret i år, er der 20 firmaer, der ikke er registreret med arbejdstilladelse i RUT-registret.
Hver fjerde bryder med gammel juletradition
kopieret!
Mere end hver fjerde regner ikke med at tage en dans om juletræet juleaften, viser en rundspørge foretaget af Epinion for DR. Kun to procent af de adspurgte fejrer slet ikke jul.
- Vores juletraditioner har forandret sig. Det er blevet meget mere fleksibelt. Familier er anderledes – det er dine og mine – og nogle gange er det kun voksenjul, og nogle gange tager vi på skiferie, og skulle vi ikke også prøve at holde jul i New York, siger Kirstine Helboe Johansen, forsker i ritualer ved Aarhus Universitet, til DR.
Dansen om juletræet er ellers, ifølge DR, næsten lige så gammel som selve traditionen med at tage et grantræ indendørs juleaften.
Skaderamt klub skifter gammel kending ind
kopieret!
Emil La Cour måtte i oktober 2023 indstille karrieren efter to års kamp mod en kronisk og livstruende betændelsestilstand i tyktarmen, som han blev ramt af i efteråret 2021. Men fra januar vil han igen være at finde i truppen hos GOG.
Det meddeler klubben, da man har valgt at tage ham ind, for at hjælpe klubben, som på det seneste har været skaderamt.
- Vi er blevet ramt af skader, og for at være på den sikre side, har vi valgt at styrke os på positionen. Vi er utroligt glade for at byde Emil La Cour velkommen tilbage i GOG. Han er en ægte GOG-dreng, der kender kulturen og klubben indefra, og vi er rigtig glade for, at vi kunne få kabalen til at gå op, siger GOG's direktør Kasper Jørgensen.
- Føles fantastisk
Det er ikke kun GOG-direktøren der glæder sig til et samarbejde. Også hovedpersonen, der har spillet hele sin ungdom i klubben, ser frem til at trække i den gule trøje.
- Det føles fantastisk at skulle tilbage. Jeg har spillet i Faaborg det sidste halve år, jeg er i fin fysisk form, og alt føles godt. Jeg glæder mig virkelig meget til alt det, der venter – både på og udenfor banen. Jeg er jo en rigtig GOG-dreng, siger Emil La Cour.
Forrige år dedikerede Mathias Gidsel DM-triumfen til netop Emil La Cour, og sidste år kom han selv med på podiet. Han har altså været en stor del af klubben, trods sit alvorlige sygdomsforløb, som midlertidigt satte et punktum for elitesporten.
- Julen kom tidligt i år for mig, og det er jeg dybt taknemmelig for. Jeg har savnet det hele helt vildt – på alle leder og kanter. Jeg har været nede for at se et par kampe som tilskuer, men det er bare ikke det samme som at være en del af holdet, siger han.
Udlovede dusør - nu er Caspers rottweiler fundet død
kopieret!
Mandag den 16. december forsvandt rottweileren Luna, efter den havde været lukket ud i Caspers have på Kilenvej mellem Lakkendrup og Oure.
Casper og familien har siden ledt efter hunden, og sågar udlovet en dusør på 10.000 kroner til den, som kunne bringe familien sammen med den savnede hund.
Luna er nu fundet, men desværre ikke levende. En jæger havde set den i kanten af en mark.
Det er efter alt at dømme ikke et vådeskud som tog livet fra hunden. Nu skal det undersøges ved obduktion ved dyrelægen, hvad dødsårsagen var.
Kriminelle har fundet nye veje til at snyde dig i julen
kopieret!
På ti år er antallet af indbrud i julen faldet med 80 procent, viser tal fra Danmarks Statistik. Mens antallet af anmeldte indbrud i juledagene lå på 1.776 i 2013, blev der sidste år blot anmeldt 362 indbrud.
Ifølge Rigspolitiet ligger niveauet i år på samme lave niveau om end en smule højere. Politiet har indtil videre fået omkring 20 anmeldelser mere end i 2023 på samme tidspunkt, siger Christian Berthelsen, kommunikationsmedarbejder i Rigspolitiet, til TV 2.
Under corona-pandemien faldt antallet af indbrud drastisk, og det er samme lave niveau vi endnu oplever. Det skylds blandt andet at de kriminelle i højere grad begår digitale forbrydelser.
Efter massive overtrædelser af kontrakter for Nyt OUH - fagboss vil bruge den store hammer
kopieret!
De fynske bygningsarbejdere er godt og grundigt trætte af løndumping og dårlige arbejdsforhold på Nyt OUH.
Formanden for 3F's bygningsarbejdere i Odense, Torben Knudsen, vil have meget mere konsekvens. Og han er dybt frustreret.
Opsangen fra formanden kommer efter TV 2 Fyns oplysninger om massive overtrædelser af de kontrakter, som underleverandører selv har skrevet under på, at ville overholde.
Men som TV 2 Fyn har oplyst, viser en aktindsigt, at BDO har fundet både kritiske og yderst kritiske forhold i flere firmaer.
Det drejer sig blandt andet om underbetaling, skatteforhold og rod i lønsedler og timeafregning.
3F-formand Torben Knudsen mener, at firmaerne slipper for let.
- Jeg hæfter mig ved, at der ikke er givet nogle bøder, selv om firmaerne overtræder regler og overenskomster. Det er ikke godt nok, siger han.
Torben Knudsen er også dybt frustreret over, at fagforeningen skal kæmpe med Region Syddanmark for at få lov til at udføre kontrol på arbejdspladsen.
- Vi må ikke mere få adgang til de login- og logud-filer, der findes ved hovedporten. Det er et redskab, vi bruger til at tjekke om arbejdssedler stemmer med den tid, de ansatte reelt har været på byggepladsen. Nu mener regionen, at GDPR-reglerne bliver overtrådt, siger Torben Knudsen.
Striden har betydet, at både 3F og regionen har hyret advokater, der er kommet frem til forskellige konklussioner.
Sagen har været forbi 3Fs forbundssæde, der har hyret juraprofessor Jens Kristiansen, der lige som 3F mener, at Nyt OUH roligt kan fortsætte med at udlevere oplysningerne uden at komme i konflikt med GDPR-reglerne.
Torben Knudsen mener, at regionspolitikerne er alt for fraværende i debatten om problemerne på Nyt OUH.
Socialdemokraten Karsten Uno Petersen er formand for Udvalget for byggeri, indkøb og grøn omstilling, og han mener, at regionen har svært ved at agere anderledes.
- Vi har vedtaget nogle spilleregler, som firmaerne skal rette sig efter. Hvis ikke, de gør det, bliver sagerne taget op af byggeledelsen, siger Karsten Uno Petersen.
Han understreger, at politikerne og byggeledelsen allerede har besluttet at følge byggeriet endnu tættere.
- Vi har desuden bedt om, at kontrollen skærpes. Det sker blandt andet på baggrund af sagen med Tekno Fire. Og så har vi jo jævntligt møder med 3F. Og her taler vi da sammen i en rimelig fri tone, siger Karsten Uno Petersen.
Underbetaling og kontanter i hånden: Nye sager vælter ud af skabet på fynsk milliardbyggeri
kopieret!
Flere udenlandske firmaer underbetaler deres medarbejdere, når de arbejder på Nyt OUH. Og der er også usikkerhed om deres skattebetaling til den danske statskasse.
Det afslører 18 nye kontrolrapporter, som revisionsfirmaet BDO har gennemført på byggepladsen i år. Rapporter, som TV 2 Fyn har fået aktindsigt i.
I to ud af tre kontroller har BDO givet påtaler til firmaerne.
Det anerkendte revisionsfirma kalder situationen i nogle af sagerne for "kritisk" og yderst kritisk".
Men alligevel får firmaernes opførsel ingen økonomiske konsekvenser.
Fik løn i kontanter
Nyt OUH oplyser til TV 2 Fyn, at ingen af de kontrollerede firmaer har skullet betale dagbøder for overtrædelserne.
Det gælder blandt andet medarbejderne i et polsk og et tjekkisk liftfirma, som BDO kontrollerede i oktober måned.
I både det polske og tjekkiske firmaer passede timesedlerne ikke med ind- og udtjekningsdata på arbejdspladsen.
Firmaernes medarbejdere arbejdede mere end timerne på deres lønseddel, og de arbejdede også på dage, hvor de burde have fri. Desuden manglede en række obligatoriske tillæg, som medarbejderne skal have efter dansk overenskomst.
I øvrigt fik medarbejderne i det polske firma udbetalt lønnen kontant.
Nyt OUH: 78 kontroller mod social dumping uden bøder
Fem gange fra 2020 til 2022 har virksomheder på Nyt OUH haft truslen om store økonomiske bøder hængende over hovedet, fordi de enten ikke kunne dokumentere, at de overholdt danske løn- og arbejdsvilkår eller skatteforhold, eller fordi de rent faktisk overtrådte arbejdsklausulerne i de kontrakter, de har skrevet under på.
Det viser en aktindsigt, som TV 2 Fyn har gennemført.
Aktindsigten omfatter 34 kontroller – enten skrivebordskontroller eller pladskontroller omfattende 76 firmaer gennemført af Bureau Veritas.
I 17 tilfælde – altså i 22 procent af tilfældene - er virksomhederne blevet mødt med påkrav om yderligere dokumentation og i fem tilfælde har Veritas truet med dagbøder, fordi firmaerne enten ikke kunne fremskaffe den nødvendige dokumentation inden for de givne frister eller ikke havde bragt forholdene i orden, nemlig at følge danske overenskomster og lovgivning.
TV2 Fyn har haft adgang til to af de fem tilfælde, hvor der først er givet et såkaldt påkrav om at få den nødvendige dokumentation fremsendt til Bureau Veritas, og da dette ikke skete, et dagbodsvarsel om bøder på henholdsvis 522.000 kroner og 1,1 millioner kroner pr. dag, indtil forholdene blev bragt i orden.
Tilfældene er fra 2021 og omfatter i det ene tilfælde en underleverandør, der har arbejdet på byggeriet af behandlings- og sengeafsnit, den såkaldte vidensakse – hovedbygningen - og tre klynger, hvor hospitalsafdelingerne skal holde til.
Efter den første skrivebordskontrol og indkaldelse af dokumentation manglede Bureau Veritas fortsat lønsedler, pensionsoplysninger, feriepenge- og indkomst-oplysninger fra 7 ud af 12 medarbejdere.
Man kunne desuden konstatere, at 7 ud af 12 medarbejdere først fra registreret hos Skat fem måneder efter deres ansættelse, og at de heller ikke var registreret i CPR.
I et andet tilfælde – et uanmeldt byggepladsbesøg - manglende Veritas efter indkaldelse af dokumentation fortsat oplysninger om feriepenge, søgne- helligdagsbetaling, lønsedler og indbetaling til Skat.
I begge tilfælde er sagerne endt uden sanktioner, og det gælder i øvrigt i alle de 17 tilfælde, hvor, der er givet påkrav om dokumentation – herunder også fem tilfælde, hvor der er truet med dagbøder, oplyser jurist Karin Martinsen, chefjurist i økonomi-, og bygningsafdelingen i Region Syddanmark.
Bureau Veritas er nu afløst af revisionsfirmaet BDO.
Veritas havde kontrakt på kontrolopgaven frem til den forventede åbning af Nyt OUH sidste år, men da byggeriet trak ud, blev opgaven sendt i udbud og gik til BDO.
I juli rapporterede BDO til Nyt OUH’s projektledelse om at holde øje med to rumænske firmaers medarbejderes skatteforhold.
Firmaerne arbejdede for den italienske underleverandør Coiiver Group.
BDOs rapport afdækkede samtidig, at en en underleverandør til Coiver Group, et italiensk firma, underbetalte sine ansatte.
I flere af de sager, TV 2 Fyn har set sager betales der ikke der ikke for overarbejde eller natarbejde. I et enkelt tilfælde overholdes regler om hviletid ikke.
Kritisk og yderst kritisk
I det tidlige forår slog BDO ned på en rumænsk underleverandør. Firmaets medarbejdere gik til en løn under overenskomsten, og BDO kalder sagen kritisk.
Timesedlerne passede ikke med den tid, medarbejderne arbejdede i virkeligheden.
I kontrolrapporten opfodrer BDO byggeledelsen til øjeblikkelig handling.
I februar stødte BDO på underbetaling af en lang række medarbejdere hos en italiensk underleverandør, Medarbejderne arbejdede mere, end de fik løn for. Der var også rod i deres skatteforhold, og de blev ikke beskattet af fri bolig.
BDO kalder opdagelserne for yderst kritisk.
En portugisisk underleverandør har haft besøg af BDO to gange i 2023. I januar havde firmaet rod i medarbejdernes skatte- og pensionsindbetaling og manglede dokumentation for overførsel af lønnen. Desuden var lønudbetalingerne forsinket 1-2 uger.
Det samme forhold gør sig gældende i december, hvor BDO igen var på besøg.
Albanerne
De seneste uger har striden om 270 albaneres lønudbetaling fyldt meget i medierne.
DR, 3F og hovedentreprenøren på Nyt OUH, Itinera har været rygende uenige om, hvorvidt medarbejderne hos Tekno Fire afleverer en tredjedel af lønnen, når de kommer til Albanien.
BDO var på kontrolbesøg hos Tekno Fire i sidste måned, og var på daværende tidspunkt bekendt med sagen om returkommission.
Men BDO’s besøg slår fast, at medarbejderne ud fra kontrollen ikke er dårligere stillet end medarbejdere på dansk overenskomst.
Topboss forlader skuden på udskældt supersygehus
Totalentreprenøren OHPT, der står for byggeriet af Nyt OUH i Odense, skal have ny leder. I hvert fald har Aroldo Tegon efter syv år i spidsen valgt at sige farvel.
Det fremgår af et opslag på hans Linkedin-profil. Det fremgår ikke af opslaget, om han er blevet fyret, eller om han selv har sagt op.
Nyheden kommer mindre end en måned efter, at det stod klart, at Nyt OUH bliver 735 millioner dyrere end først antaget efter en forhandlingsaftale med den italienske totalentreprenør Odense Hospital Project Team (OHPT). Og at patienter først kan rykke ind i slutningen af 2027.
Karsten Uno Petersen, der er formand for Udvalget for byggeri, indkøb og grøn omstilling, han mener, at regionen har svært ved at agere anderledes.
- Vi har vedtaget nogle spilleregler, som firmaerne skal rette sig efter. Hvis ikke, de gør det, bliver sagerne taget op af byggeledelsen, siger Karsten Uno Petersen.
Efter massive overtrædelser af kontrakter for Nyt OUH - fagboss vil bruge den store hammer
De fynske bygningsarbejdere er godt og grundigt trætte af løndumping og dårlige arbejdsforhold på Nyt OUH.
Formanden for 3F's bygningsarbejdere i Odense, Torben Knudsen, vil have meget mere konsekvens. Og han er dybt frustreret.
Opsangen fra formanden kommer efter TV 2 Fyns oplysninger om massive overtrædelser af de kontrakter, som underleverandører selv har skrevet under på, at ville overholde.
Men som TV 2 Fyn har oplyst, viser en aktindsigt, at BDO har fundet både kritiske og yderst kritiske forhold i flere firmaer.
Det drejer sig blandt andet om underbetaling, skatteforhold og rod i lønsedler og timeafregning.
3F-formand Torben Knudsen mener, at firmaerne slipper for let.
- Jeg hæfter mig ved, at der ikke er givet nogle bøder, selv om firmaerne overtræder regler og overenskomster. Det er ikke godt nok, siger han.
Torben Knudsen er også dybt frustreret over, at fagforeningen skal kæmpe med Region Syddanmark for at få lov til at udføre kontrol på arbejdspladsen.
- Vi må ikke mere få adgang til de login- og logud-filer, der findes ved hovedporten. Det er et redskab, vi bruger til at tjekke om arbejdssedler stemmer med den tid, de ansatte reelt har været på byggepladsen. Nu mener regionen, at GDPR-reglerne bliver overtrådt, siger Torben Knudsen.
Striden har betydet, at både 3F og regionen har hyret advokater, der er kommet frem til forskellige konklussioner.
Sagen har været forbi 3Fs forbundssæde, der har hyret juraprofessor Jens Kristiansen, der lige som 3F mener, at Nyt OUH roligt kan fortsætte med at udlevere oplysningerne uden at komme i konflikt med GDPR-reglerne.
Torben Knudsen mener, at regionspolitikerne er alt for fraværende i debatten om problemerne på Nyt OUH.
Socialdemokraten Karsten Uno Petersen er formand for Udvalget for byggeri, indkøb og grøn omstilling, og han mener, at regionen har svært ved at agere anderledes.
- Vi har vedtaget nogle spilleregler, som firmaerne skal rette sig efter. Hvis ikke, de gør det, bliver sagerne taget op af byggeledelsen, siger Karsten Uno Petersen.
Han understreger, at politikerne og byggeledelsen allerede har besluttet at følge byggeriet endnu tættere.
- Vi har desuden bedt om, at kontrollen skærpes. Det sker blandt andet på baggrund af sagen med Tekno Fire. Og så har vi jo jævntligt møder med 3F. Og her taler vi da sammen i en rimelig fri tone, siger Karsten Uno Petersen.
Han understreger, at politikerne og byggeledelsen allerede har besluttet at følge byggeriet endnu tættere.