Sjældent dyr spottet i Kerteminde Bugt: - Sådan én har jeg aldrig set
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
På en sejltur gennem Kerteminde Bugt fik Ricky Brun og Hans Erik Hansen sig noget af en oplevelse, da et hvidt marsvin svømmede forbi båden. Et særsyn ifølge lektor på Biologisk Institut.
Der findes op mod 30.000 marsvin i de indre danske farvande og langt over 100.000 i de ydre. Alligevel vil lektor på Biologisk Institut på Syddansk Universitet skyde på, at kun 10 af dem er albinoer.
Ikke desto mindre svømmede et kridhvidt marsvin så tæt på Ricky Brun og Hans Erik Hansens båd, at de kunne nå at filme det, da de mandag sejlede gennem Kerteminde Bugt.
Nu kan 10-årige Lærke høre Lillebælts marsvin
I går åbnede en lyttestation, hvor man følge en af verdens mest tætpakkede bestande af marsvin med ørerne
- Så kan man føle, hvordan det er at være dernede og høre det der, dernede under overfladen.
For 10-årige Lærke Nielsen fra Middelfart var lørdag en stor dag. Der åbnede en ny lyttestation, hvor man kan følge marsvinene i Lillebælt. Ved hjælp af en mikrofon ude i vandet, sendes marsvinenes lyde op til et ombygget skibshus inde på land.
- Man kan på en måde føle, hvordan de har det lige nu, når man hører det der, siger Lærke Nielsen og peger op mod højtaleren.
Selvom marsvinet er en hval, har den ikke nogen sang som dens noget større fætre ude i verdenshavene. Marsvin kommunikerer med kliklyde. Og det er dem, lyttestationen kan opfange med mikrofonen - en såkaldt hydrofon.
- Alle de lyde, der er i havet, optager den, og med det 200 meter lange kabel, vi har ind til land, kan vi høre lydene, forklarer Jonas Tielmann, der er forsker ved Aarhus Universitet.
Formålet med lyttestationen er at skabe mere bevidsthed om, at Lillebælt har en af verdens mest tætpakkede koncentrationer af marsvin med omkring 3000 dyr, og at der skal værnes om havmiljøet, hvis bestanden skal bevares.
Det er noget, Lærke Nielsen bakker op om.
- Så kan I bare lade dem være i fred og lade dem svømme helt for sig selv.
Bag projektet står Naturpark Lillebælt og Aarhus Universitet.
Marsvin er for øvrigt intelligente dyr, ligesom delfiner. Til gengæld er de meget sky og fra overfladen ses de oftest bare som et glimt af en sort rygfinne, der skærer gennem vandet.
- Det er meget usædvanligt faktisk. Det ser vi ikke ret tit, og jeg har aldrig selv oplevet det, siger lektor Magnus Wahlberg.
I 25 år har de to herrer sejlet omkring Kerteminde, og først nu har de spottet et albinomarsvin. Magnus Wahlberg er derfor også noget misundelig på oplevelsen, Ricky Brun og Hans Erik Hansen fik i bugten.
- Det ville være fantastisk at opleve, fortæller han.
Albinospækhugger
Et albinomarsvin er ifølge Magnus Wahlberg tidligere set i Storebælt, og i Rusland har man netop observeret en albinospækhugger. På landjorden i Norge findes elge uden farve.
Ligesom mennesker kan være ekstra hvide, gælder altså det samme for dyr, forklarer hvaleksperten.
- De mangler simpelthen pigment, eller farve. Der bliver ikke produceret de proteiner, der giver pigmentet, siger Magnus Wahlberg.
Den manglende farve har ikke direkte betydning for marsvinenes overlevelse i naturen - særligt ikke i Danmark, hvor de små hvaler er i toppen af fødekæden.
- Marsvinets grå farve gør, at den er svær at få øje på. Det er en slags beskyttelse. Men i Danmark har vi ikke andre dyr som spækhuggere, der spiser marsvin, så det gør ikke så meget. De er meget sikre her, fortæller Magnus Wahlberg.
Til gengæld risikerer marsvinet til sommer at blive hurtigere solbrændt.