Rottelort og mørnet træ: Lejere flygter fra skandalebyggeri i gammelt rådhus
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Manglende lys i gang og kælder, mørnet træ om terrassedøre og rotter i kælderen. Nu har mange beboere i et skandaleramt boligbyggeri i Langeskov fået nok af forholdene.
Efter to år på Grønvej 11-13 i Langeskov har mange lejere fået nok, og vælger at flytte fra den ejendom som brødrene Kristian og Peder Blak i 2020 købte og ombyggede til 29 lejligheder.
- Det har givet mange irritationer lige fra start af. Man bliver mødt af dårlig stemning, og der er ikke styr på noget, siger Mikkel Møller Kristensen, der flyttede ind 1. november 2021, og nu har valgt at flytte.
Mikkel Møller Kristensen er langt fra den eneste, der er på vej væk fra ejendommen i Langeskov.
- Jeg vil gerne ind et sted, hvor jeg kan slappe af. Det kan jeg ikke her, siger Betina Marlene Rasmussen, der også ønsker at flytte væk.
Ulovlige elinstallationer
TV 2 Fyn har siden 2021 beskrevet utallige fejl og mangler i de 29 lejemål, der engang var rådhus for Langeskov Kommune.
Peder og Kristian Blak hyrede overvejende østeuropæisk arbejdskraft til ombygningen, og lige fra start meldte lejerne om graverende fejl og mangler.
- Det var jo ganske unge østeuropæere, der gik og lavede det hele her. Og de skulle jo både være tømrer, murer, elektrikere og hvad ved jeg. Og jeg fik medlidenhed med dem, for de arbejdede i døgnets 24 timer, siger Anne Lis Jacobsen, der har boet i ejendommen siden 1. november 2021.
Sammen med andre beboere flyttede hun ind, uden Kerteminde Kommune havde givet ibrugtagningstilladelse.
TV 2 Fyn kunne senere afsløre, at elinstallationerne var blevet udført af uautoriserede personer, så der var risiko for brand og stød.
Forsøg på rekonstruktion
For et år siden erkendte firmaet Grønnely, at forholdene var utilfredsstillende. Brødrene Blak, der også driver barkæden Old Irish Pub, meddelte derfor sidste år, at selskabet Grønnely blev nedlagt og erstattet af selskabet Fælles Holding 2001 ApS. Selskabet er dog stadig ejet af Peder og Kristian Blak.
Ejendommen i Langeskov blev købt af datterselskabet Grønvej 11-13 ApS, som brødrene også ejer.
Derudover blev Christian Stig Møller ansat som direktør, og firmaet Manelia blev hyret til at stå for administrationen af ejendommen for at gennemføre en professionalisering af drift og kommunikation med medarbejderne. Christian Stig Møller var dog kun direktør i ni måneder.
Flere uger med bippende røgalarm
Trods omorganiseringen og et forsøg på professionalisering føler beboerne ikke, at de har oplevet mærkbare forbedringer det seneste år.
- Jeg har sendt 20-30 billeder afsted og har aldrig hørt noget. Den ene af brødrene jeg snakkede med, Peter, han var bare ubehøvlet, siger Anne Lis Jacobsen, der har fundet en ny bolig og snart flytter fra ejendommen.
- Der er ikke noget, der har forandret sig. Overhovedet ikke, siger hun.
Og oveni, at hun ikke kan få rettet gamle fejl, så opstår der hele tiden nye problemer.
- Røgalarmen på gangen har stået og bippet i 14 dage, og der ikke lys i gangen og i kælderen. Så er der meget mørkt, rigtigt mørkt. Så jeg må bruge lyset i min telefon, når jeg skal låse døren op. Jeg kan ingenting se, siger Anne Lis Jacobsen.
Rotter i kælderen
Betina Marlene Rasmussen har for nyligt fået et nyt problem. Under hendes lejlighed er der en stor kælder.
- Vi opdagede, at der var rotter dernede. Jeg har meldt det ind til administration to gange, men de har ikke reageret, fortæller hun.
Derfor kontaktede hun rottebekæmpelsen i Kerteminde Kommune. En medarbejder kom ud og konstaterede, at der var rotter. Men han kunne ikke se, hvor rotterne kom fra, da rummet var fyldt med gamle møbler.
- Rummet er stadig ikke blevet tømt, og for et par uger siden var der en rotte i en af fælderne.
- Jeg synes ikke, at det er særlig fedt at bo et sted, hvor der er rotter. Men det er heller ikke så fedt, at man skal blive ved med at kontakte folkene og være nødt til at gøre tingene selv, siger Betina Marlene Rasmussen.
Fik ekstraregning ved fraflytning
Katja Andersen flyttede for snart to år siden ind på Grønvej 13 i Langeskov i en 4-værelses lejlighed. Men i sommer flyttede hun ud på grund af for mange fejl og mangler, der aldrig blev udbedret.
- Terrassedøren sidder fast med et stykke træ, der er gået i forrådnelse. Så hvis du rokker og banker lidt, kan du rive terrassepartiet ned, siger hun.
Familien betalte 10.800 kroner i husleje om måneden for 95 kvadratmeter.
- Min mand og jeg har opmålt møjsommeligt og får det kun til 80 kvadratmeter.
Parret betalte over 27.000 kroner i depositum. Dem har de ikke fået igen ved fraflytning. Til gengæld fik de en ekstraregning på næsten 27.000 kroner for huslejerestancer, forbrug af vand og varme og istandsættelse.
- Jeg er rigtig ked af, at vi flyttede ind i noget, der viste sig at være fusk og humbug, lyder det fra Katja Andersen.
- Megadrænende
Heller ikke Simone Agerholm har fået flytteopgørelse eller sit depositum tilbage. Hun flyttede for over to måneder siden.
- Jeg betalte 26.000 i depositum, og jeg har intet hørt fra dem om fraflytning endnu, siger Simone Agerholm, der er meget glad for at være væk for ejendommen i Langeskov.
- Det var megadrænende at bo der. Man vidste aldrig, hvad man kom hjem til, når man havde været væk et par dage. En gang kom jeg hjem til et tagvindue, hvor det væltede ned med vand på hele komfuret.
I øjeblikket står omkring 10 lejligheder tomme i Grønvej 11-13, og med de forestående fraflytninger vil omkring en tredjedel af lejlighederne snart stå tomme, medmindre de bliver udlejet igen.
Manelia afviser ansvar
Firmaet Manelia, der ejes af Morten Bang, og siden august sidste år har stået for administrationen af ejendommen, har adresse i den gamle banegård i Odense. Her har Blak-brødrenes selskab Grønvej 11-13 også adresse.
Morten Bang afviser at deltage i et interview om sagen, men selskabets kundechef skriver til TV 2 Fyn:
- Vi er en ejendomsadministrationsvirksomhed og vores opgave er at administrere ejendomme for vores kunder, som vi hverken er ejer eller udlejer af. I denne sammenhæng er vores rolle som administrator at formidle mellem lejer og udlejers driftschef, når det angår fejl og mangler. Det er således udlejer og ikke Ejendomsadministrationen, der udbedrer eventuelle fejl og mangler.
Sådan undgår du dårlige lejemål
Chefjurist Jeanette H. Nielsen fra Danske Lejere fortæller, at lejernes oplevelser med Grønnely, der nu hedder Fælles Holding 2001 ApS, langt fra er et enestående tilfælde i Danmark. Der er en del dårlige udlejere i hele landet. Men da selskabet har et stort antal lejeboliger mange forskellige steder i landet, er det den mest omfangsrige sag, foreningen har kendskab til lige nu.
Hvis du vil undgå at havne i et lejemål, hvor lejligheden eller udlejer ikke lever op til dine forventninger har Danske Lejere en række råd til, hvordan du kan mindske risikoen for at blive skuffet og havne i problemer.
Undersøg, hvem der udlejer et lejemål. Søg efter navnet på udlejeren på nettet. Hvis der er meget omtale af en udlejer, kan det være tegn på, at du kan komme i problemer, hvis du bliver lejer hos den pågældende udlejer.
Kontakt en lejerorganisation for at høre om de har kendskab til udlejer. Hvis det er tilfældet, bør det indgå i dine overvejelser, før du underskriver en lejekontrakt. Få lejekontrakten læst igennem, inden den underskrives.
Gå en tur i nabolaget, og snak med naboer om deres erfaringer med boligerne, kvarteret og udlejer.
Hvis du er havnet i et lejemål, som giver problemer, skal du være opmærksom på følgende:
Lav en fejl- og mangelliste ved indflytningen. Man opdager ikke alle fejl og mangler med det samme, så giv dig god tid. Brug gerne de første 10-12 dage , mens du bor i lejemålet på at registrerer alle fejl og mangler. Tag billeder af alle fejl og mangler. Send din fejl- og mangelliste til din udlejer og kræv en bekræftelse på modtagelse. Mangellisten skal være fremme ved udlejeren senest 14 dage efter indflytningen.
Sørg for at få korrespondancen med din udlejer på skrift. Telefonsamtaler kan sjældent bruges som dokumentation, hvis der skulle blive problemer.
Hvis udlejer ikke udbedrer fejl- og mangler kan du kontakte huslejenævnet i din kommune. Huslejenævnet kan efter en besigtigelse af dit lejemål, fremsende et krav til udlejer om at udbedre fejl og mangler i dit lejemål og en tidsfrist for hvornår fejlene skal være rettet. Det kan være en fordel at have en lejerforening til at være behjælpelig, så man får lagt en god strategi fra start.
Hvis udlejer ikke retter sig efter Huslejenævnets afgørelse, kan man kontakte Huslejenævnet igen. De kan lave en indberetning af udlejer til Grundejernes investeringsfond. Når en udlejer har tre indberetninger indenfor 2 år, kan Huslejenævnet politianmelde udlejeren. Det vil efterfølgende være op til domstolene at beslutte, om udlejer skal fratages retten til administrere sine ejendommen i en periode.
Chefjurist Jeanette H. Nielsen oplyser desuden, at flere lejere lige nu er i den indledende fase i forhold til at føre retssag mod Grønnely / Fælles Holding 2021 ApS. Det er sager, der bl.a. handler om afslag i huslejen for ulovligt udlejede boliger flere steder i landet.
- Vi overtog denne kunde, fordi de rigtigt nok har et stærkt ønske om at professionalisere, og det vil vi meget gerne bakke op om. Fælles Holding er en kunde med mange forskellige ejendomme og typer af lejemål og derfor tager det selvfølgelig tid, før den proces er 100 procent i mål, men der har hele tiden været fremdrift i det, skriver kundechef Cecilie Spring.
Hun afviser, at kunderne ikke får deres indskud tilbage, når de fraflytter.
- Otte ud af de seneste ni fraflyttere på ejendommen er slet ikke opkrævet noget for istandsættelse. Udlejer har således i den sammenhæng valgt at være ekstraordinært imødekommende, skriver hun.
- De lader det synke
TV 2 Fyn har også været i kontakt med ejer og udlejer Kristian Blak. Han ønsker heller ikke at lade sig interviewe, men meddelte, at TV 2 Fyn kunne fremsende spørgsmål om sagen til ham. Han har dog ikke svaret på spørgsmålene.
Efter at TV 2 Fyn er gået ind sagen, har flere beboere hørt fra Manelia. Katja Andersen har fået reduceret sin tilbagebetaling fra 27.000 kroner til 12.000 kroner, og andre beboere har fået besked fra selskabet om, at deres fejl vil blive udbedret snarest.
Katja Andersen har endnu ikke besluttet sig for, om hun vil acceptere reduktionen fra Manelia. Men hun spår ikke ejendommen i Langeskov nogen stor fremtid.
- Jeg tror, at Kristian og Peder Blak, som ejer det her er gået i skjul, og jeg tror ikke selv, de ved, hvordan de skal slippe ud af det her. Så de lader det synke.
Julen er modsætningernes fest med overforbrug og bæredygtighed på samme tid
kopieret!
Julehandlen kører for fuld tryk, og noget tyder på, at vi har gang i lidt af en forbrugsfest her i slutningen af 2024.
Dansk Erhverv forventer en fremgang i årets julehandel i forhold til sidste år. Omsætningen ventes at lande på 91 milliarder kroner.
Men er det nu også det sande billede? Mange af os går jo op i bæredygtighed og genbrug, så hvordan hænger det egentlig sammen med et stort forbrug her op til jul?
Måske findes svaret på et julegenbrugsværksted i Storms Pakhus i Odense. Her tilbyder Frøken Følleslevs Værksted hjælp til familier, så de kan lave bæredygtige julegaver.
- Det kan blive lidt et ræs med alle de dilemmaer, der er, siger lederen af værkstedet Betina Følleslev.
Selvom der delvist bliver anvendt genbrugsmaterialer som gamle strømper og knapper til at lave tøjdyr i det kreative juleværksted, er der stadig brug for nyindkøbte ting i plast og glimmer for at komme helt i mål.
Samtidig er besøget i værkstedet kun en pause fra juleræset, der stadig for de flestes vedkommende foregår i almindelige butikker med nye varer på hylderne.
- Jeg har også selv været ude at købe ind, også på Black Friday, blandt andet på nettet, erkender Betina Følleslev.
En undersøgelse fra Epinion viser, at interessen for at give brugte julegaver er stigende. I år overvejer 24 procent af os at give en genbrugsjulegave. For fire år siden var det kun 12 procent af os, der kunne finde på det.
Men samtidig forbruger vi samlet mere. Det ligner et uforklarligt paradoks.
Svært at handle bæredygtigt
- For den enkelte er det faktisk svært at handle bæredygtigt op til jul, for hele vores samfund er indrettet til forbrug. Selv om man gerne vil have en mere klimavenlig livsstil, kan det være op ad bakke, siger Charlotte Louise Jensen, seniorkonsulent i Concito med speciale i forbrugsmønstre.
- Selvfølgelig betyder det noget, at den enkelte forsøger at træffe klimavenlige valg, men den største klimagevinst ville være at gennemføre strukturelle ændringer af vores samfund, der kan understøtte en mere klimavenlig adfærd hos flere af os. I stedet for nu, hvor tingene modarbejder hinanden, siger Charlotte Louise Jensen.
For studerende Kathrine Roth er der ingen tvivl om løsningen. Hun både køber og sælger brugte ting - også julegaver, og så har hun sågar valgt at tage et studiejob i en genbrugsbutik.
- Det er let nok at sige, at genbrug er en gevinst for klimaet, men det er også smart, fordi jeg får ryddet op derhjemme i de ting, jeg ikke får brugt. Og så tjener jeg også penge. Jeg sælger brugte ting sammen med mine forældre, og det giver råd til at tage ud på en fælles tur og spise sammen, siger Kathrine Roth.
Venstre vil gennemgå sikkerheden i Odenses gågader
kopieret!
Lørdag lød det fra konservatives rådmand Søren Windell, at han gerne ser, at man får lukket gågaden i Odense endnu mere af. Blandt andet på grund af tragedien i Tyskland, hvor flere blev dræbt på et julemarked.
Men faktisk besluttede byrådet i Odense allerede tilbage i 2018 at sikre bymidten bedre for eksempel ved store events, hvor mange mennesker er samlet.
Det fortæller Mark Grossmann (V), der dengang stillede forslaget, og han er klar på at vurdere sikkerheden igen.
Der er brug for flere til at bekæmpe ekstraordinær rotteplage
kopieret!
Det er væltet ind med anmeldelser om rotter i landets kommuner i 2024.
Nu vil Miljøstyrelsen øge antallet af kurser, så flere skadedyrsbekæmpere kan blive rustet til kampen mod gnaverne. Det er tiltrængt, lyder det fra Claus Schultz, der er formand for brancheforeningen for skadedyrsfirmaer.
- I mine 45 år husker jeg ikke, at det før har været så voldsomt med antallet af rotteanmeldelser, siger han.
Det er i første omgang kommunerne, der får anmeldelser fra borgerne, når der er set rotter eller tegn på rotter.
Lars pløkker rotter for penge: - Min rekord er 56 rotter på tre timer
De fleste har prøvet at ringe efter rottebekæmperen. Gift ud, klapfælde op, og så er det problem løst.
Men indimellem besætter rotterne nærmest en ejendom. Det er der Lars Holmgaard kommer ind i billedet. Han har en lidt anderledes måde at bekæmpe rotter på.
Ingen gift, ingen fælder. Bare hagl og et kinesisk luftgevær.
- Min rekord er 56 rotter på tre timer. Det var her for nylig. Og jeg har været der siden og skudt yderligere 70. Det var ude hos en landmand med køer, fortæller Lars Holmgaard.
Vi møder ham på en ejendom lidt uden for Bogense på Nordfyn. I fire år har stedets ejer Bo Nørregaard Christensen kæmpet med skadedyrene.
Men rotterne bliver bare ved at komme. Og der er mange af dem. De gider ikke engang gemme sig længere. Andegården vrimler med dem. De kravler op af væggen og ind på loftet over værkstedet.
- Vi har fulgt alle anvisninger og mere til. Det hele er sådan set snart pakket ind, men de graver under og kravler over. Gør som det passer dem, og de er slet ikke bange for os, siger Bo Nørregaard Christensen.
En adfærd, Lars Holmgaard kun kan nikke genkendende til.
- Hvis der er mange rotter, så synes de, at de ejer hele verden. Og så er der ingen grund til at være bange. De flytter sig ikke. Det gider de simpelthen ikke, fortæller Lars Holmgaard.
Rotterekord alle steder
Antallet af rotter slår rekord alle steder i øjeblikket. Både i byen og på landet.
I Odense er rotteplagen stukket helt af hen over efteråret, viser nye tal.
I november blev antallet af rotteanmeldelser fordoblet til svimlende 889 anmeldelser i forhold til samme måned de forgående tre år.
Også Assens Kommune oplever store problemer, og meldte i starten af november om dobbelt så mange åbne sager i forhold til samme tidspunkt foregående år.
Ifølge Lars Holmgaard gælder det om at slå hårdt ned, så snart den første rotter viser sig.
- Problemet ligger i at rotter sætter duftspor. Hvis der er et hul, sætter de et duftspor, som fortæller, at det her er vejen ind. Lidt ligesom bier, siger Lars Holmgaard.
Fem fede dyr - og et nyt besøg
Tilbage på ejendommen ved Nordfyn er det lidt svært for Lars Holmgaard at komme på skudhold af rotterne. Men det lykkes ham at få ram på fem dyr.
Fem store fede fuldvoksne rotter, som hidtil er lykkedes med at undgå både fælder og gift. Nu er de taget ud af avlen så at sige.
Et par aftener mere på den måde. Så kan klapfælderne måske klare resten.
- Jeg plejer at sige, at hvis der ikke har været bid i en halv times tid, så er det bedre at holde. Og så kommer jeg igen en anden dag, siger Lars Holmgaard.
Han vurderer, at der i alt er omkring 20 voksne rotter på ejendommen i Bogense.
Antallet af rotter slår rekord alle steder i øjeblikket. Både i byen og på landet. I Odense er rotteplagen stukket helt af hen over efteråret, viser nye tal.
Mangler hænder
I november blev antallet af rotteanmeldelser fordoblet til svimlende 889 anmeldelser i forhold til samme måned de foregående tre år.
Også Assens Kommune oplever store problemer, og meldte i starten af november om dobbelt så mange åbne sager i forhold til samme tidspunkt foregående år.
Mange kommuner samarbejder med skadedyrsfirmaer, der sender autoriserede rottebekæmpere på jagt efter de plagsomme dyr.
Men markedet er fuldstændig støvsuget for kvalificeret arbejdskraft, og det er en flaskehals, lyder det fra Claus Schultz.
- Når naturen slår nogle sving, som den har gjort i år, så er det svært at finde autoriseret personale. Så er det, at vi kommer på bagkant, siger han.
Rotter er et stigende problem - se, hvad du skal gøre
Der er usædvanligt mange anmeldelser om rotter for tiden, blandt andet i Svendborg.
Hvis du tror, der er rotter i dit hjem, kan du anmelde rotterne på kommunens selvbetjeningsside, oplyser Svendborg Kommune.
Herefter vil du blive ringet op af kommunen og spurgt ind til dine observationer.
Hvis du kan fremvise en død rotte eller andre beviser på, at der er rotter, vil kommunens skadedyrsservice iværksætte en akut rottebekæmpelse.
Rottebekæmpelsen er gratis, for den er betalt over ejendomsskatten. Hvis du til gengæld hyrer en privat rottefænger, skal du selv betale.
Sød musik
Det kan ifølge Claus Schultz betyde, at man må prioritere akutte anmeldelser og lægge nogle af de ikke-kritiske anmeldelser nederst i bunken.
De ikke-kritiske anmeldelser kan eksempelvis være rotter, der er spottet i en brændestabel.
Hvis en rotte er set inde i huset, er det forbundet med sundhedsfare, og så skal der handles akut.
Miljøstyrelsen har på baggrund af det høje antal rotteanmeldelser meddelt, at der nu iværksættes ekstra autorisationskurser i starten af 2025.
Her vælter rotterne op af kloakkerne - sådan sikrer du dig
I Odense har man de seneste fire måneder fået flere anmeldelser om rotter end på noget tidspunkt de seneste fire år. Det oplyser Gjensidige og NRGi på baggrund af opgørelser, som de har fået udleveret fra rottefængere, lyder det i en pressemeddelelse.
Tendensen er ens i landets fire største kommuner, og ifølge Gjensidige skyldes det de massive mængder regn, som der har været de seneste år. Det får rotterne til at flygte ud af kloakkerne og søge mod tryggere steder at bo - eksempelvis i huse.
Gjensidige opfordrer derfor til, at man gør en ekstra indsats for at sikre end hjem mod at rotterne trænger ind.
Seks gode råd til at holde mus og rotter fra døren
Tjek dine afløb: Få tjekket, at kloakker, afløb og toiletter er intakte.
Overvej rottestop: Få eventuelt en autoriseret til at montere rottestop på kloakrøret. Der findes flere muligheder.
Skru metalriste i gulvafløb fast
Undgå affaldsbunker i gårde, kældre og på lofter
Sørg for, at døre og vinduer slutter helt tæt til karmen
Luk rør og udluftning til: Få monteret metalnet over faldstammeudluftning. Lad aldrig kloakrør og faldstammer stå åbne, prop dem korrekt til. Luk altid gamle, ubenyttede kloak- og afløbsrør helt inde ved hovedledningen. "Døde" kloakrør er rigtig gode rottereder.
Det er sød musik i ørerne hos brancheformanden for skadedyrsfirmaerne.
- Det ser vi meget positivt på. Der er allerede flere end 60 tilmeldte på ekstra kurser i starten af det nye år. Det betyder, at der er 60 flere, vi kan hyre ind til opgaven.
Normalt er der omkring 150 personer om året, der gennemgår kurset på knap en uge.
De nyautoriserede skadedyrsbekæmpere skal ikke frygte at blive arbejdsløse, lyder det fra Claus Schultz.
- Den pukkel, vi har lige nu, holder nok ikke ved i 2025. Men det er en branche, hvor man kan sige, at der er mange muligheder for job. Vi bekæmper jo mange forskellige slags skadedyr, og dem kommer der ikke ligefrem færre af.
Det er blandt andet et vådt efterår kombineret med en indtil videre mild vinter, der er skyld i den store rotteplage. Dertil kommer, at det har været et såkaldt oldenår med mange agern og bog som fødekilde for rotter.
Vil du undgå juleindbrud - sådan snyder du tyvene
kopieret!
Gider du heller ikke have ubudne gæster, når du besøger familien i juledagene, så er der gode råd at hente.
Nabohjælp, som Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden står bag, oplyser i en pressemeddelelse, at juletiden er højsæson for indbrud, fordi mørket udenfor gør det nemmere at skjule sig.
Det bedste fra Nabohjælp er, at man sammen med naboerne aftaler, at man skiftes til at gå nogle runder om aftenen for at skabe synlighed. Indbrudstyve er nemlig ikke så glade for at blive opdaget, lyder det.
Derudover er det en god idé at fortælle naboen, hvis man er væk, så de kan holde øje og sætte sensorlys op, der kan afskrække ubudne gæster.
Se billederne - vintersolhverv blev fejret med ildshow og en iskold dukkert
kopieret!
Vinterbadeklubben Bogense Vikingelaug fik tidligere på årets 20.000 kroner af Nordfyns Kommune i forbindelse med årets vintersolhvervsarrangement.
Det løb lørdag af stablen ved søbadet i Bogense, og her kunne man prøve sig af med i vildmarksbade, isbade og sauna, eller man kunne lune sig med en grillpølse, kage og lidt at drikke.
Åbningstalen stod borgmester Mette Landtved-Holm (V) for, mens arrangementet blev afsluttet med ildshow.
Du kan få lidt af stemningen i videoen ovenover.
Biskop vil frede alle fynske kirker - sådan vil han gøre det
kopieret!
Alle fynboer skal kunne gå til julegudstjeneste i den kirke, hvor de kommer fra. Og det samme med de store dage i livet: dåb, konfirmation, bryllup og til sidst begravelse.
Det mener biskop over Fyens Stift, Mads Davidsen, som ikke ønsker at lukke kirker nogen steder på Fyn. Også selvom det er en udfordring, ikke bare på Fyn, men i hele landet, at få fyldt kirkerne op. Især på landet.
Han har også en idé til, hvordan det kan lade sig gøre at undgå lukning af fynske kirker.
Krav på at komme hjem
Mads Davidsen vil indføre “højtidskirker”, hvor kirken kun er åbent ved særlige lejligheder. Det er især relevant på landet, hvor der er langt færre mennesker i hvert sogn end i byerne.
Som for eksempel på Langeland, hvor der er 20 middelalderkirker, som ikke alle er lige velbesøgte til gudstjeneste.
- Hvis man flytter i ældrebolig i Rudkøbing og oprindelig kommer fra Hov, skal man kunne blive begravet i Hov. Kirken skal være det tilbud, hvor man kan blive døbt, konfirmeret og begravet - og hvor der er enkelte gudstjenester til højtider som jul og påske, siger Mads Davidsen.
Mange slags gudstjenester
Desuden er gudstjenester blevet et vidt begreb med plads til et lokalt præg. Det kan være med børnegudstjeneste, stillegudstjeneste eller som et sted på Fyn, hvor organisten i en periode manglede, og lokale spillemænd tog over.
For Mads Davidsen er mulighederne elastiske, blot der er respekt for kirkerummet.
- Det er et sted med en vis alvor, hvor mennesker har haft store oplevelser. De er blevet gift, har døbt og konfirmeret deres børn og begravet deres kære. Det skal vi tage alvorligt.
Musik og foredrag i massevis
Dels kan kirkerummet bruges til meget andet end gudstjenester. Foredrag og musik for eksempel.
- Folkekirken er faktisk en af Danmarks største koncertudbydere med et væld af koncerter, ikke mindst her i juletiden. Der gøres også et stort stykke folkeoplysning med de mange foredrag året rundt, siger Mads Davidsen.
En person omkommet i arbejdsulykke
kopieret!
Fredag formiddag klokken 11 er en mand omkommet i en arbejdsulykke på Heldagergårdsvej 1 i Svendborg.
Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn.
Vagtchef Christoffer Jacobsen fortæller, at politiet stadig er ved at efterforske sagen, og at ordensmagten har været på adressen ad flere omgange siden ulykken.
De pårørende er underrettet.
Det er endnu småt med oplysninger om, hvad der er sket. TV 2 Fyn har været i kontakt med Kim Kromann Jørgensen, som ejer gården, men han ønsker ikke at udtale sig om sagen.
Arbejdsulykken sker knap en måned efter, at tre personer mistede livet i forbindelse med en arbejdsulykke ved Flemløse Biogas, hvor taget på en silo kollapsede.
Drama i Rema - kunder kom købmand til undsætning under klammeri med tyv
kopieret!
Det udviklede sig lidt mere dramatisk end håbet, da købmanden i Rema 1000 på Frisengårdsvej i Nyborg, Jakob Rehfeldt, lørdag rettede henvendelse til en kunde, der ifølge købmanden "ikke lige havde fået betalt for sine varer".
Jakob Rehfeldt fortæller til TV 2 Fyn, at han genkendte en mand, der tidligere var taget i at stjæle fra butikken, og da købmanden rettede henvendelse til manden, begyndte han at skubbe til Jakob.
Købmanden understreger, at skubberiet ikke udviklede sig til en decideret slåskamp, mens det skyldes til dels også, at der var to årvågne kunder, som hjalp til med at holde den formodede tyv tilbage.
Efterfølgende valgte Jakob Rehfeldt at lave et opslag på butikkens Facebookprofil, hvor han oplyste eventuelle kunder, der måtte have været i butikken, om “den ubehagelige oplevelse”, ligesom han efterlyste de to kunder, der trådte til for at hjælpe ham.
Vil ikke opfordrer andre til at hjælpe
Og efterlysningen bar frugt. Der gik nemlig ikke mange timer, før de to personer gav sig til kende, og søndag formiddag kunne Jakob Rehfeldt sige dem tak for hjælpen i butikken.
- Jeg nåede ikke at tale med dem efter episoden, så jeg ville sikre mig, at de havde det godt og sige tak for hjælpen, siger han og uddyber:
- Jeg sætter stor pris på det, de gjorde, men det er ikke noget, jeg forventer eller opfordrer andre kunder til at gøre, hvis de står i en lignende situation.
Jakob Rehfeldt roser i samme ombæring politiet for hurtigt at komme til butikken, efter han havde trykket på overfaldsalarmen.
Købmanden understreger samtidig, at der ikke var andet personale involveret i episoden, og at de medarbejdere, der var på arbejde, er blevet vejledt i, hvordan de kan få hjælp, hvis de har behov for det.
Kunstværker for tusindvis af skattekroner vækker debat - er det lavet i børnehaven?
kopieret!
Kunst har altid skabt debat, og udsmykningen i Nyborg Sundhedshus, der netop er offentliggjort, er ingen undtagelse.
Når man træder ind i det nye sundhedshus, så mødes man af kunst, der tager udgangspunkt i, at Nyborg Kommune er en kystkommune, fremgår det af et facebookopslag på kommunens hjemmeside.
Der er tale om et såkaldt integreret kunstprojekt, hvor kunsten er integreret i selve bygningen. Det er derfor ikke kun de kunstværker eller lamper, der hænger rundt omkring, men også udsmykning i form af maling, paneler, møbler og andet inventar.
Men tager man et kig på reaktionerne under opslaget, så lader det ikke til, at nyborgenserne falder på halen over den kunstneriske udsmykning.
Nogle er forargede over, at kommunen har brugt 700.000 kroner af skatteborgernes penge på udsmykningen, mens andre tilsyneladende mener, at kunsten kunne være lavet i en børnehave.
Hilser debatten velkommen
Blandt de 60 kommentarer, der er kommet, siden opslaget blev lagt op fredag aften, finder man også nogle, der kan lide, hvad de ser.
Formanden for Sundheds- og forebyggelsesudvalget i Nyborg Kommune, Jan Reimer Christiansen (V), hilser debatten velkommen, men håber, at kunsten vil vokse på folk.
- Jeg tænker, at det er lige meget, hvad man laver, så vil der væren nogen, der kan lide stilen, og andre der ikke kan. Der er ytringsfrihed i Danmark, så folk må have den holdning, de har, men jeg håber, de ændrer holdning, når de ser det med egne øjne, siger han til TV 2 Fyn.
Finansieringen af værkerne er - udover penge fra kommunen - kommet på plads via et tilskud på 500.000 kroner fra Statens Kunstfond.
Og selvom der er nogen, der give udtryk for, at de penge kunne være brugt bedre andre steder - eller at børnehaven kunne have gjort det billigere - så er Jan Reimer Christiansen meget tilfreds med det, han ser:
- Jeg synes, det er bundet godt sammen. Jeg ved godt, det kan dele vandene, og det er også okay. Men da jeg så det første gang, tænkte jeg “wow”. Jeg synes, det er flot og passer godt ind i sundhedshuset.
Jan Reimer Christiansen understreger, at ingen politikere har været involveret i processen med at udvikle kunstværkerne, og at kunstnerne bag har fået frie hænder.
Vejdirektoratet forventer jævn juletrafik søndag
kopieret!
Vejdirektoratet forventer, at søndag bliver en rejsedag med jævn trafik på de danske veje.
Det oplyser Mark Sigvardt, vagthavende i Vejdirektoratets trafikcenter.
Mandag ventes til gengæld at blive den helt store rejsedag på vejene med mest trafik fra klokken 11 til 14.
- Vi regner ikke med, at i dag bliver den helt store juletrafikdag. Det bliver først i morgen.
- I dag kalder vi en "grøn dag", men lillejuleaften forventer vi, at der kan være stærk trafik særligt fra øst mod vest og omvendt mellem klokken 11 og 14, oplyser Mark Sigvardt.
Han tilføjer, at de største hjemrejsedage bliver juledag og særligt 2. juledag fra vest mod øst.
DSB forventer julens travleste dag
kopieret!
Søndag bliver julens travleste dag for DSB. Det fortæller DSB's informationschef, Tony Bispeskov, til TV 2.
Men selvom rekordmange julerejsende skal med toget i år, er der stadig afgange at få i dag såvel som de næste dage, lyder det.
- Togene kører, som de skal. Og sammen med Banedanmark vil vi selvfølgelig gøre, hvad vi kan for, at det også er tilfældet i morgen, siger Tony Biskeskov.
Han tilføjer, at DSB løbende holder øje med, om togafgange bliver fyldt op, og i de tilfælde kan tilføje ekstra togvogne.